Indhold
Kasinoet skal udarbejde uddannelses- og instruktionsprogrammer til deres ansatte. Disse uddannelses- og instruktionsprogrammer skal blandt andet sikre, at de ansatte informeres om reglerne for registrering og legitimering af gæster, herunder procedurer for politisk udsatte personer, opmærksomheds-, undersøgelses og underretningspligt, opbevaring og tavshedspligt i relation til aktiviteter, som på grund af deres karakter kan have tilknytning til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
Kasinoet skal sikre, at der gennemføres tilstrækkelige uddannelses- og instruktionsprogrammer for ledelse og ansatte. Disse programmer skal have sammenhæng med kasinoets skriftlige interne regler.
Uddannelses- og instruktionsprogrammer skal sikre, at de ansatte har et betryggende kendskab til de pligter, der gælder på hvidvaskområdet, herunder kasinoets procedurer på hvidvaskområdet, og hvilken betydning kravene har for den enkelte ansattes arbejde.
De ansatte skal uddannes og instrueres i overensstemmelse med det ansvar som hver medarbejder har i kasinoet.
Eksempler på personale, der skal trænes, er
- regnskabspersonalepersonale i økonomiafdeling,
- personale i bedrageriafdeling,
- personale i informationsteknologiafdeling,
- personale, der varetager kontakten til storspillerne,
- kundepersonale,
- tilsynspersonale og
- overvågningspersonale.
Personer, der har ansvaret for at overvåge eller godkende transaktioner i forbindelse med spil bør være underlagt et mere omfattende træningsprogram.
Ved anvendelse af en risikobaseret tilgang til de forskellige metoder, der er til rådighed for træning, giver kasinoet fleksibilitet med hensyn til hyppighed, gennemførelsesmekanismer og uddannelse. Kasinoet bør revidere sin egen arbejdsstyrke og tilgængelige ressourcer og gennemføre uddannelsesprogrammer, der giver passende information om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, skræddersyet til de ansatte.
Kasinoet skal stille krav om og sikre, at medarbejderne rent faktisk deltager i undervisningen.
Se BEK nr.466/2016 § 53, stk. 2.