Offentliggøres i redigeret form

Spørgsmål

1.  Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger er berettiget til et fradrag for det tab, som han har lidt ved indtræden af de beskrevne konkurser?
2.  Kan Skatterådet bekræfte, at en gevinst eller et tab ved salg af en fordring til tredjemand skal medregnes ved Spørgers indkomstopgørelse?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at såfremt Spørger sælger sin fordring til tredjemand, så er en evt. dividende som udbetales til tredjemand, Spørgers indkomstopgørelse uvedkommende?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at det ikke er skattepligtigt for Spørger at give kryptovaluta i gave til sine børn?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers børn ikke er skattepligtige af den kryptovaluta som de modtager i gave fra deres far?

Svar

1. Nej
2. Ja, se dog indstilling og begrundelse
3. Ja
4. Nej, se dog indstilling og begrundelse
5. Nej, se dog indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har interesseret sig for kryptovaluta og senere investeret heri. Spørger anser sine erhvervelser som sket i spekulationshensigt.

Spørger har indberettet tab og gevinst ved handel med kryptovaluta siden 2017. Spørger står i en anderledes situation i år 2023, da de 3 firmaer, som Spørger havde sine kryptovaluta indestående hos, gik konkurs i en såkaldt chapter 11-konkurs. De konkursramte platforme hvorpå Spørger havde sine kryptovaluta er; FTX, Celsius, og BlockFi.

Spørger er blevet vejledt omkring sin situation af Skattestyrelsen. Spørger oplyste her, hans værdi er låst og dermed ikke muligt for ham at få fat på. Spørger fik i den forbindelse oplyst af Skattestyrelsen, at måden hvorpå tabet var sket ikke var relevant, men at det derimod er transaktionerne (realisationer), der er skattepligtige. Spørger har opgjort sine realisationer som anvist, og Spørger har derfor en stor skattepligtig gevinst i 2023 som Spørger har svært ved at betale skat af.

Spørger kan efter hans opfattelse nu afvente at konkurserne bliver opgjort. Det er først på dette tidspunkt, at Spørger kan se, hvad han får tilbage, og dermed vide, hvad der er lidt af tab.

De kryptovaluta som Spørger har på platformen er opgjort på konkurstidspunktet i amerikanske dollars som hans tilgodehavende i konkursboet. Det vil sige at de kryptovaluta Spørger havde på de 3 platforme, nu er opgjort i almindelig officiel valuta og ikke i kryptovaluta. Ved konkursboernes afslutning forventer Spørger ikke det for sandsynligt at han får sine kryptovaluta tilbage.

Der findes firmaer som opkøber ens fordring/værdi i et konkursbo til en mindre værdi.

Spørger er bekendt med, at man almindeligvis ved konkurs har en fordring, og når konkursboet er opgjort og man får en procentdel tilbage, kan man beregne hvilket tab man har haft. Spørger vil dog undgå årevis af bekymring og i stedet Spørge Skatterådet om, hvordan det vil påvirke Spørger skattemæssigt, såfremt fordringerne nu sælges til tredjemand.

Udgangspunktet for dette spørgsmål er baseret på, at fordringen er opgjort i USD. og at denne fordring sælges videre for 20% af den pålydende værdi. Det vil sige, at Spørger ikke længere har et krav mod konkursboerne og Spørger behøver dermed ikke vente til konkursboet er opgjort for at kunne beregne og opnå skattemæssigt fradrag for sit tab.

Spørger påtænker herudover at give kryptovaluta i gave til sine børn. Gaven skal gives på en separat wallet. I den sammenhæng ønsker Spørger få besvaret om gaven er skattefri at give for forældrene, og ligeledes er skattefri at modtage for børnene. Hertil ønskes det også besvaret om børnene ved en senere afståelse af gaven, vil være skattepligtige heraf, således om børnene kan anses for at have erhvervet gaven med spekulation.  

Det er oplyst, at Spørgers børn er født i henholdsvis 2011 og 2009.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålene skal besvares med "Ja". Spørger har ikke anført en begrundelse herfor.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger er berettiget til et fradrag for det tab, som han har lidt ved indtræden af de beskrevne konkurser.

Begrundelse

Det er oplyst, at Spørger har handlet kryptovaluta siden 2017. Spørger oplyser, at han har erhvervet disse i spekulationshensigt.

Fortjeneste eller tab ved salg af kryptovaluta, som er anskaffet med spekulationshensigt, skal medregnes til den skattepligtige indkomst. I medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Spørger har således været skattepligtig af sine gevinster og tab ved salg af kryptovaluta, idet han har erhvervet disse med spekulationshensigt.

Efter Skattestyrelsens opfattelse overgår Spørgers beholdning af kryptovaluta på tidspunktet for indtræden af de tre konkurser til at udgøre fordringer mod konkursboerne. Denne overgang til fordringer medfører efter Skattestyrelsens opfattelse ikke, at der er gennemført en skattemæssig realisation af de omhandlede kryptovalutaer efter statsskatteloven.

Det bemærkes hertil, at når et aktiv er erhvervet i spekulationshensigt, så kan der kun opnås et tabsfradrag efter statsskatteloven, når tabet sker som følge af en handel eller hvis tabet kan sidestilles med et handelstab. Se SKM2021.513.SR og dennes henvisning til TfS 1985, 586 ØLD og TfS 1985, 739 ØLD.

Dommene TfS 1985, 586 ØLD og TfS 1985, 739 ØLD vedrørte nogle købere af nogle sølvbarrer, som ikke fik leveret de barrer, som de havde betalt for på grund af sælgerfirmaets underslæb og konkurs. Her fandt, Østre Landsret, at købet skulle be-tragtes som spekulation, men tabet at ikke kunne trækkes fra som spekulationstab, fordi der ikke var tale om et handelstab eller et tab, der ganske kunne sidestilles med handelstab.

I SKM2021.513.SR fandt Skatterådet, at Spørgers tab ved at have overført bitcoin til en svindelhjemmeside ikke kunne anses for et handelstab eller et tab, der ganske kunne sidestilles med et handelstab. Spørgers tab kunne derfor ikke fradrages i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan ske tabsfradrag efter spekulationsbestemmelsen i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, på tidspunktet for indtræden af de tre konkurser, hvor kryptovaluta overgår til at være fordringer mod konkursboerne.  

Gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer reguleres efter kursgevinstloven. Skattestyrelsen har derfor i det følgende vurderet om fordringen er omfattet af kursgevinstloven.

Spørger har oplyst, at "de kryptovaluta som Spørger har på platformene er opgjort på konkurstidspunktet i amerikanske dollars som hans tilgodehavende i konkursboet".

I henhold til kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, finder kursgevinstloven anvendelse på "gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve".

Det skal herefter vurderes om Spørgers tilgodehavende i konkursboet, nu ikke opgjort i kryptovaluta, men derimod opgjort i amerikanske dollars, er en pengefordring i kursgevinstlovens forstand.

Skattestyrelsen lægger til grund, at der er anmeldt et krav i konkursboet og dette er anerkendt af boet, da det er en forudsætning for at være omfattet af kursgevinstloven, at kreditor forfølger sit krav, jf. SKM2017.522.LSR, hvor en fordrings eksistens ikke var fastslået, og SKM2018.12.LSR, hvor der ikke var objektive beviser for fordringens eksistens.

I Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.B.1.2.1. er der om pengefordringer omfattet af kursgevinstlovens § 1 anført følgende:

"Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

Kursgevinstloven gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset art, fx obligationer, pantebreve og gældsbreve. Også de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse er omfattet. (…)

Både pengefordringer og gæld i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta er omfattet af kursgevinstloven".

Efter Skattestyrelsens opfattelse er Spørgers opgjorte krav i amerikanske dollars i konkursboet en pengefordring, jf. kursgevinstlovens § 1, stk. 1.

Det er herefter spørgsmålet om og i hvilket omfang Spørger eventuelt er berettiget til et fradrag for det tab, som han har lidt ved indtræden af de beskrevne konkurser, efter reglerne i kursgevinstloven.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. punktum, at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18.

Af kursgevinstlovens § 25, stk. 1, fremgår, at gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.

Af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, fremgår, at gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb, jf. også SKM2019.305.VLR.

Af Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.B.1.4.2.2 "Andre fordringer - KGL § 14" fremgår det at:

"Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Et retligt krav betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

Hvis kravet ikke er startet som et pengekrav, men fx som et krav på en tjenesteydelse, skal der ske kursfastsættelse på det tidspunkt, hvor pengekravet opstår og fordringen bliver omfattet af KGL.

Hvornår et krav bliver omfattet af KGL, afhænger af den konkrete situation. I mange situationer har det dog ingen betydning for kursfastsættelsen, præcist hvornår en fordring overgår til at blive omfattet af KGL, da debitor uanset det konkrete tidspunkt, vil have samme betalingsevne.  (…)

Tabet kan fradrages, når tabet realiseres, hvilket fx kan ske ved afståelse af fordringen eller frigørelse af gælden." Skattestyrelsens understregning.

Efter Skattestyrelsens opfattelse opstår pengekravet først på det tidspunkt, hvor kryptovaluta, der er en formuegenstand i statsskattelovens forstand, overgår til at være et tilgodehavende opgjort i amerikanske dollar i konkursboerne. Der skal derfor på dette tidspunkt opgøres en kursværdi på pengefordringen, der skal anvendes som anskaffelsessum ved en senere opgørelse af gevinst eller tab på fordringen, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 2, og Den juridiske vejledning, afsnit C.B.1.4.2.2.

Landsskatteretten har i deres offentliggjorte praksis taget stilling til værdien på tidspunktet, hvor et krav overgik til at være en pengefordring omfattet af kursgevinstlovens § 1 og § 26, stk. 2.

I SKM2016.459.LSR kunne et tab på en fordring ikke fradrages. Der blev lagt vægt på, at der først var etableret en pengefordring omfattet af kursgevinstloven på det tidspunkt, hvor der var sket en misligholdelse af fordringen på den ydelse, som klager havde indgået aftale om. Da kursværdien af pengefordringen på misligholdelsestidspunktet måtte anses at være 0, var der ikke lidt et fradragsberettiget tab.

Der skal således fastsættes en præcis kurs af pengefordringens værdi på stiftelses-tidspunktet. Det ligger dog uden for rammerne af dette bindende svar at fastlægge en præcis kursfastsættelse/-værdi på tidspunktet for pengefordringens stiftelse. Skattestyrelsen kan dog vejledende udtale, at kursværdien ikke nødvendigvis har nogen sammenhæng med den pålydende værdi af det opgjorte pengekrav i konkursboet eller den oprindelige anskaffelsessum for de mistede formuegenstande (kryptovaluta).

Der skal derimod, som anført i Den juridiske vejledning, 2023-2, afsnit C.B.1.4.2.2. tages udgangspunkt i debitors (konkursboets) betalingsevne på tidspunktet for fordringens stiftelse, og hvis det eksempelvis forventes, at der slet ikke vil blive udbetalt dividende fra konkursboet, skal fordringens kursværdi ved anskaffelsen eksempelvis fastsættes til nul.

Hvis der således eksempelvis er anmeldt et krav på 100.000 amerikanske dollars i konkursboet, men det på tidspunktet for fordringens stiftelse forventes, at der slet ikke vil blive udbetalt dividende fra konkursboet, skal fordringens kursværdi ved anskaffelsen fastsættes til nul, hvorfor der ikke vil være basis for et tabsfradrag efter kursgevinstloven.

Som anført ovenfor skal et eventuelt tab/gevinst på fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 14 opgøres efter realisationsprincippet, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1.

Spørger har efter det oplyste ikke afstået de nævnte fordringer, idet der, jf. spørgsmål 2 er tale om en påtænkt disposition. Det lægges derfor under behandlingen af spørgsmål 1 til grund, at der ikke er sket en afståelse i form af et salg af de nævnte 3 fordringer i konkursboerne.

Det er herefter spørgsmålet, om der kan opgøres et tab på fordringen mens konkursboet er under behandling.

Som nævnte ovenfor skal gevinst og tab på fordringer, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1. 

Det fremgår af en særlig praksis nævnt i Den juridiske vejledning 2023-1, C.B.1.4.2.2 "Andre fordringer - KGL § 14" at:

"(…) Hvis debitor er et selskab, som er gået konkurs, skal tabet anmeldes i konkursboet, og tabet kan konstateres endeligt i det indkomstår, hvor kurator i selskabet giver meddelelse om, hvor stor dividenden vil blive. (…)"

Den nævnte praksis medfører, at et tab på en fordring kan fremrykkes, hvis en kurator kommer med en udmelding om dividende før den endeligt fastsættes. Hvis fx anskaffelsessummen ved pengefordringens stiftelse, jf. ovenfor, er kurs 5 og kurator senere melder ud, at der maksimalt vil kunne opnås en dividende på 3, så vil der kunne fradrages 2 efter kursgevinstloven.

I den konkrete sag er det ikke afklaret, hvilken værdi fordringen kommer til at indgå med efter kursgevinstlovens § 26, stk. 2, og der foreligger derfor ikke en anskaffelsessum for fordringen. Der kan kun opnås fradrag fra værdien af anskaffelsessummen ned til 0 efter kursgevinstloven.

Skattestyrelsen lægger til grund, at kurator i de tre konkursboer endnu ikke har givet meddelelse om, hvor stor dividenden vil blive, og det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan opgøres et tab efter den nævnte praksis. Der kan derfor på dette tidspunkt ikke opgøres en gevinst eller tab efter kursgevinstlovens § 25, stk. 1, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 2.

Skattestyrelsen finder sammenfattende, at der ikke er fradrag for tab efter hverken statsskatteloven eller kursgevinstloven.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at en gevinst eller et tab ved salg af en fordring til tredjemand skal medregnes ved Spørgers indkomstopgørelse.

Begrundelse

Se indstilling og begrundelse til spørgsmål 1.

Som anført ovenfor under begrundelsen for spørgsmål 1 skal et eventuelt tab/gevinst på fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 14 opgøres efter realisationsprincippet, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1. Ved en afståelse/salg af en fordring skal der derfor opgøres en gevinst eller et tab, som opgøres som forskellen mellem fordringens anskaffelsessum og afståelsessummen, og som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, jf. kursgevinstlovens 26, stk. 2.

For så vidt angår kursfastsættelsen af fordringens anskaffelsessum, henvises der til begrundelsen under spørgsmål 1. 

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at såfremt Spørger sælger sin fordring til tredjemand, så er en evt. dividende som udbetales til tredjemand, Spørgers indkomstopgørelse uvedkommende.

Begrundelse

Se indstilling og begrundelse til spørgsmål 1 og 2. 

Såfremt Spørger sælger sine fordringer i de tre konkursboer til tredjemand, og en evt. dividende fra konkursboerne derfor udbetales til tredjemand, vil Spørger efterfølgende ikke have erhvervet ret til den udbetalte dividende fra konkursboerne. Dividenden vil tilkomme tredjemand.

Der vil efter Skattestyrelsens opfattelse ikke være tale om en efterbetalt afståelsessum på fordringerne for Spørger i relation til kursgevinstlovens §§ 25-26.

Skattestyrelsen kan derfor bekræfte, at såfremt Spørger sælger sin fordring i de tre konkursboer til tredjemand, så er en evt. dividende som udbetales til tredjemand, Spørgers indkomstopgørelse uvedkommende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at det ikke er skattepligtigt for Spørger at give kryptovaluta i gave til sine børn.

Begrundelse

Spørger har oplyst, at han påtænker at give sine børn en gave i form af kryptovaluta på en separat wallet. Spørger har ikke oplyst nærmere om størrelsen af gaven. Skattestyrelsen har lagt til grund, at overdragelsen af kryptovaluta skal ske ved en reel rettighedsovergang, hvilket forudsætter at giver har givet afkald på rådigheden over de gaveoverdragne kryptovaluta.

Skattestyrelsen har lagt til grund, at gaveoverdragelsen sker i indkomståret 2023.

Det fremgår af boafgiftslovens § 22, stk. 1, at forældre afgiftsfrit kan give gaver til deres børn, hvis den samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb, der for kalenderåret 2023 udgør 71.500 kr. for hver af forældrene.

Det fremgår af boafgiftslovens § 23, stk. 1, at der skal betales 15 pct. i afgift af gaver fra forældre til deres børn, der overstiger ovenstående afgiftsfrie grundbeløb. Der betales således alene afgift af den del af gaven, der overstiger det afgiftsfrie grundbeløb.

En gaves værdi skal fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen, jf. boafgiftslovens § 27.

Gaveafgiften påhviler gavemodtageren, men giveren hæfter solidarisk med modtageren. Begge parter er ansvarlige for, at gaven bliver anmeldt, og begge parter skal underskrive gaveanmeldelsen, jf. boafgiftslovens § 30.

Spørger kan således som gavegiver komme til at hæfte for en eventuel ikke betalt gaveafgift, og den påtænkte disposition kan derfor potentielt have afgiftsmæssige konsekvenser for Spørger afhængig af gavens størrelse.

Af kildeskattelovens § 5, stk. 1, følger det, at børn ansættes selvstændigt i skat. Af kildeskattelovens § 5, stk. 2, følger det endvidere, at har barnet modtaget en indtægtsnydelse eller formue som gave fra sine forældre, stedforældre eller plejeforældre, beskattes indtægtsnydelsen eller formueafkastet hos giveren, hvis denne er fuldt skattepligtig her til landet. Dette gælder dog kun til udløbet af det kalenderår, i hvilket barnet fylder 18 år, eller til barnet indgår ægteskab.

En indtægtsnydelse eller et formueafkast forbundet med kryptovaluta kan efter Skattestyrelsen opfattelse fx være rewards, airdrops eller lignende og er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, jf. eksempelvis SKM2023.5.SR.

I SKM2023.306.SR fandt Skatterådet, at realisation kan ske ved salg eller anden afståelse, som fx bytte, indfrielse eller lignende former for rettighedsovergang.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en gave ligeledes udgør en realisation for gavegiveren. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 1, anses Spørger for at være skattepligtig af en eventuel fortjeneste ved salg af hans kryptovaluta, idet han har erhvervet disse i spekulationshensigt. Se statsskattelovens § 4, jf. § 5, stk. 1, litra a.

Det er sammenfattende Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger kan give en afgiftsfri gave i form af kryptovaluta, svarende til en værdi på 71.500 kr. på overdragelses-tidspunktet. For den del af gaven der måtte overstige grundbeløbet, hæfter Spørger solidarisk med barnet for betaling af gaveafgiften på 15 %. Spørger vil foruden at være skattepligtig af en eventuel fortjeneste på afståelsestidspunktet, jf. statsskattelovens § 4, jf. § 5, stk. 1, litra a, være skattepligtig af en evt. indtægtsnydelse eller formueafkast af gaven, jf. kildeskattelovens § 5, stk. 2, indtil barnet er 18 år.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Nej, se indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at Spørgers børn ikke er skattepligtige af den kryptovaluta som de modtager i gave fra deres far.

Begrundelse

Efter Skattestyrelsens opfattelse omfatter det rejste spørgsmål to forhold. For det første om børnene er skattepligtige af gavens værdi på modtagelsestidspunktet, og for det andet om børnene er skattepligtige af gevinst eller tab ved en efterfølgende afståelse af de modtagne kryptovaluta. 

Det er oplyst, at Spørgers børn er henholdsvis 12 og 14 år. Børn ansættes selvstændigt til skat. Se kildeskattelovens § 5, stk. 1.

Ligeledes fremgår det af besvarelsen af spørgsmål 4, at gaver under det gaveafgifts-frie beløb, er afgiftsfrie for modtageren. For den del af gaven, der måtte overstige grundbeløbet, betales der en gaveafgift på 15 pct.  Hvis der er givet flere gaver i løbet af samme indkomstår, summeres gavernes værdi i forhold til grundbeløbet. Modtageren (barnet) hæfter solidarisk med giveren for betaling af afgiften.

Skattestyrelsen har lagt til grund, at overdragelsen af kryptovaluta skal ske ved en reel rettighedsovergang, hvilket forudsætter, at giver har givet afkald på rådigheden over de gaveoverdragne kryptovaluta. Spørger har i den forbindelse oplyst, at gaven gives på separate wallets til børnene.

Gevinst og tab ved afståelse af kryptovaluta er ikke særreguleret. I stedet sker den skatteretlige regulering heraf efter statsskattelovens regler. Som beskrevet ved besvarelsen af spørgsmål 1, anses kryptoaktiver som et formuegode omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Højesteret lagde i SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR til grund, at bitcoins (kryptovaluta) i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt kun i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel.

Med Højesterets meget klare præmisser er det vurderingen, at kryptoaktiver som alt overvejende hovedregel udgør spekulationsaktiver. Kryptoaktiver er et investerings-aktiv, som i relation til sin investeringsmæssige natur ikke adskiller sig væsentlig fra andre investeringsaktiver såsom fx aktier.

Landsskatteretten fandt i SKM2023.479.LSR, at statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, også finder anvendelse på andet end købte aktiver. I forbindelse hermed henviste Landsskatteretten til Højesterets praksis, hvor Højesteret i UfR 1985.590 H og UfR 1982.524 H statuerede spekulation ved ejendomme erhvervet delvist ved gave. Landsskatteretten fandt således, at statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, også finder anvendelse på andet end købte aktiver, idet det efter bestemmelsen er afgørende, om salget er sket i spekulationsøjemed, mens der ikke er krav til erhvervelsesmåden.

Landsskatteretten fandt således i SKM2023.479.LSR med henvisning til kryptovaluta’s karakteristika, at det i situationer, hvor kryptovaluta gives i gave, er nærliggende at antage, at der foreligger spekulation. Således blev gavemodtageren i sagen efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, anset for at være skattepligtig ved en senere afståelse af den modtagne kryptovaluta-gave.

Skatterådet har tidligere ved SKM2019.78.SR konkret fundet, at bitcoins med to fysiske certifikater og to sølvmønter, der blev givet i julegave, ikke skulle spekulationsbeskattes hos gavemodtageren. 

Om denne afgørelse fra Skatterådet anfører Landsskatteretten i sin afgørelse SKM2023.479.LSR, at Landsskatteretten som klageinstans ikke er bundet af afgørelser fra Skatterådet.

På baggrund af Landsskatterettens afgørelse SKM2023.479.LSR finder Skattestyrelsen, at erhvervelsesmåden i sig selv, her ved gave, som udgangspunkt ikke diskvalificerer, at et aktiv er skattepligtigt i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. I sammenhæng hermed finder Skattestyrelsen, at når kryptovaluta gives i gave, så er det nærliggende at antage, at der foreligger spekulation for modtageren. I den forbindelse kan der både henvises til SKM2023.479.LSR samt ovenstående om, at kryptovaluta som altovervejende udgangspunkt skal anses som et spekulationsaktiv, jf. SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers børn ved gaveoverdragelsen, erhverver spekulationsaktiver. Der er herved henset til, at kryptovaluta i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt. Det forhold, at Spørgers børns erhvervelse sker ved en gavedisposition, ændrer ikke herpå. Erhvervelsen af spekulationsaktiver skal efter Skattestyrelsens opfattelse anses som omfattet af reglerne om spekulation i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Antagelsen om at kryptovaluta i almindelighed alene erhverves som spekulationsaktiver ses ikke afkræftet i relation til gavemodtagerne.

På den baggrund og med henvisning til principperne i Højesterets afgørelser om, at kryptovaluta erhverves med salg for øje herunder Landsskatterettens afgørelse fra 2023, vil Spørgers børn ved en afståelse af de nævnte spekulationsaktiver skulle medregne gevinst og tab til den skattepligtige indkomst, på samme måde som hvis børnene havde modtaget aktier eller lignende særregulerede aktiver. De pågældende aktiver ses derfor at være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg på tidspunktet for erhvervelsen.

Børnene skal derfor ved en afståelse af de omhandlende spekulationsaktiver medregne gevinst og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og kildeskattelovens § 5, stk. 1.

En evt. løbende indtægtsnydelse eller formueafkast, som er forbundet med gaven, beskattes, som beskrevet i spørgsmål 4, hos forældrene, indtil barnet er 18 år. Se kildeskattelovens § 5, stk. 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Nej, se indstilling og begrundelse.".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks. […]

Statsskattelovens § 5

Til indkomsten henregnes ikke:

a)      formueforøgelse,  der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet. […]

Kursgevinstlovens § 1, stk. 1

Denne lov omfatter

• 1)  gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,
• 2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og
• 3) gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv

Kursgevinstlovens § 14, stk. 1

Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 23 og gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, overstiger 2.000 kr.

Kursgevinstlovens § 25, stk. 1

Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.

Kursgevinstlovens § 26, stk. 2

Gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Praksis

SKM2021.513.SR

Spørger havde mistet ca. 200.000 kr. ved kryptovaluta-bedrageri. Spørgers tab ved at have overførte bitcoin til en svindelhjemmeside kunne ikke anses for et handelstab eller et tab, der ganske kunne sidestilles med et handelstab. Spørgers tab kunne derfor ikke fradrages i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Skatterådet fandt, at Spørger ikke kunne foretage fradrag efter kursgevinstlovens § 14, da Spørger ikke sås at have et krav, som kunne gennemføres ved domstolene, og at der derfor ikke var en fordring omfattet af kursgevinstloven.

SKM2019.305.VLR.

For landsretten gjorde sagsøgeren gældende, at han havde lidt et fradragsberettiget tab på fordringen efter kursgevinstlovens § 14, jf. § 26, stk. 2. Han gjorde videre gældende, at regresfordringen måtte anses for at være stiftet på tidspunktet for oprettelsen af det oprindelige fælleslån, og at kursværdien på dette tidspunkt udgjorde 100. I anden række gjorde sagsøgeren gældende, at såfremt regresfordringen først ansås for stiftet på tidspunkt for indfrielsen af fælleslånet, havde han godtgjort at have erhvervet regresfordringen for et højere beløb end kursværdien, nemlig til indfrielsessummen, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 2, 2. pkt.

Landsretten lagde efter forklaringerne til grund, at sagsøgeren ikke betalte gælden med henblik på at erhverve en fordring mod sin tidligere ægtefælle, men som følge af den solidariske hæftelse for boliglånet.

Landsretten fandt, at regresfordringen først blev erhvervet ved indfrielsen af det fælles boliglån i 2015, og da den tidligere ægtefælle på dette tidspunkt var insolvent, udgjorde kursværdien kr. 0. Landsretten fandt videre, at sagsøgeren ikke havde godtgjort at have erhvervet regresfordringen for et højere beløb end kursværdien. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

SKM2018.12.LSR

Klager kunne ikke foretage fradrag for et tab, der angiveligt var opstået ved bedrageri i forbindelse med en mislykket investering på internettet.

SKM2017.522.LSR

Landsskatteretten fandt ud fra ordlyden af forarbejderne til bestemmelsen i kursgevinstlovens § 14, at der ikke var belæg for en fortolkning om, at det var udelukket at indrømme fradrag efter kursgevinstloven, såfremt betingelserne i kursgevinstlovens § 17 ikke var opfyldt. Landsskatterettens flertal fandt, at der ikke var tale om et fradragsberettiget tab i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Endvidere kunne der ikke godkendes fradrag efter kursgevinstlovens § 14, idet fordringens eksistens ikke var fastslået. Skatterådets svar blev derfor stadfæstet.

SKM2016.459.LSR

Tab på fordring/erstatningskrav kunne ikke fradrages. Der blev lagt vægt på, at der først var etableret en pengefordring omfattet af kursgevinstloven på det tidspunkt, hvor der var sket en misligholdelse af fordringen på den ydelse, som klager havde indgået aftale om. Da kursværdien af pengefordringen på misligholdelsestidspunktet måtte anses at være 0, var der ikke lidt et fradragsberettiget tab.

TfS 1985, 739 ØLD

På grund af sælgerfirmaets underslæb og konkurs fik nogle købere af sølvbarrer ikke leveret de barrer, som de havde betalt for. Købet blev betragtet som spekulation, men tabet kunne ikke trækkes fra som spekulationstab efter SL § 5, stk. 1, litra a, fordi der ikke var tale om et handelstab eller et tab, der ganske kunne sidestilles med handelstab. To køb blev ikke anset for at være en samlet aftale.

TfS 1985, 586 ØLD

På grund af sælgerfirmaets underslæb og konkurs fik nogle købere af sølvbarrer ikke leveret de barrer, som de havde betalt for. Købet blev betragtet som spekulation, men tabet kunne ikke trækkes fra som spekulationstab efter SL § 5, stk. 1, litra a, fordi der ikke var tale om et handelstab eller et tab, der ganske kunne sidestilles med handelstab.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se lovgrundlag til spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Se lovgrundlag til spørgsmål 1.

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 22

En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til

a)      afkom, stedbørn og deres afkom […]

Boafgiftslovens § 23

Der skal betales 15 pct. i afgift af gaver til personer, jf. dog §§ 23 a og 23 b, som nævnt i § 22, stk. 1, litra a-e, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb. Der skal ligeledes betales 15 pct. i afgift af gaver til barns eller stedbarns ægtefælle, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 2, nævnte beløb […]

Boafgiftslovens § 27

En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen.  Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager. […]

Boafgiftslovens § 30

Afgiften af en gave forfalder til betaling samtidig med indgivelse af gaveanmeldelsen. Afgiften påhviler modtageren, men giveren hæfter solidarisk med modtageren for betalingen. […]

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks. […]

Statsskattelovens § 5

Til indkomsten henregnes ikke:

a)      formueforøgelse,  der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet. […]

Kildeskattelovens § 5

Børn ansættes selvstændigt til skat.

Stk. 2.Har barnet modtaget en indtægtsnydelse eller formue som gave  fra sine forældre, stedforældre eller plejeforældre, beskattes indtægtsnydelsen eller formueafkastet hos giveren, hvis denne er fuldt skattepligtig her til landet. Dette gælder dog kun til udløbet af det kalenderår, i hvilket barnet fylder 18 år, eller til barnet indgår ægteskab. […]

Praksis

SKM2023.306.SR

Skatterådet fandt, at det er et grundlæggende princip, at indkomst eller tab skal være realiseret, før de påvirker indkomsten (realisationsprincippet).

Realisationsprincippet udspringer oprindeligt af statsskattelovens § 4 sammenholdt med statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, hvorefter værdiforøgelser og værditab på den skattepligtiges formuegenstande ikke påvirker indkomsten. Realisationsprincippet har betydning for, i hvilket indkomstår formuegenstanden er afstået.

Realisationsprincippet anvendes flere steder i skattelovgivningen.

I tiden før 1985 blev fortjeneste og tab på kursgevinster beskattet efter statsskatteloven.  Ved lov nr. 532 af 13. januar 1985 blev kursgevinsterne skrevet ud af statsskatteloven og kursgevinstloven blev vedtaget. Det følger af forarbejderne til lov nr. 532 af 13. januar 1985, at:

"[…] Fordringens værdi fastslås normalt først i forbindelse med en hel eller delvis realisation af fordringen. Kursgevinst og -tab på pengefordringer skal derfor i overensstemmelse med hidtil gældende praksis som hovedregel medregnes ved indkomst-opgørelsen i det indkomstår, hvor gevinsten eller tabet konstateres ved fordringens afståelse, indfrielse eller opgivelse (realisationsprincippet). […]

Efter bestemmelsen kan gevinster og tab i princippet kun konstateres ved afståelse eller indfrielse (realisationsprincippet). Der er hermed ikke tilsigtet nogen ændring af den mulighed, som er udviklet i administrativ praksis for at medregne ændringer i markedsværdien år for år ved indkomstopgørelsen (lagerprincippet), som således forudsættes opretholdt, jfr. Herom nærmere bemærkningerne til § 8.[…]"

Realisationsprincippet som beskrevet i forarbejderne til kursgevinstloven er således en videreførelse af den praksis, som der var gældende før 1985.

I forarbejderne til den senere kursgevinstloves § 25 (opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld, jf. lovforslag L 194, FT 1996/97) er realisationsprincippet beskrevet således:

"Efter realisationsprincippet medregnes gevinst og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Det vil sige ved afståelse, indfrielse samt opgivelse m.v. Endvidere kan ændringer i de aftalte vilkår for en fordring eller gældspost have en sådan karakter, at fordringen henholdsvis gælden må anses for afstået m.v., således at ændringen betyder stiftelse af en ny fordring eller gæld. Eksempelvis vil en ændring af valuta og rente medføre, at der foreligger afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld."

Realisationsprincippet er foruden ovenstående også defineret i relation til aktier. En aktie kan herefter, anses for afstået ved fx ændringer i aktieselskabets vedtægter. Der er efter praksis tale om afståelse af aktier, hvis aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet.

Det beror dog på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse. Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Aktier kan også anses for realiseret ved en ombytning. En ombytning af aktier sidestilles med afståelse, når der sker en ombytning med aktier i et andet selskab eller aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder, uanset aktierne har samme kursværdi. Se Den juridiske vejledning 2023-1 afsnit C.B.2.1.4.9.

På denne baggrund fandt Skatterådet, at realisation kan ske ved salg eller anden afståelse, som fx bytte, indfrielse eller lignende former for rettighedsovergang.

SKM2023.5.SR

Skatterådet fandt, at der skulle ske beskatning på retserhvervelsestidspunktet, som i de foreliggende tilfælde måtte anses for at være tildelingstidspunktet. Derudover fandt Skatterådet bl.a., at afkast af kryptovaluta, der er en finansiel kontrakt, ikke skulle medtages under lagerbeskatningen, idet beskatningen i den pågældende situation faldt uden for kursgevinstloven, således at der skulle ske beskatning efter statsskattelovens § 4.

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Se lovgrundlag til spørgsmål 4.

Personskattelovens § 10

Stk. 2. For personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, udgør personfradragets grundbeløb 31.500 kr. (2010- niveau. […]

Praksis

SKM2023.479.LSR

Fortjeneste ved salg af bitcoins, som klager havde modtaget i gave fra sin daværende samlever og nuværende ægtefælle, ansås for skattepligtig, idet de pågældende bitcoins ansås for at være erhvervet i spekulationshensigt, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.   

SKM2023.188.HR

En skattepligtig havde fra juni 2011 til marts 2013 erhvervet ca. 171 bitcoins ved såkaldt "mining", dvs. ved at stille computerkraft til rådighed for bitcoin-transaktioner.

Den skattepligtige anmodede om bindende svar på, om han ved afståelse af de pågældende bitcoins var skattepligtig af værdistigningen fra erhvervelsen til afståelsen.

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom (SKM2022.253.ØLR) og gav Skatteministeriet medhold i, at værdistigningen på de pågældende bitcoins var skattepligtig.

Højesteret lagde til grund, at den skattepligtige havde drevet ikke-erhvervsmæssig virksomhed med mining-aktivitet som beskrevet i landsrettens dom, og at de minede bitcoins var erhvervet som led i udøvelsen af denne virksomhed.

Højesteret lagde videre til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel.

Højesteret fandt herefter, at de omhandlede bitcoins måtte anses som aktiver erhvervet med henblik på senere omsætning som et integreret led i den skattepligtiges virksomhed med mining-aktivitet. De pågældende bitcoins kunne ikke anses for at være overgået til at være den skattepligtiges private formuegenstande eller ejendele, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

På den baggrund fandt Højesteret, at afståelsen af den skattepligtiges beholdning på ca. 171 bitcoins udgjorde omsætning i den skattepligtiges ikke-erhvervsmæssige virksomhed. Salg udløste derfor skattepligt efter statsskattelovens § 4, litra a.

Endelig udtalte Højesteret, at det ikke var godtgjort, at beskatning af den skattepligtiges fortjenester ved

salg af bitcoins var udtryk for en ændring af en fast administrativ praksis.

SKM2023.187.HR

En skattepligtig havde fra juni 2011 til juni 2012 ved seks lejligheder købt i alt ca. 359 bitcoins for ca. 12.000 kr. Endvidere havde den skattepligtige i 2011 og 2012 modtaget donationer på i alt ca. 49 bitcoins.

Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom (SKM2021.443.VLR) og gav Skatteministeriet medhold i, at fortjenesten ved afståelsen af både de købte og donerede bitcoins var skattepligtig.

Om de købte bitcoins udtalte Højesteret, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins havde en sådan rolle, at den skattepligtige måtte anses for at have foretaget købene i spekulationsøjemed.

Fortjenesten ved salgene var derfor ikke skattefri efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Højesteret lagde til grund, at den skattepligtige havde drevet ikke-erhvervsmæssig virksomhed med udvikling og drift af en særlig software til bitcoins, og at de donerede bitcoins var erhvervet som led i udøvelsen af denne virksomhed. Højesteret lagde videre til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel.

Højesteret fandt herefter, at de donerede bitcoins måtte anses som aktiver erhvervet med henblik på senere omsætning som et integreret led i den skattepligtiges virksomhed. De pågældende bitcoins kunne ikke anses for på salgstidspunkterne at være overgået til at være den skattepligtiges private formuegenstande eller ejendele, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

På den baggrund fandt Højesteret, at afståelsen af de modtagne bitcoins udgjorde omsætning i den skattepligtiges ikke-erhvervsmæssige virksomhed. Salg udløste derfor skattepligt efter statsskattelovens § 4, litra a.

Endelig udtalte Højesteret, at det ikke var godtgjort, at beskatning af den skattepligtiges fortjenester ved salg af bitcoins var udtryk for en ændring af en fast administrativ praksis.

SKM2019.78.SR

Skatterådet kunne tiltræde, at bitcoins modtaget som julegave i 2013 kunne afstås skattefrit.