Bestemmelser

  1. Dette afsnit omfatter ikke varer henhørende under pos. 9503 og 9508 og heller ikke bobslæder, kælke og ligende varer henhørende under pos. 9506.

  2. Betegnelserne »dele« og »dele og tilbehør« omfatter i dette afsnit ikke følgende varer, selv om de karakteriserer sig som dele eller tilbehør til varer henhørende under dette afsnit:

    1. pakninger, underlagsskiver og lign. af ethvert materiale (efter beskaffenhed eller i pos. 8484) samt andre varer af blødgummi (pos. 4016)
    2. dele til almindelig anvendelse som defineret i bestemmelse 2 til afsnit XV, af uædle metaller (afsnit XV) og tilsvarende varer af plast (kap. 39)
    3. værktøj, redskaber og andre varer henhørende under kap. 82
    4. klokker og andre varer henhørende under kap. 8306
    5. maskiner og apparater henhørende under pos. 8401-8479 samt dele dertil undtagen kølerne til varer i dette afsnit; varer henhørende under pos. 8481 og 8482 og, såfremt de udgør indvendige dele til krafmaskiner eller motorer, varer henhørende under pos. 8483
    6. elektriske maskiner og apparater samt elektrisk materiel (kap. 85)
    7. instrumenter, apparater og andre varer henhørende under kap. 90
    8. ure og andre varer henhørende under kap. 91;
    9. våben og andre varer henhørende under kap. 93
    10. våben og andre varer henhørende under kap. 93
    11. lamper og belysningsartikler henhørende under pos. 9405
    12. børster, der er dele til køretøjer (pos. 9603).

  3. Som »dele og tilbehør« betragtes i kap. 86-88 ikke dele og tilbehør af den art, som ikke udelukkende eller hovedsagelig anvendes til varer henhørende under disse kapitler. Dele eller tilbehør, som kan henføres til to eller flere positioner i disse kapitler, tariferes efter deres hovedanvendelse.

  4. For anvendelsen af dette afsnit gælder:

    1. køretøjer, der er specielt konstrueret til at køre på såvel vej som spor, tariferes i den relevante position i kapitel 87
    2. motordrevne amfibiekøretøjer tariferes i den relevante position i kapitel 87
    3. luftfartøjer, der også kan anvendes som transportmidler på landevej, tariferes i den relevante position i kapitel 88.

  5. Luftpudekøretøjer og -fartøjer tariferes som de transportmidler, hvormed de har mest tilfælles, efter følgende regler:

    1. i kap. 86, når de er konstrueret til transport ad en styreskinne (luftpudetog)
    2. i kap. 87, når de er konstrueret til transport over land eller over både land og vand
    3. i kap. 89, når de er konstrueret til transport over vand, også selv om de kan lande på kyster eller landingsbroer eller bevæge sig over is.

Dele og tilbehør til luftpudekøretøjer og -fartøjer tariferes på samme måde som dele og tilbehør til transportmidler henhørende under den position, hvorunder det pågældende luftpudekøretøj eller -fartøj tariferes efter ovennævnte regler.

Stationært materiel og trafikreguleringsudstyr til luftpudetog tariferes som tilsvarende materiel og udstyr til jernbaner.

Supplerende bestemmelser

  1. Medmindre andet følger af supplerende bestemmelse 3 til kap. 89, tariferes værktøj og andre varer til vedligeholdelse og reparation af transportmidler sammen med det pågældende transportmiddel, såfremt varer foreligger sammen med dette. På samme måde tariferes andet tilbehør, som foreligger sammen med transportmidler, når det udgør normal udrustning til og sædvanligvis sælges sammen med det pågældende transportmiddel.

  2. På begæring af varemodtageren og på betingelser, der fastsættes af de kompetente myndigheder, kan reglen i »Almindelige tariferingsbestemmelser«, punkt 2 a), også bringes i anvendelse for varer under pos. 8608, 8805, 8905 og 8907, hvis bestanddele fremkommer ad flere gange (delsendinger).