Indhold
Afsnittet omhandler alene reglerne om beslaglæggelse efter
Afsnittet indeholder:
Regel
►Der er ved lov nr. 651 af 11. juni 2024, indført regler i lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v. der giver Sikkerhedsstyrelsen mulighed for at beslaglægge tobaksvarer m.v. og elektroniske cigaretter m.v., hvis Sikkerhedsstyrelsen har grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i disse love, strafbelagte regler fastsat i medfør af disse love eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende disse loves anvendelsesområde, og der er grund til at antage, at produktet kan tjene som bevis eller bør konfiskeres. Se § 35 a i lov om tobaksvarer m.v. og § 22 a i lov om elektroniske cigaretter m.v.◄
►Sikkerhedsstyrelsen beslaglæggelse sker efter reglerne i RPL kapitel 74. Se § § 35 a, stk. 3 i I lov om tobaksvarer m.v. og § 22 a, stk. 3 i I lov om elektroniske cigaretter m.v.
Told- og Skatteforvaltningen kan tage tobaksvarer m.v. og elektroniske cigaretter m.v. i bevaring med henblik på overdragelse af produkterne til Sikkerhedsstyrelsen med henblik på beslaglæggelse, hvis forvaltningen har grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i disse love, strafbelagte regler fastsat i medfør af disse love eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende disse loves anvendelsesområde. Se § 35 b i lov om tobaksvarer m.v. og § 22 b i lov om elektroniske cigaretter m.v.◄
►Reglerne i § 35 b, stk. 1 og 2 i lov om tobaksvarer m.v. giver mulighed for, at Told- og skatteforvaltningen kan tage tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter samt udstyr, der benyttes sammen med disse, som
- er henstående hos fabrikanter, importører eller detailforhandlere m.v.,
- er under transport ind i det danske toldområde fra øvrige dele af EU's toldområde eller fra et land uden for EU,
i bevaring med henblik på overdragelse af produkterne til Sikkerhedsstyrelsen med henblik på beslaglæggelse, hvis forvaltningen har grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde.
Sikkerhedsstyrelsen kan til sikring af told og afgifter tage tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter samt udstyr, der benyttes sammen med disse, som er henstående hos fabrikanter, importører eller detailforhandlere m.v., i bevaring med henblik på overdragelse af produkterne til told- og skatteforvaltningen. Se § 35 b, stk. 3. ◄
►Reglerne i § 22 b, stk. 1 og 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v. giver mulighed for, at Told- og skatteforvaltningen kan tage elektroniske cigaretter med eller uden nikotin og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse, som
- er henstående hos fabrikanter, importører eller detailforhandlere m.v.,
- er under transport ind i det danske toldområde fra øvrige dele af EU's toldområde eller fra et land uden for EU,
i bevaring med henblik på overdragelse af produkterne til Sikkerhedsstyrelsen med henblik på beslaglæggelse, hvis forvaltningen har grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde.
Sikkerhedsstyrelsen kan til sikring af told og afgifter tage elektroniske cigaretter med eller uden nikotin og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen disse, som er henstående hos fabrikanter, importører eller detailforhandlere m.v., i bevaring med henblik på overdragelse af produkterne til told- og skatteforvaltningen. Se § 22 b, stk. 3. ◄
Formål
►Bestemmelserne i § 35 a og § 35 b i lov om tobaksvarer m.v. og en ny § 22 a og § 22 b i lov om elektroniske cigaretter m.v. blev indsat ved Lov nr. 651 af 11. juni 2024. Det fremgår af denne lovs forarbejder, lovforslag nr. 173 af 25. april 2024, at der med loven indføres et forbud mod indførsel, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddelse af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, der har ulovlige kendetegnende aromaer eller for højt nikotinindhold. Initiativet skal give myndighederne mulighed for at gribe ind før de ulovlige produkter reelt bliver markedsført til forbrugere. Forbuddet udformes med henblik på at sætte ind mod forsyningskæden og distributørerne, så produkterne f.eks. ikke når frem til kiosker eller bliver solgt fra sportstasker og bagagerum. Det er ikke hensigten at kriminalisere privatpersoner, der medbringer eller besidder en vis mængde til eget forbrug.
Der blev ligeledes givet hjemmel til at Skatteforvaltningen og Sikkerhedsstyrelsen kan tage produkter i bevaring med henblik på overdragelse til hinanden med henblik på beslaglæggelse.◄