Denne model kan anvendes af rejsebureauer, som sælger rejser, for hvilke rejsebureauet er i stand til at identificere alle relevante omkostninger til indkøb af varer og tjenesteydelser, omfattet af særordningen, på det tidspunkt, hvor rejsen påbegyndes, men hvor nogle af omkostningerne på grund af uforudsete omstændigheder kan ændre sig.

Anvendelse af metode 2 er dermed begrænset til de tilfælde, hvor rejsebureauet kan prissætte, og dermed - individuelt for hver enkelt rejse - kan bestemme rejsebureauets fortjenstmargen, baseret på rejsebureauets kendskab til omkostningerne til rejsens gennemførelse, på tidspunktet for rejsens påbegyndelse.

Det indebærer, at det er de faktiske omkostninger til gennemførelse af hver enkelt rejse, der skal anvendes ved beregning af fortjenstmargenen. Det vil derfor ikke være muligt at beregne fortjenstmargenen ud fra gennemsnitspriser og gennemsnitsomkostninger. Faktiske omkostninger, der relaterer sig til flere rejser kan dog fordeles ligeligt på de pågældende rejser.

Rejsebureauet beregner for hver enkelt rejse fortjenstmargenen ved at fratrække omkostningerne til indkøb af varer og tjenesteydelser, omfattet af særordningen, som er kendt på afrejsetidspunktet, fra det samlede vederlag for rejsen.

Rabatter o.lign., som har tilknytning til flere rejser/bookninger, indgår i beregningen af den faktiske margen og dermed i den årlige regulering, der finder sted, når den faktiske margen for det pågældende regnskabsår kendes. Se afsnit 1.14.3.

Ved den årlige regulering kan evt. negativ fortjenstmargen for nogle rejser modregnes i positiv fortjenstmargen for de øvrige rejser.