Dette afsnit beskriver reglen for, hvornår SKAT kan yde godtgørelse eller fritagelse for import eller eksportafgifter i andre situationer end dem som fremgår af EUTK artikel 116, stk. 1, andet afsnit, 117, 118 og 119.

Godtgørelse eller fritagelse ydes af hensyn til rimelighed, når der er opstået toldskyld under særlige omstændigheder, hvor debitor ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed.

Se EUTK artikel 120, stk. 1

Særlige omstændigheder foreligger, når det fremgår af sagens omstændigheder, at:

• Debitor befinder sig i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende der udøver samme aktivitet, og

• Såfremt disse omstændigheder ikke havde foreligget, ikke ville have lidt et tab som følge af opkrævningen af toldskylden

Se EUTK artikel 120, stk. 2

 

 Bemærk

I de nye regler, fremgår der ikke længere bestemmelser om hvad der kan betegnes som særlige situationer. I de tidligere gennemførelsesbestemmelser (GB), var der i artiklerne 900-903 oplistet særlige situationer, hvor SKAT kunne træffe afgørelse om godtgørelse eller fritagelse, hvis debitor ikke havde begået urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. 

Derfor skal der ske en konkret vurdering af sagens forhold efter EUTK artikel 120, som må betegnes som en generel billighedsklausul.

 

I de tilfælde, hvor der er sket eksport eller tilintetgørelse under toldtilsyn, kan der ligeledes gives godtgørelse efter EUTK artikel 120, hvis betingelserne i GF artikel 180 er opfyldt. Se afsnit F.A.13.2.

Dette kunne fx være hvis virksomheden har udført varerne uden afgivelse af udførselsangivelse, eller hvis varerne ikke er frembudt for udgangstoldstedet og udførselsangivelsen dermed ikke har fået udgangsattest.

I disse tilfælde er varerne således eksporteret uden toldtilsyn, og godtgørelse er derfor yderligere betinget af at der er bevis for at varerne er blevet eksporteret fra Unionens toldområde, jf. GF artikel 180, stk. 1.

Artikel 180, stk. 1, kommer derfor kun i anvendelse når varer ikke er udført korrekt.

Dette vil også være tilfældet, hvis en privat skal have godtgørelse efter EUTK artikel 118, idet disse ofte vil have sendt varen retur inden der søges om godtgørelse.

x

Hvad betyder begreberne usædvanlig situation, urigtigheder og åbenbar forsømmelighed?

SKAT kan kun yde godtgørelse eller fritagelse i situationer, hvor der er tale om en usædvanlig situation, og hvor ansøgeren ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed.

Usædvanlig situation:

 

En usædvanlig situation er, når sagens omstændigheder betyder, at debitor befinder sig i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende, der udøver samme aktivitet, og derfor har lidt et tab på grund af opkrævningen. En påpasselig erhvervsdrivende, der kender de gældende regler, skal kunne bedømme, hvilke risici der findes på markedet og indkalkulere dem som normale handelsrisici.

En særlig situation kan også være fejl begået af toldmyndighederne, eller alvorlige forsømmelser fra toldmyndighedernes eller Kommissionens side for så vidt angår anvendelsen af de gældende regler og kontrol med gennemførelsen af disse.

Se fx Højesterets dom, SKM2014.585.HR, hvori Højesteret anfører, at det forhold, at en importør fra et andet EU-land eventuelt har medtaget importmoms vedrørende varerne i sit momsregnskab, ikke kan anses for en særlig situation, da de danske myndigheder har været kompetente til at opkræve importmomsen. Se endvidere afsnit D.A.4.9.3.

 

Urigtigheder

Indholdet af begrebet urigtigheder dækker over, hvad der generelt svarer til indholdet af en handling, der kan undergives strafferetlig forfølgning, eller til forsøg på en sådan handling. Det er selvfølgeligt, at enhver erhvervsdrivende, som ikke har handlet i god tro, er udelukket fra at kunne få godtgørelse eller fritagelse efter EUTK artikel 120. Det er den erhvervsdrivende der skal påvise, at der er handlet i god tro og der ikke er begået urigtigheder.

Åbenbar forsømmelighed

De kriterier, der skal anvendes for at fastslå, om en erhvervsdrivende har handlet åbenbart forsømmeligt eller ej, er de samme som dem, hvormed det fastslås, om en fejl begået af SKAT med rimelighed kunne forventes opdaget af den erhvervsdrivende, jf. EUTK artikel 119.

Når SKAT skal vurdere, om der er handlet åbenbart forsømmeligt, er det selvfølgelig nødvendigt at se på forholdene i den konkrete situation, men herudover skal følgende forhold også vurderes:

• Kompleksiteten af de bestemmelser, som sagen handler om

• Den erhvervsdrivendes erfaring og agtpågivenhed.

Bevisbyrden for, at der foreligger åbenbar forsømmelighed har den, der har fremsat påstanden.

Hvis der er tvivl om den rette anvendelse af bestemmelserne, har den erhvervsdrivende pligt til at undersøge spørgsmålet og skaffe enhver mulig oplysning for ikke at overtræde bestemmelserne. Det indgår i bedømmelsen, om den erhvervsdrivende allerede har en vis erfaring med sådanne aktiviteter. Se EU Domstolens afgørelse i sag C-48/98 Söhl & Söhlke om begrebet åbenbar forsømmelighed. Det forhold, at der har været mange uregelmæssigheder i forbindelse med en særlig import, giver i sig selv ikke grund til at konstatere, at der foreligger åbenbar forsømmelighed.

Bemærk

Betingelsen om, at ansøgeren ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed, forvaltes stringent, fordi retten til godtgørelse af eller fritagelse for told og afgifter er en undtagelse til den normale import-/eksportprocedure.

Dokumentation

Ansøgeren skal vedlægge al nødvendig dokumentation, der skal til, for at SKAT kan træffe en afgørelse.

Som dokumentation kan SKAT forlange, at ansøgeren fx skal vedlægge:

• Kopi af fortoldningsangivelsen

• Kreditnota

• Korrespondance med den udenlandske leverandør

• Ordrebekræftelser

• Korrespondance med relevante myndigheder mv.

• Erklæring fra ansøgeren om, at samtlige betingelser er opfyldt.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelser samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU domme
C-48/98 Söhl & Söhlke	Virksomheden Söhl & Söhlke importerede varer under ordningen for passiv forædling, og genudførte en del af de varer, der var ført ind i EU. Virksomheden meddelte de tyske toldmyndigheder, at de ville omlægge deres toldberegninger til edb, men da dette arbejde ikke var afsluttet, ville de ikke i alle tilfælde kunne overholde fristen på 20 dage i TK artikel 49. Virksomheden blev af de tyske myndigheder gjort opmærksom på, at der var opstået toldskyld ved indførsel efter TK artikel 204 sammenholdt med TK artikel 49. Virksomheden ansøgte herefter om fristforlængelse, og gjorde gældende, at der ikke var opstået toldskyld, og anmodede subsidiært om godtgørelse efter TK artikel 239. EU Domstolen nåede frem til, at det var op til den nationale ret at bedømme, om den erhvervsdrivende havde gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed.	Spørgsmål om overskridelse af fristerne for fortoldning af ikke fællesskabsvarer under midlertidig opbevaring og forlængelse af fristen samt begrebet åbenbar forsømmelighed.