Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Investeringsfonden er et kollektivt investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabet ("Managementselskabet") er kapitalforvalter for en række investeringsenheder, der er investeringsfonde organiseret som kommanditselskaber.

[…]

Det påtænkes nu at etablere en ny investeringsenhed (Investeringsfonden), og sammen med Managementselskabet "Investeringsenheden"), hvor investorerne forventes at være både danske og udenlandske. Der stiles for Fonden mod en fondsstørrelse på ca. […].

Investeringsfonden forventer, at [flere end 8] investorer vil investere i Fonden, herunder […]

Investeringsfonden kommer til primært at have fokus på […]lande og forventes at foretage investeringer inden for tre hovedområder; direkte unoterede minoritetsinvesteringer (egenkapital), udlån og noterede virksomhedsobligationer (kreditobligationer).

Aktiviteten ligner således på fordringssiden en aktivitet, der typisk ses i en investeringsforening.

Investeringsfonden kan maksimalt investere op til […] af den samlede kapital i børsnoterede kreditobligationer, jf. K/S-Aftalen.

[…]

Det forventes, at Investeringsfondens investeringer kommer til at fordele sig inden for følgende spænd, men dette kan variere:

• […]% i udlån
• […] i egenkapital
• […] i børsnoterede kreditobligationer

Antal af investeringer afhænger af de specifikke investeringsmuligheder, men en fuldt udviklet portefølje (ekskl. eventuelle kreditobligationer) kunne se ud som følger:

• […] investeringer i udlån
• […] investeringer i egenkapital

Udlånsinvesteringer vil typisk have en løbetid på […] eller længere.

Egenkapitalinvesteringer har ikke en forudbestemt forfaldsdato, men har typisk en ejerskabsperiode på […]

Såfremt der foretages investeringer i børsnoterede kreditobligationer, vil ejerperioden typisk være forholdsvis kort. […] Det er muligt, at der de facto ikke sker investering i kreditobligationer, men der er reserveret mulighed herfor i fonds-dokumentationen.

I det følgende betegnes fælles for de nævnte gældsinstrumenter (udlån og kreditobligationer m.v.) "Fordringer".

Investeringsenheden påtænker, at investeringer i fordringer foretages via en fælles investeringsforeningslignende enhed, der forventes skatteretligt struktureret som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

Det påtænktes at bruge den pågældende investeringsfond fordi:

[…]

Strukturen for Fonden forventes at blive som følger:

[…]

Investeringsfonden har en forudbestemt levetid på […] år fra final closing med mulighed for forlængelse med […] gange 1 år.

Investeringsfonden

Udkast til vedtægter for Investeringsfonden ("Investeringsfondens Vedtægter") og K/S-Aftalen er vedlagt denne anmodning.

Generelt

Investeringsfonden er organiseret som et dansk kommanditselskab undergivet dansk ret. Kommanditselskabet vælges for at opnå skattemæssig transparens, så der ikke opstår økonomisk dobbeltbeskatning af investorerne.

Investeringsfonden vil ikke have ansatte og vil ikke have retlig eller faktisk rådighed over forretningslokaler i Danmark. Investeringsfonden vil ikke have selvstændige beslutningsorganer, og ledelsesansvaret vil ligge hos komplementaren.

Investeringsfonden har en generalforsamling, og hver investor har stemmerettigheder svarende til deres forholdsmæssige kapitaltilsagn til Investeringsfonden, jf. pkt. 7 i Investeringsfondens Vedtægter. Generalforsamlingen har bl.a. adgang til at opsige, udskifte eller begrænse Managementselskabets funktion, hvis mindst 75% af de på generalforsamlingen repræsenterede stemmer tiltræder dette.

Investeringsfonden vil også have en investeringskomité og et investment advisory board bestående af [] eksterne medlemmer med de relevante kompetencer. Investeringer indstilles til investeringskomitéen, før de præsenteres til komplementaren.

Investeringsfonden forventes at foretage investeringer i minoritetsaktier. Investeringsenheden investerer, jf. nedenfor, i lån.

[…]

Herudover fordeles afkastet for nogle af klasserne efter en såkaldt vandfaldsmodel. Når investorerne har fået tilbagebetalt al investeret kapital og alle fees og omkostninger og derudover har oppebåret en forrentning af deres kapital på []%, oppebærer Investeringsenheden-investorer såkaldt carried interest (succeshonorar). På modtagersiden er dette i Danmark reguleret af ligningslovens § 16 I, der sikrer beskatning på lønniveau. En sådan vandfaldsmekanisme er alment anvendt af kapitalfonde i Danmark og globalt.

Managementselskabet kan selskabsretligt og regulatorisk beslutte at indløse andele i Investeringsfonden.

Ejerandele i Investeringsfonden er omsættelige. Under hensyntagen til AML (hvidvask), MDR regler m.v. skal komplementaren godkende køber.

[…]

Komplementaren

Komplementaren vil være en erhvervsdrivende fond eller et ApS. Komplementaren er tillagt økonomiske og forvaltningsmæssige beføjelser. Således vil komplementaren blandt andet endeligt tage beslutning om køb og salg af investeringer i Investeringsfonden.

Komplementaren vil blive ledet af en bestyrelse. Bestyrelsen kommer til at bestå af [] medlemmer. Bestyrelsesmedlemmer vil være partnere i Managementselskabet og bestyrelsesformanden vil være et eksternt bestyrelsesmedlem. Beslutninger om investering og salg træffes ved flertalsbeslutninger.

Der er ikke medarbejdere eller en direktør ansat i Komplementaren.

Komplementaren oppebærer et årligt fee i en størrelsesordenen […], som anvendes til bestyrelseshonorarer, revision m.v.

Investeringsenheden

Udkast til vedtægter for Investeringsenheden ("Vedtægterne") er vedlagt denne anmodning.

Generelt

Investeringsenheden vil være et selskab, en såkaldt AIF-SIKAV efter afsnit VIII i lov om forvaltere af alternative investeringsforeninger. Investeringsenheden har drøftet brugen af en AIF-SIKAV i den specifikke fondsstruktur med Finanstilsynet og har fået bekræftet, at brugen af en AIF-SIKAV kan rummes inden for Investeringsenheden’ godkendelse som forvalter hos Finanstilsynet. En AIF-SIKAV er bevisudstedende.

Det påtænkes, at den daglige ledelse af Investeringsenheden varetages af Managementselskabet som forvalter efter lov om forvaltere af alternative investeringsforeninger og i overensstemmelse med en porteføljeforvaltningsaftale. Investeringsenheden kommer således ikke til at have medarbejdere.

Investeringsenheden kommer til at have en selvstændig bestyrelse i overensstemmelse med § 134, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsforeninger. Bestyrelsen kommer til at bestå af [] medlemmer. Bestyrelsesmedlemmer kan være medarbejdere i Managementselskabet samt en eller flere eksterne bestyrelsesmedlemmer med de relevante kompetencer. Bestyrelsens skal bl.a. sørge for, at Investeringsenhedens virksomhed udøves forsvarligt i overensstemmelse med lovgivningen og Vedtægterne. Bestyrelsen har delegeret kompetencen om at træffe investeringsbeslutninger til Managementselskabet, som er forvalter godkendt af Finanstilsynet.

Investeringsenhedens højeste myndighed er generalforsamlingen. Alle investorer i Investeringsenheden kommer til at have stemmerettigheder i overensstemmelse med § 134, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsforeninger.

Det er således Managementselskabet som forvalter af investeringsenheden, som vurderer, om der skal foretages udlån og på hvilke vilkår m.v. som for andre investeringer, mens Investeringsenheden ikke har ansatte, men ejer de pågældende værdipapirer i form af pengefordringer omfattet af kursgevinstloven.

Som tidligere beskrevet forventes investeringer i Fordringer foretaget direkte af Investeringsenheden, hvoraf investeringer i juniorlån forventes at være mellem 4-5 og - hvis relevant - forventes antallet af investeringer i kreditobligationer at være begrænset.

Henset til de påtænkte investeringer i Fordringer ønskes Investeringsenheden skatteretligt behandlet som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19 af de årsager, som angivet ovenfor.

Antallet af investorer

Investeringsenheden forventes at have Investeringsfonden som eneste direkte investor.

I forhold til Investeringsfondens ejerskab (eller en anden transparent investeringsenhed blandt investorerne) gælder der et almindeligt skattemæssigt princip om, at når man efter dansk ret skal fastslå antallet af investorer, ser man på antallet af de bagvedliggende investorer, der måtte investere via en skattetransparent enhed, jf. nedenfor.

Investeringsfonden forventes at have mange forskellige investorer, herunder […]. Det kan derfor lægges til grund, at Investeringsenheden kommer til at have mindst 8 eksterne investorer indirekte via Investeringsfonden.

[…]

Managementselskabet

Det påtænkes at lade Investeringsfonden og Investeringsenheden indgå separate porteføljeforvaltningsaftaler med Managementselskabet. Essensen af aftalen vil være rådgivning og forvaltning af investeringer.

Aftalen med Investeringsfonden vil være ikke-diskretionær, dvs. porteføljeforvalteren, Managementselskabet, kan ikke træffe beslutninger i relation til investering og salg af selskaber. Aftalen med Investeringsenheden vil derimod være diskretionær.

Porteføljeforvaltningsaftalerne med Managementselskabet vil kunne opsiges af investorerne, hvis dette vedtages på de respektive generalforsamlinger efter nærmere retningslinjer.

Managementselskabet modtager et årligt honorar for porteføljeforvaltningen i form af et management fee/administrationsomkostninger fra Investeringsfonden/Investeringsenheden for at varetage investorernes interesser ved køb, udvikling og salg af de enkelte investeringer.

[…]

I overensstemmelse med investorkrav vil Managementselskabets partnere og medarbejdere i Managementselskabet være medinvestorer.

Investorerne

Investorerne i Investeringsfonden vil typisk være […]

Særlige forudsætninger

Ved besvarelsen af spørgsmålene bedes det lagt til grund, at Investeringsfonden ikke bliver omfattet af selskabsskattelovens § 2 C, og således ikke skal beskattes efter reglerne for selskaber, idet mere end 50% af de direkte investorer er uafhængige professionelle investorer hjemmehørende i Danmark eller i et land, hvormed Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som ikke behandler Investeringsfonden som selvstændigt skattesubjekt.

Det bedes endvidere lagt til grund, at ordlyden som angivet i bilag til denne anmodning anvendes uden væsentlige ændringer i de endelige versioner.

Det bedes også lagt til grund, at Managementselskabet, Investeringsfonden eller Investeringsenheden ikke kontrollerer de underliggende porteføljeselskaber eller låntagere.

Supplerende er i mail af 24. juni 2021 bemærket, at: […]

• Uanset at investeringsforeningen lovgivningsmæssigt kan ligge med alle typer aktiver, skal den konkret for investorerne her kun ligge med fordringer og det er derfor kun det vi spørger til.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Repræsentanten har anmodet Skatterådet om at bekræfte, at Investeringsenheden anses for et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

I medfør af aktieavancebeskatningslovens § 19 forstås ved et investeringsselskab bl.a. et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. (et kollektivt investeringsselskab). Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere.

Investeringsenhedens virksomhed er investering i værdipapirer, nærmere bestemt pengefordringer omfattet af kursgevinstloven, ligesom investeringsenheden ikke har medarbejdere eller anden aktivitet.

Da andelene i Investeringsenheden ikke påtænkes at kunne tilbagekøbes af investorerne, fokuseres i det følgende alene på, om Investeringsenheden er et kollektivt investeringsselskab. For kollektive investeringsselskaber er det en betingelse, at selskabet ikke må have mere end 15% af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt placeret i andet end værdipapirer m.v.

Investeringsenheden anses derfor for et kollektivt investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., hvis følgende er opfyldt:

1. Mindst 15% af Investeringsenhedens regnskabsmæssige aktiver er placeret i værdipapirer m.v.
2. Investeringsenheden har mindst 8 investorer 

1. Mindst 15% af aktiver er placeret i værdipapirer m.v.

Investeringsenheden påtænker alene at investere i Fordringer. Den nærmere afgrænsning af, hvad der skatteretligt anses for et "værdipapir" i relation til investeringsselskaber, kan udledes af praksis og forarbejder vedrørende aktieavancebeskatningslovens § 19.

Af lovforslag nr. 98 af 24. februar 2005, som implementerede investeringsselskaber, fremgår det, at:

"[…]  ved værdipapirer forstås navnlig: Aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse." (vores understregning).

Denne fortolkning er gengivet i Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.D.1.1.10.2 om investeringsselskaber og i SKM2020.94.SR.

Herudover findes der en række afgørelser for investeringsselskaber, der understreger, at investeringer i fordringer (herunder ved direkte udlån) skattemæssigt anses for investering i værdipapirer.

Afgørelserne omhandler bl.a.:

• SKM2010.289.SR - Et gældsbrev måtte anses for et værdipapir i relation til et investeringsselskab, der foretog kollektiv investering med mindst 8 selskabsdeltagere.
• SKM 2018.323.SR - Et selskab, der ønskede at placere sine midler på en række låneplatforme med henblik på at opkøbe andele af forskellige lån, kunne anses for at være et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, forudsat at dets virksomhed ikke gik ud over at investere i værdipapirer. Fx ville et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, ikke være et investeringsselskab. Skatterådet fandt, at investeringsselskabets virksomhed ikke gik ud over at investere i aktiver. Det bemærkes, at selskabet ikke selv foretog udlån til debitor.
• SKM2018.461.SR - Et luxembourgsk selskab, der bl.a. investerede i fordringer, kunne anses for at være et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19
• SKM2019.155.SR - En struktureret fordring blev anset for at være en pengefordring, der kunne indgå i et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19.
• SKM2019.404.SR - Udlån til udenlandske selskaber kan rummes af et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19 forudsat at udlånsvirksomheden ikke anses for at udgøre anden virksomhed end investeringsvirksomhed. Skatterådet fandt, at det konkrete selskab kunne anses for et investeringsselskab, da dets aktivitet ansås for at være investeringsaktivitet. Der blev lagt vægt på, at det var forvaltningsselskabet - og ikke investeringsselskabet - som vurderede om der skulle foretages udlån og på hvilke vilkår, således at investeringsselskabet alene formelt besluttede, om udlånene skulle foretages på de aftalte vilkår.
• SKM2019.406.SR - Erhvervelse af fordringer med pant i fast ejendom kan rummes af et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19 forudsat at udlånsvirksomheden ikke anses for at udgøre anden virksomhed end investeringsvirksomhed. Skatterådet fandt, at det konkrete selskab ikke kunne anses for et investeringsselskab, da aktiviteten med udlån direkte fra et selskab, hvor ledelsen i selskabet selv vurderede debitor og under hvilke vilkår udlånene skulle foretages, gik ud over at investere i værdipapirer, og mindede derfor om den aktivitet, som et pengeinstitut eller realkreditinstitut foretager.

Det skal særligt fremhæves, at der er afgørelser for investeringsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens § 19 (bl.a. SKM.2018.323.SR, SKM2019.404.SR og SKM.2019.406.SR), der afgrænser, hvorvidt investering i direkte udlån skal anses for at udgøre investeringsaktivitet (som omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19) eller som anden virksomhed (som falder uden for aktieavancebeskatningslovens § 19).

I både SKM.2019.404.SR og SKM.2019.406.SR anfører Skatterådet følgende om denne afgrænsning med henvisning til lovforarbejder og praksis:

"Af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 19 fremgik bl.a. følgende:

"Selskabets virksomhed skal bestå i investering i værdipapirer m.v.

Ved investering forstås navnlig anskaffelse af værdipapirer, herunder erhvervelse af forkøbsrettigheder og køberettigheder, lån og udlån af værdipapirer, og optagelse af lån for at finansiere en anskaffelse.

Det anføres i forslaget til lovtekst, at et investeringsselskab omfatter: »Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v.« Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. (…) Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab. Det samme gælder realkreditinstitutter m.v. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset hele deres formue er anbragt i værdipapirer. For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det på den anden side uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej.

(…)

Som det fremgår af forarbejderne, anses et selskab mv., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv. for et investeringsselskab. Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab. Det samme gælder realkreditinstitutter mv., og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset at hele deres formue er anbragt i værdipapirer.

Det lægges, på baggrund af det oplyste, til grund ved besvarelsen, at det er spørger, som er forvaltningsselskab for det påtænkte selskab, og at det er spørger, som skal foretage det reelle arbejde i forbindelse med udlånene. Det vil sige, at det er spørger, som vurderer om der skal foretages udlån og på hvilke vilkår, således at det påtænkte investeringsselskab alene formelt beslutter, om udlånene skal foretages på de aftalte vilkår.

Det fremgår af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 19, at selskaber, der driver anden virksomhed end investeringsvirksomhed, ikke anses for at være et investeringsselskab.

Skattestyrelsen finder, at det påtænkte investeringsselskab ikke vil have anden virksomhed, og derfor er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og at det påtænkte selskab derfor kan anse for et investeringsselskab." (vores understregning)

Fælles for SKM 2018.323.SR, SKM.2019.404.SR og SKM.2019.406.SR fandtes det afgørende ved afgrænsningen af, om et investeringsselskabs investering i direkte udlån ansås for investeringsvirksomhed eller ej, om investeringsselskabet ved egen ledelse selv vurderede debitor og forhandlede lånevilkårene, eller om denne opgave blev varetaget af en forvalter, således at investeringsselskabet fik henvist investeringsmuligheder fra forvalteren (investeringsaktivitet).

Tilsvarende er Investeringsenheden en passiv enhed uden aktivitet, der får forelagt investeringer af forvalteren (Managementselskabet), hvorfor Investeringsenheden bør anses for at drive investeringsvirksomhed i Fordringer som forstået efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, 4. pkt.

Det bemærkes, at da Investeringsenheden alene investerer i Fordringer, er det ikke relevant at overveje, om konsolideringsreglerne efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, finder anvendelse.

På baggrund af ovenstående anses betingelsen om, at mindst 85% af Investeringsenhedens aktiver er placeret i værdipapirer at være opfyldt.

2. Mindst 8 investorer

Som tidligere nævnt gælder der et almindeligt skattemæssigt princip om, at når man efter dansk ret skal fastslå, en ejerandel, en ejerskabsprocent eller et antal af investorer, ser man igennem til de bagvedliggende investorer, der måtte investere via en skattetransparent enhed, jf. ovenfor.

Investeringsenheden forventes at have mange forskellige investorer, herunder op til  investorer. Det kan derfor lægges til grund, at Investeringsenheden kommer til at have mindst 8 investorer indirekte via en transparent enhed.

Konklusion

På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at Investeringsenheden er et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19. Spørgsmålet bør i så fald besvares med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Det ønskes bekræftet, at Investeringsfonden er et kollektivt investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

Begrundelse

Det er spørgsmålet, om investeringsselskabet skal anses for et investeringsselskab efter selskabsskattelovens § 1, stk. 3, nr. 19, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

I det foreliggende tilfælde er der tale om en kollektiv investeringsfond med mindst 8 deltagere, og hvor der ikke er indløsningsret på beviserne. Et investeringsselskab uden indløsningsret omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v., jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

Ved værdipapirer forstås navnlig aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse. Et selskab er dog ikke et investeringsselskab, hvis det har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Fx er et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, ikke et investeringsselskab.

Det fremgår af praksis vedrørende udlån i investeringsselskaber, herunder SKM2019.404.SR, at selskaber, der investerer i lån kan anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, såfremt selskabet ikke selv vurderer, om der skal foretages udlån eller vurderer vilkårene herfor, men alene formelt beslutter, om udlån skal foretages på de aftalte vilkår.

I SKM2018.323.SR kunne et selskab, der placerede sin kapital på en række låneplatforme med henblik på at opkøbe andele af forskellige lån, og i øvrigt ikke ydede nogen form for lån eller goder til deltagerne i selskabet, anses for et investeringsselskab.

Derimod kunne Skatterådet i SKM2019.406.SR ikke bekræfte, at et påtænkt selskab kunne anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, da selskabets påtænkte aktivitet med udlån direkte fra selskabet, hvor ansatte eller andre i selskabet selv vurderede debitor samt fastlagde lånevilkår, gik ud over at investere i værdipapirer, således at der var tale om "anden virksomhed".

Da investeringsselskabet i den foreliggende sag er administreret af et managementselskab, der er en professionel administrator, som foretager kreditvurdering af debitor og fastsætter lånevilkår, er det Skattestyrelsens opfattelse, at de pågældende udlån må anses for sådanne pengefordringer, der udgør værdipapirer, der kan ligge i et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

Skattestyrelsen indstiller således, at spørgsmålet besvares bekræftende, således at det tiltrædes, at investeringsenheden anses for et investeringsselskab, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og aktieavancebeskatningslovens § 19.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Stk. 1. Ved et investeringsselskab forstås:

[...]

Nr. 2. Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

[…]

Praksis

SKM2020.361.SR

Af begrundelsen fremgår bl.a. følgende:

[…]

"Det bemærkes, at et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, der er skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, forudsætningsvist er omfattet af selskabsskattelovens § 1, idet bestemmelserne om skattesubjektivitet skal ses i sammenhæng. I det foreliggende tilfælde er der tale om et aktieselskab, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1. Ligningslovens § 3 finder følgelig også anvendelse, når der er tale om investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

I det foreliggende tilfælde er der tale om en kollektiv investeringsenhed uden indløsningsret. Deltagerne er ikke koncernforbundne. Et investeringsselskab uden indløsningsret omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v., jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

Ved værdipapirer forstås navnlig aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse. Et selskab er dog ikke et investeringsselskab, hvis det har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Fx er et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, ikke et investeringsselskab.

Det pågældende selskab har et udlån, der udgør ca. 30 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver.

Om udlån i investeringsselskaber fremgår det af praksis, se SKM2019.404.SR, at et selskab, der foretog udlån af penge til et udenlandsk selskab, kunne anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Der blev ved besvarelsen lagt vægt på, at forvaltningsselskabet vurderede, om der skulle foretages udlån samt vilkårene herfor, og at investeringsselskabet alene formelt besluttede, om udlånene skulle foretages på de aftalte vilkår. I SKM2018.323.SR kunne et selskab, der placerede sin kapital på en række låneplatforme med henblik på at opkøbe andele af forskellige lån, og i øvrigt ikke ydede nogen form for lån eller goder til deltagerne i selskabet, anses for et investeringsselskab.

Derimod kunne Skatterådet i SKM2019.406.SR ikke bekræfte, at et påtænkt selskab kunne anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, da selskabets påtænkte aktivitet med udlån direkte fra selskabet, hvor ansatte eller andre i selskabet selv vurderede debitor samt fastlagde lånevilkår, gik ud over at investere i værdipapirer, således at der var tale om "anden virksomhed".

Da investeringsselskabet i den foreliggende sag er administreret af et forvaltningsselskab og derfor har samme struktur som det omhandlede selskab i SKM2019.404.SR, således at investeringsselskabet har en professionel administrator, der foretager kreditvurdering af debitor og fastsætter lånevilkår, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det pågældende udlån ikke går ud over, hvad der kan ligge i et investeringsselskab."

[…]

SKM2019.406.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at hvis der blev stiftet et kapitalselskab, og dette konkret ville have til formål at investere i aktier og værdipapirer omfattet af aktieselskabsloven (børsnoterede) samt erhverve fordringer omfattet af kursgevinstloven med pant i fast ejendom på markedsmæssige vilkår, ville kapitalselskabet være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, da en aktivitet med udlån direkte fra et selskab, hvor ansatte eller andre i selskabet selv vurderede debitor og under hvilke vilkår udlånene skulle foretages, gik ud over at investere i værdipapirer, således at der var tale om "anden virksomhed".

SKM2019.404.SR

Skatterådet bekræftede, at et selskab, hvis formål var udlån af penge til et udenlandsk selskab var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og kunne indgå i virksomhedsordningen. Der blev ved besvarelsen lagt vægt på, at det var et forvaltningsselskab, som foretog det reelle arbejde i forbindelse med udlånene. Det vil sige, at det var forvaltningsselskabet, som vurderede om der skulle foretages udlån og på hvilke vilkår, således at det påtænkte investeringsselskab alene formelt besluttede, om udlånene skulle foretages på de aftalte vilkår.

SKM2018.323.SR

Spørger var et unoteret selskab, hvis aktivitet bestod af investering i andele af forskellige lån via peer-to-peer platforme, hvor låntagerne kunne være såvel fysiske som juridiske personer, der var hjemmehørende i et EU/EØS land. Skatterådet bekræftede, at spørger kunne anses for at være et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19. Af begrundelsen fremgår bl.a.:

"Et selskab er dog ikke et investeringsselskab, hvis det har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Fx er et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, ikke et investeringsselskab.

Efter det oplyste, placeres spørgers kapital på en række P2P låneplatforme med henblik på at opkøbe andele af forskellige lån, og at selskabet ikke derudover yder nogen form for lån eller goder til deltagerne i selskabet.

Det er på baggrund heraf SKATs opfattelse, at spørgers virksomhed ikke går ud over at investere i aktiver, som i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, anses for værdipapirer."