|  | Begrænset skattepligt forudsætter, at der er tale om indkomst for personligt   arbejde i tjenesteforhold, jf. KSL § 43, stk. 1, og at arbejdet er udført   på dansk område, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a. Det er dermed en betingelse for begrænset skattepligt af lønindtægt,   at der er tale om A-indkomst i henhold til KSL § 43, stk. 1, der omfatter ethvert   vederlag i penge, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision,   drikkepenge og lignende ydelser, samt værdien af fri kost og logi, jf. KSL   § 2, stk.1, litra a.
 Tjenesteforholdet skal være etableret med en arbejdsgiver, der har hjemting   her i landet eller er skattepligtig af virksomhed med fast driftssted her, jf. KSL   § 44, litra b, KSL § 2, stk. 1, litra d, og SEL § 2, stk. 1, litra   a, jf. lovbek. ►nr. 299 af 27. april 2000◄.
 For så vidt angår AM-bidraget, vil betingelserne for bidragspligt, jf.   AMFL § 7, stk. 1, litra a, være opfyldt, hvis der er tale om beskæftigelse   her i landet, og hvis de pågældende lønmodtagere også er begrænset   skattepligtige. Der vil dog kun skulle indeholdes AM-bidrag samt betales SP-bidrag,   hvis der kan opgøres et bidragsgrundlag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a   (A-indkomst) og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Dette er også baggrunden for   afgørelsen i TfS 1996, 258, som medførte tilbagebetaling af AM-bidrag   til ansatte i ambassader, internationale organisationer og udenlandske virksomheder   (uden fast driftssted), se også TfS 1996, 780.
 HjemtingHjemting er et processuelt begreb, som stammer fra retsplejelovens   regler om retternes stedlige kompetence (værnetingsreglerne).
 Selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger har hjemting   i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger, eller hvor et af bestyrelsens eller   direktionens medlemmer har bopæl, jf. retsplejelovens § 238, stk. 1. Bestemmelsen   omfatter enhver sammenslutning uanset organisationsform og formål.
 Udenlandske selskabers danske afdelinger, der er registreret som filial i Danmark   (i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), har kun filialværneting og dermed ikke hjemting her i landet, jf. retsplejelovens § 246, stk. 1.Hvis   udenlandske og danske selskaber driver   virksomhed sammen i interessentskabsform med hovedkontor i Danmark, har interessentskabet   hjemting her efter retsplejelovens § 238, stk. 1.
 
 Begrænset skattepligt for udenlandske virksomheder og selskaberSkattepligten   omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse   i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her.
 Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende   fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed,   når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller   royalties.
 Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed.
 Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse   eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed, jf.   KSL § 2, stk.1, litra d og SEL § 2, stk.1, litra a.
 
 Fast driftsstedDer vil allerede forud for en udenlandsk virksomheds aktivitet   her i landet opstå behov for at få afklaret, hvorvidt der vil opstå   fast driftssted.
 Når der skal tages stilling til, hvorvidt der foreligger fast driftssted, lægges   der vægt på den præcisering af begrebet, der er sket i tilknytning   til de DBO'er, som Danmark har indgået med andre lande, herunder i kommentarerne   til OECD's modelkonvention.
 Om praksis på dette område, se LV D.A.2.4   og D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel   5.
 Hvis den udenlandske virksomhed får fast driftssted her efter en DBO og bliver   skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra d eller SEL § 2, stk.1, litra   a, vil Danmark efter de fleste DBO'er have beskatningsretten til de ansattes løn   mv. fra første dag, og lønnen mv. vil være begrænset skattepligtig,   jf. KSL § 2, stk. 1, litra a.
 
 Pligt til at have en befuldmægtigetDen udenlandske virksomhed, som har   fast driftssted her, har endvidere pligt til at lade lønnen mv. udbetale gennem   en befuldmægtiget, jf. KSL § 46, stk. 4. Den befuldmægtigede skal   opkræve skatten og skal ifølge AMFL bek. nr. ►1153 af 14. december 2000◄,   § 4, jf. AMFL § 21, stk. 2, opkræve AM-bidrag samt SP-bidrag, jf.   ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
 
 Udenlandske virksomheders bygge-, anlægs- eller monteringsarbejdeFor   udenlandske virksomheders bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde opstår   der ifølge KSL § 2, stk.1, litra d og SEL § 2, stk.1, litra a fast   driftssted fra første dag.
 For de bygge-/anlægsvirksomheder, der er hjemmehørende i et land, hvormed   Danmark har indgået en DBO, kan beskatning af den udenlandske virksomhed dog   ikke gennemføres, medmindre der foreligger fast driftssted efter DBO'en. Der   gælder i mange aftaler en 12-måneders-regel for, hvornår der opstår   fast driftssted. Om beskatningen af de ansatte ifølge en DBO, se nedenfor i   afsnit C.1.1.4. Sammenhængen mellem   beskatningsretten til virksomhedens og de ansattes indkomst er illustreret med et   skema i afsnit C.3.1.1.
 
 Ansatte hos udenlandske virksomheder, der hverken har hjemting eller fast driftssted her i landetLøn   mv. til ansatte i udenlandske virksomheder, der hverken har hjemting eller fast   driftssted her i landet, er som udgangspunkt ikke A-indkomst, jf. KSL § 44,   litra b. Der indtræder derfor ikke begrænset skattepligt for de ansatte.   Disse personer bliver heller ikke bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra   a.
 Derimod vil der være tale om A-indkomst samt begrænset skattepligt ifølge   KSL § 2, stk. 1, litra a, og (principielt) bidragspligt ifølge AMFL §   7, stk. 1, litra a, og bidragsgrundlag ifølge AMFL § 8, stk. 1, litra   a, hvis lønnen mv. til disse ansatte bliver udbetalt gennem en befuldmægtiget,   jf. KSL § 46, stk. 5. Der er imidlertid ikke fastsat regler om, at den befuldmægtigede   skal opkræve AM-bidrag eller SP-bidrag. Der er heller ikke hjemmel til, at   Told?Skat kan opkræve bidrag af løn, der udbetales som A-indkomst   efter KSL § 46, stk. 5. Dette fremgår også af afgørelsen i TfS   1996,780 (TSS). Se endvidere afsnit D.5   om indeholdelse af skat gennem en befuldmægtiget.
 Foretager den udenlandske arbejdsgiver indbetaling til en fradragsberettiget pensionsordning   omfattet af PBL § 19, jf. lovbek. ►nr. 666 af 5. juli 2000◄,   for en person, der er bidragspligtig efter AMFL § 7, stk. 1,   er der hjemmel i AMFL § 8, stk. 1, litra c og § 11, stk. 5 til, at pensionsinstituttet   skal indeholde AM-bidrag, se afsnit B.1.10.1.
 Dansk beskatningsret til lønindkomsten (for privat ansatte) ifølge DBO'erne,   er afhængig af, hvor længe lønmodtageren arbejder her i landet (i   de fleste DBO'er er der en 183-dages-regel).
 
 Tilfælde, hvor der er tvivl om arbejde i tjenesteforholdDer kan i nogle   tilfælde og særlig i forbindelse med midlertidige ophold være tvivl   om, hvorvidt der foreligger personligt arbejde i tjenesteforhold.
 Her er det de almindelige kriterier for, hvornår et tjenesteforhold består,   der er afgørende, jf. afsnit B.1.1.1   om lønmodtagerbegrebet.
 
 Udenlandske traineesUdenlandske trainees, dvs. personer der opholder sig   midlertidigt i Danmark med henblik på erfaringsudveksling, og som fortsat har   arbejde i hjemlandet, er i visse tilfælde ikke omfattet af den begrænsede   skattepligt.
 Der skal foretages en konkret vurdering af kriterierne for, hvorvidt der foreligger   et tjenesteforhold, som nævnt ovenfor.
 Som eksempel kan nævnes TfS 1993, 67 (TSS). I dette tilfælde blev stipendier   og lommepenge til udenlandske trainees, der kom her til landet for en periode på   2 måneder som en del af et industrielt aktionsprogram, og som fortsat var ansat   hos deres arbejdsgiver i hjemlandet, ikke anset for omfattet af den begrænsede   skattepligt, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a, idet der ikke var tale om personligt   arbejde i et tjenesteforhold og altså ikke A-indkomst.
 
 Gæsteforskere fra udlandetFor udenlandske gæsteforskere ved danske   forskningsinstitutter gælder den særlige praksis, at hvis opholdet i Danmark   ikke overstiger 3 måneder, anses der ikke at foreligge et tjenesteforhold,   hvis gæsteforskeren ikke modtager andet vederlag end beløb, der ikke overstiger   ligningslovens satser, jf. LL § 9, stk. 5, samt beløb til dækning   af rejseudgiften til og fra Danmark. Det er samtidig en betingelse, at gæsteforskeren   under opholdet i Danmark fortsat er i et ansættelsesforhold i hjemlandet og   modtager vederlag herfor. Ved længere ophold finder de almindelige regler anvendelse,   jf. nedenfor afsnit C.1.1.4.
 |