Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om virksomhedernes opgørelse og afregning af afgiften.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftsperiode
  • Opgørelse
  • Afregning
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

 Se også

  • Afsnit A.B.4.4 Angivelse og betaling af punktafgifter
  • Afsnit E.A.1.6 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde og værdi. 

Afgiftsperiode

Afgiftsperioden er måneden efter lov om forskellige forbrugsafgifter. Se OPKL § 2, stk. 1.

Opgørelse

Opgørelsen af den afgiftspligtige mængde afhænger af, om virksomheden er oplagshaver eller varemodtager.

Oplagshavers opgørelse

En oplagshaver opgør afgiften på grundlag af mængden af udleveret afgiftspligtig kaffe, te og ekstrakter heraf mv. i løbet af måneden. Se FORBRAL § 14 a, stk. 3.

Se SKM2001.31.LSR

Opgørelsen skal omfatte enhver udlevering i månedens løb af afgiftspligtig kaffe, te og ekstrakter heraf mv. Det gælder også udleveringer uden betaling.

Virksomheden skal også betale afgift af forbrug af egne varer.

I den afgiftspligtige mængde fradrages:

  • Varer, der leveres til en anden registreret oplagshaver
  • Varer, der leveres til udlandet
  • Varer, der er blevet uanvendelige hos oplagshaveren, og varer, der er gået tabt ved brand eller lignende hos oplagshaveren eller under transport fra denne
  • Varer, der returneres til oplagshaveren, hvis køberen får godtgjort varens pris inklusive afgiften.

Se FORBRAL § 14 a, stk. 6.

Varemodtagers opgørelse

Afgiftspligten indtræder ved modtagelse og forfalder den 15. i måneden derefter. Varemodtagere skal dog kun opgøre mængden og betale afgiften en gang om måneden.  Se FORBRAL § 16a, stk. 3.

Opgørelsen skal omfatte al afgiftspligtig kaffe, te og ekstrakter heraf mv., som virksomheden har modtaget i løbet af måneden. Det er datoen for varens fysiske modtagelse i virksomheden, der afgør, i hvilken måned varen skal medregnes.

Afregning

Virksomheden skal angive og betale beløbet til SKAT senest den 15. i den følgende kalendermåned. Se FORBRAL § 15, stk. 1 og § 16a, stk. 4, og OPKL § 2, stk. 2 og 4.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-
meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2001.31.LSR

En importør af rå kaffe, registreret som oplagshaver, skulle betale afgift af kaffen efter satsen for brændt kaffe, som var det produkt, som virksomheden udleverede og solgte videre.