Indhold
Dette afsnit handler om, hvornår en fysisk person har skattemæssige hjemsted efter artikel 4, stk. 1.
Afsnittet indeholder:
- Skattemæssigt hjemsted i et land
- Skattemæssigt hjemsted i to lande: Dobbeltdomicil
- Bopælslandets globalindkomstsbeskatning
- Danmark som kildeland.
Skattemæssigt hjemsted i et land
En fysisk person - det vil sige et menneske - har skattemæssigt hjemsted i et land, hvis personen er skattepligtig til landet på grund af hjemsted, bopæl eller et lignende kriterium. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 1.
Det betyder, at en fysisk person har skattemæssigt hjemsted i Danmark i modeloverenskomstens forstand, hvis han eller hun er fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL § 1.
Er personen kun omfattet af den begrænsede skattepligt, fx af lønarbejde, har den pågældende ikke skattemæssigt hjemsted i det pågældende land, som alene vil blive anset for kildeland.
Bemærk
På engelsk benyttes ordet "resident", som på dansk oversættes til enten "skattemæssigt hjemsted" eller "hjemmehørende". Så de to udtryk betyder det samme.
Se også
Skattemæssigt hjemsted i to lande: Dobbeltdomicil
Modeloverenskomstens regel viser tilbage til lovgivningen i to forskellige lande. En person kan godt være fuldt skattepligtig til - og dermed hjemmehørende i - begge lande på én gang. Dette kaldes dobbeltdomicil. Modeloverenskomsten er imidlertid opbygget sådan, at kun ét af landene kan være bopælsland i overenskomstens forstand. Det andet land skal være kildeland i modeloverenskomstens forstand.
Derfor indeholder modeloverenskomsten regler om, hvor personen er hjemmehørende i modeloverenskomstens forstand, når den pågældende har skattemæssigt hjemsted i begge lande.
Bopælslandets globalindkomstsbeskatning
Hvis en person med dobbeltdomicil efter DBO'en må anses for hjemmehørende i Danmark, er det Danmark, der er bopælsland og har beskatningsretten til den pågældendes globalindkomst.
Hvis DBO'en omvendt bestemmer, at personen må anses for hjemmehørende i den anden stat, der således bliver til bopælsland, får Danmark status som kildeland. Dette betyder i praksis, at der i Danmark kun skal selvangives indtægter, som Danmark efter den pågældende DBO særskilt har beskatningsretten til.
Eksempel
En kunstner, der havde bopæl i Schweiz og ville få bopæl i Danmark i forbindelse med påbegyndelse af en gallerivirksomhed fra sin ejendom, der havde sommerhusstatus. Kunstneren ville dog stadig være hjemmehørende i Schweiz. Se SKM2006.212.SR.
Samme praksis gælder også, når DBO'en ikke indeholder en specifik bestemmelse om skattemæssigt hjemsted, fordi principperne i artikel 4 i så fald ville finde anvendelse. Se TfS 1995, 731 LR.
Danmark som kildeland
Hvis Danmark har status som kildeland, kan der kun fratrækkes udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter den pågældende DBO kan beskatte. Se KSL § 1, stk. 2, og afsnit C.F.3.2 om indkomstopgørelse for begrænset skattepligtige.
Eksempel
|
Personens indkomster og udgifter
|
Kr.
|
|
Underskud ved udlejning, Sverige
|
11.000
|
|
Overskud ved udlejning, Danmark
|
13.000
|
|
Pensionsindtægter, Danmark
|
40.000
|
|
Renteudgifter - dansk bolig
|
20.000
|
|
Underskud, skibsanparter, Danmark
|
17.000
|
Den skattepligtige indkomst kan herefter opgøres således:
|
Personlig indkomst
|
|
Kr.
|
|
Pensionsindtægter, Danmark
|
|
40.000
|
|
Kapitalindkomst
|
Kr.
|
|
|
Overskud ved udlejning, Danmark
|
13.000
|
|
|
Renteudgifter - dansk bolig
|
-20.000
|
|
|
Underskud, skibsanparter, Danmark
|
-17.000
|
-24.000
|
|
Skattepligtig indkomst
|
|
16.000
|
Se også
- Modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2
- Afsnit C.F.8.2.2.4.1.2 om skattemæssigt hjemsted for fysiske personer med dobbeltdomicil
- Afsnit C.F.8.1.1 om begreberne bopælsland og kildeland, som anvendes i overenskomsten.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Højesteretsdomme
|
|
SKM2010.78.HR
|
Skatteyderen havde i 1990 meldt flytning til England. I 1991 etablerede han et selskab i Rusland, blev efterfølgende gift med sin russiske ægtefælle og flyttede ind i hustruens lejlighed i Moskva. I 1993 erhvervede hans selskab i Danmark en kombineret erhvervs- og beboelsesejendom. I 1995 overtog han sine forældres sommerhus i Danmark, og i 1996 købte han tillige et sommerhus i nærheden af det danske selskabs ejendom. Fra 1995-1997 opholdt han sig henholdsvis 176, 165 og 171 dage årligt i Danmark og 38, 28 og 51 dage årligt i Rusland. Skatteyderen kunne ikke godtgøre at være fuld skattepligtig til Rusland, hvorfor den dansk-russiske DBO ikke kunne finde anvendelse.
|
|
|
Landsretsdomme
|
|
TfS 1995.731 LR
|
Den dagældende DBO med USA indeholdt ingen bestemmelser vedrørende fastsættelse af skattemæssigt hjemsted. Efter praksis fortolkes DBO'en i overensstemmelse med modeloverenskomstens artikel 4. Det blev i en konkret sag lagt til grund, at en person i en periode ville have fast bopæl til rådighed i både USA og Danmark. Da der var tale om et arbejdsophold i USA, og da A's nærmeste familie flytter med til USA, blev det lagt til grund at A' livsinteresser i den omhandlende periode ville være i USA. Der blev henset til, at personens ægtefælle og børn i langt den overvejende del af perioden ville opholde sig i USA.
|
|
|
SKAT
|
|
SKM2006.212.SR
|
En person, der var bosiddende og hjemmehørende i Schweiz ville etablere et galleri i sit sommerhus i Danmark. Personen ville stadig være hjemmehørende i Schweiz. Galleriet ville udgøre et fast driftssted efter artikel 5, som Danmark kan beskatte efter artikel 7 i overenskomsten. Dobbeltdomicil, hjemmehørende i den anden stat.
|
|