Dette afsnit beskriver praksis om, hvornår udlejning af både mv. og bådprojekter anses for at være selvstændig erhvervsvirksomhed.
I sager om udlejningsvirksomhed, især bådudlejning, vil den blotte forekomst af privat benyttelse af de aktiver, der indgår i virksomheden, som udgangspunkt udelukke, at virksomheden anses for at være erhvervsmæssig.
Ved bådudlejning lægges der især vægt på et rentabilitetssynspunkt, dvs. om der er udsigt til, at virksomheden giver et afkast, som står i et rimeligt forhold til den investerede kapital.
Dette fremgår af de to ledende højesteretsdomme på området, TfS 1991, 233 HRD og TfS 1984, 332 HRD. Det er i disse sager ikke tillagt afgørende betydning, at der ikke kunne påvises en personlig interesse i erhvervelsen af udlejningsbådene, og i begge tilfælde havde bådudlejerne udfoldet normale udlejningsbestræbelser. Det var afgørende for sagernes udfald, at der ikke var udsigt til, at virksomheden kunne give et forsvarligt afkast af den investerede kapital.
|
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Højesteretsdomme
|
|
SKM2002.395.HR
|
Bådudlejning - ikke erhvervsmæssig.
Højesteret fandt, at en bådudlejningsvirksomhed ikke havde en naturlig sammenhæng med skatteyderens erhvervsmæssige forhold i øvrigt, og at bådudlejningsvirksomheden heller ikke var etableret og drevet med udsigt til at opnå indtægter, der stod i rimeligt forhold til størrelsen af den investerede kapital.
|
|
|
TfS 1999, 706 HRD
|
Bådudlejning - ikke erhvervsmæssig.
Højesterets flertal bemærkede, at adgangen til fradrag er betinget af, at
- udlejningsvirksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens erhvervsmæssige forhold i øvrigt,
eller
- udlejningsvirksomheden er etableret og drevet med udsigt til at opnå indtægter, der står i et rimeligt forhold til størrelsen af den investerede kapital således, at virksomheden i sig selv er erhvervsmæssigt forsvarlig og ikke kun baseret på fradrag af de skattemæssige afskrivninger.
Flertallet anså ikke anskaffelsen af båden for at være sket med erhvervsmæssigt forsvarlig drift for øje, ligesom flertallet bemærkede, at der ikke havde været en begrundet forventning om en væsentligt bedre fremtidig udvikling end oprindeligt budgetteret.
|
|
|
TfS 1998, 200 HRD
|
Bådprojekt - erhvervsmæssig virksomhed.
Skatteyderen havde i en årrække beskæftiget sig med konstruktion af både, dels i eget regi, dels som ansat i virksomheder.
I 1986 indgik han aftale med tre andre interessenter om et projekt med udvikling, produktion og salg/udlejning af en sejlbåd L 50. Der blev fremstillet en prototype af båden, som blev markedsført. Det lykkedes ikke at sælge både af prototypen og båden blev solgt samme år.
Højesteret fandt efter en samlet vurdering, at bådprojektet måtte anses for at være en erhvervsmæssig virksomhed, og at skatteyderen var berettiget til at afskrive og trække underskud fra.
Højesteret lagde til grund, at der ved projektets begyndelse var realistiske muligheder for, at der kunne opnås indtægter, der stod i rimeligt forhold til den investerede kapital.
Skatteyderen fik i forbindelse med kapsejladserne, der udgjorde en vigtig del af markedsføringen af båden, tilfredsstillet sit behov for at deltage i sejlsport, men der var ikke grundlag for at antage, at de fire interessenters aftale om at iværksætte projektet i væsentlig grad tilsigtede at opfylde sådanne behov.
|
Højesteret ændrede landsrettens dom i TfS 1996, 177 Ø.
|
|
TfS 1996, 570 HRD
|
Bådprojekt - ikke erhvervsmæssig virksomhed.
Interessenterne i et I/S, der blev stiftet med henblik på bl.a. at udvikle og producere en båd, kunne ikke trække deres andele af interessentskabets underskud fra i anden indkomst.
Højesteret lagde som landsretten til grund, at det primære sigte med udvikling og produktion af båden, var deltagelse i Admiral's Cup.
|
|
|
TfS 1996, 498 HRD
|
En bademester havde købt en motorsejler i 1986 og indgået lejeaftale med et bådudlejningsfirma. I 1987 var der et underskud ved bådudlejningen på 106.942. kr.
Højesteret fandt, at skatteyderen ikke drev erhvervsmæssig virksomhed, selvom retten lagde til grund, at
- båden var velegnet til udlejning
- der blev foretaget normale udlejningsbestræbelser
- skatteyderen ikke selv benyttede båden i udlejningsperioden.
Retten fandt, at der ikke havde været udsigt til at opnå indtægter, der ville stå i rimeligt forhold til den investerede kapital.
|
|
|
TfS 1996, 28 HRD
|
Bådudlejning - ikke erhvervsmæssig.
Højesteret fandt, at skatteyderen ikke drev erhvervsmæssig virksomhed, selvom retten lagde til grund, at
- båden var velegnet til udlejning
- der blev foretaget normale udlejningsbestræbelser
- skatteyderen ikke selv benyttede båden i udlejningsperioden.
Bortset fra to år var der i udlejningsperioden på syv år et årligt underskud på den primære drift.
Ved vurderingen af, om anskaffelsen og driften af båden var erhvervsmæssig forsvarlig, tillagde Højesteret det betydning, at det på baggrund af et, af skatteyderen udarbejdet, driftsregnskab måtte have stået skatteyderen klart, at der fra begyndelsen af udlejningsperioden var budgetteret med et urealistisk lavt omkostningsniveau, og at lejen var for højt budgetteret.
Højesteret lagde også vægt på, at skatteyderen i forbindelse med nyudlejning fortsatte med at fastsætte udlejningsprisen på grundlag af en uændret budgettering af indtægter og omkostninger, selvom resultatet klart viste, at der ikke var grundlag for det.
|
|
|
TfS 1995, 828 HRD
|
Bådudlejning - ikke erhvervsmæssig.
Højesteret fandt, at den båd, som skatteyderen havde købt, ikke var anskaffet med henblik på erhvervsmæssig forsvarlig drift.
Skatteyderen havde ikke foretaget en budgetmæssig vurdering eller en analyse af virksomhedens rentabilitet, før han anskaffede af båden.
|
|
|
TfS 1991, 233 HRD
|
Bådudlejning - ikke erhvervsmæssig.
Et ægtepar drev som bibeskæftigelse en virksomhed med salg og udlejning af speedbåde, windsurfere og lystbåde samt tilhørende udstyr.
I virksomheden indgik en lystbåd, der senere blev erstattet med en større lystbåd. Til trods for, at ægteparret havde udfoldet normale udlejningsbestræbelser, havde virksomheden kun haft relativt små lejeindtægter. Skatteyderen havde ingen særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og der var i forbindelse med etableringen kun opstillet et groft budget for det første år, Budgettet udviste et mindre overskud før renter. Virksomheden havde i hele perioden givet underskud før afskrivninger og renter.
Højesteret fandt ikke, at virksomheden havde haft udsigt til at opnå indtægter, der ville stå i et rimeligt forhold til den investerede kapital og anså ikke bådene for at være anskaffet med erhvervsmæssig forsvarlig drift for øje.
|
Ledende dom.
|
|
TfS 1984, 332 HRD
|
Bådudlejning - ikke erhvervsmæssig.
En direktør i et autofirma havde anskaffet en motorsejler for at leje den ud.
Skatteyderen opnåede momsrefusion på købet, der var lånefinansieret. Der blev forsøgt udlejning af båden i det følgende år, men det lykkedes kun i begrænset omfang. Skatteyderen forsøgte udlejning gennem et udlejningsbureau og forsøgte også selv at udleje båden. Lejeindtægterne var imidlertid meget begrænsede i de to omhandlede indkomstår, og der var underskud før afskrivninger.
Båden overgik derfor til privat brug. Direktøren var sejlkyndig, men et syn og skøn, som var udmeldt under sagen, støttede hans forklaring om, at båden ikke hidtil havde været benyttet privat.
Da der ikke var udsigt til at opnå indtægter, der ville stå i et rimeligt forhold til den investerede kapital og under hensyn til udlejningsvirksomhedens omfang og manglende naturlige sammenhæng med skatteyderens erhvervsmæssige forhold i øvrigt, anså retten ikke båden for at være anskaffet med erhvervsmæssig forsvarlig drift for øje.
|
Ledende dom.
|
|
Landsretsdomme
|
|
SKM2002.617.ØLR
|
Bådudlejning - ikke erhvervsmæssig.
Landsretten fandt, at der ikke på længere sigt var udsigt til, at udlejning af båden kunne ske erhvervsmæssigt forsvarligt.
|
|
|
SKM2002.199.VLR
|
Bådudlejning - ikke erhvervsmæssig - forgæves udgifter.
Et selskab fik ikke fradrag for udgifter i forbindelse med klargøring af en båd til udlejning.
Selskabet drev virksomhed med udlejning af bemandede skibe til bl.a. Øresundskonsortiet. I 1998 bad Øresundskonsortiet selskabet om at få yderligere en båd stillet til rådighed. Selskabet indkøbte derefter en båd, men da det viste sig, at båden ikke uden væsentlige ombygninger kunne opnå de nødvendige godkendelser, meddelte selskabet konsortiet, at det ikke kunne påtage sig opgaven. Båden blev herefter sat til salg og solgt i maj 1999. Båden havde, ubestridt, aldrig været anvendt erhvervsmæssigt i selskabets drift.
Landsretten fandt, at selskabet ikke havde fradragsret for de udgifter, der var afholdt vedrørende båden, hverken efter SL § 6, stk. 1, litra a eller e, og heller ikke at betingelserne for at foretage skattemæssige afskrivninger var opfyldt.
|
|
|
TfS 1999, 405 ØLD
|
Bådudlejning - ikke erhvervsmæssig.
Udlejning af en båd gennem formidlingsbureauer havde i en årrække givet underskud. Landsretten lagde til grund, at
- båden var velegnet til udlejning
- der blev foretaget normale udlejningsbestræbelser
- skatteyderen ikke selv benyttede båden i udlejningsperioden.
Retten fandt dog, at der - heller ikke på længere sigt - var udsigt til, at udlejningen af båden kunne ske erhvervsmæssigt forsvarligt. Skatteyderen havde derfor ikke fradrag for underskud ved bådudlejningsvirksomheden.
|
|
|
TfS 1998, 369 ØLD
|
Bådudlejning - ikke erhvervsmæssig.
Landsretten lagde til grund, at
- båden var velegnet til udlejning
- der blev foretaget normale udlejningsbestræbelser
- skatteyderen ikke selv benyttede båden i udlejningsperioden.
Det fremgik af budgettet for bådudlejningen, at der årligt var et betydeligt underskud efter skattemæssige afskrivninger, som dannede grundlag for en skattemæssig besparelse i anden indtægt.
Retten lagde bl.a. vægt på, at udlejningen blev fortsat på grundlag af uændret budgettering af indtægter og omkostninger, selvom virksomhedens resultat viste, at der ikke var grundlag for det.
|
|
|
TfS 1998, 311 ØLD
|
Bådudlejning - ikke erhvervsmæssig.
Landsretten fandt, at det allerede i begyndelsen af udlejningsperioden måtte stå skatteyderne klart, at lejeindtægterne var budgetteret for højt, men at de fortsatte udlejningen uden at ændre budgetterne, selvom der var anledning til det. Retten fandt ikke, at anskaffelsen og driften af båden var erhvervsmæssig forsvarlig.
|
|
|
TfS 1994, 531 VLD
|
Bådudlejning - ikke erhvervsmæssig.
Landsretten fandt, at der ikke ved udlejningsvirksomhedens etablering havde været udsigt til at opnå et resultat, der stod i rimeligt forhold til den investerede kapital. Virksomheden havde desuden ikke sammenhæng med skatteyderens erhvervsmæssige forhold i øvrigt.
|
Se lignende afgørelser:
TfS 1999, 29 VLD
TfS 1996, 916 ØLD
TfS 1996, 572 ØLD
TfS 1994, 531 ØLD
TfS 1990, 162 VLD
TfS 1996, 552 ØLD
|
|
TfS 1993, 362 VLD
|
Bådudlejning - ikke erhvervsmæssig- maskeret udlodning.
En kunstmaler var eneanpartshaver i et ApS, som anskaffede en sejlbåd. Hun oplyste, at den skulle anvendes til udlejning, men det var ikke før anskaffelsen undersøgt, om det kunne ske ved rentabel drift. Det viste sig vanskeligt at få båden udlejet, og virksomheden gav underskud.
Retten lagde til grund, at selskabet ikke ved anskaffelsen af båden havde haft rimelige udsigter til at opnå en indtægt, der stod i rimeligt forhold til den investerede kapital og til arbejdsindsatsen.
Retten fandt, at skatteyderen ikke kunne lægge en ikke-erhvervsmæssig virksomhed ind i selskabet og på den måde lade selskabet finansiere virksomheden.
Hun blev derfor beskattet af finansieringen som maskeret udlodning.
|
|
|
SKM2009.92.BR
|
Bådudlejning - ikke erhvervsmæssig.
En skatteyder kunne ikke trække underskud ved bådudlejning fra i sine øvrige indtægter i 2003, da skatteyderen ikke havde godtgjort, at der var udsigt til, at udlejning af båden kunne ske erhvervsmæssigt forsvarligt.
Båden var købt i 2002 og havde ikke været anvendt til udlejning. Der var ikke udarbejdet nogen form for budgetter for virksomheden.
|
|