Indhold
Dette afsnit beskriver muligheden for at vælge beskatning efter reglerne i PBL § 53 A eller PBL § 53 B, når forsikrings-/pensionsordningen er oprettet før den 18. februar 1992.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Tilflyttere
- Fuldt skattepligtige personer.
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Forsikringstagere og pensionsejere med en ordning oprettet eller erhvervet før den 18. februar 1992 har ved lov nr. 1388 af 20. december 2004, § 5, stk. 2, der indsætter § 6 stk. 12 i lov nr. 429 af 26. juni 1998 fået mulighed for at vælge, at ordningen skal være omfattet af PBL §§ 53 A eller 53 B, hvis disse bestemmelser i øvrigt er anvendelige på ordningen.
Tilflyttere
Personer, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, og som flytter til landet med en forsikrings-/pensionsordning, der er oprettet før den 18. februar 1992, skal beslutte sig for valg af beskatning efter PBL §§ 53 A eller 53 B i forbindelse med deres skattepligts indtræden.
Bestemmelsen i § 6 stk. 12 i lov nr. 429 af 26. juni 1998, som er indsat ved lov nr. 1388 af 20. december 2004, § 5, stk. 2 indeholder ikke en nøjagtig tidsfrist for valget. Landsskatteretten fandt, at valget skal foretages senest ved indgivelse af selvangivelsen for det indkomstår, hvori den fulde skattepligt til Danmark indtræder, jf. SKM2015.75.LSR.
Valget skal meddeles enten til Skattestyrelsen eller til forsikringsselskabet mv.
Meddelelsen til Skattestyrelsen ►kan ske◄ på blanket 49.020 (Erklæring L), der findes på Skattestyrelsens hjemmeside. Blanket 49.020 anvendes desuden til at opfylde erklæringspligten efter SKL § 16. Se hertil A.C.2.1.2.2.1. ►Valget kan også foretages ved anden tilkendegivelse, inden udløbet af oplysningsfristen for tilflytningsåret.◄
►Landsskatteretten fandt i SKM2025.658.LSR, at selve det forhold, at blanket 49.020 var udfyldt og indsendt til Skattestyrelsen, medførte et valg af beskatning efter PBL § 53 A. Den i sagen indsendte blanket 49.020 var udformet således, at der fremgik en tekst om, at pensionsordningen valgtes omfattet af PBL § 53 A eller § 53 B, og således at der ikke var et afkrydsningsfelt, hvor beskatning efter PBL § 53 A eller § 53 B kunne vælges. På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at indsendelsen af blanket 49.020 måtte anses for et valg af beskatning efter disse bestemmelser. Blanket 49.020 er efterfølgende ændret sådan, at der skal ske afkrydsning af, om der vælges beskatning efter PBL § 53 A eller § 53 B. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at afgørelsen alene finder anvendelse for sager, hvor den på indsendelsestidspunktet gældende blanket 49.020, ikke gav mulighed for afkrydsning af, at der ønskedes beskatning efter PBL § 53 A eller § 53 B. Se mere herom lige nedenfor.
Landsskatterettens afgørelse i SKM2025.658.LSR medfører, at hvis skatteyder har indsendt blanket 49.020 på et tidspunkt, hvor den gældende blanket ikke gav mulighed for at vælge beskatning efter de nævnte bestemmelser, så skal Skattestyrelsen acceptere, at der er valgt beskatning efter PBL § 53 A eller § 53 B, hvis skatteyder påberåber sig dette.
I forlængelse heraf skal det bemærkes, at hovedformålet med blanket 49.020 ikke er at vælge beskatning efter PBL § 53 A eller § 53 B, men i stedet at opfylde oplysningspligterne i SKL §§ 16-18. Se herom afsnit A.C.2.1.2.2.1. Dette skal sammenholdes med, at der kan være situationer, hvor det skattemæssigt er en ulempe for skatteyder, at have valgt beskatning efter PBL § 53 A eller § 53 B, og hvor skatteyder blot har indsendt den tidligere gældende blanket 49.020 for, at opfylde oplysningspligterne i SKL §§ 16-18. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Landsskatterettens afgørelse i SKM2025.658.LSR i en sådan situation ikke medfører, at skatteyder skal tvinges til beskatning efter PBL § 53 A eller § 53 B, af den ene årsag, at Blanket 49.020 er indsendt. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at det skal accepteres, hvis skatteyder, påberåber sig ikke at have valgt beskatning efter disse bestemmelser. Det er med andre ord Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke skal komme skatteyder til ulempe, at den tidligere blanket 49.020 ikke har været udarbejdet på en måde, hvor det tydeligt fremgår, hvorvidt der er foretaget et valg om beskatning efter de nævnte bestemmelser.
Blanket 49.020 er ændret i juni 2023 sådan, at der efter dette tidspunkt findes et afkrydsningsfelt, hvori der eksplicit skal vælges beskatning efter PBL § 53 A eller § 53 B ved at krydse feltet af. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Landsskatterettens afgørelse, alene angår situationer, hvor det er den tidligere blanket 49.020 (uden afkrydsningsfelt), der er anvendt. Skattestyrelsens opfattelse baseres på, at det på den nye blanket er tydeligt, at der skal foretages en afkrydsning for, at der er valgt beskatning efter de omhandlede bestemmelser.◄
Meddelelse til selskabet kan kun gives, hvis selskabet er forpligtet til at afgive oplysninger til Skattestyrelsen efter skatteindberetningslovens §§ 9 eller 11 og kapitel 3 Bek. nr. 888 af 15. juni 2020.
Er forsikringen eller pensionsordningen ikke oprettet i et forsikringsselskab mv., som afgiver oplysninger til Skattestyrelsen efter skatteindberetningslovens §§ 9 eller 11, sørger Skattestyrelsen for, at en kopi af forsikringstagerens eller pensionsopsparerens meddelelse sendes til forsikringsselskabet mv.
Meddelelsen fra forsikringstageren eller pensionsopspareren (blanket 49.020) til Skattestyrelsen skal derfor indeholde oplysning om
- identifikation af forsikringstageren eller pensionsopspareren
- identifikation af ordningen (fx policenummer)
- identifikation af instituttet (navn og adresse)
- hvilken bestemmelse der kan finde anvendelse (PBL § 53 A eller § 53 B).
Valget har virkning fra og med det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen eller forsikringsselskabet mv. får oplysning om valget.
Fuldt skattepligtige personer
Efter loven gjaldt retten til omvalg også personer, der var fuldt skattepligtige, da loven fik virkning. Efter bemærkningerne til loven skulle der imidlertid ikke kunne spekuleres i sådan en valgfrihed ved først at vælge beskatning efter PBL afsnit II A umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor pensionen kan udbetales. Derfor skulle pensionsopsparerne allerede inden den 1. januar 2006 have besluttet sig for, om ordningen skal beskattes efter PBL afsnit II A.
Der er tale om en absolut frist. Derfor er der ikke mulighed for dispensation, selvom skatteyderen har glemt at meddele inden den 1. januar 2006, at han eller hun ønskede sin pensionsordning beskattet efter PBL afsnit II A.
Skatterådet fandt i SKM2023.171.SR, at en Spørger kunne vælge en pensionsordning beskattet efter PBL § 53 A eller § 53 B, i en situation, hvor vedkommende allerede var fuldt skattepligtig til Danmark, men arv i 2022 erhvervede en udenlandsk ordning, der var oprettet før den 18. februar 1992. Reglen i § 6, stk. 12 i lov nr. 429 af 26. juni 1998 tager ikke højde for en sådan situation.
I sagen forelå en livsforsikringsordning, som kunne omfattes af arvereglen i § 6, stk. 1, 2. pkt. i lov nr. 569 af 24. juni 1992. Spørger skulle derfor ikke anses for at have erhvervet pensionsordningen i forbindelse med arven i 2022, men havde ret til, at bibeholde den hidtidige beskatning, såfremt betingelserne herfor var opfyldt. Der blev ved afgørelsen henset til, at det ikke ud fra forarbejderne var tilsigtet, at begrænse muligheden for valg af beskatning efter PBL § 53 A eller § 53 B på en sådan måde, at visse ordninger skulle være undtaget herfra. Det fremgik af forarbejderne, at alle ordninger som kunne være omfattet af bestemmelserne, hvis de var etableret efter den 18. februar 1992, skulle kunne vælges beskattet efter reglerne. Hertil kom, at der ikke i den konkrete sag forelå forsøg på spekulation, idet Spørger havde indgivet anmodningen om bindende svar på det tidligst mulige tidspunkt, som var i det år, hvori ordningen blev arvet. Endelig blev det tillagt vægt, at ordningen ikke tidligere havde været ejet af en person, som var skattepligtig til Danmark i ejerperioden. Dermed var der ikke forud for arvetidspunktet foretaget et valg mellem de hidtidige beskatningsregler og PBL § 53 A eller § 53 B. Skatterådet fandt derfor, at Spørger kunne vælge beskatning efter PBL § 53 A eller § 53 B, hvis valget af beskatning efter PBL § 53 A eller § 53 B skete inden udløbet af oplysningsfristen for 2022, jf. princippet i SKM2015.75.LSR.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme |
| SKM2018.318.ØLR | Sagen angik beskatning af appellantens enkepension fra G2. Appellanten ønskede pensionen beskattet efter de særlige regler i PBL § 53 A, selv om appellanten ikke havde indgivet anmodning herom til skattemyndighederne inden lovens frist herfor. Appellanten gjorde gældende, at lovens frist var suspenderet, idet appellanten gjorde gældende, at hun af skattemyndighederne i 1994 var blevet bibragt den opfattelse, at pensionen var skattefri, hvorfor hun ikke havde haft anledning til at vælge beskatning efter PBL § 53 A, før at SKAT i 2012 gjorde hende opmærksom på, at pensionen var skattepligtig. Heri fik appellanten ikke medhold. Landsretten henviste til, at de foreliggende oplysninger ikke godtgjorde, at appellanten fra skattemyndighederne havde modtaget en positiv og klar vejledning eller tilkendegivelse om, at pensionen var skattefri, og at oplysningerne ikke kunne begrunde, at den lovmæssige absolutte frist måtte anses for suspenderet. | |
| Landsskatteretskendelser |
| ►SKM2025.658.LSR◄ | ►Sagen angik beskatningen af udbetalinger til klageren fra FNs pensionsfond (The United Nations Joint Staff Pension Fund). Sagen angik nærmere, om klageren havde tilvalgt, at hendes pensionsordning skulle beskattes efter bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens afsnit IIA, rettidigt. Landsskatteretten fandt, at klageren med indsendelsen af blanket 49.020 - Erklæring L havde truffet et valg med fristafbrydende virkning i relation til bestemmelsen i lov nr. 429 af 26. juni 1998, § 6 stk. 12. Landsskatteretten fandt endvidere, at klageren havde valgt, at pensionsordningen skulle være omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B. Den omstændighed, at klageren havde foretaget afkrydsning i en forkert rubrik i blankettens afsnit 5, var uden betydning for valget. Herefter lagde Landsskatteretten ved sagens afgørelse til grund, at klageren ikke havde haft en fradrags- eller bortseelsesret ved indbetaling til pensionsordningen, hvorfor ingen dele af udbetalingerne fra klagerens pensionsordning kunne henføres under pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, jf. Landsskatterettens afgørelse af 20. marts 2018, offentliggjort i SKM2018.363.LSR. Landsskatteretten fandt herefter, at der ikke skulle ske beskatning af udbetalingerne fra klagerens FN-pensionsordning. Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.◄ | ►Vedrørende sagens betydning for beskatning af pensionsudbetalingerne. Se afsnit C.A.10.4.3.7.◄ |
| SKM2015.75.LSR | Klager blev anset for berettiget til beskatning af pension efter PBL § 53 A, idet klagers valg blev anset for truffet "i forbindelse med indtræden af fuld skattepligt her til landet", idet valget skulle være foretaget senest ved indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor den fulde skattepligt til Danmark indtræder. | |
| Skatterådet |
| SKM2023.171.SR | Skatterådet tog stilling til en række spørgsmål om beskatningen af fire amerikanske pensionsordninger, som Spørger havde arvet. Skatterådet fandt i den forbindelse, at Spørger kunne vælge en pensionsordning omfattet af PBL § 53 A eller § 53 B, i en situation, hvor vedkommende var fuldt skattepligtig til Danmark, men erhvervede en udenlandsk pensionsordning ved arv i 2022. Ordningen var etableret før 18. februar 1992. Reglen i § 6, stk. 12 i lov nr. 429 af 26. juni 1998 tog ikke højde for en sådan situation. Skatterådet fandt ud fra forarbejderne, at det ikke var tilsigtet, at begrænse muligheden for at vælge beskatning efter PBL § 53 A eller § 53 B sådan, at visse ordninger ikke skulle have denne mulighed. Det fremgik af forarbejderne, at alle ordninger som kunne være omfattet af bestemmelserne, hvis ordningerne var etableret efter 18. februar 1992, skulle kunne vælges beskattet efter bestemmelserne. I den konkrete sag fandtes der endvidere ikke at foreligge forsøg på spekulation. Det blev også tillagt vægt, at der ikke forud for arvetidspunktet var foretaget et valg mellem de hidtidige beskatningsregler og PBL § 53 A eller § 53 B af en tidligere ejer. Skatterådet fandt derfor, at Spørger kunne vælge beskatning efter PBL § 53 A eller § 53 B, hvis valget skete inden udløbet af oplysningsfristen for 2022, jf. princippet i SKM2015.75.LSR. | |
| SKM2018.592.SR | Sagen vedrørte beskatningen af en række amerikanske IRA-pensionsordninger (Individual Retirement Accounts), som var oprettet før den 18. februar 1992, mens spørgeren var hjemmehørende i USA, og som der havde været bortseelsesret for ved opgørelsen af spørgerens amerikanske indkomst på indbetalingstidspunktet. Spørgeren havde været fuldt skattepligtig og hjemmehørende til Danmark siden 1. maj 1991. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de pågældende pensionsordninger er omfattet af den dagældende bestemmelse i PBL § 50. Skatterådet lagde vægt på, at der hverken var tale om forsikringer, pensionskasseordninger eller opsparingsordninger i danske pengeinstitutter. IRA-pensionsordningerne skulle efter danske regler anses for en kapitalanbringelse, hvis beskatning afhang af, hvilket aktiv der konkret var investeret i, da spørgeren ikke havde valgt beskatning efter PBL § 53 B inden den 1. januar 2006 | I klagesagen ved Landsskatteretten blev Skatterådets bindende svar ændret til afvisning af de fire spørgsmål, der var stillet i anmodningen om bindende svar. Se SKM2020.289.LSR |