Indhold

Dette afsnit omhandler baggrunden for og formålet med reglerne om forhøjet indkomstskat for finansielle selskaber.

Afsnittet indeholder

• Formål og baggrund
• Ikrafttrædelse
• Udskillelse af aktivitet for at undgå forhøjet selskabsskat
• Historik

Formål og baggrund

Ved lov nr. 905 af 21. juni 2022 er der indført en forhøjet indkomstskat for finansielle selskaber. Reglerne trådte i kraft 1. januar 2023 og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2023 eller senere.

Reglerne er en konsekvens af den politiske aftale "Aftale om en ny ret til tidlig pension", som den daværende regering (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik den 10. oktober 2020 med henblik på at give dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet, mulighed for en værdig tilbagetrækning.

Som en del af finansieringen blev det aftalt at indføre en særlig selskabsskat på den finansielle sektors overskud.

Afgrænsningen af de selskaber, der blev pålagt den særlige forhøjede selskabsskat, blev foretaget med udgangspunkt i, hvilke finansielle selskaber der er undergivet offentligretligt tilsyn af Finanstilsynet i medfør af lov om finansiel virksomhed eller de speciallove, der gælder for særlige typer af finansielle selskaber.

Det var vurderingen, at det ville skabe væsentlige udfordringer i relation til sambeskattede koncerner, hvis den forhøjede selskabsskat blev gennemført ved fastsættelse af en forhøjet indkomstskattesats eller ved en særlig tillægsskat for de omfattede finansielle selskaber.

Den forhøjede selskabsskat for finansielle selskaber blev i stedet gennemført ved, at selskabernes selskabsskattepligtige indkomst opgjort efter lovgivningens almindelige regler multipliceres med en faktor, som i 2023 udgør 25,2/22, mens faktoren i 2024 og senere år udgør 26/22 (benævnt "faktormodellen").

Herved blev det opnået, at selskabernes indkomst reelt beskattes med 26 pct. (i 2023 dog 25,2 pct.). Selv om faktormodellen nødvendiggjorde visse ændringer i og tilpasninger af de materielle skatteregler, betød modellen, at der ikke var behov for mere vidtrækkende ændringer i de materielle skatteregler, herunder grundlæggende ændringer af sambeskatningsreglerne.

Ikrafttrædelse

SEL § 17 A, stk. 1, fastslår, at den forhøjede indkomstskat opnås ved, at selskabernes skattepligtige positive eller negative årsindkomst opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler multipliceres med 26/22 og herefter beskattes på sædvanligvis med 22 pct.

For indkomstår, der påbegyndes i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023, multipliceres årsindkomsten dog med 25,2/22.

Dvs. for selskaber med kalenderårsregnskab eller hvor indkomståret 2023 påbegyndes efter 1. januar 2023 vil faktorforhøjelsen være 25,2/22 i indkomståret 2023 og 26/22 i indkomståret 2024 og frem.

For selskaber, hvor indkomståret 2023 påbegyndes før 1. januar 2023, og hvor indkomståret 2024 påbegyndes før 1. januar 2024, vil der ikke være nogen faktorforhøjelse i 2023, mens faktorforhøjelsen vil være 25,2/22 i indkomståret 2024 og 26/22 i indkomståret 2025 og frem.

Hvis indkomståret 2023 påbegyndes før 1. januar 2023, men slutter 31. december 2023, fx i forbindelse med omlægning af indkomståret efter SEL § 10 eller hvis der er tale om selskabets første indkomstår, således at indkomståret herefter følger kalenderåret, vil der ikke være nogen faktorforhøjelse i 2023, mens faktorforhøjelsen vil være 26/22 i indkomståret 2024 og frem.

Ovenstående er illustreret i nedenstående skema:

Bemærk

Det bemærkes, at selskaber, der anses for finansielle virksomheder efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, dvs. pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber, alle skal have et regnskabsår og dermed et indkomstår, der svarer til kalenderåret, jf. § 191, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Tilsvarende gælder for fondsmæglerselskaber, jf. § 151, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Der gælder ikke tilsvarende krav for de øvrige finansielle selskaber, der er omfattet af den forhøjede selskabsskat, og de vil derfor kunne have forskudt indkomstår.

Udskillelse af aktivitet for at undgå forhøjet selskabsskat

Finansielle selskaber, der udøver ikkefinansiel virksomhed, der kan udskilles i et særskilt selskab, kan gennemføre en sådan udskillelse ved f.eks. en skattefri tilførsel af denne virksomhedsgren til et nystiftet datterselskab og vil derved som udgangspunkt kunne opnå, at indkomsten fra de ikkefinansielle aktiviteter ikke bliver beskattet med den forhøjede selskabsskat. En eventuel udskillelse i et særskilt datterselskab med henblik på at sikre, at de ikkefinansielle aktiviteter ikke pålægges den forhøjede selskabsskat, vil ikke kunne anses for en disposition, der strider mod formålet med reglerne, og den vil derfor ikke kunne tilsidesættes med henvisning til den generelle omgåelsesklausul i LL § 3. Se herom afsnit C.I.4.

Det skal dog bemærkes, at CFC-reglerne i SEL § 32 indebærer, at det finansielle moderselskab ikke vil kunne opnå, at selskabets finansielle indtægter og udgifter ikke pålægges den forhøjede selskabsskat, blot ved at udskille finansielle aktiver og de hermed forbundne indtægter og udgifter til et særskilt datterselskab, som ikke er et finansielt selskab. SEL § 32 medfører således, at hvis et datterselskabs CFC-indkomst i indkomståret udgør mere end en tredjedel af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst, vil datterselskabets indkomst skulle medregnes ved indkomstopgørelsen i moderselskabet, idet moderselskabet dog kan vælge, at alene CFC-indkomsten i datterselskabet medregnes. Denne medregning af CFC-datterselskabets indkomst (eller kun CFC-indkomsten) i det finansielle moderselskabs egen indkomstopgørelse skal foretages før faktorforhøjelsen af det finansielle selskabs indkomst, og den medregnede indkomst vil derfor også blive pålagt den forhøjede selskabsskat. Se herom afsnit C.D.2.4.9.8.

Historik