Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren kan få fradrag for udgifter til lokaler, der anvendes som kontor.
Landsskatterettens afgørelse
2002
Personlig indkomst
Skatteankenævnet har nægtet klageren fradrag for udgifter til kontorlokaler med 39.447 kr.
Klageren har selvangivet fradrag med 39.447 kr.
Landsskatteretten godkender fradrag med 39.447 kr.
Sagens oplysninger
Klageren har drevet en mindre ejendomsmæglervirksomhed. Derudover har han ejet en række udlejningslejemål, som han selv har forestået udlejningen af. Endeligt har han i perioden fungeret både som kasserer og forretningsfører for en grundejerforening.
Klageren har drevet sin virksomhed fra adressen B siden 1990. Lejemålet er en del af klagerens udlejningsejendom og er registreret som beboelse. I forbindelse med, at klagerens tidligere erhvervslejemål blev opsagt flyttede klageren sin virksomhed til den nuværende adresse.
Klagerens ægtefælle har i hele perioden været tilmeldt på adressen C, som er et parcelhus.
Efter flere gange forgæves at have søgt kommunen om tilladelse til at omdanne lejemålet til erhvervslejemål, valgte klageren at flytte sin folkeregisteradresse til lejemålet. Flytningen har imidlertid kun været formel. Reelt er klageren aldrig flyttet fra C.
Klageren har i skattemæssig henseende betragtet lejemålet som sit kontor, og har derfor fradraget udgifter til husleje, varme og el som driftsudgifter. Da klageren selv er ejer af ejendommen, er der indtægtsført et tilsvarende beløb i regnskabet.
Skatteankenævnets afgørelse
Der er ikke godkendt fradrag for udgifter til husleje, varme og el for lejemålet anvendt til kontor.
Betingelserne for fradrag for kontor i eget hjem er ikke opfyldt, da der ikke er tale om en særlig indretning og anvendelse, der gør lejemålet uanvendelig for ikke erhvervsmæssig anvendelse.
Klagerens bemærkninger om at vedkommende ikke bor i lejligheden, kan ikke ændre vurderingen, da skatteankenævnet kun kan gå ud fra de oplysninger, der foreligger fra offentlige registre. Da det fremgår af folkeregistret, at klageren har bopæl på den omhandlede ejendom, må dette lægges til grund.
Klagerens påstand og argumenter
Der er nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til kontor som selvangivet.
Skatteforvaltningens vurdering bygget på praksis omkring kontor i eget hjem kan ikke anvendes i dette tilfælde, da klageren ikke har og aldrig har haft lejemålet som sin bopæl.
Det medgives i denne sammenhæng, at klageren har anvendt lejligheden i strid med gældende regler, og at flytningen af folkeregisteradresse til adressen har været i strid med CPR-lovens kapitel 4 nr. 12.
Om der er ret til fradrag må derfor vurderes ud fra, om udgiften har den fornødne tilknytning til driften. Det er klagerens påstand at kontordriften udelukkende tjener udlejningsvirksomheden, selvom lejligheden er møbleret med enkelte stykker møbel.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Efter praksis er der i almindelighed ikke fradrag for udgifter til arbejdsværelse i skatteyderens egen bolig, selv om skatteyderen benytter værelset i forbindelse med sit arbejde, medmindre værelsets anvendelse, indretning og placering udelukker en privat benyttelse.
Det må lægges til grund, at klageren ikke anvender lejemålet som privat bolig til trods for registreringen i folkeregistret. Udgifter til kontor, når det ikke er sammenfaldende med klagerens bopæl, betragtes som en driftsudgift, der er fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Klageren er derfor berettiget til fradrag som selvangivet for udgifterne til husleje, varme og el.