| Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
| 2017: Personlig indkomst
Indsætninger på bankkonto | 230.000 kr. | 0 kr. | 230.000 kr. |
| 2018: Personlig indkomst
Fortjeneste ved handel med kryptovaluta | 153.822 kr. | 90.894 kr. | 153.822 kr. |
Faktiske oplysninger
I forbindelse med Skattestyrelsens gennemgang af klagerens [A] årsopgørelse for 2018 har klageren anmodet om et samlet tabsfradrag på 584.322 kr. vedrørende handler med kryptovaluta. Klageren har forud for skattekontrollen indberettet tab på 574.600 kr. for indkomståret 2017 og 370.964 kr. for indkomståret 2018 i rubrik 58 vedrørende handel med kryptovaluta.
Den 17. februar 2019 bad klageren om genoptagelse for indkomståret 2016, idet klageren i rubrik 58 Lønmodtagerudgifter indberettede et tab på 161.527 kr. vedrørende handel med kryptovaluta.
Dokumentation
Det fremgår af dokumentationen, at klageren har handlet kryptovaluta på vekslingstjenesterne G1, G2 og G3 i indkomståret 2018. Endvidere har klageren overført 10,08674602 BTC den 22. april 2017 og 10,91174147 BTC til vekslingstjenesten G4, men der er ikke foretaget handler herfra.
Klagerens dokumentation udgør bankkontoudtog, der viser hans overførsler af Fiat-valuta mellem sin bank, F1-Bank, og vekslingstjenesterne. Af klagerens bankkontoudtog kan Skattestyrelsen endvidere se, at klageren ifølge hans oplysninger har modtaget penge fra venner og bekendte med henblik på at købe kryptovaluta på deres vegne. Endvidere har klageren fremsendt skærmdumps fra sine brugerkonti på vekslingstjenesterne samt kopi af handelsbilag for udførte handler. Klagerens navn fremgår af skærmdumps, handelsbilag og bankudtog.
Det fremgår af klagerens redegørelse, at hensigten med hans handler med kryptovaluta har været spekulation.
Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation vedrørende klagerens anmodning om genoptagelse i forbindelse med hans indberetning af 161.527 kr. i rubrik 58 for indkomståret 2016.
Handel med kryptovaluta på vekslingstjenesterne
Klagerens handler med kryptovaluta på vekslingstjenesterne G1, G2 og G3 er udført i perioden 29. august 2016 - 3. december 2018:
| Kryptovaluta | Indkomståret 2018 | Beholdning |
| Køb | Salg |
| Bitcoin | 88,57309991 BTC | 3,58552 BTC | 84,98757991 BTC |
| Litecoin | 406,1092459 LTC | 0 LTC | 0 LTC |
Kilde: Modtaget handelsoversigt samt underliggende dokumentation.
Indsætninger på klagerens bankkonto
Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om, at klageren har handlet med kryptovaluta på vegne af venner og bekendte. Klageren har ikke nærmere redegjort for det underliggende aftalegrundlag, da aftalerne har været mundtlige. Der foreligger desuden ingen samlet opgørelse over, hvem klageren har modtaget penge fra, herunder hvilke handler der er udført på deres vegne.
Af klagerens bankkontoudtog fremgår følgende overførsler fra ukendte personer, hvor der efterfølgende er foretaget køb af bitcoins:
Pengemodtagelse fra ukendte personer Køb af bitcoins
| Dato | Beløb | Tekst | Dato | Beløb | Bilag |
| 24.05.2017 | 6.000 kr. | Person1 | 24.05.2017 | 6.000 kr. | 1 b |
| 24.05.2017 | 14.000 kr. | Person2 | 24.05.2017 | 14.000 kr. | 1 b |
| 02.06.2017 | 11.000 kr. | Person3 | 02.06.2017 | 11.000 kr. | 1 d |
| 23.08.2017 | 10.000 kr. | Person4 | 23.08.2017 | 10.000 kr. | e |
| 12.09.2017 | 10.000 kr. | Person5 | 13.09.2017 | 10.000 kr. | e |
| 26.10.2017 | 100.000 kr. | Person6 | 27.10.2017 | 100.000 kr. | 1 f |
| 09.11.2017 | 20.000 kr. | Person7 | 10.11.2017 | 20.000 kr. | 1 f |
| 10.11.2017 | 10.000 kr. | Person8 | 10.11.2017 | 10.000 kr. | 1 f |
| 04.12.2017 | 25.000 kr. | Person9 | 05.12.2017 | 25.000 kr. | 1 f |
| 22.12.2017 | 10.000 kr. | Person10 | 22.12.2017 | 10.000 kr. | 1 f |
| 26.12.2017 | 14.000 kr. | Person11 | 27.12.2017 | 14.000 kr. | 1 f |
| I alt | 230.000 kr. | | | | |
Kilde: Kontoudtog fra F1-Bank.
Tab i forbindelse med kursmanipulation
Klageren har anmodet om tabsfradrag på 584.322 kr., som ifølge klagerens oplysninger er opstået på baggrund af manipulation af prisen på kryptovalutaen XIN. Tabene konstateres den 15. oktober 2018 og den 1. december 2018 og udgør henholdsvis 516.593 kr. og 67.729 kr.
Med henvisning til fremsendt dokumentation sker der overførsel af 10,08674602 BTC den 22. april 2017 og 10,91174147 BTC den 29. august 2017 til vekslingstjenesten G4 til en samlet værdi af 67.729 kr. Det har ikke været muligt for klageren at indhente en beholdningsoversigt fra G4, da det ikke er muligt at logge ind.
Herudover henviser klageren til et tab på 516.593 kr. via vekslingstjenesten G3. Tabet har klageren ikke yderligere redegjort for eller specificeret.
Tabene sætter klageren i forbindelse med kryptovalutaen XIN, som efter klagerens oplysninger er blevet kursmanipuleret. Prisen er kunstigt pumpet op med efterfølgende kollaps af kursværdien.
Den 15. oktober 2018 konstateres kursen på XIN at være 0 kr. Det er efterfølgende ikke muligt hverken at købe eller sælge kryptovalutaen, hvorefter klageren konstaterer kurstabet. Bagmændene er ifølge klagerens oplysninger endnu ikke fundet, og klageren har derfor ikke gjort tiltag i forhold til at gøre krav gældende.
Af fremsendt dokumentation ses ikke udførte handler, hvori kryptovalutaen XIN indgår.
Anmodning om genoptagelse for indkomståret 2016
Den 17. februar 2019 bad klageren om genoptagelse for indkomståret 2016, idet han i rubrik 58 Lønmodtagerudgifter indberettede et tab på 161.527 kr. vedrørende handel med kryptovaluta.
Skattestyrelsen har forgæves forsøgt at indkalde dokumentation herfor hos klagerens repræsentant ved mail af 3. april og 27. april 2020.
Skatteankestyrelsen har bl.a. forespurgt klagerens repræsentant om dokumentation for, hvorledes handler med bitcoins er foregået mellem klageren, de personer han har købt bitcoins på vegne af og G3.
Repræsentanten har bl.a. svaret således:
"A gennemførte handlerne igennem handelspaltformen G3. Når han placerede en ordre på G3, skrev han samtidig wallet-id på den wallet, hvortil bitcoins skulle overføres. Det kan ses på bilagene, hvilken wallet der er overført bitcoins til - se som eksempel det vedhæftede. A overførte hver gang bitcoins til en wallet anvist af køber."
Skatteankestyrelsen har i den anledning tillige forespurgt om følgende:
"Du bedes fremsende dokumentation i form af kommunikation om, hvilke wallets sælger skal overføre bitcoins til. Her tænkes på kommunikation til/fra klagerens venner samt klagerens anvisning til sælger om, hvilke wallets bitcoins skal overføres til."
Repræsentanten har ikke besvaret denne henvendelse.
Skattestyrelsens afgørelse
Handel med kryptovaluta
Indledningsvist kan Skattestyrelsen fastslå, at klageren er retmæssig ejer af de i sagen omhandlede kryptovalutaer. Klagerens dokumentation for overførsler af Fiat-valuta mellem hans bank og hans brugerkonti på vekslingstjenesterne G1, G2 og G3 lægges til grund.
Skattestyrelsen har vurderet, at hensigten med klagerens handler af kryptovaluta har været spekulation. Skattestyrelsen har henholdt sig til, at klageren i sin redegørelse har givet udtryk for denne hensigt. Det er endvidere lagt til grund, at bitcoins samt lignende kryptovalutaer efter Skatterådets afgørelser anses for at være spekulationsobjekter, jf. eksempelvis SKM2018.104.SR. Hertil bemærkes, at klageren ikke har erhvervet kryptovaluta til andre formål end spekulation.
Efter gennemgang af dokumentationen for klagerens handler med kryptovaluta på vekslingstjenesten G1, G2 og G3 kan Skattestyrelsen konstatere, at klagerens fortjenester ved handel med bitcoins ifølge Skattestyrelsens FIFO-opgørelse udgør 153.822 kr. i 2018.
I forbindelse med Skattestyrelsens udarbejdelse af FIFO-opgørelsen anvendes gennemsnitlige dags kurser i de tilfælde, hvor der handles kryptovaluta for andre kryptovalutaer. I dette tilfælde hentes kurserne for de enkelte kryptovalutaer fra coinmarketcap.com. Priserne beregnes her ved at tage gennemsnittet af priserne på de største børser vægtet efter volumen. Priserne angives i USD, hvor for Skattestyrelsen anvender Nationalbankens gennemsnitlige dagskurser ved omregning til DKK.
Skattestyrelsen har udarbejdet opgørelsen af klagerens fortjenester og tab under hensyntagen til FIFOprincippet.
Af klagerens redegørelse for hans handler med kryptovaluta fremgår det, at hans hensigt med denne aktivitet har været spekulation. Derved skal gevinster og tab ved afståelse af disse bitcoins indgå i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Gevinsterne skal medregnes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og klagerens tab giver et ligningsmæssigt fradrag efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, modsætningsvis.
Indsætninger på klagerens bankkonto
Skattestyrelsen anser det ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsæt ningerne på samlet 230.000 kr. fra venner og bekendte er klagerens skatteansættelse uvedkommende. Der er lagt vægt på, at Skattestyrelsen ud fra klagerens bankkontoudtog ikke kan kontrollere og dokumentere, at kontanterne ikke vedrører hans indkomst. Der er ikke fremlagt nogen form for objektiv dokumentation herfor.
Ifølge SKM2017.614.BR har skatteyder ikke i fornødent omfang kunne fremlægge dokumentation, der gjorde det muligt at følge de oplyste pengestrømme. Skatteyderen havde oplyst, at pengene var modtaget som bryllupsgaver, tilbagebetalinger fra udlån mv.
Enhver der er skattepligtig her til landet skal over for Skattestyrelsen årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, jf. dagældende skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt.
Skattestyrelsen anser som følge heraf beløbet på 230.000 kr. for skattepligtig indkomst for klageren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.
Tab i forbindelse med kursmanipulation
Skattestyrelsen kan ikke imødekomme klagerens anmodning om tabsfradrag på samlet 584.322 kr. på baggrund af manipulation af kursen på kryptovalutaen XIN, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1.
Det lægges til grund, at der af klagerens dokumentation ikke fremgår handler med kryptovalutaen XIN.
Skattestyrelsen henviser i øvrigt til Landsskatterettens afgørelse SKM2018.12.LSR, der vedrører de krav, der gør sig gældende i forbindelse med anmodning om fradrag for tab ved bedrageri ved investering på internettet. Landsskatteretten fandt, at hvis en fordring omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, blev misligholdt, og der opstod et pengekrav, overgik fordringen til at være en pengefordring omfattet af kursgevinstloven. Anskaffelsestidspunktet for pengefordringen er misligholdelsestidspunktet, og pengefordringen skal derfor værdiansættes på dette tidspunkt.
Det bemærkes også, at der ikke kunne opnås fradrag for tab, der angiveligt var opstået ved bedra geri, når debitor ikke kunne identificeres, og fordringen ikke var forsøgt inddrevet.
Anmodning om genoptagelse for indkomståret 2016
Skattestyrelsen imødekommer klagerens anmodning om genoptagelse for indkomståret 2016. Det er lagt til grund, at klagerens anmodning er modtaget inden 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Skattestyrelsen kan dog ikke godkende det indberettede tab på 161.527 kr. i rubrik 58 Lønmodtagerudgifter for indkomståret 2016.
Efter skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt., har enhver skatteyder pligt til af egen drift at selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, og det ligger i naturlig forlængelse af denne pligt, at skatteyderen fremlægger dokumentation for, at de afgivne oplysninger er korrekte.
I oplysningspligten ligger, at skatteyderen skal kunne stå inde for de afgivne oplysninger, og skatteyderen skal efter anmodning fra Skattestyrelsen kunne gøre rede for de afgivne oplysninger. Dette fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit A.C.2.1.2.1.2 Oplysningspligten.
Da klageren ikke har opfyldt kravet om dokumentation efter skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt., kan Skattestyrelsen ikke godkende tabsfradrag på 161.527 kr. efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.
Praksis omkring spekulationsbeskatning
Spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er i praksis administreret således, at spekulati onshensigten antages at foreligge, når et formuegode er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg.
Generelt er det efter domspraksis ikke en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede en erhvervelse af et formuegode. Det er end ikke en betingelse, at spekulation var hovedsigtet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen, jf. SKM2018.104.SR.
Domspraksis har lagt vægt på de objektive omstændigheder ved købet, herunder arten af det erhvervede gode, idet omstændighederne kan give indikationer af, hvad hensigten med anskaffelsen har været. Bitcoins samt lignende kryptovaluta anses efter Skatterådets afgørelser at være et spekulationsobjekt.
Omstændighederne efter køb af et formuegode kan også belyse og bestyrke oplysningerne om hensigten ved købet, som f.eks. at godet sælges hurtigt efter købet, eller at der sælges med betydelig fortjeneste. Se hertil UfR 1968.101 H, Skd. 1984.71.717 (ØLR-dom) og TfS 1986, 404 H.
Når Skattestyrelsen vurderer, om der er tale om spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, foretages en helhedsvurdering, hvor der ses på de forskellige omstændigheder ved klagerens køb.
FIFO-princippet
I ovenstående opgørelse af fortjenester vedrørende kryptovaluta anvendes FIFO-princippet.
Ved et salg af en del af beholdningen af kryptovaluta (delafståelse) og særligt i tilfælde, hvor der er foretaget flere køb af kryptovaluta, kan det være vanskeligt at identificere de solgte kryptovalutaer, da beholdningen ikke nødvendigvis er enkeltvist identificerbare.
Såfremt det ikke er muligt at identificere de solgte kryptovalutaer, er det heller ikke muligt at identificere anskaffelsessummen for de ved en delafståelse solgte kryptovalutaer. Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, forudsætter, at tab og gevinst opgøres særskilt for hver enkelt afståelse på baggrund af forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessum for det pågældende formuegode, men bestemmelsen regulerer ikke en opgørelsesmetode ved delafståelser fra en beholdning af ensartede eller ikke særskilt identificerbare formuegoder med spekulationshensigt.
Når det ikke er muligt at identificere de solgte kryptovalutaer ved delafståelser og dermed heller ikke anskaffelsessummen, skal anskaffelsessummen for de i beholdningen først anskaffede kryp tovalutaer indgå i opgørelsen af gevinst eller tab ved enhver delafståelse. Dette princip kaldes FIFO (First In First Out), jf. SKM2019.67.SR, hvor Skatterådet fandt, at FIFO-princippet skulle finde anvendelse ved delafståelser.
Praksis vedrørende tabsfradrag efter kursgevinstloven
Det fremgår af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, at loven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve. Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, at personers gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
For at der kan foretages fradrag efter kursgevinstlovens § 14 skal følgende tre betingelser være op fyldt:
- Der skal være et pengekrav, som er omfattet af kursgevinstloven.
- Der skal være et tab, som følge af at man ikke har fået dækket hele det pengekrav, som er omfattet af kursgevinstloven.
- Tabet skal kunne konstateres endeligt.
Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Et retligt krav betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.
Hvis kravet ikke er startet som et pengekrav, men f.eks. som et krav på en tjenesteydelse, skal der ske kursfastsættelse på det tidspunkt, hvor pengekravet opstår, og fordringen bliver omfattet af kursgevinstloven.
Hvornår et krav bliver omfattet af kursgevinstloven afhænger af den konkrete situation. I mange situationer har det dog ingen betydning for kursfastsættelsen, præcist hvornår en fordring overgår til at blive omfattet af kursgevinstloven, da debitor uanset det konkrete tidspunkt, vil have samme betalingsevne.
Hvis kreditor oprindeligt har indgået en kontrakt om en tjenesteydelse, som debitor ikke leverer, og debitors erstatningsansvar først fastslås ved dom, vil pengekravet først opstå ved dommens afsigelse. På dette tidspunkt skal pengefordringen så kursfastsættes.
Et tab omfattet af kursgevinstlovens § 14 kan først fradrages i det indkomstår, hvor tabet kan konstateres endeligt. Om tabet er endeligt konstateret beror på en konkret vurdering. Tabet kan således ikke fradrages i det indkomstår, hvor man kan konstatere, at man har krav på en fordring omfattet af kursgevinstlovens § 14, som man muligvis ikke vil få. Tabet kan først fradrages i det indkomstår, hvor tabet kan konstateres endeligt.
Skattestyrelsens kommentarer til klagerens indsigelse vedrørende tidligere fremsendte forslag
Handel med kryptovaluta
Skattestyrelsen har ikke modtaget indsigelse i forhold til FIFO-opgørelse af klagerens handler med kryptovaluta på vekslingstjenesterne G1, G2 og G3 for indkomståret 2018.
Indsætninger på klagerens bankkonto
Skattestyrelsen fastholder forhøjelsen af klagerens personlige indkomst med 230.000 kr. vedrørende indsætninger på klagerens bankkonto fra venner og bekendte.
De fremsendte erklæringer er ikke tilstrækkelige i forhold til at sandsynliggøre, at indsætningerne på 230.000 kr. er klagerens personlige indkomst uvedkommende. Der er ikke fremlagt nogen form for objektiv dokumentation, der gør det muligt at følge de oplyste pengestrømme, herunder at sikre at der er tale om beskattede midler - se byretsdommen SKM2017.614.BR. Det lægges endvidere til grund, at der ikke foreligger et forudgående gyldigt aftalegrundlag mellem klageren og hans bekendte i forhold til at handle kryptovaluta på deres vegne.
Skattestyrelsen anser som følge heraf beløbet på 230.000 kr. for skattepligtig indkomst for klageren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.
Tab i forbindelse med kursmanipulation
Skattestyrelsen kan ikke imødekomme klagerens anmodning om tabsfradrag på samlet 584.322 kr. på baggrund af manipulation af kurserne på ICO'erne, ArbitraCoins og XIN, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1.
Klageren har i sin indsigelse bestridt Skattestyrelsens påstand om, at kursen på kryptovalutaen XIN er blevet manipuleret. Dette har hele tiden været klagerens eget argument for at anmode om tabsfradrag på 584.322 kr. I svar fra klagerens repræsentant den 10. september 2019 er det formuleret således:
"Der har ikke været svindel på børserne G4 og G3. G3 kører normalt i dag. Det er valutaerne, som er købt hos vekselererne, som har været kunstigt pumpet op af uhæderlige personer og dermed følgende kollaps af kursværdien."
I denne forbindelse har klageren også henvist til en artikel på nettet: https://fintelegram.com/fma-warningarbitrac.Qin-xin/, som bekræfter svindel med ArbitraCoins og XIN. Endvidere bemærkes, at klageren i punkt 3 i sin indsigelse har henvist til bagmænd, som skulle opholde sig på Curacao, men at de ikke kan retsforfølges der. I sin dokumentation henviser klageren til en overførsel af 1,1 mio. XIN.
Hertil har Skattestyrelsen anført, at der af klagerens dokumentation ikke fremgår handler med kryptovalutaen XIN. Skattestyrelsen kan kun se køb og overførsler af BTC til brug for disse handler.
Skattestyrelsen henviser i øvrigt til Landsskatterettens afgørelse som SKM2018.12.LSR, der vedrører de krav, der gør sig gældende i forbindelse med anmodning om fradrag for tab ved bedrageri ved investering på internettet. Landsskatteretten fandt, at hvis en fordring omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, blev misligholdt, og der opstod et pengekrav, overgik fordringen til at være en pengefordring omfattet af kursgevinstloven. Anskaffelsestidspunktet for pengefordringen er misligholdelsestidspunktet, og pengefordringen skal derfor værdiansættes på dette tidspunkt.
Det bemærkes også, at der ikke kunne opnås fradrag for tab, der angiveligt var opstået ved bedrageri, når debitor ikke kunne identificeres, og fordringen ikke er forsøgt inddrevet.
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst for 2017 skal reduceres med 230.000 kr., og at klagerens personlige indkomst for 2018 skal reduceres med 62.927 kr.
Repræsentanten har for så vidt angår indsætninger på klagerens bankkonto anført, at klageren har erhvervet kryptovaluta med i alt 230.000 kr. i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse.
Klageren har imidlertid erhvervet kryptovaluta for i alt 230.000 kr. på vegne af venner og bekendte, og det er i den forbindelse gjort gældende, at disse kryptovalutaer ikke er relevante for klagerens skattemæssige opgørelse.
Klageren og repræsentanten har gennemgået hver transaktion og tilvejebragt den "objektive dokumentation", hvis fravær var årsag til, at Skattestyrelsen har anset de 230.000 kr. for skattepligtig indkomst.
Repræsentanten har henvist til et fremlagt bilag (bilag 1), der viser en oversigt over den dokumentation, der er vedlagt for hver af de personer, som klageren har købt kryptovaluta på vegne af. Som det fremgår af bilaget, er der for hver person, på hvis vegne klageren har købt kryptovaluta, vedlagt a) kontoudtog samt b) dokumentation for erhvervelse af kryptovaluta på vegne af den pågældende person. Der er tillige fremlagt dokumentation (bilag 2), der er en zip-komprimeret mappe.
Foruden ovennævnte transaktioner, der indgår i opgørelsen, skal en transaktion relateret til Person12 for indkomståret adresseres. Med henblik på at veksle kryptovaluta til danske kroner overførte Person12 0,89159512 BTC samt 0,68 BTC til klageren. Klageren overførte herefter samme dag disse to BTC-transaktioner til handelsplatformen G3, hvor de blev vekslet til 62.927,79 kr., som efterfølgende blev overført til klagerens bankkonto og udleveret til Person12. Som dokumentation herfor fremlægges en skriftlig meddelelse dateret 8. juni 2019, hvori Person12 bekræfter hændelsesforløbet (bilag 3), kvittering fra G3, udklip af klagerens kontoudtog samt forklaring om navneændring af Person12 (bilag 4) samt oversigt over de relevante transaktioner fra G3 (bilag 5).
Repræsentanten har anført, at markedet for kryptovaluta i 2017 befandt sig i en situation, hvor priserne på kryptovaluta var i en markant opadgående retning, samtidig med at det krævede en vis teknisk viden at få adgang til markedet. Grundet prisudviklingen blev kryptovaluta eksponeret meget bredt i medier-ne, hvilket førte til, at mange personer blev tiltrukket af markedet. Det var derfor normal praksis, at de personer, der havde den tekniske viden til at tilgå markedet, erhvervede kryptovaluta på vegne af de personer, der ønskede adgang til markedet, men som ikke havde samme tekniske kompetencer.
Det var ikke sædvanligt, at der blev udarbejdet aftalegrundlag eller anden dokumentation, der formaliserede aftalen.
Der henvises også i den forbindelse til Skattestyrelsens praksis, hvor Skattestyrelsen i flere sager har anerkendt, at der er sket erhvervelser på vegne af tredjemand. Se bl.a. sags-id 264201299.
Retsmøde
Klageren gav møde sammen med hans repræsentant.
Repræsentanten nedlagde påstand om, at klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2017 og 2018 skal nedsættes med henholdsvis 230.000 kr. og 62.927 kr. Repræsentanten gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret til retsmedlemmerne på retsmødet.
Som begrundelse for at klageren havde købt kryptovaluta på vegne af venner og bekendte i 2017, anførte repræsentanten, at investeringsproduktet er svært at forstå, og at det var vanskeligt at finde en god og sikker handelsplatform for handel med kryptovaluta i 2017.
Repræsentanten gennemgik herefter en af de 11 transaktioner, som fremgår af bilag 1a. Ifølge repræsentanten "viser" bilaget den mængde Bitcoins, som klageren købte på vegne af en af klagerens venner. Herefter henviste repræsentanten til bilag 9b, som er et kontoudskrift fra klagerens konto i F1-Bank. Det fremgår, at der blev overført 25.000 kr. fra vennen til klageren, og at der blev overført 25.000 kr. fra klagerens konto ved posteringen "Bitcoin […]". Ifølge repræsentanten købte klageren Bitcoins til vennen for 25.000 kr. ved den sidstnævnte transaktion på klagerens konto.
Herefter henviste repræsentanten til bilag 9a, som er en faktura, hvoraf det fremgår, at der blev købt ca. 0,3275 del af en Bitcoin for i alt 25.000 kr. inklusive veksel- og netværksgebyr. Herefter henviste repræsentanten til bilag 9c, som er en skriftlig erklæring, hvor vennen oplyser, at klageren har købt Bitcoins til vennen for 25.000 kr. i december 2017.
Repræsentanten oplyste, at de nævnte og gennemgåede bilag og erklæringer er fremlagt i forbindelse med hver af de 11 indbetalinger, der blev indsat på klagerens bankkonto i 2017, hvor klageren - ifølge det oplyste - har købt Bitcoins til og på vegne af venner og bekendte. Repræsentanten oplyste, at der på den måde er vist en sammenhæng mellem de beløb, der blev indsat på klagerens konto og de beløb, som er hævet fra klagerens konto og brugt til at købe Bitcoins til venner og familie.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skattestyrelsens afgørelse skal stadfæstes for så vidt angår indsætninger på bankkonto, og fortjeneste ved handel med kryptovaluta.
Skattestyrelsen oplyste, at hver Wallet har 37 unikke tegn, og der kun kan lægges Bitcoins i en wallet, hvis alle 37 unikke tegn indtastes helt korrekt, når der skal flyttes Bitcoins fra en handelsplatform til en wallet.
På den baggrund gav Skattestyrelsen udtryk for, at det må kunne forudsættes, at de pågældende tegn er blevet kopieret ind i forbindelse med, at de indkøbte Bitcoins er blevet flyttet over til de 11 venners og bekendtes personlige wallet. Skattestyrelsen oplyste, at alle de 37 unikke tegn må angives korrekt ved en overførsel til en wallet, og ellers så risikerer de at blive overført til en helt anden persons wallet, eller at forsvinde.
Skattestyrelsen anførte, at det bør være muligt for klageren, og klagerens venner og bekendte at kunne fremlægge kopi af sms’er eller e-mails i forbindelse med, at klagerens venner og bekendte har sendt oplysninger med deres personlige og specifikke 37 tegn for hver deres wallet til klageren, eller når klageren har sendt det til de 11 venner og bekendte.
Landsskatterettens afgørelse
Bitcoins er et formuegode, der ikke er omfattet af kursgevinstloven, jf. SKM2014.226.SR, eller af anden særlovgivning på skatterettens område.
Efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, henregnes ikke til indkomsten indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed.
Ifølge Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.3, indebærer spekulationsbegrebet, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Både kravet om videre- salgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen.
Bitcoins er en virtuel valuta, for hvilken der ikke eksisterer et reguleret marked. På dette marked har klageren adskillige gange handlet med bitcoins.
Landsskatteretten lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at klagerens køb af de omhandlede bitcoins i betydeligt omfang er sket med henblik på at videresælge disse med fortjeneste, og at han dermed foretog købene i spekulationsøjemed.
For så vidt angår indkomståret 2017 anses det ikke for tilstrækkelig dokumenteret, at klageren har købt bitcoins for 230.000 kr. for venner og bekendte. Der er herved lagt vægt på, uanset at der er indgået og udgået beløb på klagerens bankkonto, der støtter hans synspunkt, at der ikke er fremlagt dokumenta-tion for, til hvem de købte bitcoins er tilgået. Skatteankestyrelsen har således forespurgt om dokumentation for klagerens anvisning til G3 om, hvilke wallets dette selskab skulle overføre de købte bitcoins til, hvilken henvendelse ikke er besvaret. Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for, at de angivne wallets, hvortil bitcoins er overført, ikke har tilhørt klageren. Det kan ikke føre til et andet resultat, at klagerens venner og bekendte har udarbejdet erklæringer om, at klageren har købt bitcoins på deres vegne, bl.a. fordi erklæringerne er udstedt efter påbegyndelsen af skattesagen mod klageren. På den baggrund anses fortjenesten på i alt 230.000 kr. i indkomståret 2017 for skattepligtig indkomst for klageren.
For så vidt angår indkomståret 2018 anses det tillige ikke for tilstrækkelig dokumenteret, at klageren har modtaget bitcoins fra Person12 til en værdi af 62.927,79 kr., som klageren efter det oplyste skulle have solgt. Der er herved lagt vægt på, uanset at der er indgået og udgået beløb på klagerens bankkonto, der støtter hans synspunkt, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at klageren har solgt bitcoins tilhørende Person12. Det kan ikke føre til et andet resultat, at Person12 har udarbejdet en erklæring om, at klageren har solgt bitcoins på hans vegne, bl.a. fordi erklæringen er udstedt efter påbegyndelsen af skattesagen mod klageren. Klageren anses derfor for skattepligtig af fortjenesten på 62.927 kr. i indkomståret 2018.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.