Parter

A

(v/advokat Michael Amstrup)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Line Manthey Olsen)

Afgørelsen er truffet af byretsdommer

Anette Burkø

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 28. april 2020.

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøger har modtaget maskeret udlodning fra sit selskab G1 A/S i 2012 og 2013.

A har fremsat følgende påstand: Principalt:

Sagsøgers aktieindkomst for indkomståret 2012 skal nedsættes med 560.967 kr.

Sagsøgers aktieindkomst for indkomståret 2013 skal nedsættes med 88.638 kr.

Subsidiært:

Sagsøgers aktieindkomst for 2012 og 2013 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Mere subsidiært:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at forhøjelserne af sagsøgers indkomst med 560.967 kr. i 2012 og 88.638 kr. i 2013 skal anses som aktieindkomst.

Skatteministeriet Departementet har fremsat påstand om frifindelse over for sagsøgers principale og subsidiære påstand, idet det anerkendes, at As personlige indkomst for 2013 nedsættes med 300.000 kr.

Skatteministeriet har erklæret sig enig i den mere subsidiære påstand.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Skatteankenævn Frederiksberg traf den 28. januar 2020 følgende afgørelse:

"…

Møde

Der har været afholdt telefonmøde mellem klageren, klagerens revisor og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Faktiske oplysninger

Klageren ejede i indkomstårene 2012-2013 det nu tvangsopløste selskab G3 ApS, som ejede datterselskabet Aktieselskabet af 03.04.2013 - tidligere G1 A/S.

Udlodning

Der er fremlagt kontoudskrifter for konti tilhørende G1 A/S. Det fremgår heraf, at der i 2012 er foretaget hævninger for i alt 560.967 kr. I 2013 er der foretaget hævninger for i alt 88.638 kr. Der er tale om overførsler til klageren og dennes ægtefælle, samt betalinger af private udgifter. Hævningerne er ikke lønangivet.

Der er ikke fremlagt lånedokument mellem klageren og selskabet.

Der er ikke fremlagt en mellemregningskonto mellem klageren og selskabet, og der foreligger ingen bogføring vedrørende 2012 og 2013.

Det fremgår af årsrapport for G9 for 2011, at dette selskab havde "anden gæld" på 1.085.181 kr.

Der er fremlagt leadsheet med regnskabsafslutning den 31. december 2011 for G3 ApS, hvoraf følgende blandt andet fremgår:

                            

Ejendomsavance

…

Skønsmæssig forhøjelse

SKAT har for indkomståret 2013 skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst med 300.000 kr. grundet negativt privatforbrug. Følgende fremgår af SKATs afgørelse vedrørende det foretagne skøn:

" Ved skønnet er der lagt vægt på størrelsen dine privatforbrug i de 2 foregående indkomstår, hvor

det maskinelt beregnede privatforbrug har været på 665.000 kr. i 2011 og 500.000 kr. i 2012 (efter regulering med private hævninger, se side 1) og før din ægtefælles forbrug."

                         

SKAT har anmodet klageren om at redegøre for det negative privatforbrug. Klageren har anført følgende i mail til SKAT af 1. juli 2015:

"Der er således efter min og min revisors opfattelse, tale om periodeforskydning er, der gør, at privatforbruget ser mærkeligt ud for de enkelte år. Det vil imidlertid ikke umiddelbart være muligt at opstille korrigerede privatforbrugsberegninger, bl.a. henset til, at det meste af regnskabsmaterialet befinder sig hos kurator, ligesom det vil kræve et betydeligt honorar til revisor, for at kunne udarbejde sådanne beregninger."

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 560.967 kr. for indkomståret 2012 og 88.638 kr. for indkomståret 2013 som følge af maskeret udlodning fra klagerens selskab. SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 216.020 kr. grundet ejendomsavance i virksomhed i indkomståret 2013.

SKAT har skønsmæssigt forhøjet klageren med 300.000 kr., da denne havde et negativt privatforbrug.

Af SKATs afgørelse fremgår bl.a.:

"

[…]

Overførsler fra selskabet er under normale omstændigheder skattepligtig indkomst, se Statsskattelovens § 4 og Ligningslovens § 16 E. Ifølge det vedlagte regneark er der i årene 2012 og 2013 sket flere overførsler/betalinger af private udgifter fra selskabernes pengeinstitutkonti. De hævede beløb beskattes hos dig som hovedaktionær som lønindkomst.

Indkomstansættelsen ændres også med hjemmel i Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5 som giver hjemmel til at ændre i indkomstansættelsen ud over den almindelige ligningsfrist som udløber 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomståret. Hjemlen gives til at ændre forhold for skattepligtige omfattet af Skattekontrollovens § 3 B, (bl.a. hovedaktionærer og andre med bestemmende indflydelse), for så vidt angår kontrollerede transaktioner.

Beløbet fremkommer således:

Det bemærkes., at indsætninger på en mellemregningskonto før den 14. august 2012 betragtes som enten afdrag på gæld eller som en indbetaling, der efterfølgende kan hæves, hvorimod indbetalinger efter den 14. august 2012 ikke kan modregnes i gæld eller i de efterfølgende hævninger, således at det kun er nettohævningen der beskattes, se Ligningslovens § 16 E.

Efter 14. august 2012 er det hævningerne der beskattes, og ikke kun nettohævningerne.

Til din revisors indsigelse bemærkes, at da pengestrømmen går fra G1 A/S og direkte til din/din ægtefælles konto eller er hævet direkte af dig kan det ikke via en bogføringspostering ændres således at pengene først går over i G9, og derfra videre til dig, jfr. dette uddrag fra Juridisk vejledning 2016 afsnit C.B.3.5.3.3 .:

Hvis hovedaktionæren ikke har et tilgodehavende hos selskabet, men i stedet ønsker, at hans private hævninger i selskabet skal afregnes via selskabets mellemregning med et andet selskab, hvor hovedaktionæren har et tilgodehavende, er hovedaktionærens hævninger i selskabet, som han ikke har et tilgodehavende hos, omfattet af ligningslovens§ 16 E. Hvis et driftsselskab lægger ud for en hovedaktionærs private udgifter, er hævningerne således omfattet af ligningslovens § 16 E uanset om hævningerne umiddelbart efter driftsselskabets betaling afregnes via mellemregning med et holdingselskab, hvor hovedaktionæren har et tilstrækkeligt stort tilgodehavende.

[…]

Fortjeneste ved salg af fast ejendom beskattes på det tidspunkt ejendommen er solgt, og det er i den forbindelse når der er indgået en bindende aftale.

Avancen er efter reglerne i Ejendomsavancebeskatningsloven opgjort til 432.040 kr. og din andel heraf udgør halvdelen.

Til din indsigelse bemærkes, at det fremgår af vore oplysninger at du købte ejerlejligheden til overtagelse den 1.10.1996 af ÅH, og halvdelen blev overdraget til JB i 1999. Du er ved flere mails anmodet om at fremsende dokumentation for at dit anskaffelsestidspunkt var tilbage i 70-erne og ikke først i 1996. Der er ikke modtaget en sådan dokumentation.

[…]

Det er SKATs opfattelse, at din skatteansættelse for 2012 og 2013 er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. SKAT har ud fra de foreløbige oplysninger beregnet dit privatforbrug til i 2012 at være negativt med 59.313 kr. og i 2013 at være negativt med 310.761 kr.

SKAT vil foretage en skønsmæssig forhøjelse af din indkomst for indkomståret 2013 med henvisning til skattekontrollovens § 5, stk. 3 da det selvangivne privatforbrug ikke levner plads til et rimeligt forbrug. I indkomståret 2012 bliver privatforbruget på ca. 500.000 kr. når de ikke indtægtsførte hævninger fra dine selskaber kommer med. Der foretages derfor ikke ændring af indkomsten som følge af privatforbrugets størrelse for indkomståret 2012.

For indkomståret 2013 foretages der en ændring, således at familiens samlede privatforbrug kommer op på det beløb, som Danmarks Statistik har beregnet at en familie bruger i gennemsnit i indkomståret 2013. Dette beløb udgør ca. 400.000 kr.

Din revisors indsigelse har ikke givet anledning til at ændre i det tidligere fremsendte forslag til

indkomstansættelse på dette punkt."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen vedrørende lønindkomst skal nedsættes til 0 kr.

Klageren har også nedlagt påstand om udregning af tillæg efter ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 1 fra 1978.

Klageren har nedlagt påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse grundet negativt privatforbrug skal annulleres.

Af klagen fremgår:

"

1. generelt har Skat ikke taget hensyn til at jeg i de omtalte år havde et tilgodehavende i selskabet/selskaberne som langt oversteg de ansatte maskerede udbytter/løn.

Min revisor har gennemgået sagen og finder afgørelsen helt i skoven - som det siges - mine selskaber G1 A/S og G3 ApS, gik konkurs med et ødelæggende tab for mit vedkommende til følge. Som ikke alene dækker tab af aktieværdi, men tillige en kautionsforpligtelse på flere millioner kroner til min daværende bank. Hertil naturligvis mit tab for det lån jeg havde ydet selskabet og ikke fik udbetalt.

2. Jeg har for længst accepteret at betale skat vedr. salg af en ejerlejlighed. Jeg er imidlertid ikke nået til enighed med sagsbehandleren om beregningen af § 5 stk. 1 tillægget, som jeg mener skal gå tilbage til 1978. Desværre kan det ikke via tingbogen dokumenteres at der er udstedt skøde, idet tingbogen kun går tilbage til 1996. Jeg har bedt sælger, ÅH, som er bosiddende i Svendborg, og lider af en alvorlig kræftsygdom til at fremsende dokumentationen for salget

[ …]

"

Klageren har endvidere indsendt følgende bemærkninger, udarbejdet af hans revisor:

"Undertegnede, MJ, var revisor for de 2 selskaber frem til deres konkurs i

2013. Selskaberne blev erklæret konkurs i foråret 2013, hvilket medførte, at de sidste reviderede regnskaber, der blev udarbejdet, er for regnskabsåret 2011. Konkursen medførte, at der ikke blev aflagt regnskab for 2012.

A ejede 100% af G3 ApS, som ejede 100% af G1 A/S.

Jeg har forstået, at A er blevet anset som skattepligtig af penge, som han har hævet i G1 A/S i 2012 og 2013, hvilket efter min mening er forkert. Og As argumenter er ikke hidtil blevet taget til følge, da det eneste grundlag der har været, er det løbende bogholderi for G1 A/S.

Årsagen til at jeg mener, at det er forkert, er at A 31.12.2011 havde en mellemregning, altså et privat tilgodehavende, i selskaberne på kr. 1.060.181. Penge han havde lånt selskaberne, og derfor frit kunne hæve uden skattemæssige konsekvenser, forudsat at der var likviditet til dette.

Dette fremgår af de reviderede årsregnskaber for 2011, og der vedlægges som bilag leadsheet for begge selskaber, der konto for konto specificerer posterne i det offentliggjorte årsregnskab.

Af leadsheet for G1 A/S kan man se, at A ifølge bogholderiet havde et tilgodehavende på kr. 270.991, som er omposteret til mellemregning med G3 ApS. Postering vedlægges. Dette var en helt normal årlig procedure, således at man ved årsafslutningen samlede As tilgodehavende i moderselskabet. Dette med henblik på, at have et samlet overblik over As tilgodehavende i koncernen.

Såfremt der var udarbejdet et regnskab for 2012 og 2013, ville denne procedure være fulgt hvert år ved regnskabsafslutningen, således at årets kontante hævninger ville blive overført til mellemregningskontoen.

Der fandtes et løbende ført bogholderi, så der var ikke tvivl om, at A ikke hævede beløb der oversteg hans mellemregningskonto, og hvis det var sket, ville der være opstået et ulovligt aktionærlån.

Jeg har ikke været i stand til at finde dokumentation for, at den valgte procedure er i strid med bogføringslov eller anden lovgivning. Og derfor mener jeg, at det er forkert at beskatte A af penge som han hæver på sin mellemregningskonto. På baggrund af et bogholderi der ikke er afsluttet korrekt."

Skatteankenævn Frederiksbergs afgørelse

Udlodning

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012, og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.

Klageren og selskabet er omfattet af personkredsen i ligningsloven § 16 E, stk. 1.

Der er ikke fremlagt lånedokument mellem klageren og selskabet, og der foreligger ikke dokumentation for, at de hævede beløb er ført på en mellemregningskonto. Der anses derfor ikke at være tale om et lån, hvorfor ligningslovens § 16 E ikke finder anvendelse.

Klagerens tilgodehavende i moderselskabet påvirker ikke beskatningen af hævninger i datterselskabet, da der er tale om to separate enheder. Det er endvidere ikke dokumenteret, at hævningerne udgør tilbagebetalinger i et låneforhold.

De hævede beløb anses herefter at udgøre maskeret udlodning til klageren, som skal beskattes i henhold til ligningslovens § 16A.

Skatteankenævn Frederiksberg stadfæster SKATs afgørelse vedrørende udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Ejendomsavance

…

Skønsmæssig forhøjelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1 og 6B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Dette følger af fast praksis.

Klagerens privatforbrug er blevet opgjort til -310.761 kr. Da der er tale om et negativt privatforbrug, har SKAT været berettiget til skønsmæssigt at forhøje klagerens indkomst. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for sit privatforbrug eller for, at han i perioden har modtaget ikke skattepligtige midler. Skatteankenævnet finder herefter ikke at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn.

Det er herunder ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren har modtaget beløb, der har udgjort tilbagebetaling af klagerens tilgodehavende i G9.

Skatteankenævn Frederiksberg stadfæster SKATs afgørelse vedrørende skønsmæssig forhøjelse.

…"

Forklaringer

A og MJ har afgivet forklaring.

A har forklaret, at han er uddannet advokat og arbejdede som sådan frem til 1986, hvor han blev involveret i America´s Cup. Senere blev han meget optaget af golf og endte med - sammen med en tidligere direktør i G4-koncernen - at stifte selskabet G1 A/S, der arrangerede golfrejser. I 2000 blev han eneejer af selskabet, og virksomheden klarede sig fornuftigt. Der var i gennemsnit 6-8 ansatte. I 2008-2009 indtrådte finanskrisen. G1 A/S var kunde i F2-bank, der på et tidspunkt havde tilbudt selskabet at købe obligationer i banken. De havde købt for 3,5 mio. kr., men i efteråret 2008 gik banken næsten konkurs og blev opslugt af F3-bank. Derefter måtte de køre med kassekredit. I 2010 og 2011 gik det fornuftigt. I 2011 faldt han og fik operationskrævende skader. I sygeperioden havde firmaet en lidt dårlig ledelse, kassekreditten blev øget, og det gjorde det vanskeligt at drive forretningen. Det endte med, at selskabet gik konkurs.

G1 A/S havde en regnskabsmedarbejder, HH, der arbejdede i selskabet 3 dage om ugen og udførte alt bogholderi og rapporterede til revisor. HH var uddannet revisor. Bogføringen fungerede godt. Selskabet modtog aldrig kritik af HHs arbejde. F3-bank valgte advokat PB som kurator. A deltog i nogle møder med hende, hvor de gennemgik forskellige ting. Advokat PB interesserede sig for, om der kunne være omstødelige dispositioner og lignende. Dagen efter konkursen blev alt materiale kørt ind til advokatkontoret R1. Det var et bogholderi, der var opdateret, så langt de kunne komme. Regnskabet for 2012 var ikke færdigt, men de var godt i gang med det. Han mente, at kurator fik alle kontoudtog vedrørende selskabet, ham selv og hans kone. Det var hans indtryk, at kurator var virkelig grundig. Som han huskede det, var der ikke spørgsmål om, at der skulle tilbagebetales noget. Han vidste, at han havde et stort beløb til gode i selskabet. Oprindelig havde selskabet G3 ApS til formål at sælge tøj, men det ophørte de med, og G3 ApS ´s aktiviteter blev afviklet, hvorefter det blev et rent holdingselskab. G3 ApS havde ikke nogen konti. Al drift foregik i G1 A/S.

Han brugte sin personlige bankkonto til selskabet, fordi selskabets kassekredit var trukket op. Ud over hovedkreditten havde de nogle mindre konti, som de kunne bruge forskellige Mastercards til. Når de var nået maksimum, var de nødt til at lægge penge til, og han var nødt til at afholde udgifterne. HH bogførte udlæg med det samme. A vidste, at han havde et tilgodehavende på over 1 mio. kr. Han mente også, at kurator vidste, at han havde et tilgodehavende. Han blev overrasket over at få en henvendelse i 2015 fra JH fra SKAT. A forklarede i den forbindelse, at han meget tidligt havde meddelt over for både banken og Rejsegarantifonden, at han vedstod sin gæld, og at han havde fået ryddet op.

Forevist bilag 10, revisors redegørelse af 23. november 2020, og adspurgt, om det var korrekt, at selskabet ifølge regnskabet for 2011 havde en gæld på 270.991 kr. til ham, forklarede han, at det passede udmærket, at han i 2011 havde udlagt 270.991 kr. for selskabet. HH var omhyggelig, og han stolede på de opgørelser, som HH havde lavet.

Forevist bilag 15, kontoudtog af 28. september 2012, forklarede han, at han ved sin gennemgang af kontoudtoget havde set på, hvilke udgifter han fra sin private konto havde afholdt for selskabet. Den 7. september 2012 havde han afholdt udgift til benzin, og det måtte være for selskabet. Den 7. september 2012 havde han også betalt G5, der er et fransk selskab, som arrangerede golfturneringer i Frankrig. Den 11. september 2012 havde han betalt rejsegarantifonden 4.000 kr. Indbetalingskortet til G6 angik G1 A/S´s telefonregninger. Det havde han opsummeret i bilag 16. Han havde således udlagt for 74.572 kr. i 2012 for selskabet, og den følgende side viser de udlæg, han havde afholdt i 2013.

Han ville tro, at han i løbet af hele 2012 havde afholdt 3 gange flere udgifter for selskabet, end der fremgår af bilag 16, side 1. G7 er et golfresort i Y2-by. Poster vedrørende Norwegian giver sig selv.

Forevist bilag 14, "VB´s kommentarer til opgørelse af hævninger…", der angår SKAT´s opgørelse i bilag A, forklarede han, at han var enig i, at han havde opgjort, at 551.082,10 kr. vedrørte selskabet. Betaling for medlemskab til G8 er en selskabsudgift, fordi G8 var en meget stor kunde. De hævninger, der er foretaget til dækning af udlæg, var private hævninger, hvor de tog nogle af de penge tilbage, som de havde til gode. Det var ikke private udgifter. Masser af hævningerne angik direkte betalinger af noget forretningsmæssigt. Det kunne være, at nogle af dem var rigtige. Det ville han ikke bestride, men der var også mange hævninger, der var forretningsmæssige.

Han havde efter sagsanlægget talt med advokat PB for at fremskaffe materiale. Det var hans indtryk, at hun forsøgte at hjælpe, men hun havde ikke mere materiale liggende. Derfor kontaktede han F3-bank for at høre, om de kunne hjælpe ham. Det var ham selv, der havde foretaget undersøgelserne. Han troede ikke, at JH havde rettet henvendelse til kurator. Han mente, at JH havde spurgt, om A kunne hjælpe med at skaffe materiale frem, men det ville koste ham 15.000 kr., og han troede, at skattevæsenet ville fremskaffe oplysningerne.

Adspurgt af sagsøgtes advokat og forevist bilag A og bilag 14, forklarede han vedrørende posteringen den 6. juni 2012: "Flyrejse for familien", "LH", at LH var deres gode kollega, og hun havde købt en rejse. Han mente, at posteringen gik "frem og tilbage". De afbestilte rejsen og skulle have pengene tilbage. Foreholdt, at rejsen den 12. december 2012 blev annulleret, og at pengene igen blev overført, forklarede han, at den bedste forklaring, han umiddelbart kunne komme med, var, at det samlede beløb nemt kunne overstige 100.000 kr. Han mente, at de var på Seychellerne med børnene og spillede golf. Adspurgt til posteringen den 9. maj 2012, hvor der er anført "Mobil 3", og hvor han ikke havde anført nogen kommentar, forklarede han, at det måtte være en driftsudgift i selskabet. Han troede, at en af medarbejderne havde haft et "3"abonnement.

Forevist bilag 16, forklarede han, at der blev betalt driftsudgifter fra hans private konto, fordi der ikke havde været flere penge på selskabets konto. PH havde annulleret en rejse. "Dk nota … Statoil …" angik sikkert benzinkøb.

Foreholdt, at der ifølge bilag A den 7. september 2012 er anført: "overførsel VB udlæg", og adspurgt, hvorfor pengene ikke blev hævet direkte på selskabets konto, forklarede han, at han ikke kunne sige, om der havde været penge til at betale fra G1 A/S´s konto. Det var mest sandsynligt, at der ikke havde været penge til at betale fra selskabets konto. De fyldte de tre konti op hver måned. Der kunne meget vel være forskydninger.

Forholdt, at der er løbende hævninger og løbende overførsler til ham, herunder at der f.eks. den 4. december 2012 ifølge hans bemærkninger i bilag 16 blev hævet 566 kr. fra hans konto privat til selskabets driftsudgift, men at der samme dag også blev hævet 104. kr. fra selskabets egen konto, forklarede han, at banken generelt ikke ville sige noget til, at G1 A/S overtrak kreditten med måske 10.000 kr. Nogle gange var han lidt over kreditmaksimum og skyndte sig at udligne. Når han trak fra egen konto og indbetalte på selskabets konto, var det fordi, han skønnede, at han skulle tilføre penge til selskabets konto.

Foreholdt, at der var mange små beløb, der blev hævet på hans private konto, forklarede han, at det kunne have været af praktiske grunde. Han "havde i hovedet", at han havde mange penge til gode i selskabet, og han rejste meget i den periode. Han tog et af de 3 kort tilhørende selskabet og brugte det til rejsedokumentation. Det gjorde det nemmere for HH at finde ud af, hvordan man skulle postere det bagefter.

Hvis man havde trukket bogføringen fra G1 A/S for 2012, ville man have kunnet se alt dette. Der blev holdt styr på mellemregningskontoen.

MJ forklarede, at han havde været revisor for A og hans selskaber. Han mente, at han i midten af 00´erne blev valgt som revisor for G1 A/S og G3 ApS.

As tilgodehavende i selskaberne opstod på et tidspunkt før 2008, hvor han havde skudt personlige midler ind i firmaet. Det er afspejlet i G3 ApS ´s regnskab hver eneste år.

Forevist bilag 10, vidnets erklæring af 23. november 2020, og nærmere G3 ApS ´s leadsheet pr. 31. december 2011, forklarede han, at i selskabets bogholderi på konto 24140 var posteret, at A havde lånt selskabet 270.991,14 kr. Dette beløb kunne være sammensat af mange poster både den ene og anden vej, men slutsummen var 270.991 kr. De ville gerne have mellemregningskontoen samlet i holdingselskabet. Udbytte ville skulle udbetales via holdingselskabet. På sidste side i det pågældende leadsheet kan man se, at de omposterede beløbet til en mellemregningskonto i holdingselskabet. Der havde været en løbende mellemregning med driftsselskabet med forrentning af et tab. Af den første side fremgår, at der er bogført en gæld til A på 730.176 kr. Man har dertil yderligere overført 330.005 kr., idet beløbet var steget, fordi de forrentede mellemregningskontoen, og derfor var det ikke 270.000 kr. men 330.005 kr., der blev overført, og den samlede gæld udgjorde herefter i alt 1.060.181 kr.

Konto 9110 viser, at G3 ApS havde lånt penge af G1 A/S på et tidspunkt, hvor G1 A/S havde mange penge. G3 ApS havde afdraget noget af gælden og skyldte da 819.776 kr. til G1 A/S. Han bekræftede, at det var sådan, man gjorde i 2011.

Foreholdt sin erklæring af 23. november 2020, bilag 10, side 1, 2. afsnit, forklarede han, at der formodentligt havde foreligget et jævnligt ajourført bogholderi i G1 A/S, der blev ført af HH, som de anså for en god bogholder, og det var hans overbevisning, at HH var ansat frem til konkursen. HH var ajour med sine ting. Vidnet var overbevist om, at der måtte have foreligget et ajourført bogholderi for 2012, som kunne have dannet grundlag for deres udarbejdelse af regnskab.

Regnskabet for 2010 var revideret. De udtalte sig med høj grad af sikkerhed om, at de poster, der indgik i regnskabet, var korrekte. Hvis det ikke var tilfældet, ville de have taget forbehold. Forevist regnskabet for G1 A/S for 2011, side 13, bekræftede han, at der var et tilgodehavende hos G3 ApS på 819.776 kr.

Forevist årsrapport for 2011 for G3 ApS, side 14, forklarede han, at de tilknyttede virksomheder, som havde et tilgodehavende, var G1 A/S, og "anden gæld", var gæld til A på 1.060.000 kr. og 25.000 kr. til betaling af revision.

Forevist sin erklæring af 26. juni 2012, bilag 7, "Den uafhængige revisors erklæring til ledelsen i G3 ApS", forklarede han, at der var tale om et review, og et review indebærer en mindre grad af sikkerhed end en revision. Et review er en omhyggelig gennemgang af, om den skattemæssige opgørelse er korrekt, men de kan ikke give en revisionspåtegning.

Renteberegningen af en mellemregningskonto bliver foretaget ved hjælp af et regneark, månedsvis ved udgangen af måneden. Det er accepteret, at revisorer bruger et gennemsnit af mellemregningskontoen pr. måned. De har set mellemregningen i bogholderiet, inden de skrev renterne ind. De kendte det fra det aflagte årsregnskab fra G1 A/S. Når han førte As tilgodehavende op i holdingselskabet, var der tale om en efterpostering. De gennemgik først selskabet G3 ApS, når regnskabet for G1 A/S var færdigt. Gælden anført på side 3 i opgørelsen af G3 ApS´ skattepligtige indkomst for 2011, jf. bilag 7, er den reviderede gæld til A og betalingen til revisor.

Teknisk set havde A indbetalt 270.000 kr. til G1 A/S i 2011. Det var i det selskab, pengetransaktionerne havde fundet sted. Men han valgte at løfte det op i holdingselskabet. Maskeret udlodning foreligger, når man har fået goder i selskabet, som man ikke er blevet beskattet af.

Foreholdt, at der ikke forelå nogen lånedokumenter, forklarede han, at han opfattede dette som værende en mellemregningskonto, og derfor mente de ikke, at de skulle gøre yderligere. Der var ikke et krav om, at der tillige skulle foreligge et lånedokument. Det forhold, at man skrev, at A havde et tilgodehavende, var sikkerhed for, at det var revideret.

Han havde ikke nogen viden om, hvad kurator havde undersøgt.

Kurator skrev, at der var et bogholderi og noget regnskabsmateriale.

[Advokat Michael Amstrup oplyste, at A i retten havde gennemgået posteringerne for 2012 og 2013 og identificeret flere af posterne som udlæg eller selskabets driftsudgifter.]

Vidnet forklarede vedrørende 2012 og 2013, at det som udgangspunkt var transaktioner, der var sket på selskabets konto og behandlet i bogholderiet, og han mente, at SKAT burde have set bogholderiet for at kunne se, hvordan det hang sammen. Enhver transaktion afspejles i bogholderiet. Via bogholderiet ville man kunne se et tal svarende til det tal, de så i 2011.  Han nævnte som eksempel, at Amadeus er et rejseprogram og klart en driftsudgift i G1 A/S.

Adspurgt af sagsøgtes advokat forklarede vidnet, at han ikke udarbejdede regnskaber for G1 A/S og G3 ApS i 2012 og 2013. De havde løbende været fulgt op, men han kunne ikke sige, hvornår de havde foretaget kasseeftersyn.

Forevist leadsheet for 2011 vedrørende G3 ApS, side 2, og forespurgt til posteringen ud for 24140 på -0,14, forklarede han, at det betød, at de havde omposteret mellemregningskontoen til holdingselskabet. Dvs. G1 A/S skyldte på det tidspunkt 0 kr. til A.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

4.        ANBRINGENDER

4.1 Tilbagebetaling af tilgodehavender

Den omstændighed, at selskabets revisor hvert år har omposteret sagsøgers tilgodehavende i driftsselskabet G1 A/S til at være et tilgodehavende i moderselskabet G9, ændrer ikke på, at når sagsøger får tilbagebetalt en del af sit tilgodehavende og dette trækkes på driftsselskabet driftskonti, så modposteres dette træk på moderselskabets mellemregningskonto med driftsselskabet. Endvidere bliver tilgodehavendet på sagsøgers mellemregningskonto med moderselskabet reduceret med samme beløb. Der henvises til revisors redegørelser, jf. bilag 8 og 10.

Der er intet smart skattemæssigt - og det er civilretligt helt sædvanligt, at en ejer af et selskab har et løbende tilgodehavende i hans selskab - og det er ikke sædvanligt, at der udarbejdes lånedokumenter mellem selskabet og dets ejer. Det er således helt sædvanligt, at der føres en mellemregning, som selskabets revisor kontrollerer og beregner skattemæssige renter af. I den foreliggende sag har der endda også været efterfølgende kontrol heraf, af den helt uafhængige kurator i selskabets konkursbo. Hævninger på mellemregningskontoen medfører således ikke beskatning som maskeret udbytte for sagsøger.

Sagsøgtes henvisning til juridisk vejledning, jf. svarskrift, side 5, og duplik, side 4, omhandler det forhold, at der foreligger ulovlige aktionærlån, jf. LL § 16 E, men da det fremgår af Skatteankenævnets afgørelse, jf. bilag 1, side 8, fjerde afsnit, kan det lægges til grund, at der ikke er tale om et lån omfattet af LL § 16 E, hvorfor den praksis der er beskrevet i juridisk vejledning, ikke finder anvendelse på den foreliggende sag.

Sagsøgte gør i svarskriftet, side 5, gældende, at sagsøger ikke har godtgjort, at de beløb som sagsøger har hævet i selskabet i 2012 og 2013 "udgør tilbagebetaling af udlån", og at sagsøger ikke har "godtgjort, at han havde et tilgodehavende i G1 A/S i 2012 og 2013", hvorfor det hele skal anses som maskeret udlodning, jf. Ligningslovens § 16 A, som beskattes hos sagsøger med hhv. 560.967 kr. i 2012 og 88.638 kr. i 2013.

Dette anbringende bestrides.

Sagsøger gør gældende, at sagsøger alene har hævet penge på sin mellemregning/tilgodehavendet i selskabet, som ultimo 31. december 2011 ifølge det revisionspåtegnede regnskab udgjorde 1.035.155 kr., hvilket således ikke er skattepligtigt for ham som maskeret udbytte, men skal behandles skattemæssigt som det det er - tilbagebetaling af gæld.

Da selskaberne blev erklæret konkurs i april 2013 - med advokat PB, advokatfirmaet R1 som kurator - foreligger der ikke reviderede regnskaber for 2012 og 2013, hvorfor sagsøger ikke direkte kan dokumentere, at hans tilgodehavende i selskaberne voksede yderligere, idet han i hans forsøg på at redde selskaberne fra konkurs så sig nødsaget til i 2012 og i 2013, at afholde en lang række udgifter på selskabets vegne. Når der var likviditet til det, fik sagsøger løbende nedbragt sit tilgodehavende, som i selskabets bogføring/kontoudskrifter blev posteret som betaling af diverse udgifter for sagsøger og hans ægtefælle.

Såvel selskabets bogføring, samtlige kontoudskrifter - både for sagsøger, hans ægtefælle og for selskaberne - blev udleveret til og omhyggeligt gennemgået af advokat PBs medarbejdere, hvilket kurator er forpligtet til efter konkursloven. Der henvises til bilag 3, som er kurators bo-og udlodningsregnskab - særligt side 6, hvoraf det fremgår, at "Der er ved gennemgang af det i boet beroende regnskabs- og bogføringsmateriale ikke er konstateret dispositioner, der har kunnet fordres omstødt..."

Sagsøger gør gældende, at da det er en af kurators væsentligste opgaver at kontrollere selskabets ejers/ledelses samhandel/dispositioner med selskabet i årene forud for konkursen, således at der ikke sker forrykkelse af kreditorernes stilling, og at ejeren opnår uberettigede fordele på kreditorernes bekostning, så indebærer kurators konstatering af, at der IKKE er dispositioner der kan omstødes et sikkert bevis for, at der heller ikke er er sket uberettigede hævninger i selskabet, som skal anses for maskeret udlodning for sagsøger.

Kurator har således ved sin gennemgang og kontrol af samtlige posteringer i selskabets bogføring kunne konstatere, at sagsøger udover at tilføre selskabet likviditet, alene har hævet af sit tilgodehavende i selskabet, og endda på en sådan måde, at det ikke er sket på en utilbørlig måde til skade for kreditorerne.

Sagsøgers ubestridte tilgodehavende på 1.060.181 kr. pr 31. december 2011 har endvidere været så stort, at de af sagsøgte hævdede maskerede udlodninger på hhv. 560.967 kr. i 2012 og 88.638 kr. i 2013 fuldt ud kan rummes i sagsøgers tilgodehavende, hvorfor der - selv om sagsøger alene kan sandsynliggøre, at han fortsatte med at afholde betydelige udgifter for selskabet indtil konkursen - fortsat ikke er grundlag for at beskatte sagsøger med maskeret udlodning af de anførte beløb.

Sagsøger gør gældende, at det kan lægges til grund, at hans mellemregning/tilgodehavendet er opstået som følge af hans personlige afholdelse af diverse udgifter på vegne driftsselskabet G1 A/S. Moderselskabet G9 har udelukkende fungeret som et holdingselskab og har ikke haft driftsudgifter, som sagsøger har betalt. Koncernen er ifølge selskabsskattelovens § 31 tvunget sambeskattet, således at moderselskabet bl.a. skal betale og hæfter for datterselskabets skatter og afgifter. Derfor vil der altid opstå mellemregninger i koncernforhold som ikke har skattemæssige konsekvenser.

         4.2                        Skønsmæssig forhøjelse på 300.000 kr.

…

Til støtte for de subsidiære påstande gøres det gældende, at skønsudøvelsen er fejlbehæftet og derfor skal hjemvise til fornyet prøvelse hos Skattestyrelsen.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

4.           ANBRINGENDER

4.1        Maskeret udbytte i 2012 og 2013

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgeren skal beskattes af maskeret udbytte fra G1 A/S på 560.967 kr. i 2012 og på 88.638 kr. i 2013, jf. ligningslovens § 16 A.

Ansættelsesændringen i indkomståret 2012 er sket efter den udvidede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, da den ordinære frist i § 26, stk. 1, er overskredet i sagen. Sagsøgeren har ikke bestridt, at ændringen kan ske med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. l, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til selskabets ejere, jf. stk. 2, nr. l.

Hvis der i et selskab udeholdes omsætning eller udbetales midler uden nogen nærmere driftsmæssig begrundelse, er det - i hvert fald i eneejerselskaber - op til ejeren at bevise, at denne ikke har modtaget midlerne, eller at de ikke er udbetalt til andre i dennes interesse, jf. f.eks. UfR 2008.857/2 H.

4.1.1   Det er ikke godtgjort, at hævningerne er driftsrelaterede

Ved gennemgang af G1 A/S’ kontoudskrifter har SKAT konstateret hævninger af privat karakter fra selskabets konti for i alt 560.967 kr. i 2012 og 88.638 kr. i 2013, jf. bilag A.

Bilag A er en opgørelse udarbejdet af SKAT, hvor samtlige hævninger af privat karakter er oplistet for hver af G1 A/S’ konti i 2012 og 2013. De underliggende kontoudtog er fremlagt under sagen som bilag CG. De private hævninger er markeret med gul på kontoudtogene i bilag C-G.

Af oversigten i bilag A fremgår også de indsætninger på kontiene, som sagsøgeren har foretaget i de to indkomstår.

Det bemærkes, at et lån fra et selskab til en hovedaktionær fra og med den 14. august 2012 betragtes som en hævning uden tilbagebetalingspligt, jf. ligningslovens § 16 E og Den juridiske vejledning 2020-1, pkt. C.B.3.5.3.3. SKAT har derfor ved opgørelsen af de skattepligtige hævninger skelnet mellem perioden før og efter den 14. august 2012, sådan at indsætninger foretaget før denne dato betragtes som afdrag på gæld og er fratrukket hævningerne (dvs. nettohævningerne beskattes), mens indsætninger foretaget efter denne dato ikke har betydning for opgørelsen (dvs. bruttohævningerne beskattes).

Under den administrative sag var den beløbsmæssige opgørelse af de private hævninger ikke bestridt.

Opgørelsen over de private hævninger bestrides som noget nyt under sagen for domstolene. Det forhold, at sagsøgeren nu måtte være uenig i SKATs opgørelse af hævningerne, ændrer ikke på - selskabets konkurs eller ej - at det fortsat er sagsøger, der er nærmest til at dokumentere, at hævningerne skulle vedrøre selskabets erhvervsmæssige aktiviteter.

Sagsøgeren blev præsenteret for bilag A allerede under den administrative sag, jf. SKATs forslag til afgørelse af 4. november 2016 og SKATs afgørelse af 26. januar 2017 (bilag 2). Det er derfor ikke korrekt, når sagsøgeren (bl.a. i stævningen, side 4) anfører, ikke tidligere at have modtaget en specifikation over hævningerne fra selskabets konti. Sagsøgeren har haft lejlighed til - allerede ved sagens behandling ved SKAT - at vise, at der skulle være tale om selskabsrelaterede udgifter. Sagsøgeren har dog ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at hævningerne er foretaget i selskabets interesse. Der er hverken fremlagt bogføringsbilag, fakturaer eller anden objektiv dokumentation.

Sagsøgeren har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at betalingerne og hævningerne fra selskabets bankkonti ikke skete til ham eller i hans interesse.

Sagsøgeren har som dokumentation for, at hævningerne er driftsrelaterede henvist til en række kontoudskrifter i bilag 11-12 og 15-16.

Bilag 14 udgør ikke andet og mere end sagsøgerens kommentarer til hævningerne foretaget fra selskabets konti, og godtgør således ikke; "at en meget væsentlig andel af de udgifter, der fremgår af bilag A, reelt udgør erhvervsmæssige og fradragsberettigede udgifter", som anført af sagsøgeren i processkrift 1, side 2, 3. afsnit. Tværtimod fremstår en stor del af betalingerne netop som betalinger af privat karakter alene henset til posteringsteksten, herunder f.eks. Overførsel AN, Overførsel VB, Overførsel budget, G6, TDC, 3, Spotify, Viaplay, Tivoli, Apple, iTunes mv. Derudover tyder posteringsteksten for de øvrige transaktioner omvendt ikke i sig selv på, at der skulle være tale om selskabsrelaterede betalinger, idet der f.eks. ikke er angivet fakturanummer eller lignende i posteringsteksterne.

Sagsøgeren har herudover i bilag 14 flere steder anført hævninger som "private", eksempelvis på side 3, hvor sagsøgeren som kommentar til hævningerne fra selskabets driftskonto, har anført bemærkningen "VB hævet privat 181.416". Bemærkningen må forstås således, at A (VB) anerkender at have foretaget private hævninger for et beløb på kr. 181.416. Tilsvarende bemærkninger findes på flere af de øvrige sider på bilaget.

På baggrund af sagsøgerens bemærkninger om private udgifter i bilag 14 samt sagsøgerens opgørelse af "fradragsberettigede udgifter", jf. processkrift 1, side 2, nederst, er det skatteministeriets forståelse, at sagsøgeren anerkender, at hævningerne opgjort i bilag A i et vist omfang udgør private hævninger.

De øvrige bilag (bilag 11, 12, 15 og 16) udgør udskrifter fra sagsøgerens private konti og sagsøgerens egne bemærkninger til posteringer herpå. Disse bilag godtgør ikke, at hævningerne på selskabets konto er driftsrelaterede udgifter og har efter ministeriets opfattelse ingen betydning for sagen.

SKAT har udarbejdet opgørelsen over hævninger af privat karakter fra selskabets konti (bilag A) selvsagt på baggrund af en gennemgang af kontoudskrifter fra selskabets konti (fremlagt som bilag C-G). Udskrifter af sagsøgerens private kontoudtog er ikke nødvendige i skattemyndighedernes opgørelse heraf. Sagsøgeren har imidlertid selv haft lejlighed til at tilbagevise SKATs opgørelse af hævningerne af privat karakter allerede ved modtagelse af SKATs forslag til afgørelse af 4. november 2016, hvor bilag A var vedlagt. Sagsøgeren havde allerede dengang lejlighed til at rekvirere sine private kontoudskrifter, i fald sagsøgeren måtte mene, at disse var relevante.

Sagsøgeren har endvidere anført, at kurators bo- og udlodningsregnskab (bilag 3) skulle være bevis for, at der ikke er foretaget private hævninger i selskabet. Kurators vurdering af, om der i konkursretlig forstand er foretaget omstødelige dispositioner, er ikke afgørende for hævningernes skatteretlige kvalifikation. Bo- og udlodningsregnskabet er derfor uden betydning for sagen.

4.1.2   Det er ikke godtgjort, at hævningerne udgør tilbagebetaling af lån

Skatteministeriet gør gældende, at det ikke er godtgjort, at hævningerne udgør tilbagebetaling af lån.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at han havde et tilgodehavende i G1 A/S i 2012 og 2013, som på hævningstidspunktet kunne dække sagsøgerens private hævning.

Det fremgår af G1 A/S’ årsrapport for 2011 (bilag 5) og leadsheet (bilag 8, side 7), at sagsøgeren ikke havde noget tilgodehavende i selskabet pr. 31. december 2011.

Der er ikke fremlagt regnskabsmateriale vedrørende 2012 og 2013, ligesom der ikke er fremlagt lånedokumenter eller anden form for objektiv dokumentation, der kan understøtte, at sagsøgeren havde et tilgodehavende i G1 A/S i 2012 og 2013. Sagsøgeren har derfor ikke godtgjort, at han havde et tilgodehavende i G1 A/S i 2012 og 2013, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2H og SKM2004.84.ØLR.

Sagsøgeren har henvist til det fremlagte kontoudtog i bilag 15 (identisk med bilag 11 og 12), som dokumentation for, at sagsøgeren løbende har ydet selskabet lån i 2012 og 2013. Ministeriet bestrider, at bilaget godtgør, at sagsøgeren har foretaget selskabsrelaterede betalinger, eller at betalingerne skulle udgøre lån til selskabet.

Det bemærkes i den forbindelse, at SKAT allerede har modregnet indbetalinger på selskabets konti fra sagsøgeren forud for lovændringen den 14. august 2012, jf. bilag A. Efter lovændringen er sagsøgerens private hævninger i selskabet skattepligtige, jf. ligningslovens § 16 E, uanset om sagsøgeren efterfølgende foretager indbetalinger til selskabet.

SKAT har for hver eneste af sagsøgerens hævninger vurderet, om han på hævningstidspunktet havde et tilgodehavende, som kunne dække hævningen, eller om hævningen indebar, at selskabet fik et større tilgodehavende hos ham - hvilket konkret var tilfældet for samtlige hævninger foretaget efter den 14. august 2012.

Sagsøger har ikke ved fremlæggelse af årsrapporten for holdingselskabet,

G3 ApS, for 2011 (bilag 7) og redegørelserne fra revisor (bilag 8 og 10), godtgjort, at han har ydet lån til G1 A/S, og at der pr. 31. december 2011 bestod et låneforhold i et omfang, der berettigede til hævninger af privat karakter for kr. 560.967,- i 2012 og kr. 88.638,- i 2013.

Det afgørende er ikke, som anført af sagsøgeren, at der er foretaget en ompostering af et tilgodehavende i G1 A/S til G3 ApS. Det er derimod relevant, om sagsøgeren havde et tilgodehavende i G1 A/S i 2012 og 2013, hvilket ikke er godtgjort.

Ifølge årsrapporten i bilag 7 og leadsheet i bilag 8, side 3, havde sagsøgeren pr. 31. december 2011 et tilgodehavende i andet selskab - holdingselskabet - på 1.060.181 kr. Dette er uden betydning for sagen, da der er tale om en anden og separat juridisk enhed, jf. herom også Den juridiske vejledning, pkt. C.B.3.5.3.3, hvoraf fremgår:

"Hvis hovedaktionæren ikke har et tilgodehavende hos selskabet, men i stedet ønsker, at hans private hævninger i selskabet skal afregnes via selskabets mellemregning med et andet selskab, hvor hovedaktionæren har et tilgodehavende, er hovedaktionærens hævninger i selskabet, som han ikke har et tilgodehavende hos, omfattet af ligningslovens § 16 E. Hvis et driftsselskab lægger ud for en hovedaktionærs private udgifter, er hævningerne således omfattet af ligningslovens § 16 E uanset om hævningerne umiddelbart efter driftsselskabets betaling afregnes via mellemregning med et holdingselskab, hvor hovedaktionæren har et tilstrækkeligt stort tilgodehavende."

Sagsøger anfører (replikken, side 5), at det ovenfor citerede afsnit i Den juridiske vejledning først blev indarbejdet efter 2013, og at det derfor ikke skal inddrages i skærpende retning.

Dette bestrides. Afsnittet blev indarbejdet i Den juridiske vejledning i forlængelse af SKATs styresignal om aktionærlån af 3. december 2013  (SKM2014.825.SKAT), hvor det ovenfor citerede afsnit også fremgår. Afsnittet, hvoraf det fremgår, at en hovedaktionærs private hævninger i et driftsselskab er omfattet af ligningslovens § 16 E, uanset om hævningerne umiddelbart efter afregnes via en mellemregning med et holdingselskab, hvor hovedaktionæren har et tilgodehavende, er ikke udtryk for en ny retsregel. SKATs praksisbeskrivelse i styresignalet er derfor ikke udtryk for en praksisændring, men en beskrivelse af allerede gældende ret, jf. også SKM2018.23.LSR og SKM2018.87.LSR.

Driftsselskabet og holdingselskabet udgør to separate juridiske enheder, og derfor påvirker et eventuelt tilgodehavende i holdingselskabet naturligvis ikke beskatningen af private hævninger i driftsselskabet. Dette var også tilfældet i 2012 og 2013.

4.2        Skønsmæssig forhøjelse i 2013

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Sagsøgers advokat har under hovedforhandlingen tillige gjort gældende, at SKAT´s sagsbehandling var mangelfuld, idet SKAT ikke havde indhentet selskabernes bogføringsmateriale for 2012 og 2013, selv om sagsbehandleren JH havde lovet det. Sagsøgtes advokat har henvist til, at dette synspunkt først er fremsat under hovedforhandlingen. Sagsøgtes advokat har i den forbindelse oplyst, at sagsøgte ville kunne fremlægge dokumentation for, at sagsbehandleren JH havde forsøgt at indhente selskabernes bogføringsmateriale for 2012 og 2013.

Rettens begrundelse og resultat

Skatteministeriet har med processkrift B af 9. november 2021 anerkendt, at

As personlige indkomst for 2013 nedsættes med 300.000 kr. A har derefter frafaldet sin påstand vedrørende denne del af sagen.

Skatteministeriet har for så vidt angår den mere subsidiære påstand meddelt, at Skatteministeriet er enig heri, og at det er i overensstemmelse med Skatteankenævnets afgørelse.

Det lægges til grund, at den som bilag A fremlagte oversigt over private hævninger fra G1 A/S i 2012 og 2013, der er udarbejdet af SKAT, indgik i begrundelsen for såvel SKAT´s afgørelse af 26. januar 2017 som Skatteankenævnets afgørelse af 28. januar 2020. Det er af sagsøger ikke bestridt, at der under den administrative behandling af sagen ikke blev fremført indsigelser til de konkrete posteringer, der er opført på dette bilag.

Retten lægger vægt på, at der først er fremsat indsigelser til de konkrete posteringer under retssagen. Retten lægger endvidere vægt på, at der ikke er fremlagt skriftlig dokumentation i form af bogføringsbilag, fakturaer eller anden objektiv dokumentation, der har godtgjort, at nogle af hævningerne skulle have vedrørt selskabets drift, og der foreligger således i det væsentlige alene As forklaring herom. Retten finder, at hans forklaring herom er præget af usikkerhed. Efter en samlet vurdering findes det ikke godtgjort, at de hævninger, som indgår i bilag A, vedrørte selskabets drift.

Det forhold, at det efter det oplyste på grund af den tid, der er gået, ikke har været muligt for A at fremskaffe skriftlig dokumentation for, at hævningerne skulle være relateret til selskabets drift, findes ikke at kunne føre til et andet resultat.

Ligeledes kan det i forhold til bedømmelsen af hævningernes skatteretlige betydning ikke føre til et andet resultat, at kurator i konkursboet ikke har vurderet, at der i konkursretlig forstand var foretaget omstødelige dispositioner.

Retten lægger til grund, at A ifølge årsrapporten for G3 ApS for indkomståret 2011 havde et tilgodehavende i G3 ApS på 1.060.000 kr. Ifølge årsrapporten for G1 A/S for indkomståret 2011 havde han derimod ikke ved udgangen af 2011 noget tilgodehavende i G1 A/S. Retten lægger vægt på, at de to selskaber er to selvstændige juridiske enheder, og retten finder det ikke ved fremlæggelsen af årsrapporten for G3 ApS for 2011 godtgjort, at A i 2011 havde et tilgodehavende i G1 A/S.

Der er ikke fremlagt regnskabsmateriale for 2012 og 2013 for G1 A/S, og A har heller ikke fremlagt anden dokumentation, der understøtter, at han i 2012 og 2013 havde et tilgodehavende i G1 A/S.

Retten finder det ikke ved det fremlagte kontoudtog vedrørende sagsøgers private konto for 2012 og 2013 påført hans bemærkninger sammenholdt med hans forklaring godtgjort, at der var tale om betaling af udgifter vedrørende selskabet eller lån til selskabet.

Retten finder på denne baggrund ikke grundlag for at ændre skattemyndighedernes afgørelse om, at A i 2012 og 2013 hævede henholdsvis 560.967 kr. og 88.638 kr. i selskabet G1 A/S uden driftsmæssig begrundelse, og at beløbene derfor skal beskattes som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16A.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgers principale og subsidiære påstande:

Skatteministeriet frifindes.

Sagsøgers mere subsidiære påstand:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at forhøjelserne af sagsøgers indkomst med 560.967 kr. i 2012 og 88.638 kr. i 2013 skal anses som aktieindkomst.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.