| Det hører til undtagelsen, at der kan foretages fradrag for udgifter til fortæring
og beklædning. Disse udgifter er som hovedregel private udgifter, selv om de
afholdes i tilknytning til arbejdet.
Praksis
Fradrag godkendt
- I TfS 1995, 746 (ØLD) fandt landsretten, at en korsanger havde haft fradragsberettigede
merudgifter til anskaffelse af kjole og hvidt og laksko. Skatteministeriet ankede
dommen til Højesteret, men har senere taget bekræftende til genmæle.
Skatteministeriet har kommenteret sagen i TfS 1997, 503, heraf fremgår det,
at ministeriet finder, at det er en væsentlig forudsætning for fradrag
for arbejdstøj, at tøjet er så specielt, at det ikke er egnet til
privat anvendelse.
- TfS 1997, 767 En skorstensfejermesters udgift til arbejdstøj blev anset
for en fradragsberettiget merudgift.
- I TfS 1999, 171 (LSR) ansås en selvstændig vognmand, der som led i
arbejdsvilkårene for at samarbejde med et vognmandsselskab skulle anskaffe
uniform, ikke for berettiget til at fratrække udgiften hertil jf. SL §
6, litra a, idet der ikke kunne antages at være tale om en merudgift i forbindelse
med arbejdet. Ved bedømmelsen af om der undtagelsesvis foreligger en merudgift
ved anvendelse af specielt arbejdstøj, skal der derfor ikke blot ses på,
om udgiften er afholdt, men også på om denne udgift medfører en større
samlet beklædningsudgift end den, der gælder for områder, hvor almindelig
påklædning anvendes under arbejdet. ►Afgørelsen blev appelleret og Skatteministeriet tog efterfølgende bekræftende til genmæle over for skatteyderens påstand, jf. TfS 2000, 977. Se også Skatteministeriets kommentar til forliget jf. TfS 2000, 980, hvoraf det fremgår, at ministeriet anså det for dokumenteret, at uniformstøjet var betydeligt dyrere end almindeligt arbejdstøj af tilsvarende kvalitet. Derudover lagde ministeriet vægt på, at det måtte antages, at en vognmand naturligt ville vægre sig ved at anvende uniformen uden for arbejdstiden. ◄
- ►TfS 2001, 109 (ØL-retsforlig) Skatteministeriet har indgået forlig i en sag, hvor skatteyderne, en pianist og en sangerinde, ved Landsskatteretten var nægtet fradrag for udgifter til indkøb af tøj og tøjrensning. Skatteyderne optræder med populærmusik ved fester, på restauranter mv. Af Skatteministeriets kommentar til forliget jf. TfS 2001, 118 (DEP) fremgår det, at Skatteministeriet ikke har fundet grundlag for at bestride, at tøjet var så specielt, at det i det store og hele var uanvendeligt til privat brug. Ministeriet fandt endvidere, at der var tale om, at udgifterne til scenetøj havde medført en større samlet beklædningsudgift end den, der gælder for områder, hvor almindelig påklædning anvendes under arbejdet.◄
Fradrag ikke-godkendt
- I TfS 1998, 447 (VLD) har landsretten nægtet fradrag for udgifter til søudstyr,
selvom landsretten efter bevisførelsen fandt det sandsynliggjort, at skatteyderen
havde afholdt nødvendige udgifter til søudstyr. Skatteyderen kunne ikke
dokumentere størrelsen af sine udgifter og landsretten fandt, at risikoen herfor
påhvilede skatteyderen selv.
- ►I TfS 1999, 468 (VLD) har landsretten nægtet fradrag for beklædning til en deltidsansat brandmand. Retten fandt, at det ikke i tilstrækkelig grad var sandsynliggjort, at arbejdet som brandmand havde medført merudgifter til beklædning.◄
|