Indhold

Dette afsnit handler kort om persondatalovens historiske baggrund og ►den kommende databeskyttelsesforordning.◄

Afsnittet indeholder:

• Historisk baggrund
• ►Den kommende databeskyttelsesforordning.◄

Historisk baggrund

Lov om behandling af personoplysninger (persondataloven), som trådte i kraft den 1. juli 2000, erstatter den tidligere registerlovgivning om offentlige og private registre. Se lov nr. 429 af 31. maj 2000.

Med loven gennemførtes samtidig et EF-direktiv om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Se Direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995.

Med udgangspunkt i det omtalte EF-direktiv har loven til formål at gennemføre en mere tidssvarende generel lovgivning om behandling af personoplysninger. Det er med loven tilsigtet at sikre et fortsat højt beskyttelsesniveau i forhold til den enkelte borger, samtidig med at der på baggrund af den teknologiske udvikling skabes en ramme for i større omfang at gøre personoplysninger til genstand for elektronisk behandling, herunder udveksling af sådanne oplysninger mellem medlemslandene.

►Den kommende databeskyttelsesforordning

Den 14. april 2016 blev der i EU vedtaget en databeskyttelsesforordning 2016/679, der skal erstatte direktiv 95/46. Forordningen træder i kraft den 25. maj 2018, og den nugældende persondatalov, der er baseret på direktivet, gælder indtil dette tidspunkt.

Justitsministeriet har udsendt en betænkning, der beskriver, hvordan forordningen kommer til at påvirke dansk lovgivning. Regeringen vil til efteråret 2017 fremsætte et forslag til en ny persondatalov på baggrund af betænkningen. Endvidere vil Justitsministeriet i perioden september 2017 til januar 2018 udgive en række vejledninger.◄