Klagen skyldes, at selskabet A ApS er anset for skattepligtig af gevinst ved gældskonvertering.

 

Landsskatterettens afgørelse

 

Skatteforvaltningen har anset selskabet for skattepligtig af gevinst ved gældskonvertering med 2.373.707 kr.

 

Landsskatteretten anser ikke selskabet for skattepligtig af gevinst på gæld ved gældskonvertering , og den foretagne forhøjelse nedsættes til 0 kr.

 

Sagens oplysninger

 

Selskabets formål er at eje og besidde kapitalandele og foretage investeringer i forbindelse hermed.

 

Selskabet ejes af B N.V., Belgien, der igen ejes af C Entreprises (US).

 

I perioden fra den 31. august 2001 til den 31. august 2002 var selskabet og B N.V. søsterselskaber under C Entreprises (US).

 

B N.V. havde en fordring på selskabet på 2.373.707 kr. som følge af finansielle udlån.

 

Den 22. august 2002 blev der i selskabet foretaget en kapitalforhøjelse på 5.000 kr. Kapitalforhøjelsen skete ved en konvertering af selskabets gæld til B N.V. på 2.373.707 kr. til anparter i selskabet svarende til 5.000 kr.

 

Den 31. august 2002 erhvervede B N.V. de resterende anparter i selskabet og betalte i den anledning C Entreprises (US) 17.888 EUR.

 

Skatteforvaltningens afgørelse

 

Skatteforvaltningen har anset selskabet for skattepligtig af gevinst ved gældskonvertering med 2.373.707 kr.

 

Efter kursgevinstlovens § 8 skal et selskab ikke beskattes af gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, såfremt kreditor ikke kan fradrage det tilsvarende tab.

 

På grundlag af de faktiske oplysninger vil der ikke kunne indrømmes skattefrihed ved gældskonverteringen på 2.373.707 kr., da selskabet ikke har godtgjort, at tabet af den pågældende art ikke er fradragsberettiget efter de udenlandske lovregler. Revisor har fremsendt memo fra D i Belgien, hvoraf fremgår, at kreditorselskabet ikke har fradrag for tabet i forbindelse med gældskonverteringen. Memoet er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at kreditorselskabet ikke har fradrag for tabet.

 

Skatteforvaltningen har henvist til TfS 2000.240 DEP, hvori skatteministeriets departement har udtalt, at kursgevinstlovens § 24 ikke finder anvendelse, hvis gælden er konverteret til selskabskapital. Efter samme udtalelse fremgår det, at gældskonvertering til selskabskapital er omfattet af kursgevinstlovens § 8. Skatteforvaltningen finder derfor ikke, at kursgevinstlovens § 24 finder anvendelse.

 

Skatteforvaltningen har herefter anset selskabet for skattepligtig af den opnåede gevinst på gæld ved gældskonverteringen.

 

Selskabets påstand og argumenter

 

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at retten ikke anser selskabet for skattepligtig af kursgevinst på 2.373.707 kr.

 

Moderselskabet B N.V. har den 22. august 2002 konverteret hele sin fordring i det danske datterselskab til anpartskapital. Den konverterede gæld på 2.373.707 kr. var lig A ApS´ samlede gæld på konverteringstidspunktet.

 

Der var alene tale om et finansielt udlån. Der er således ikke tale om gæld vedrørende leverede varer eller lignende.

 

Efter kursgevinstlovens § 6 er hovedreglen, at selskabet skal medregne gevinst og tab på gæld ved indkomstopgørelsen. Som en undtagelse herfra gælder for det første, at gevinst på gæld til et koncernforbundet selskabet ikke medregnes, jf. kursgevinstlovens § 8, og for det andet, at kursgevinst som følge af frivillig akkord ikke skal medregnes, jf. kursgevinstlovens § 24.

 

Såfremt gevinst på gæld er fritaget for beskatning efter § 24, er modstykket hertil, at der i stedet eventuelt kan ske underskudsbegrænsning efter reglerne i ligningslovens § 15.

 

 

I kursgevinstlovens § 24, stk. 1, blev der ved lov nr. 313 af 21. maj 2002 indsat følgende 3. pkt.:

 

”Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer.”

 

Ændringen i 3. pkt. har virkning for gæld, der konverteres til aktier eller konvertible obligationer den 1. juli 2002 eller senere, jf. lovens § 19, stk. 10.

 

Konvertering af gæld til aktier i en samlet ordning bliver som udgangspunkt omfattet af regelsættet på samme måde som en nedsættelse af gælden. Det vil sige, at der foretages underskudsbegrænsning i stedet for beskatning af en kursgevinst efter kursgevinstlovens regler. En gældskonvertering er dog fortsat ikke omfattet af § 24, stk. 1. 2. pkt. Undtagelsen i § 24, stk. 1, 2. pkt., og § 8, stk. 1, 2. pkt., hvorefter der indtræder skattepligt, i det omfang gælden nedskrives til et beløb under værdien på konverteringstidspunktet, omfatter ifølge de specielle bemærkninger til lovforslaget nemlig kun gældsnedsættelser (gældseftergivelser). Forholdet, der vedrører området mellem fordringens kursværdi og 0 kr., har ifølge bemærkningerne ingen selvstændig betydning i forhold til gældskonverteringer, idet debitorselskabet betaler et vederlag svarende til fordringens kursværdi, da kreditorselskabets anskaffelsessum for aktierne eller anparterne udgør et beløb svarende til fordringens kursværdi.

 

Ved frivillig akkord forstås ifølge ligningslovens § 15, stk. 3, og kursgevinstlovens § 24, stk. 1, en aftale om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld.

 

Der er her tale om en samlet ordning mellem selskabet og dets kreditor om gældsnedsættelse.

 

Det er således ikke korrekt, at skatteforvaltningen har beskattet selskabet af en gevinst på gæld, idet gevinst på gæld som følge af en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditor om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 24, idet gældskonverteringen er foretaget efter den 1. juli 2002, nemlig den 22. august 2002.

 

Der kan derfor ikke foretages beskatning efter kursgevinstloven, men der kan eventuelt ske underskudsbegrænsning, hvis B N.V. havde fradrag efter belgiske skatteregler.

 

Af ligningslovens § 15, stk. 2, 3. pkt., fremgår, at underskudsbegrænsningsbeløbet nedsættes, såfremt selskabet efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen.

 

Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber skal efter kursgevinstlovens § 8 som udgangspunkt ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, når kreditorselskabet ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 1. Når kreditorselskabet ikke er skattepligtigt til Danmark, stilles der dog to krav, for at debitorselskabet kan opnå skattefritagelse. For det første kræves det, at det udenlandske kreditorselskab ikke ville have haft fradrag for tabet på fordringen efter reglen i § 4, hvis det udenlandske kreditorselskab var skattepligtig til Danmark, jf. § 8, stk. 1, 3. pkt. For det andet kræves det, at det udenlandske kreditorselskab ikke kan fradrage tabet for fordringen efter de udenlandske interne skatteregler.

 

Det må lægges til grund, at det belgiske selskab ikke har foretaget skattemæssigt fradrag ved opgørelsen af den belgiske skattepligtige indkomst, jf. kopi af det belgiske regnskab samt den belgiske selvangivelse.

 

Det må ligeledes lægges til grund, at det belgiske selskab ikke har skattemæssigt fradragsret efter de belgiske skatteregler. For så vidt angår gældskonverteringen følger de belgiske skatteregler de belgiske regnskabsregler, og efter de belgiske regnskabsregler er der i dette tilfælde ikke fradrag for tabet på fordringen. Som dokumentation er vedlagt udtalelse fra D, Belgien, hvoraf det fremgår, at gældskonverteringen ikke har haft nogen resultateffekt i det belgiske moderselskab. Endvidere er fremlagt memo af 6. juli  2004 fra D, Belgien, hvoraf det fremgår, at moderselskabet ikke har skattemæssigt fradrag i forbindelse med gældskonverteringen.

 

Selskabet har således godtgjort, at tab af den pågældende fordring ikke er fradragsberettiget i den udenlandske skattelovgivning, der gælder for kreditorselskabet. Der skal herefter ikke ske underskudsbegrænsning.

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

 

Selskabet opnåede i august 2002 en gevinst på gæld som følge af den foretagne gældskonvertering på 2.373.707 kr.

 

Gevinst på gæld medregnes som udgangspunkt ved indkomstopgørelsen, jf. kursgevinstlovens § 6.

 

Ifølge kursgevinstlovens § 8 skal gevinst på gæld dog ikke medregnes, såfremt kreditor efter kursgevinstlovens § 4, stk. 1, ikke ville kunne fradrage det tilsvarende tab på fordringen, hvis kreditor var skattepligtig til Danmark, og det godtgøres, at tab af den pågældende art ikke er fradragsberettiget.

 

Ifølge kursgevinstlovens § 24 medregnes gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditor om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) ikke ved indkomstopgørelsen. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer.

 

På baggrund af de fremlagte oplysninger lægges det til grund, at selskabet har godtgjort, at tab af den pågældende art ikke er fradragsberettiget efter belgiske regler, hvorfor B N.V. ikke har kunnet foretage fradrag for tab som følge af gældskonverteringen.

 

Gældskonverteringen anses i øvrigt som en frivillig akkord omfattet af kursgevinstlovens § 24.

 

Ud fra de foreliggende oplysninger er det således rettens opfattelse, at selskabet ikke er skattepligtig af gevinst på gæld som følge af gældskonverteringen.

 

Retten er i øvrigt af den opfattelse, at der ikke skal ske begrænsning af retten til at fremføre underskud, jf. ligningslovens § 15, da selskabet har godtgjort, at kreditorselskabet ikke har kunnet foretage fradrag for tabet af fordringen efter de belgiske regler.

 

Skatteforvaltningens afgørelse om beskatning af kursgevinst ændres i overensstemmelse med ovenstående, og den foretagne forhøjelse på 2.373.707 kr. annulleres herefter.