Indhold

Dette afsnit beskriver de grundlæggende regler vedrørende fonde, der er skattepligtige efter FBL § 1, stk. 1, nr. 1.

Afsnittet indeholder:

  • Hvad er en fond?
  • Fondsmyndighed
  • Kapitalkrav
  • Generelt undtaget fra fondsloven
  • Konkret undtaget fra fondsloven
  • Ind- og udtræden af fondsloven
  • Oplysningspligt
  • Udlevering af regnskab og bestyrelsesoversigt.

 

Lov nr. 734 af 25. juni 2014 er indarbejdet i Den Juridiske Vejledning, og loven træder i kraft den 1. september 2014.

Dette medfører, at for fonde, der ved denne lovs ikrafttræden ikke længere er omfattet af fondsloven, jf. dog FL § 1, stk. 6, 2. pkt., og som dermed overgår fra skattepligt efter fondsbeskatningsloven til skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, finder reglerne om ophørsbeskatning i selskabsskattelovens § 5, stk. 4, jf. fondsbeskatningslovens § 2, stk. 1, ikke anvendelse. Overgangen til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, sker for disse fonde fra det førstkommende indkomstår efter lovens ikrafttræden

.

Hvad er en fond?

Med vedtagelsen af lov nr. 734 af 25. juni 2014 indeholder fondslovens § 1, stk. 2 en definition af begrebet "fond", hvormed forstås en juridisk person, som besidder en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, til varetagelse af et eller flere i vedtægten bestemte formål, som skal kunne efterleves i en længere årrække, og hvor rådighedsbeføjelserne over fonden tilkommer en i forhold til stifter selvstændig ledelse, og hvor ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue. Definitionen indeholder en række retlige karakteristika, der er opstillet i fondsudvalgets betænkning nr. 970 fra 1982 om fonde, og som har baggrund i almindelige fondsretlige grundsætninger.

Fondsmyndighed

Justitsministeriet er fondsmyndighed for alle ikke-erhvervsdrivende fonde samt for visse erhvervsdrivende fonde. Se FL § 36 og EFL § 24, se også § 133, stk. 5. Justitsministeriets opgaver ligger i Civilstyrelsen.

Kapitalkrav

Med vedtagelsen af lov nr. 734 af 25. juni 2014 skal en fond have aktiver på mindst 1 mio. kr., når den oprettes. Aktiverne og egenkapitalen skal desuden stå i rimeligt forhold til formålet. Se FL § 8, stk. 1. 

Civilstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at der oprettes en fond med aktiver på under 1 mio. kr. Se FL § 8, stk. 2.

Kapitalkravet gælder ikke for fonde, der stiftes i henhold til et testamente, der er oprettet før den 1. januar 1985. Se FL § 8, stk. 3.

Fonde med samlede aktiver, der ikke udgør 1 mio. kr. eller derover, er ikke omfattet af fondsloven. Se FL § 1, stk. 4. Disse fonde vil som en konsekvens heraf ikke være skattepligtige efter fondsbeskatningsloven. Det betyder, at de er omfattet af opsamlingsbestemmelsen om foreninger mv. i SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Bemærk

Dispensationsadgangen efter FL § 8, stk. 2, er kun en dispensation til, at fonden kan oprettes, selvom kapitalkravet i FL § 8, stk. 1, ikke er opfyldt. Der er således ikke hjemmel til at dispensere fra bestemmelsen i FL § 1, stk. 6.

Selv om en fond ikke opfylder kapitalkravet, er der visse af fondslovens regler, der skal overholdes. Se FL § 1, stk. 6, 2. pkt. eller stk. 7. Det gælder især regler om vedtægtsændringer og sammenlægning med andre fonde.

Se også

Se afsnit C.D.9.2.3 om hvad der sker, hvis de samlede aktiver i en fond falder til under 1 mio. kr.

Generelt undtaget fra fondsloven

En række fonde mv. er generelt undtaget fra fondsloven. Se FL § 1, stk. 4, nr. 1-7. Det drejer sig om:

  • Fonde, som er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er undergivet tilsyn af en af staterne.
  • Fonde, med hvilke en kommune eller region har indgået aftale om at opfylde kommunens eller regionens forpligtelser i henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvis fonden ikke varetager andre opgaver.
  • Folkekirkens selvejende institutioner, trossamfund og godkendte uddannelsesinstitutioner, hvis fonden ikke udover sit hovedformål varetager andre opgaver.
  • Fonde, der er omfattet af erhvervsfondsloven.
  • Fonde, der ifølge EFL § 1, stk. 4 og 5, ikke er omfattet af erhvervsfondsloven. Se afsnit C.D.9.1.3.2 om erhvervsdrivende fonde.
  • Selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til anden lovgivning.
  • Selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler, og som er undergivet tilsyn af det offentlige, hvis det i institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige træffer bestemmelse om at anvende institutionens midler, hvis den opløses.

Konkret undtaget fra fondsloven

Civilstyrelsen kan også bestemme, at en fond, som på anden måde end efter fondsloven er undergivet et vist statsligt, regionalt eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven. Se FL § 1, stk. 4.

Civilstyrelsen lægger vægt på, om tilsynet er betryggende ud fra et fondsretligt synspunkt, herunder især om

  • tilsynsmyndigheden gennemgår fondens regnskaber, og
  • der er fastsat regler for tilsynsmyndighedens godkendelse af ekstraordinære dispositioner.

Gives der dispensation på mindre grundlæggende områder, vil fonden typisk fortsat være omfattet af fondsloven og dermed også af fondsbeskatningsloven. Der kan fx være

  • bestemmelser om en fonds navn, jf. FL § 3, eller
  • regler om suppleanter for bestyrelsesmedlemmer, jf. FL § 17.

Ind- og udtræden af fondsloven

Kommer de samlede aktiver for en fond på mellem (over) 250.000 kr. og (under) 1 mio. kr., er fonden ikke længere omfattet af fondsloven og dermed heller ikke af fondsbeskatningsloven. Hvis fonden har erhvervsmæssige indtægter, vil fonden være skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Kommer de samlede aktiver senere over 1 mio. kr., er fonden igen omfattet af fondsloven og dermed af fondsbeskatningsloven.

Se afsnit C.D.9.2, hvor de skattemæssige konsekvenser af fondens indtræden og udtræden af fondsbeskatningsloven er beskrevet.

Sker der ændringer i en fonds aktiviteter, så den fremtidig har erhvervsmæssige aktiviteter mv., der indebærer, at den omfattes af erhvervsfondsloven, skal fonden indsende anmeldelse til Erhvervsstyrelsen. Se EFL § 11.

Oplysningspligt

Ikke-erhvervsdrivende fonde skal senest tre måneder efter stiftelsen sende vedtægter og en fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen til Civilstyrelsen. Se FL § 6, stk. 2 og § 11, stk. 2. Stifteren eller stifterne skal angives i vedtægterne, FL § 6, stk. 1, nr 2.

Civilstyrelsen skal godkende vedtægtsændringer. Se FL § 32. 

Udlevering af regnskab og bestyrelsesoversigt

Enhver har ret til hos fondsmyndigheden at få en kopi af en fonds årsregnskaber. §§ 30 og 34 i lov om offentlighed i forvaltningen finder tilsvarende anvendelse. Se FL § 46.

Der er et gebyr på 150 kr. for at udlevere kopier og oplysninger. Se bekendtgørelse nr. 1181 af 23. december 1993 om gebyr for udlevering af oplysning vedrørende fonde og visse foreninger.

Vedrører den samme henvendelse flere forskellige oplysninger om den samme fond, opkræves der kun 150 kr. Vedrører den samme henvendelse derimod oplysninger om flere fonde mv., opkræves der 150 kr. pr. enhed.

►Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre◄

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddel-
else

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

SKM2016.461.SR

Skatterådet bekræftede efter en konkret vurdering, at A TRUST ikke anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, idet trustens formue ikke var definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære.

Skatterådet bekræftede videre, at når det var trustens stifter, M, der anses som ejer af trustformuen, skulle han beskattes af eventuelle udlodninger af aktier, afkast af andre værdier og eventuelle værdistigninger. Det var heller ikke at betragte som et skattepligtigt salg for stifteren, hvis han overdrog aktier til trusten.

Endvidere bekræftede Skatterådet, at udbetalinger fra trusten til personer, som var begunstiget, var at betragte som gave fra stifteren til modtager, når der var tale om vederlagsfri overdragelse af formuefordele, som udslag af gavmildhed.