Et rejsebureau, som handler i andens navn og for andens regning (agent) er ikke omfattet af særordningen for rejsebureauer (margenordningen). Rejsebureauet køber ikke varer og tjenesteydelser, som kommer den rejsende direkte til gode, og sælger dem ikke til den rejsende.
Leveringsstedet for tjenesteydelser til ikke-momspligtige personer præsteret af en formidler, som handler i andens navn og på vegne af en anden person er det sted, hvor den underliggende transaktion foretages. Se afsnit 4.3.1.
Leveringsstedet for tjenesteydelser til momspligtige personer præsteret af en formidler, som handler i andens navn og på vegne af en anden person er det sted, hvor den momspligtige person er etableret. Se afsnit 4.1. og afsnit 4.3.2.