Du kan vente med at bogføre fakturaer og afregningsbilag, til kunden betaler.
Hvis du venter med at bogføre salget, til kunden har betalt, skal du regulere for det salg, som endnu ikke er betalt, når du gør momsperiodens salg op.
Hvis du gør salget op på grundlag af modtagne betalinger (kasseregnskabet), skal du også regulere for eventuelt salg på kredit. Du skal desuden regulere for indbetalinger, som vedrører kreditsalg i tidligere momsperioder.
Reguleringen, som skal ske ved momsperioden udløb, sker ved at opgøre de udestående fordringer ved momsperiodens begyndelse og slutning. De periodiske reguleringer vedrørende udestående fordringer skal vises ved noteringer i regnskabet.
Eksempel
Salg i kvartalet ifølge kasseregnskabet |
250.320 kr. |
+ udestående fordringer ved kvartalets slutning |
32.200 kr. |
|
282.520 kr. |
- udestående fordringer ved kvartalets begyndelse |
30.100 kr. |
Momspligtigt salg i kvartalet |
252.420 kr. |