Indhold
Afsnittet beskriver lovgrundlaget for national sambeskatning.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Lovens baggrund, formål og historik
- Bekendtgørelser.
Regel
Koncernforbundne selskaber og foreninger mv. skal sambeskattes. Se SEL § 31, stk. 1. National sambeskatning er altså obligatorisk.
Lovens baggrund, formål og historik
Reglerne om national sambeskatning findes i selskabsskatteloven. Se LBK nr. 1164 af 6. september 2016.
Sambeskatning opstod i praksis omtrent samtidig med, at statsskatteloven af 1903 indførte indkomstbeskatningen. Indtil 1960 var der ingen lovbestemmelser om sambeskatning. I 1960 blev sambeskatningen lovfæstet. Der var tale om frivillig sambeskatning. Reglerne om frivillig sambeskatning bundede i ønsket om at kunne behandle koncerner ens uanset organisering.
Reglerne om sambeskatning blev grundlæggende ændret med lov nr. 426 af 6. juni 2005. Sambeskatning mellem koncernforbundne danske selskaber og koncernforbundne udenlandske selskabers faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark (national sambeskatning) blev gjort obligatorisk.
Indtil sambeskatningsreglerne blev ændret i 2005, blev et dansk selskab beskattet på grundlag af sine samlede skattepligtige indkomster, uanset om de var optjent i Danmark eller i udlandet, jf. globalindkomstprincippet i SL § 4. Da sambeskatningsreglerne blev ændret, indførtes territorialprincippet i selskabsskatteloven. Det medførte, at et dansk selskab ikke skal medregne indtægter og udgifter fra faste driftssteder og faste ejendomme i udlandet, når det opgør sin skattepligtige indkomst. National sambeskatning omfatter som udgangspunkt kun virksomhed på dansk territorium.
Samtidig blev der indført et globalpulje princip, der medfører, at hvis der vælges international sambeskatning, skal denne omfatte alle koncernforbundne udenlandske og nationale selskaber og faste driftssteder.
Baggrunden for ændringerne var en række uhensigtsmæssigheder i de tidligere regler. Bl.a. kunne udenlandske koncerner undgå beskatning af deres danske aktiviteter ved at vælge sambeskatning med underskudsgivende aktiviteter i udenlandske datterselskaber mv. I forbindelse med ændringerne i sambeskatningsreglerne blev der indført overgangsregler for genbeskatning af de udenlandske underskud, der tidligere var udnyttet i dansk indkomst.
Skemaet nedenfor viser de væsentligste ændringer af reglerne om national sambeskatning i de senere år.
Koncerndefinitionen blev justeret med virkning for indkomstår, der begynder den 1. marts 2010 eller senere.
Den justerede koncerndefinition vil overordnet set kun i mindre omfang føre til ændringer i kredsen af de selskaber, der omfattes af en sambeskatning. Der er dog nuanceforskelle mellem den tidligere og den nuværende koncerndefinition. Det tillægges nu afgørende betydning, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i et selskab, uanset om der formelt besiddes ejerandele. Det er altså ikke længere afgørende, hvem der "besidder" ejerandelene. Der kan foreligge et koncernforhold, selv om moderselskabet ikke ejer kapitalandele i dattervirksomheden.
Der foreligger bestemmende indflydelse, selv om moderselskabet ikke ejer et flertal af stemmerettighederne, hvis "moderselskabet har råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer". Se SEL § 31 C, stk. 4.
Se også:
Se afsnit C.D.2.3.1 om territorialprincippet i SEL § 8, stk. 2.
Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:
Bekendtgørelser
Udover reglerne i selskabsskatteloven findes der regler, der har betydning for sambeskattede selskaber i følgende bekendtgørelser:
- Bek. nr. 594 af 12/6 2006 - Bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder (Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder)
- Bek. nr. 593 af 12/ 6 2006 - Bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for større virksomheder (Mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder)
- Bek. nr. 325 af 24. marts 2015 - Bekendtgørelse om sambeskatning af selskaber m.v. (Sambeskatningsbekendtgørelsen)