Faglige nyheder
Vejledningen er ajourført med seneste vedtagne lovgivning og praksis.
Lov nr. 682 af 8. juni 2017 om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven
(Kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers investeringer i visse anpartsprojekter)
Lovens § 1 indsætter et nyt stk. 7 i PSL § 13. Lovens § 2 ændrer VSL § 2, stk. 3, og indsætter et nyt stk. 5 i § 13.
Se herom afsnit i
- C.C.3.3.2 Kommanditisters indkomstopgørelse, underafsnittet "Kildeartsbegrænsning og fradragsbegrænsning for kommanditister"
- C.C.3.3.3 Partnerselskaber (P/S)
- C.C.2.2.1.12 Interessenter og partredere
- C.C.1.1.2 Beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed
- C.C.5.2.2.1 Betingelser for at bruge virksomhedsordningen.
Lov nr. 683 af 8. juni 2017 om ændring af boafgiftsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder og genoptagelse af skatteansættelsen for værdipapirer m.v.) (L 183).
Lovens § 4 ændrer § 7, stk. 2, i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.
Se herom i afsnit C.C.2.6.3 Etablering og efterbeskatning ved etablering efter etableringskontoloven.
Lovens § 7 ændrer VSL § 22 c, stk. 2, nr. 4, som er omtalt i afsnit C.C.5.4.2 Betingelser for at anvende ordningen.
Af bemærkningerne til loven fremgår det, at regeringen, af hensyn til, at et generationsskifte kan gennemføres så enkelt som muligt, har fundet det væsentligt, at der er gennemsigtighed og forudberegnelighed for virksomhederne i forhold til principperne og retningslinjerne for værdiansættelsen af virksomheden. Derfor ønsker regeringen i sammenhæng med lovforslaget at sikre, at det fremover påhviler SKAT at godtgøre, at en værdiansættelse efter aktie- og goodwillcirkulærerne ikke giver et retvisende udtryk for handelsværdien, samt at Den juridiske vejledning vil blive ændret i overensstemmelse hermed.
Som følge heraf er ovennævnte præciseret i afsnit C.C.6.4.1.2 om værdiansættelse af goodwill, og i afsnit C.C.6.4.1.3 om, hvornår SKAT kan ændre en aftale om fastsættelse af goodwill.
Lov nr. 684 af 8. juni om ændring af ligningsloven (Kvalifikation af selvstændig erhvervsvirksomhed ved deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab).
Loven har først virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2018 eller senere.
Lovens § 1 indsætter en ny paragraf 4 i ligningsloven.
Se herom især afsnit
- C.C.1.2.1 Selvstændig erhvervsvirksomhed, afgrænsning over for lønmodtagere.
Bestemmelsen omtales dog også i afsnittene
- C.C.1.1.1 Begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed
- C.C.1.1.2 Beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed)
- C.C.2.2.1.12 Interessenter og partredere
- C.C.3.3.2 Kommanditisters indkomstopgørelse, underafsnittet "Kildeartsbegrænsning og fradragsbegrænsning for kommanditister"
- C.C.3.3.3 Partnerselskaber (P/S)
- C.C.5.2.2.1 Betingelser for at bruge virksomhedsordningen.
Ændringer som følge af nedenstående love vil først blive indarbejdet i afsnittet i den næste version af vejledningen, Den juridiske vejledning 2018-1:
Lov nr. 654 af 8. juni 2017 Ejendomsvurderingsloven (L211).
Lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagebehandling af vurderingssager og ændringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.) (L 212). |