Afgørelsen skal
meddeles særskilt
og skriftligt til sagens parter. Hvis en part har ladet sig repræsentere af
en anden, skal afgørelsen mv. tillige tilsendes denne
For så vidt angår en ændring af et sambeskattet selskabs ansættelse
skal der gives underretning til det pågældende selskab og moderselskabet.
Dog vil det efter omstændighederne være tilstrækkeligt, at underretningen
herom sker til moderselskabet i forbindelse med en ændring af sambeskatningsindkomsten,
jf. TfS 1997, 502 LSR. I denne kendelse blev det lagt til grund, at datterselskabets
ledelse havde været fuldt bekendt med de stedlige skattemyndigheders behandling
af moderselskabets ansættelse.
Afgørelser, der kan påklages til LSR, skal være ledsaget af den endelige
sagsfremstilling. En trediemand, der er blevet varslet om en påtænkt afgørelse,
jf.
A.H.6.4, skal orienteres om den
endelige afgørelse vedørende det fælles retsforhold. Det samme gælder
den anden told- og skatteregion, hvor tredjemand er hjemmehørende.
Klagefristen regnes efter SSL fra det tidspunkt, hvor parten har modtaget underretning
om afgørelsen, jf. § 21, stk. 1 og § 25, stk. 1. For så vidt
angår en ægtefælles klageadgang
►SSL § 37 A, stk. 2,◄
er det i praksis antaget, at den sædvanlige klagefrist først løber
fra det tidspunkt, hvor vedkommende bliver bekendt med afgørelsen af ægtefællens
skatteansættelse. Hertil bemærkes, at også en ægtefælle
skal varsles om afgørelsen i form af en agterskrivelse med indsigelsesfrist,
når ændringen har indflydelse på ægtefællens ansættelse,
jf. SSL § 3, stk. 4. Reglerne om partshøring efter SSL § 3, stk.
4 er omtalt i afsnit A.H.6.4.