Indhold

Afsnittet indeholder:

Regel
Praksis
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Når der drives næringsvirksomhed, hvor kryptoaktiver indgår som omsætningsaktiver i virksomheden, skal opgørelsen ske efter de principper, som er gældende for erhvervsmæssige virksomheder.

Afgørelsen af, om der er tale om omsætningsaktiver i en næringsvirksomhed med kryptoaktiver, sker efter en konkret vurdering. Se SKM2014.226.SR, hvor Skatterådet udtaler, at fx vekslingstjenesten Mt. Gox kunne anses for at drive handelsnæring.

Se også afsnit C.C.2.1.3.3.2 om næring og vederlagsnæring samt SKM2014.226.SR.

Når bortses fra næringsvirksomhed, som fx vekslingstjenester/krypto-børser, kan spekulationshandler efter Skattestyrelsens opfattelse ikke udgøre en erhvervsmæssig virksomhed. Dette ses også af ordlyden i SL § 5, litra a, hvoraf det fremgår, at indkomsten ved næring og spekulation skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Da hovedreglen om formuegoder i SL § 5, litra a, i denne sammenhæng tilsiger, at disse kan afstås skattefrit, medmindre der foreligger næring eller spekulation, er denne sondring efter Skattestyrelsens opfattelse udtryk for, at der ved næring er tale om en situation, hvor formuegoderne indgår i en erhvervsmæssig virksomhed, medens dette ikke er gældende for spekulation. I givet fald havde det været tilstrækkeligt, at bestemmelsen alene have undtaget næring fra hovedreglen.

Når spekulationshandler ikke kan udgøre en erhvervsmæssig virksomhed, indebærer dette flere forhold. Fx skal hver handel opgøres hver for sig på realisationstidspunktet. Ligeledes kan årets samlede handler ikke slås sammen med den virkning, at tab og gevinst bliver modregnet efter nettoprincippet i SL §§ 4 og 6, hvilket imidlertid er tilfældet for næringsvirksomheder. Dette er ikke kun gældende for handel med krypto, men gælder al spekulationshandel.

Se nærmere om afgrænsningen over for ikke-erhvervsmæssig virksomhed i afsnit C.C.1 om selvstændig erhvervsvirksomhed. Se også SKM2014.226.SR.

Praksis

I en række sager er der taget stilling til, hvornår et kryptoaktiv skal anses for et virksomhedsaktiv.

I SKM2023.188.HR fandt Højesteret, at den ved afståelsen realiserede salgspris på bitcoins, som skatteyderen havde minet, var skattepligtig. Skatteyderen drev aktivitet med mining af bitcoins i en hobbyvirksomhed. Højesteret fandt, at de omhandlede bitcoins måtte anses som aktiver erhvervet med henblik på senere omsætning som et integreret led i den skattepligtiges virksomhed med mining-aktivitet. De pågældende bitcoins kunne ikke anses for at være overgået til at være den skattepligtiges private formuegenstande og dermed skattefrie efter hovedreglen i SL § 5, stk. 1, litra a. Afståelsen af den skattepligtiges beholdning på ca. 171 bitcoins udgjorde derfor omsætning i den skattepligtiges ikke-erhvervsmæssige virksomhed. Salg udløste derfor skattepligt efter SL § 4, litra a. Højesterets stadfæstede herved Østre Landsrets dom i SKM2022.253.ØLR.

I SKM2023.187.HR stadfæstede Højesteret Vestre Landsrets dom i SKM2021.443.VLR. De donationer, som den skattepligtige havde modtaget i form af bitcoins, skulle anses for vederlag i den skattepligtiges hobbyvirksomhed med udvikling og drift af software til bitcoins. Højesteret fandt herefter, at omsætningen ved det senere salg af de modtagne bitcoins måtte anses for aktiver erhvervet med henblik på senere omsætning i skatteyderens ikke-erhvervsmæssige virksomhed. Derfor udløste salget af de afståede bitcoins skattepligt efter SL § 4, litra a.

Når der i en virksomhed modtages andre aktiver end kontanter, fx bitcoins som i ovenstående to domme fra Højesteret, karakteriseres dette skattemæssigt som vederlagsnæring. Se mere om vederlagsnæring i afsnit C.C.2.1.3.3.2 om næring.

I SKM2023.141.SR fandt Skatterådet, at selskabet ikke skulle lagerbeskattes efter kursgevinstloven af tildelte rewards (afkast), da der var tale om aktiver omfattet af statsskatteloven. Beskatningen af de tildelte rewards skulle derimod ske på tildelingstidspunktet efter retserhvervelsesprincippet, jf. SL § 4. Derudover bekræftede Skatterådet, at der var fradrag for tab på de pågældende kryptovalutaer ved efterfølgende salg efter SL § 6, stk. 1, litra a, med henvisning til princippet om vederlagsnæring. Dette er begrundet med, at modtagelse af afkast i form af kryptovaluta måtte anses for et usædvanligt betalingsmiddel.

Landsskatteretten fandt i SKM2023.503.LSR, at klagerens salg af (virtuelle) skins i de omhandlede år havde en sådan professionel, omfattende og systematisk karakter, at indtægterne henhørte under klagerens næringsvej og dermed ikke var undtaget fra skattepligt i medfør af SL § 5, stk. 1, litra a, men skulle medregnes til klagerens skattepligtige indkomst i henhold til SL § 4.

I SKM2022.101.SR kunne Skatterådet bekræfte, at Spørger kunne anses for næringsdrivende med køb og salg af kryptokunst. Vederlaget for kryptokunsten, som blev betalt i kryptovaluta, skulle beskattes og værdiansættes på det tidspunkt, hvor vederlaget blev modtaget. Herefter skete der ikke yderligere beskatning før det tidspunkt, hvor vederlaget blev afstået - enten ved veksling til fiat-valuta eller ved veksling til anden kryptovaluta.

Skatterådet fandt i SKM2021.291.SR, at det ikke kunne bekræftes, at spørgerens aktivitet vedrørende handel med kryptovaluta udgjorde en næringsvirksomhed, jf. SL § 5, stk. 1, litra a.

I SKM2021.682.SR fandt Skatterådet, at de tre aktiviteter, som spørgeren udførte for et netværk baseret på blockchain teknologi, der blev anvendt til dataopbevaring, kunne anses for at udgøre en samlet erhvervsmæssig virksomhed. Skatterådet lagde til grund for besvarelsen, at aktiviteterne skete i så nær sammenhæng, at der ikke var grundlag for at anse dem for andet end én virksomhed.

Bemærk

Se også SKM2022.300.SR, hvor det var Skatterådets vurdering, at selskabets anskaffelser af kryptovaluta måtte anses for at ske i spekulationsøjemed. Selskabet ville derfor være omfattet af praksis i bl.a. SKM2018.458.SR, hvorefter handelsomkostninger kan medregnes ved opgørelse af fortjeneste og tab på bitcoins, der er erhvervet i spekulationsøjemed. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at selskabets udgift til gas fee, som betales ved handel med visse kryptovalutaer som kompensation for energiforbruget, skulle henholdsvis tillægges anskaffelsessummen og fragå i afståelsessummen, da udgiften knyttede sig til selve handlen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2023.188.HR	Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom og gav Skatteministeriet medhold i, at værdistigningen på de pågældende bitcoins var skattepligtig. Højesteret lagde til grund, at den skattepligtige havde drevet ikke-erhvervsmæssig virksomhed med mining-aktivitet som beskrevet i landsrettens dom, og at de minede bitcoins var erhvervet som led i udøvelsen af denne virksomhed. Højesteret lagde videre til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel. Højesteret fandt herefter, at de omhandlede bitcoins måtte anses som aktiver erhvervet med henblik på senere omsætning som et integreret led i den skattepligtiges virksomhed med mining-aktivitet. De pågældende bitcoins kunne ikke anses for at være overgået til at være den skattepligtiges private formuegenstande eller ejendele, jf. SL § 5, stk. 1, litra a. På den baggrund fandt Højesteret, at afståelsen af den skattepligtiges beholdning på ca. 171 bitcoins udgjorde omsætning i den skattepligtiges ikke-erhvervsmæssige virksomhed. Salg udløste derfor skattepligt efter SL § 4, litra a.	Stadfæster SKM2022.253.ØLR.
SKM2023.187.HR	Højesteret lagde til grund, at den skattepligtige havde drevet ikke-erhvervsmæssig virksomhed med udvikling og drift af en særlig software til bitcoins, og at de donerede bitcoins var erhvervet som led i udøvelsen af denne virksomhed. Højesteret lagde videre til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel. Højesteret fandt herefter, at de donerede bitcoins måtte anses som aktiver erhvervet med henblik på senere omsætning som et integreret led i den skattepligtiges virksomhed. De pågældende bitcoins kunne ikke anses for på salgstidspunkterne at være overgået til at være den skattepligtiges private formuegenstande eller ejendele, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. På den baggrund fandt Højesteret, at afståelsen af de modtagne bitcoins udgjorde omsætning i den skattepligtiges ikke-erhvervsmæssige virksomhed. Salg udløste derfor skattepligt efter SL § 4, litra a.	Stadfæster SKM2021.443.VLR.
Landsskatteretsafgørelser
►SKM2024.287.LSR◄	►Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar om, at spørgers aktivitet vedrørende handel med kryptovaluta og finansielle kontrakter ikke udgjorde en næringsvirksomhed, jf. statsskattelovens § 5, litra a (dissens). Klageren var uddannet IT-programmør […]. Indtil 2017 arbejdede klageren i F1-Bank, hvor han udviklede bankens porteføljeforvaltningssoftware, som bl.a. indebar kodeudvikling, der håndterede og automatisk oprettede bankens handler og udregnede nøgletal mv. Han erhvervede i 2014 første gang kryptovalutaen bitcoin, som han købte for et samlet beløb på ca. 250.000 kr. For indkomståret 2016 er klagerens avancer blevet spekulationsbeskattet efter statsskattelovens § 5, litra a. I indkomståret 2017 har klageren foretaget mere end 5.000 handler med køb og salg af kryptovaluta og gearede handler. Ved vurderingen af, om man kan anses for næringsdrivende inden for det finansielle marked, lægges der efter praksis stor vægt på, om man gennem arbejdet eller uddannelse har oppebåret en sådan indsigt og erfaring, at man kan drive finansiel virksomhed med køb og salg af kryptovaluta på en systematisk og professionel måde. Under henvisning til SKM2023.170.LSR og SKM2022.101.SR, fandt Landsskatteretten, at klageren ikke kunne anses for næringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta fra og med indkomståret 2017. Der blev blandt andet lagt vægt på, at klageren var uddannet IT-programmør og havde beskæftiget sig med porteføljeforvaltningssoftware i F1-Bank. Klageren havde dermed ikke handlet med værdipapirer eller finansielle instrumenter eller udarbejdet algoritmer til handel med værdipapirer mv. under sin ansættelse i F1-Bank, og kunne dermed ikke anses for at have den efter praksis nødvendige professionelle tilknytning til det finansielle marked. Det forhold, at klageren har foretaget et omfattende antal handler, kan ikke føre til et andet resultat.◄	►Stadfæster SKM2021.291.SR◄
SKM2023.503.LSR	Sagen angik, om klagerens resultater ved køb og salg af skins, det vil sige digitale udsmykningsgenstande til brug i computerspil, i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 var skattepligtig indkomst i henhold til SL § 4 eller hidrørte fra salg af klagerens ejendele og derfor ikke skulle medregnes til klagerens indkomst, jf. SL § 5, stk. 1, litra a. Landsskatteretten anførte, at klageren havde foretaget en lang række salg af skins og havde i de tre år herved oppebåret indtægter på henholdsvis 3.045.775 kr., 1.486.256 kr. og 698.141 kr. I perioden havde klageren markedsført sig på Twitter.com og Reddit.com, ligesom klageren havde haft diverse alias inde i spillet, der gav udtryk for, at han købte og solgte skins. Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at klagens salg af skins i de omhandlede år havde en sådan professionel, omfattende og systematisk karakter, at indtægterne henhørte under klagerens næringsvej og dermed ikke var undtaget fra skattepligt i medfør af SL § 5, stk. 1, litra a, men skulle medregnes til klagerens skattepligtige indkomst i henhold til SL § 4. Den omstændighed, at klageren erhvervede en stor del af de solgte skins i spil, kunne ikke føre til et andet resultat, ligesom Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at undtage indtægterne fra salg af visse typer af skins fra skattepligten i henhold til SL § 4. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af overskuddene i klagerens virksomhed.
SKM2019.584.LSR	Bitcoins - afvisning. Skatterådet havde besvaret en række spørgsmål om Bitcoins. Skatterådet forudsatte, at virksomheden, en rådgivningsvirksomhed, ikke drev næring eller spekulation med Bitcoins. Skatterådet fandt bl.a., at Bitcoins ikke kan anses for en officiel valuta. Alene den værdi, der fremgår af købs- eller salgsfakturaen for den pågældende handel, herunder eventuelt i fremmed valuta, kan indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Værdien for en vare eller ydelse for den enkelte virksomhed må ikke være påvirket af kursregulering på Bitcoins i en betalingstransaktion. Rådgivningsvirksomheden kunne ikke anses for at drive handelsnæring med bitcoins. Derimod ville der være tale om handelsnæring for vekslingstjenester som fx Mt. GOX. Skatterådet fandt, at anvendelsen af Bitcoins fremfor danske kroner eller officiel fremmed valuta til almindelig samhandel var udtryk for spørgers personlige interesse i Bitcoins, og at der derfor ikke var tale om vederlagsnæring for virksomhedens vedkommende. Anvendelsen af Bitcoins i virksomheden var ikke erhvervsmæssigt begrundet, men et udslag af spørgers personlige interesse. Anvendelsen vedrørte således spørgers privatsfære. Virksomhedens udgifter til vederlaget til Bitcoins-exchangeren kunne ikke fratrækkes som en driftsomkostning, jf. SL § 6, stk. 1, litra a. Beholdninger af Bitcoins er omfattet af begrebet formuegenstande, der som udgangspunkt ikke påvirker den skattepligtige indkomst, jf. SL § 5. Hvis der efter en konkret bedømmelse er tale om afståelse af formuegenstande som led i næring eller spekulation, hobbyvirksomhed eller anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed, vil der dog kunne ske beskatning af afståelsen efter de regelsæt, der gælder for disse områder. Landsskatteretten fandt, at spørgsmålene i det bindende svar ikke kunne danne grundlag for et bindende svar, jf. SFL § 21, stk. 2, eller besvares med den fornødne sikkerhed og derfor måtte afvises, jf. SFL § 21, stk. 4.	Landsskatteretten ændrer Skatterådets besvarelse i SKM2014.226.SR, hvorefter spørgsmålene afvises. Om kryptovalutaer og spekulation, se afsnit C.C.2.1.3.3.3 Spekulation.
Skatterådet
SKM2023.141.SR	Skatterådet bekræftede, at det ikke var maskeret udlodning for hovedanpartshaveren at indskyde (stake eller pledge) sine kryptovaluta i selskabets stake pools, i det omfang dette skete på samme vilkår som for tredjemand. Dette skyldes bl.a., at investeringen, der skete til fordel for selskabet, ikke medførte en værdioverførsel fra selskabet til Spørgeren (hovedanpartshaveren) eller dennes nærtstående. Derudover bekræftede Skatterådet, at selskabet ikke skulle lagerbeskattes af de tildelte rewards (afkast), da der var tale om aktiver omfattet af statsskatteloven, og at der skete en beskatning af tildelte rewards på tildelingstidspunktet efter retserhvervsesprincippet på baggrund af SL § 4. Derudover bekræftede Skatterådet, at der var fra fradrag for tab på de pågældende kryptovaluta ved efterfølgende salg efter SL § 6, stk. 1, litra a, med henvisning til princippet om vederlagsnæring. Dette er begrundet med, at modtagelse af afkast i form af kryptovaluta måtte anses for et usædvanligt betalingsmiddel.
SKM2022.300.SR	Selskab A var stiftet med det formål at foretage investering i kryptovaluta. Selskabets tre anpartshavere var beskæftiget som henholdsvis fysioterapeut, digital salgskonsulent og konsulent i et analyseinstitut. Anpartshaverne havde i længere tid personligt investeret i kryptovaluta og havde en interesse herfor. Hensigten med selskabet var at spekulere i værdistigninger i kryptomarkedet og skabe et afkast herpå. Selskabet ville investere i bitcoins og lignende kryptovalutaer, samt i tre forskellige stablecoins, hvis værdi var knyttet til den amerikanske dollar. Efter Skatterådets opfattelse kunne spørgeren ikke anses for næringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta, bl.a. fordi anpartshaverne savnede den for næring med handel med kryptovaluta fornødne professionalisme. Af den grund kunne Skatterådet ikke bekræfte, at selskabets investeringer kunne medføre, at anpartshaverne personligt blev anset for næringsdrivende med handel med kryptovaluta.
SKM2022.101.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at spørgeren kunne anses for næringsdrivende med køb og salg af kryptokunst. Vederlaget for kryptokunsten, som blev betalt i kryptovaluta, skulle beskattes og værdiansættes på det tidspunkt hvor vederlaget blev modtaget. Herefter skete der ikke yderligere beskatning før det tidspunkt hvor vederlaget blev afstået, enten ved veksling til fiat-valuta eller ved veksling til anden kryptovaluta.
SKM2021.682.SR	Erhvervsmæssig virksomhed ved vederlæggelse i kryptovaluta Spørger udførte tre aktiviteter for et netværk baseret på blockchain teknologi, der blev anvendt til dataopbevaring. Skatterådet kunne ud fra en vurdering af rentabiliteten og intensiteten af aktiviteterne bekræfte, at Spørger kunne anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Skatterådet lagde til grund for besvarelsen, at aktiviteterne skete i så nær sammenhæng, at der ikke var grundlag for at anse dem for andet end én virksomhed.
SKM2018.458.SR	Spekulation - Bitcoins Skatterådet kunne bekræfte, at tab ved afståelse af Bitcoins erhvervet med spekulationshensigt var fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.