åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.B.1.1.2.2 Fysiske personer, der skal selvangive for at modtage en årsopgørelse" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om skattepligtige fysiske personer, der modtager en selvangivelse til at indgive for det foregående indkomstår som grundlag for at få beregnet en slutskat ifølge en årsopgørelse.

Afsnittet indeholder:

  • Fysiske personer, der skal indgive en selvangivelse for at få en årsopgørelse
  • Pligt til at anvende den udvidede selvangivelse
  • Selvangivelsespligtige, der er selvstændigt erhvervsdrivende, skal selvangive digitalt
  • Hurtig selvangivelses- og årsopgørelsesprocedure, når selvangivelse indgives digitalt
  • Selvangivelses- og årsopgørelsesprocedure ved positivt tilvalgt selvangivelse på papir
  • Den selvangivelsespligtige ser ikke i sin personlige skattemappe eller får ikke selvangivelse på papir.

Fysiske personer, der skal indgive en selvangivelse for at få en årsopgørelse

Hovedregel

Følgende skattepligtige - og dermed selvangivelsespligtige - fysiske personer skal indgive en selvangivelse for at modtage en årsopgørelse, hvis de selvangivelsespligtige for indkomståret forventes at skulle give SKAT oplysninger om

  1. selvstændig erhvervsvirksomhed, se dog undtagelse nedenfor,
  2. indkomst fra udlandet,
  3. ejendom i udlandet,
  4. indkomst, der helt eller delvist er fritaget for indeholdelse af dansk skat, medmindre fritagelsen angår indeholdelse i dansk pension, eller om
  5. indkomst, der optjenes som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der udført uden for Danmark, og når der ved skatteberegningen gives nedslag i indkomsten efter en overenskomst til at undgå dobbeltbeskatning eller efter interne danske regler.

Endvidere skal følgende selvangivelsespligtige fysiske personer indgive en selvangivelse for at modtage en årsopgørelse, hvis de selvangivelsespligtige forventes at skulle give SKAT oplysninger under hensyn til, at

  1. de har været både fuldt og begrænset skattepligtige til Danmark i løbet af indkomståret,
  2. de er fuldt skattepligtige til Danmark og samtidig er skattemæssigt hjemmehørende i et andet land,
  3. de anvender forskudt indkomstår,
  4. de er omfattet af SKL § 1, stk. 6 (samlevende ægtefæller til fysiske personer, der selvstændigt skal selvangive for at modtage en årsopgørelse), eller
  5. de anmoder SKAT om at få tilsendt en selvangivelse i stedet for en årsopgørelse efter SKL § 4, stk. 1, nr. 2.

Se BEK nr. 535 af 22. maj 2013 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse § 1, stk. 2-3, og § 3.

Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 1. juni 2013 og har virkning for indkomståret 2013. Dette indebærer, at procedurerne for selvangivelse og årsopgørelse for indkomståret 2013, der finder sted i løbet af 2014, skal ske efter de nye regler.

Undtagelse 1

Fysiske personer, der forventes at give SKAT oplysninger om selvstændig erhvervsvirksomhed, vil alligevel alene modtage en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  1. Personen er ikke registreret for moms- eller lønsumsafgiftspligtige aktiviteter for indkomståret.
  2. Personens virksomhedsresultat udgør 25 pct. eller mindre af den samlede personlige indkomst for indkomståret.
  3. Personen har ikke for et tidligere indkomstår hensat beløb på konto for opsparet overskud, som ikke er hævet, efter VSL § 10.
  4. Personen har ikke for et tidligere indkomstår hensat beløb på konjunkturudligningskontoen eller anvendt kunstnerbeskatningsordningen, som ikke er hævet, efter VSL § 22 b og § 22 d.
  5. Personen er ikke begrænset skattepligtig af indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark.

I grundlaget for vurderingen af, om betingelserne nr. 1-5 er opfyldt, indgår oplysningerne i personens årsopgørelse for det seneste indkomstår. Hvis personens forskudsopgørelse er blevet ændret for det aktuelle indkomstår, er grundlaget i stedet oplysningerne i den seneste forskudsopgørelse.

Se BEK nr. 535 af 22. maj 2013 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse § 2, stk. 1-2.

Undtagelse 2

Selv om undtagelse 1, betingelserne nr. 1-5, ikke er opfyldt, modtager en fysisk person en årsgørelse, hvis personen har indkomst af anparter, som beskattes efter

Se BEK nr. 535 af 22. maj 2013 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse § 2, stk. 3.

Bemærk

En fysisk person skal som "undtagelse til undtagelsen" og dermed efter hovedreglen selvangive for at modtage en årsopgørelse,

  • hvis personen har indkomst fraanpartsprojekter,
    • hvor anparterne er anskaffet før den 12. maj 1989, og
    • anparterne ikke vedrører investering i skibe, eller
  • hvis personen ud over indkomsten fra anpartsvirksomheden har indkomst fra anden selvstændig erhvervsvirksomhed, som ikke opfylder undtagelse 1, betingelser nr. 1-5.

Se BEK nr. 535 af 22. maj 2013 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse § 2, stk. 3.

Se også

Se også om afgrænsning af skattepligtige fysiske personer, der alene modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, i BEK nr. 535 af 22. maj 2013 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse § 1, stk. 1, og § 2 samt afsnit A.B.1.1.2.1.

Pligt til at anvende den udvidede selvangivelse

Skattepligtige fysiske personer, der har selvangivelsesfrist den 1. juli i året efter indkomstårets udløb, skal anvende en udvidet selvangivelse i digital form eller på papir. Se SKL § 4, stk. 1.

Det gælder nærmere, at

  • Selvangivelsespligtige, der er selvstændigt erhvervsdrivende, og som ikke har udenlandsk indkomst eller udenlandsk virksomhedsindkomst, skal anvende den udvidede selvangivelse S 10.
  • Selvangivelsespligtige, der har udenlandsk indkomst, skal via skat.dk/TastSelv Borger indtaste oplysningerne i årsopgørelsens felter for udenlandsk indkomst eller skal anvende den udvidede selvangivelse for udenlandsk indkomst. Blanket 04.012
  • Selvangivelsespligtige, der har udenlandsk virksomhedsindkomst, skal via skat.dk/TastSelv Borger indtaste oplysningerne i årsopgørelsens felter for udenlandsk virksomhedsindkomst eller skal anvende den udvidede selvangivelse for udenlandsk virksomhedsindkomst. Blanket 04.011.

Selvangivelsespligtige, der er selvstændigt erhvervsdrivende, skal selvangive digitalt

Hovedregel

Skattepligtige fysiske personer, der er selvangivelsespligtige efter SKL § 1, og som er registreret for moms eller lønsumsafgift, skal selvangive digitalt via skat.dk/TastSelv Borger. Se BEK nr. 147 af 4.februar 2015 om obligatorisk digital indberetning af selvangivelsen for selvstændigt erhvervsdrivende § 1, stk. 1.

Selvangivelse for dødsboer, som er registreringspligtige for moms eller lønsumsafgift, hvor selvangivelsesfristen udløber fra og med den 31. december 2013, skal ske digitalt via skat.dk/TastSelv Borger. Se BEK nr. 147 af 4. februar 2015 § 1, stk. 2, og § 4, stk. 2.

Undtagelse

Pligten til at indgive selvangivelsen digitalt omfatter ikke:

Selvangivelsespligtige, der er eller i løbet af indkomståret har været begrænset skattepligtige efter kildeskatteloven.

  • Selvangivelsespligtige, der i løbet af indkomståret indtræder eller udtræder af skattepligten efter KSL § 1.
  • Selvangivelsespligtige efter KSL § 1, der har skattemæssigt hjemsted i udlandet eller i løbet af indkomståret får skattemæssigt hjemsted i udlandet, og for det pågældende indkomstår ønsker at blive beskattet efter reglerne om grænsegængere.
  • Selvangivelsespligtige, der ved indkomstopgørelsen skal medregne gevinst og tab af fordringer efter reglerne om næring i kursgevinstloven.
  • Selvangivelsespligtige, der efter skattekontrolloven har pligt til at indsende skatteregnskab sammen med selvangivelsen.
  • Selvangivelsespligtige, der har omdannet virksomheden til selskab efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse og sammen med selvangivelsen indsender de selskabsretlige dokumenter, jf. VOL § 2, stk. 1, nr. 7.
  • Selvangivelsespligtige, der overdrager virksomhed efter kildeskattelovens regler om skattemæssig succession.
  • Selvangivelsespligtige, der har modtaget erstatnings- eller forsikringssum og efter ejendomsavancebeskatningsloven skal indsende meddelelse om genopførelse af fast ejendom sammen med indkomstårets selvangivelse.
  • Selvangivelsespligtige, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende i skattemæssig forstand.

Se BEK nr. 147 af 4. februar 2015 § 2, nr. 1-7.

Hurtig selvangivelses- og årsopgørelsesprocedure, når selvangivelse indgives digitalt

Skattepligtige fysiske personer med selvangivelsesfrist den 1. juli i året efter indkomstårets udløb efter SKL § 4, stk. 1, der enten har pligt til, eller som ikke har positivt fravalgt, digital indgivelse af selvangivelsen, modtager fra begyndelsen af marts i selvangivelsesåret en selvangivelse.

Den selvangivelsespligtige modtager selvangivelsen i sin personlige skattemappe, som den selvangivelsespligtige tilgår via skat.dk/TastSelv Borger ved at indtaste eget CPR-nummer og egen personlig TastSelv-kode eller NemID. Her kan den selvangivelsespligtige endvidere positivt vælge at modtage årsopgørelsen på papir frem for digitalt.

I den personlige skattemappe kan den selvangivelsespligtige finde de oplysninger til selvangivelsen, som SKAT er i besiddelse af gennem indberetningspligterne efter SKL afsnit II, og som er nærmere udmøntet i BEK nr. 890 af 10. juli 2015 (indberetningsbekendtgørelsen).

En selvangivelsespligtig, der har modtaget selvangivelsen digitalt, kan til opfyldelse af sin personlige selvangivelsespligt via skat.dk/TastSelv Borger taste de oplysninger, der mangler, og godkende eller ændre de indberettede oplysninger ved at sætte et flueben eller skrive et andet beløb.  

Der er dog visse begrænsninger i adgangen til at taste ændringer, idet felter i årsopgørelsen, der består af indberettede oplysninger fra hvervgivere, pengeinstitutter, pensionskasser mv., er låst fast. Se afsnit A.B.1.1.3 og BEK nr. 685 af 20. juni 2014 om begrænsning i adgangen for visse skattepligtige til at ændre oplysninger om indkomster og fradrag i selvangivelsen og årsopgørelsen

Når den selvangivelsespligtige har sikret sig, at de indberettede oplysninger på selvangivelsen er korrekte og fyldestgørende, behøver den selvangivelsespligtige ikke at foretage sig yderligere for så vidt angår disse oplysninger.  

Dette gælder også for en ægtefælle til en skattepligtig fysisk person, der skal selvangive for at modtage en årsopgørelse, og ægtefællen alene modtager oplysninger om de indberettede tal til brug for sin årsopgørelse i sin personlige skattemappe via skat.dk/TastSelv Borger.

Se SKL § 4, stk. 5.

Den ikke-erhvervsdrivendes ægtefælles årsopgørelse dannes dog ikke før, at begge ægtefæller har selvangivet. Se SKL § 1, stk. 6

I øvrigt er det generelt sådan, at så snart den, der som selvstændigt erhvervsdrivende mv. skal indgive en selvangivelse for at modtage en årsopgørelse, har fået selvangivet digitalt, kan den selvangivelsespligtige via skat.dk/TastSelv Borger se årsopgørelsen i sin personlige skattemappe.

Bemærk

Fra og med proceduren for selvangivelsen og årsopgørelsen for indkomståret 2012 er funktionaliteten med selvangivelse via SKATs TastSelv-telefon og ordningen med oplysningskort/servicebrev/servicemeddelelse afskaffet. Se SKL § 1, stk. 5.

Selvangivelses- og årsopgørelsesprocedure ved positivt tilvalgt selvangivelse på papir

Skattepligtige fysiske personer med selvangivelsesfrist den 1. juli i året efter indkomstårets udløb efter SKL § 4, stk. 1, der ikke har pligt til digital selvangivelse, kan via skat.dk/TastSelv Borger positivt tilvælge at modtage den udvidede selvangivelse på papir frem for digitalt.

Ved positivt tilvalg af papirløsningen skal den selvangivelsespligtige være opmærksom på,

  • at det alene er via digitale kanaler, i den selvangivelsespligtiges personlige skattemappe på skat.dk/TastSelv Borger, at den selvangivelsespligtige kan finde de oplysninger til selvangivelsen, som SKAT er i besiddelse af gennem indberetningspligterne efter SKL afsnit II, og som er nærmere udmøntet i BEK nr. 890 af 10. juli 2015 (indberetningsbekendtgørelsen), og
  • at den selvangivelsespligtige først efter den 1. maj i selvangivelsesåret kan forvente at modtage en papirbaseret selvangivelsesblanket.

Endvidere kan en selvangivelsespligtig, der ved positivt tilvalg af papirløsningen indgiver selvangivelsen på papir, først forvente at modtage årsopgørelsen efter den 1. september i selvangivelsesåret.

Bemærk

Der er ikke blankettvang, så hvis en selvangivelsespligtig positivt har valgt papirløsningen, kan SKAT ikke kræve, at den selvangivelsespligtige anvender den udvidede selvangivelsesblanket. Kravet er dog, at det, der selvangives, skal indeholde de samme oplysninger, som fremgår af den udvidede selvangivelsesblanket. Desuden skal indhold og den selvangivelsespligtiges personlige underskrift af selvangivelsen være skriftlig.

Den selvangivelsespligtiges personlige underskrift kræves også ved en udvidet selvangivelse, der indsendes som indscannet pdf-fil, uanset den indscannede pdf-fil i sig selv fremsendes med digital signatur/"underskrift".

Den digitale signatur gælder i så tilfælde alene som en personlig underskrift for den, der fremsender den indscannede pdf-fil. Dette kan være den selvangivelsespligtige selv, men det kan også være den selvangivelsespligtiges ægtefælle eller repræsentant, revisor eller lignende. 

Den digitale signatur af fremsendelsen kan ikke træde i stedet for den selvangivelsespligtiges egenhændige, personlig underskrift af selve selvangivelsen. Herunder ikke mindst i perspektiv af, at den selvangivelsespligtige ved sin personlige underskrift skal tage ansvar for de selvangivne oplysninger og tal.

Den selvangivelsespligtige ser ikke i sin personlige skattemappe eller får ikke selvangivelsen på papir

  • Det fritager ikke forselvangivelsespligten, hvis denselvangivelsespligtige inden forselvangivelsesfristen
    • ikke ser sin personlige skattemappe via skat.dk/TastSelv Borger og får tjekket de indberettede oplysninger, eller
    • ikke får tilsendt en udvidet selvangivelse på papir, selv om den selvangivelsespligtige positivt har tilvalgt papirløsningen.

Se