åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.A.8.2.2.2.4 Reaktionsfristen" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om, at en ekstraordinær genoptagelse er betinget af, at anmodning om genoptagelse sker senest seks måneder efter, at borgeren har fået kendskab til det forhold, der giver grundlag for en ekstraordinær genoptagelse.

Afsnittet indeholder:

  • Reglens indhold
  • Anmodning fra en borger
  • Dispensation fra reaktionsfristen
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Reglens indhold

Reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, 1. punktum, går ud på, at når en af betingelserne i SFL § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt, er det en yderligere betingelse for tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, at reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, er overholdt. Denne 6-måneders frist regnes fra det tidspunkt, hvor borgeren har fået kendskab til det forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Dette tidspunkt kaldes kundskabstidspunktet.

For en borgers vedkommende sker afbrydelse af fristen ved indgivelse af anmodning om genoptagelse.

Anmodning fra en borger

Fastlæggelsen af kundskabstidspunktet sker på grundlag af en meget konkret vurdering.

Som udgangspunkt vil fastlæggelse af kundskabstidspunktet ske på grundlag af borgerens konkrete subjektive kendskab til de nødvendige oplysninger. Hvis anmodningen om genoptagelse afhænger af udfaldet af en verserende klage/domstolsag, løber reaktionsfristen fra tidspunktet for afslutning af klage/domstolssagen.

Dette udgangspunkt gælder dog i mindre omfang ved ekstraordinær genoptagelse efter endelig underkendelse af hidtidig praksis. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 7. Se A.A.8.2.2.2.2.7. Når der i sådanne tilfælde offentliggøres et styresignal, løber reaktionsfristen normalt fra tidspunktet for offentliggørelse på SKATs hjemmeside. At en afgørelse fra Landsskatteretten er tilgængelig i Landsskatterettens afgørelsesbase kan ikke sidestilles med et styresignal. Hvis SKAT har undladt styresignal, løber reaktionsfristen fra det tidspunkt, hvor det anses for godtgjort, at borgeren efter en subjektiv vurdering har haft kendskab til den endelige underkendelse.

Eksempler:

Kendte forhold og anmodning indsendt 2 år efter afgørelse

As anmodning om ekstraordinær genoptagelse blev udelukkende støttet på forhold, som han hele tiden havde mulighed for at gøre sig bekendt med, og anmodningen blev ikke indgivet inden 6 måneder, jfr. SFL § 27, stk. 2, men først mere end 2 år efter, at Skat havde truffet afgørelse. Det bemærkes herved, at A blandt andet var bekendt med de nærmere omstændigheder ved salget af ejendommene og at manglende udlevering af bilag fra en ejendomsadministrator er borgerens risiko. Se SKM2016.585.VLR.◄

Reaktionsfrist fra Højesteretsdom

Fondens repræsentant havde ikke været opmærksom på en praksisændring.

Fondens anmodning af 7. november 2014 om ekstraordinær genoptagelse for perioden 1. juli 2004 til 30. juni 2011 støttes på Højesterets dom af 8. juni 2004, offentliggjort som SKM2004.276.HR den 9. juli 2004.

Det lægges til grund, at Højesterets dom af 8. juni 2004 indebar en praksisændring, hvorfor en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret, jf. SFL § 32, stk. 1, nr. 1, skulle fremsættes under iagttagelse af 6-månedersfristen i henhold til SFL § 32, stk. 2, 1. pkt.

Det bemærkes, at det forhold, at SKAT ikke udstedte et TSS-cirkulære som følge af Højesterets dom, ikke ændrer på, at kundskabstidspunktet i forhold til SFL § 32, stk. 2, 1. pkt., i det foreliggende tilfælde må regnes fra offentliggørelsestidspunktet i SKM, det vil sige den 9. juli 2004.

Fonden anses således for at være kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i SFL § 31, fra det tidspunkt, hvor den praksisændrende dom er offentliggjort. En anmodning om ekstraordinær genoptagelse skulle således være fremsat inden den 9. januar 2005.

Fristen i henhold til SFL § 32, stk. 2, 1. pkt. er dermed sprunget ved fondens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af 7. november 2014.

Se SKM2016.632.LSR

Reaktionsfristen løb fra tidspunktet for afgørelse om fuld skattepligt

Trods borgerens benægtelse af at have modtaget SKATs breve om fuld skattepligt blev det anset for sandsynliggjort, at brevene var modtaget, og reaktionsfristen skulle regnes fra dette tidspunkt. Se SKM2016.574.ØLR.◄

Forslag og afgørelse modtaget

Reaktionsfristen var ikke overholdt. Selskabet havde modtaget SKATs forslag og årsopgørelse, og alle faktuelle oplysninger havde været til stede hos selskabet eller revisor. Se SKM2016.180.BR.

Reaktionsfrist overholdt - kundskab ved udlægsforretning

Retten anså reaktionsfristen for overholdt, da borger først ved en udlægsforretning blev bekendt med ansættelsen for et ophørt I/S. Se SKM2016.178.LSR.

Kundskabstidspunkt ved forslag

Borgeren var allerede ved modtagelse af SKATs forslag i forbindelse med de enkelte skønsmæssige ansættelser klar over, at hans indkomst for de pågældende indkomstår ville blive ansat som sket. Se SKM2015.692.BR.

Kundskabstidspunkt ved dom

Borgeren havde investeret i et tysk selskab, som gik konkurs i 2005. Ved 5 domme afsagt af den tyske Højesteret i 2010-2011 blev det fastslået, at bl.a. borgerens handelstab ikke indgik i fordringen mod konkursboet. Det var derfor ubestridt, at borgeren havde lidt et fradragsberettiget tab, og at der som følge af de tyske domme var grundlag for ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 1. Borgeren havde dog ikke anmodet om genoptagelse inden for 6 måneder efter, at hun kom til kundskab om de tyske domme, jf. SFL § 27, stk. 2. Se SKM2015.680.BR. (anket).

Kundskabstidspunkt var modtagelse af afgørelse

Retten fandt, at borgeren senest ved modtagelse af SKATs afgørelse kom til kundskab om, at hans indkomst ville blive forhøjet. Da genoptagelsesanmodningen først blev fremsat 1 år herefter var reaktionsfristen ikke overholdt. Retten fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne dispenseres fra reaktionsfristen. Retten lagde vægt på, at det ikke var sandsynliggjort, at borgeren havde været afskåret for tidligere at fremskaffe dokumentation og det var borgeren, der måtte bære risikoen for de bevismæssige vanskeligheder ved at fremskaffe dokumentationen. Se SKM2015.521.BR.

Kundskabstidspunkt var tidspunktet for årsopgørelsen i skattemappen

Reaktionsfristen var ikke overholdt. Kundskabstidspunktet var tidspunktet fra årsopgørelse i skattemappen. Se SKM2015.433.BR.

Reaktionsfristen løb fra det tidspunktet, hvor klager i forbindelse med en udlægsforretning, blev oplyst om, hvorfra kravet stammede

Til trods for at borgeren tidligere havde modtaget både forslag til afgørelse samt årsopgørelse, fandt Landsskatteretten, at borgeren først fik subjektivt kundskab under en senere udlægsforretning, hvor borgeren fik oplyst, hvorfra kravet stammede. Reaktionsfristen skulle derfor først regnes fra tidspunktet for udlægsforretningen. Se SKM2014.637.LSR

Kundskabstidspunkt ved henvendelse til revisor

Retten fandt, at da borgeren henvendte sig til sin revisor vedrørende genoptagelse for 2004, burde borger og revisor have været klar over, at 2005 også var ansat skønsmæssigt og have anmodet om genoptagelse for 2005 indenfor fristen i SFL § 26, stk. 2. Reaktionsfristen skulle derfor regnes fra tidspunktet for borgerens henvendelse til revisor. Se SKM2013.487.BR.

Reaktionsfristen løb fra tidspunktet for modtagelse af årsopgørelse

Efter modtagelse af årsopgørelsen fik borgeren aktindsigt, hvoraf fremgik, at forslaget aldrig var nået frem til den skattepligtige. Uanset dette fastslog byretten, at reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2 skulle regnes fra modtagelsen af årsopgørelsen og altså ikke fra aktindsigtstidspunktet. Heller ikke grundlag for at dispensere fra reaktionsfristen. Se SKM2013.343.ØLR

Reaktionsfristen løb fra tidspunktet for modtagelse af årsopgørelse, der tidligere var sendt til forkert adresse

Årsopgørelse for 2003 var i 2007 sendt til forkert adresse, og blev i februar 2008 sendt til den korrekte adresse. Anmodning om ekstraordinær genoptagelse blev indgivet i oktober 2008, men blev afvist som følge af overskridelse af reaktionsfristen. Efter omstændighederne medførte fremsendelse til forkert adresse ikke ugyldighed. Se SKM2013.124.VLR.

Svig fra 3. mand

Reaktionsfristen var ikke overholdt, da det forhold der eventuelt kunne begrunde genoptagelse - svig fra daværende ægtefælle - var borger bekendt, da ansættelserne blev lavet. Afslag på genoptagelse. Se SKM2012.99.BR.

Kundskabstidspunktet var afgørelse fra Ombudsmanden

Da der ikke efter Ombudsmandens afgørelse var kommet nye oplysninger, var reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2 ikke overholdt. SKM2012.72.BR.

Reaktionsfristen skulle regnes fra tidspunktet for varsling af oprindelig forhøjelse

Borgeren var bekendt med muligheden for fradrag allerede på det tidspunkt, hvor der i 2002 blev varslet ændring af en ansættelse om avanceopgørelse for 1999, hvorfor reaktionsfristen var sprunget, da der blev anmodet om ekstraordinær genoptagelse i 2007. Det blev endvidere lagt til grund, at SKAT ikke havde tilsidesat sin vejledningsforpligtelse om dokumentationsmuligheder. Se SKM2011.140.VLR.

Reaktionsfristen i en udvandringssituation regnet fra udlægsforretning

En borger blev i forbindelse med en udlægsforretning gjort bekendt med, at grundlaget for restancen var skønsmæssige ansættelser. Personen havde som følge af udvandring ikke været bekendt med de skønsmæssige ansættelser. Personen blev nægtet tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, fordi reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, der skulle regnes fra udlægsforretningen, var overskredet. Se SKM2009.765.ØLR.

Reaktionsfristen regnet fra restanceopkrævningstidspunkt, da SKAT ikke havde sendt afgørelse til partsrepræsentant

To ægtefæller var under gennemførelsen af en ansættelsessag flyttet til udlandet og havde informeret SKAT om, at korrespondance i sagen, herunder afgørelse og årsopgørelse, skulle sendes til en udvalgt partsrepræsentant. Da SKAT ikke havde sendt afgørelse til partsrepræsentanten, ansås reaktionsfristen først at løbe fra det senere tidspunkt, hvor ægtefællerne var returneret til Danmark og havde modtaget restanceopkrævninger. Disse opkrævninger var afsendt på forskellige tidspunkter, så reaktionsfristen var sprunget vedrørende den ene, men ikke vedrørende den anden ægtefælle. Se SKM2008.627.ØLR. Denne dom er efterfølgende afløst af SKM2010.551.HR, der imidlertid ikke har taget stilling til spørgsmålet om reaktionsfristen.

Dispensation fra reaktionsfristen

SKAT kan i særlige tilfælde, efter anmodning fra en borger, dispensere fra reaktionsfristen. Se SFL § 27, stk. 2, sidste punktum. Dvs. at SKAT efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og borgerens personliges forhold, kan dispensere fra reaktionsfristen.

Eksempler:

Ikke dispensation

Fondens repræsentant havde ikke været opmærksom på en praksisændring.

Fristen i henhold til SFL § 32, stk. 2, 1. pkt. var sprunget ved fondens anmodning om ekstraordinær genoptagelse.

Spørgsmålet er herefter, om der foreligger særlige omstændigheder i henhold til SFL § 32, stk. 2, 2. pkt. således, at der kan dispenseres fra fristen i 1. pkt.

Repræsentanten har til støtte for, at der foreligger særlige omstændigheder anført, at SKAT ikke klart og tydeligt har offentliggjort den ændrede praksis som følge af Højesterets dom af 8. juni 2004, og at SKAT på baggrund af afgørelsen af 18. april 2001 burde have taget direkte kontakt til fonden med henblik på en ændring af afgiftstilsvaret.

Landsskatteretten bemærker, at Højesterets dom af 8. juni 2004 er offentliggjort som SKM2004.276.HR den 9. juli 2004, ligesom den var indskrevet i Momsvejledningen 2004-4 af 20. oktober 2004 og anført under juridiske nyheder hos SKAT. Det forhold, at SKAT ikke udstedte et TSS-cirkulære som følge af Højesterets dom, medfører ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, som omhandlet i SFL § 32, stk. 2, 2. pkt.

SKATs behandling af fondens forhold i 1996 og 2001 anses heller ikke for at være en sådan særlig omstændighed.

Landsskatteretten finder således ikke, at der i det foreliggende tilfælde, henset til sagens karakter eller fondens forhold, foreligger sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i SFL § 32, stk. 2, 2. pkt., hvorfor der ikke kan dispenseres fra fristen i 1. pkt.◄

Ikke dispensation - ikke fejl af SKAT

Der er i den forbindelse ikke under sagen påvist sådanne fejl hos SKAT, herunder ved tilsidesættelse af oplysningspligten, som kan medføre, at der uanset overskridelsen af fristen i SFL § 27, stk. 2, 1. pkt., bør gives dispensation efter SFL § 27, stk. 2, sidste pkt. Se SKM2015.692.BR.

Ikke dispensation- manglende dokumentation

Retten fandt, at borgeren senest ved modtagelse af SKATs afgørelse kom til kundskab om, at hans indkomst ville blive forhøjet. Da genoptagelsesanmodningen først blev fremsat 1 år herefter var reaktionsfristen ikke overholdt. Retten fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne dispenseres fra reaktionsfristen. Retten lagde vægt på, at det ikke var sandsynliggjort, at borgeren havde været afskåret for tidligere at fremskaffe dokumentation og det var borgeren, der måtte bære risikoen for de bevismæssige vanskeligheder ved at fremskaffe dokumentationen. Se SKM2015.521.BR.

Personlige problemer ikke grundlag for dispensation fra reaktionsfristen

Borgerens problemer med børn i anledning af skilsmisse samt betalingsstandsning kunne ikke begrunde dispensation fra overskridelse af reaktionsfristen. Se SKM2012.170.ØLR.

Borgeren blev ikke anset for at have psykiske problemer af betydning for muligheden for at kunne varetage sine interesser. Se SKM2013.124.VLR.

Ikke grundlag for dispensation fra reaktionsfristen- ikke materielt forkert og SKAT havde ikke handlet ansvarspådragende

Der var ikke grundlag for at dispensere fra overskridelse af reaktionsfristen, fordi den skønsmæssige ansættelse ikke kunne anses for materielt forkert, ligesom SKAT ikke i øvrigt havde handlet ansvarspådragende. Se SKM2012.87.BR.

Ikke dispensation

Der var ikke sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i SFL § 32, stk. 2, 2. pkt. hvorefter der kan dispenseres fra fristen i 1. pkt. Se SKM2012.170.ØLR.

Bortset herfra findes ingen offentliggjorte afgørelser om denne dispensationsmulighed, men et potentielt anvendelsesområde er tilfælde, hvor genoptagelse er begrundet i ansvarspådragende myndighedsfejl, borgerens helt særlige personlige omstændigheder eller generelt tilfælde, hvor en mindre overskridelse af reaktionsfristen vil medføre et uforholdsmæssigt stort retstab.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv

 

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2010.551.HR

Kundskabstidspunkt lig med restanceopkrævningstidspunkt.

Begrundelsen findes i SKM2008.627.ØLR. Højesteret tog ikke stilling til reaktionsfristen.

Se SKM2008.627.ØLR.

SKM2008.702.HR

Uafsluttet klagebehandling - suspension af reaktionsfrist.

Landsretsdomme

SKM2016.585.VLR

Reaktionsfristen var ikke overholdt.

As anmodning om ekstraordinær genoptagelse blev udelukkende støttet på forhold, som han hele tiden havde mulighed for at gøre sig bekendt med, og anmodningen blev ikke indgivet inden 6 måneder, jfr. SFL § 27, stk. 2, men først mere end 2 år efter, at Skat havde truffet afgørelse. Det bemærkes herved, at A blandt andet var bekendt med de nærmere omstændigheder ved salget af ejendommene og at manglende udlevering af bilag fra en ejendomsadministrator er borgerens risiko.

►Før SKM2015.427.BR

SKM2016.574.ØLR

►Reaktionsfristen løb fra tidspunktet for breve om fuld skattepligt, selv om borgeren benægtede at have modtaget SKATs breve.◄

►Før SKM2014.452.BR

SKM2013.739.ØLR

Retten fandt, at da borgern henvendte sig til sin revisor vedrørende genoptagelse for 2004, burde borger og revisor have været klar over, at 2005 også var ansat skønsmæssigt og have anmodet om genoptagelse for 2005 indenfor fristen i SFL § 26, stk. 2. Reaktionsfristen skulle derfor regnes fra tidspunktet for borgerens henvendelse til revisor. 

SKM2013.343.ØLR

Reaktionsfristen overskredet, fordi den skulle regnes fra modtagelsen af årsopgørelsen og ikke fra det senere tidspunkt, hvor borgeren fik aktindsigt, der viste, at forslaget aldrig var kommet frem.

SKM2013.124.VLR

Fremsendelse af årsopgørelse til forkert adresse medførte ikke ugyldighed og reaktionsfristen løb fra det tidspunkt, hvor den var sendt til korrekt adresse. Ikke grundlag for at dispensere fra fristen.

SKM2012.170.ØLR

Reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2 var ikke opfyldt, da der var forløbet mere end 6 måneder fra virksomheden var kommet til kundskab om den forkerte ansættelse og til indgivelse af genoptagelsesanmodningen. Personlige problemer afledt af skilsmisse kunne ikke begrunde dispensation fra reaktionsfristen

SKM2011.140.VLR

Fradrag i avanceopgørelse nægtet, fordi reaktionsfristen løb fra varsling af ændring af avanceopgørelsen.

SKM2009.765.ØLR

Reaktionsfristen overskredet.

Byretsdomme

SKM2016.180.BR

Reaktionsfristen var ikke overholdt. Selskabet havde modtaget SKATs forslag og årsopgørelse, og alle faktuelle oplysninger havde været til stede hos selskabet eller revisor.

 

SKM2015.692.BR

Borgeren var allerede ved modtagelse af SKATs forslag i forbindelse med de enkelte skønsmæssige ansættelser klar over, at hans indkomst for de pågældende indkomstår ville blive ansat som sket. Der er i den forbindelse ikke under sagen påvist sådanne fejl hos SKAT, herunder ved tilsidesættelse af oplysningspligten, som kan medføre, at der uanset overskridelsen af fristen i SFL § 27, stk. 2, 1. pkt., bør gives dispensation efter SFL § 27, stk. 2, sidste pkt.

►Anke afvist - se SKM2016.372.ØLR. og SKM2016.442.ØLR.◄

SKM2015.680.BR

Borgeren havde investeret i et tysk selskab, som gik konkurs i 2005. Ved 5 domme afsagt af den tyske Højesteret i 2010-2011 blev det fastslået, at bl.a. borgerens handelstab ikke indgik i fordringen mod konkursboet. Det var derfor ubestridt, at borgeren havde lidt et fradragsberettiget tab, og at der som følge af de tyske domme var grundlag for ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 1. Borgeren havde dog ikke anmodet om genoptagelse inden for 6 måneder efter, at hun kom til kundskab om de tyske domme, jf. SFL § 27, stk. 2.

Anket.

Se også SKM2017.2.BR.

 

SKM2015.521.BR

Retten fandt, at borgeren senest ved modtagelse af SKATs afgørelse kom til kundskab om, at hans indkomst ville blive forhøjet. Da genoptagelsesanmodningen først blev fremsat 1 år herefter var reaktionsfristen ikke overholdt. Retten fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne dispenseres fra reaktionsfristen. Retten lagde vægt på, at det ikke var sandsynliggjort, at borgeren havde været afskåret for tidligere at fremskaffe dokumentation og det var borgeren, der måtte bære risikoen for de bevismæssige vanskeligheder ved at fremskaffe dokumentationen.

 

SKM2015.433.BR

Reaktionsfristen var ikke overholdt. Kundskabstidspunktet var tidspunktet fra årsopgørelse i skattemappen.

SKM2012.99.BR

Reaktionsfristen var ikke overholdt, da det forhold der eventuelt kunne begrunde genoptagelse - svig fra daværende ægtefælle - var borgeren bekendt, da ansættelserne blev lavet. Afslag på genoptagelse.

SKM2012.87.BR

Borgeren kunne ikke få dispensation for overskridelse af reaktionsfristen.

SKM2012.72.BR

Da der ikke efter Ombudsmandens afgørelse var kommet nye oplysninger, var reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2 ikke overholdt.

SKM2011.372.BR

Sagen drejede sig om ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers momstilsvar. Da reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2 ikke var overholdt, fandt Retten ikke der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

SKM2010.108.BR

Retten bemærker, at det lægges til grund, at borgeren senest ved SKATs brev er kommet til kundskab om det forhold, som begrunder anmodningen om genoptagelse. Reaktionsfristen var således udløbet, da borgeren anmodede om genoptagelse. Allerede af denne grund var der ikke grundlag for genoptagelse, jf. SFL § 32, stk. 2. 

Landsskatteretskendelser

SKM2016.632.LSR

►Fondens repræsentant havde ikke været opmærksom på en praksisændring.

Fondens anmodning af 7. november 2014 om ekstraordinær genoptagelse for perioden 1. juli 2004 til 30. juni 2011 støttes på Højesterets dom af 8. juni 2004, offentliggjort som SKM2004.276.HR den 9. juli 2004.

Det lægges til grund, at Højesterets dom af 8. juni 2004 indebar en praksisændring, hvorfor en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret, jf. SFL § 32, stk. 1, nr. 1, skulle fremsættes under iagttagelse af 6-månedersfristen i henhold til SFL § 32, stk. 2, 1. pkt.

Det bemærkes, at det forhold, at SKAT ikke udstedte et TSS-cirkulære som følge af Højesterets dom, ikke ændrer på, at kundskabstidspunktet i forhold til SFL § 32, stk. 2, 1. pkt., i det foreliggende tilfælde må regnes fra offentliggørelsestidspunktet i SKM, det vil sige den 9. juli 2004.

Fonden anses således for at være kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i SFL § 31, fra det tidspunkt, hvor den praksisændrende dom er offentliggjort. En anmodning om ekstraordinær genoptagelse skulle således være fremsat inden den 9. januar 2005.

Fristen i henhold til SFL § 32, stk. 2, 1. pkt. er dermed sprunget ved fondens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af 7. november 2014.

Spørgsmålet er herefter, om der foreligger særlige omstændigheder i henhold til SFL § 32, stk. 2, 2. pkt. således, at der kan dispenseres fra fristen i 1. pkt.

Repræsentanten har til støtte for, at der foreligger særlige omstændigheder anført, at SKAT ikke klart og tydeligt har offentliggjort den ændrede praksis som følge af Højesterets dom af 8. juni 2004, og at SKAT på baggrund af afgørelsen af 18. april 2001 burde have taget direkte kontakt til fonden med henblik på en ændring af afgiftstilsvaret.

Landsskatteretten bemærker, at Højesterets dom af 8. juni 2004 er offentliggjort som SKM2004.276.HR den 9. juli 2004, ligesom den var indskrevet i Momsvejledningen 2004-4 af 20. oktober 2004 og anført under juridiske nyheder hos SKAT. Det forhold, at SKAT ikke udstedte et TSS-cirkulære som følge af Højesterets dom, medfører ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, som omhandlet i SFL § 32, stk. 2, 2. pkt.

SKATs behandling af fondens forhold i 1996 og 2001 anses heller ikke for at være en sådan særlig omstændighed.

Landsskatteretten finder således ikke, at der i det foreliggende tilfælde, henset til sagens karakter eller fondens forhold, foreligger sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i SFL § 32, stk. 2, 2. pkt., hvorfor der ikke kan dispenseres fra fristen i 1. pkt.◄

SKM2016.178.LSR

Retten anså reaktionsfristen for overholdt, da borgeren først ved en udlægsforretning blev bekendt med ansættelsen for et ophørt I/S.

SKM2014.637.LSR

Til trods for at borgeren tidligere havde modtaget både forslag til afgørelse samt årsopgørelse, fandt Landsskatteretten, at borgeren først fik subjektivt kundskab under en senere udlægsforretning, hvor borgeren fik oplyst, hvorfra kravet stammede. Reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, skulle derfor først regnes fra tidspunktet for udlægsforretningen.

SKM2012.481.LSR

Anmodning om genoptagelse med henvisning til genoptagelsesmeddelelse var rettidig.