Klagen skyldes, at fradrag for udgift til minirenseanlæg - til aftagning og rensning af spildevand fra aftægtsbolig - ikke er godkendt.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgift til minirenseanlæg.

Klageren har selvangivet fradrag med 55.125 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren købte den 1. april 1993 landbrugsejendommen beliggende i X. Klageren købte ejendommen af sine forældre.

Købesummen blev delvis berigtiget med en aftægtsforpligtigelse, hvorefter sælgeren og/eller dennes ægtefælle har boligret på livstid til det til ejendommen hørende stuehus med tilhørende have.

Aftægtsforpligtelsen er over for sælgerne beregnet til 18.000 kr. årligt, kapitaliseret til 171.000 kr.

Det fremgår af skødet, at såfremt køberen kræver, at sælgeren og dennes ægtefælle skal fraflytte ejendommen er de pligtige hertil, mod at der ydes en kontantsum på 75.000 kr. til afløsning af boligretten.

Klageren bor også selv i aftægtsboligen.

Den 20. august 2003 blev der etableret et minirenseanlæg på landbrugsejendommen.

Den samlede udgift for minirenseanlægget udgjorde 110.250 kr. Heraf har klageren fratrukket 55.125 kr. (50%) som vedligeholdelse, småinventar og straksfradrag. De resterende 55.125 kr. (50%) har klageren anset som en investering i beboelse og dermed ikke fradragsberettiget.

Klagerens repræsentant har oplyst, at minirenseanlægget skal aftage og behandle spildevand fra toilet og husholdning, og at det erstatter det eksisterende kloakafledningssystem.

Der er tale om udskiftning af kloakafledningen fra aftægtsboligen og det naturlige vandløb. Installationen i aftægtsboligen er således ikke udskiftet. Etableringen af anlægget er nødvendig for at kunne benytte aftægtsboligen til beboelse.

De offentlige myndigheder har bestemt, at et sådant renseanlæg skal erstatte kloakanlæg ved private husstande, der ikke renser spildevand, inden det ledes ud i vandløb og anden omgivende natur.

Skatteankenævnets afgørelse

Det selvangivne fradrag for udgift til minirenseanlæg er ikke godkendt.

Skatteankenævnet har anført følgende begrundelse:

"Da der er tale om etablering af et nyt anlæg findes ingen del heraf at kunne karakteriseres som vedligeholdelse. Uanset at anlægget har været nødvendigt for at aftægtsboligen fortsat kunne anvendes, findes der ikke i medfør af Statsskatteloven § 6 at være fradrag. Der findes således at være tale om en udgift, der knytter sig til formuen, og ikke en udgift der kan karakteriseres som en driftsudgift. Herefter vil der ikke i medfør af LL § 12 shm. Statsskatteloven § 6 være fradrag for udgiften.

Skatteankenævnet findes således at etableringen må anses for en forbedring.

Forbedringer kan i visse tilfælde afskrives, hvis de opfylder betingelserne i Afskrivningsloven. Det fremgår af Afskrivningsloven § 14 stk. 2 nr. 4 at der ikke kan afskrives på bygninger anvendt til beboelse. For så vidt angår installationer i sådanne bygninger, kan der i visse tilfælde afskrives på disse, men i henhold til Afskrivningsloven § 15 stk. 4 gælder dette ikke, hvis der er tale om en- og tofamiliehuse. Stuehuse i landbrug sidestilles hermed.

Det er Ankenævnets opfattelse, at renseanlægget må karakteriseres som en installation.
Da der er tale om en installation i et stuehus til et landbrug kan der derfor ikke foretages afskrivning.

Som anført af skatteadministrationen er det endvidere overordnet en betingelse for at afskrive, at et aktiv anvendes erhvervsmæssigt. I praksis er det fastslået, at aftægtsforpligtelse ikke anses for at være omfattet af en erhvervsmæssig drift. Uanset om man i stedet for etablering af dette anlæg havde valgt tilslutning til et offentligt anlæg, ville der derfor heller ikke i medfør af Afskrivningsloven § 43 have været fradrag.

Klager er fremkommet med indsigelser til Nævnets forslag, hvori der principelt fastholdes fradrag for 55.125 kr. og subsidiært anmodes om fradrag for 10/30 af udgiften som vedligeholdelse.

Nævnet finder ikke at der er fremkommet nye oplysninger, der giver anledning til at ændre afgørelsen. Skatteadministrationens afgørelse stadfæstes derfor."

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat principal påstand om, at der godkendes fradrag for udgift til minirenseanlæg med 55.125 kr. i overensstemmelse med det selvangivne.

Der er fremsat subsidiær påstand om, at der er fradrag for en opsat vedligeholdelsesudgift beregnet efter en skønnet levetid for kloakafledningsrør på 30 år.

På grundlag af en ejertid på 10 år kan fradraget beregnes til 55.125*10/30 = 18.375 kr..

Praksis er, at aftægtsforpligtelse er at anse for omfattet af en erhvervsmæssig drift. Der er henvist til Landsskatterettens afgørelse 2-4-1841-1166 af 17. december 2003.

Minirensningsanlægget anses ikke for at være en forbedring, men en udskiftning af en eksisterende kloakafledning af husspildevand. 

At der er tale om en anderledes og forbedret teknik, til spildevandsafledning, nedsætter ikke den fradragsberettigede erhvervsmæssige udgift, selv om den eventuelt er større end udskiftningsudgift til samme standardafledning som den eksisterende. Der er henvist til tidligere afgørelser vedrørende udskiftning af termovinduer.

Selv om der er tale om et nyt anlæg, er der dog tale om udskiftning af et eksisterende anlæg, og udgiften er som sådan ikke en formueudgift.

Der er ikke tale om, at indkomstgrundlaget er udvidet, idet det nye anlæg aftager og renser den samme mængde spildevand fra aftægtsboligen, som det eksisterende kloakanlæg forbundet med vandløb til omgivende natur eller sø og hav aftog og rensede.

Ifølge dagældende bestemmelse i ligningslovens § 12, stk. 8 fradrages ydelser, der udredes som led i en gensidig bebyrdende aftale som her.

Denne bestemmelse gælder stadig for gensidigt bebyrdende aftaler indgået før 1. juli 1999.

Aftægtsforpligtelsen er påtaget som led i købet af ejendommen i 1993 og er derfor erhvervsmæssig relateret.

Til støtte herfor henvises endvidere til ligningsvejledningen for 1996 afsnit A.F.4.4.6 og E.I.2.4 samt Landsskatterettens afgørelse 2-4-1841-1166 af 17. december 2003 (SKM2004.128.LSR).

Udgifter til vedligehold og drift af kloak og vandløb har været fradragsberettiget som udgifter til at sikre og vedligeholde indkomsten.

Etableringen af anlægget er nødvendig for at kunne benytte aftægtsboligen til beboelse.

Udgiften er derfor nødvendig for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten og kan derfor fradrages jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Alternativt skal køber ifølge skøde betale 75.000 kr. til aftægtsnyderen, såfremt denne skal fraflytte aftægtsboligen, hvilket ville have været konsekvensen, hvis renseanlægget ikke blev etableret.

Såfremt klageren havde haft mulighed for at tilslutte sig et offentligt rensningsanlæg i kommunen, kunne han alternativt have afskrevet tilslutningsafgiften med 20% årligt, da tilslutningen for aftægtsdelen ville være erhvervsmæssigt betinget.

Der bør ikke være forskel på fradrag i indkomst for henholdsvis offentlig tilslutning eller tilslutningen til privat renseanlæg.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det er Landsskatterettens opfattelse, at et aftægtsforhold ikke er omhandlet af erhvervsmæssig virksomhed og dermed ikke kan sidestilles med erhvervsmæssig udlejning.

Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 30. september 1983, refereret i LSRM 1984.42 og Østre Landsretsdom af 14. november 1986, refereret i TfS 1986.579.

Landsskatteretten bemærker, at aftægtsforpligtelsen var en del af købesummen for landbrugsejendommen.

Klageren modtager ikke løbende erhvervsmæssig indtægt fra aftægtsboligen og der kan som følge heraf heller ikke fratrækkes udgifter heri.

Da aftægtsforholdet ikke indgår i den erhvervsmæssige drift, er der ikke fradrag for udgift til minirenseanlæg til aftagning og rensning af spildevand fra aftægtsboligen ud fra et driftsomkostningssynspunkt. Tilsvarende er der heller ikke fradrag for opsat vedligeholdelse. Dette følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten bemærker videre, at der som udgangspunkt i forbindelse med aftægt skal fastsættes en objektiv udlejningsværdi for den pågældende ejendom. Værdien ansættes til det beløb, som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom. Dette følger af statsskattelovens § 4, litra b.

I den objektive udlejningsværdi kan de faktiske driftsudgifter vedrørende ejendommen efter praksis fratrækkes.

Det fremgår af sagen, at den omhandlede aftægtsbolig ejet af klageren indeholder en bolig, og denne bolig er beboet af klageren i fællesskab med klagerens moder.

Efter Landsskatterettens opfattelse er der herefter tale om et boligfællesskab, hvorfor der ikke skal ansættes en objektiv udlejningsværdi for den del af boligen, som der er stillet til rådighed for moderen. Der skal derfor beregnes ejendomsværdiskat for hele boligen.

Det følger herefter af ligningslovens § 15 J, stk. 1, at der ikke er adgang til fradrag for udgifter til minirenseanlægget, der i regnskabet er henført til stuehuset. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 22. juni 1999, refereret i TfS 1999.732.

Den påklagede ansættelse vil således være at stadfæste.