Parter 

A

(v/advokat Thomas Rønfeldt)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Mette Halmø Rasmussen)

Dommen er afsagt af byretsdommer 

Lene Holm Trøs

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 3. januar 2020, angår, hvorvidt sagsøgerens salg af to heste er sket i privat regi, eller om hans indkomst for 2012 skal forhøjes med avancen på 536.000 kr.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgerens indkomst for indkomståret 2012 skal nedsættes med 536.000 kr., subsidiært at sagen skal hjemvises til fornyet behandling.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Landsskatteretten afsagde den 4. oktober 2019 følgende kendelse:

"…

Klagen skyldes, at SKAT ved klagerens salg af 2 heste, "Hest 1" og "Hest 2", har forhøjet hans skattepligtige indkomst i 2012 med avance heraf på i alt 536.000 kr., idet det ikke er fundet godtgjort, at der er tale om salg af private heste.

Landsskatteretten stadfæster SKATS afgørelse.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klageren og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Der har ligeledes været afholdt retsmøde i sagen.

Faktiske oplysninger

Det fremgår, at klageren A siden 2002 har drevet enkeltmandsvirksomhed med køb og salg af heste. I regnskabet for regnskabsåret 2012 (kalenderårsregnskab) er under posten: Besætning registreret ca. 100 heste til en samlet værdi på 3.856.192 kr. Under posten er hestene anført med navn. Under posten: Husdyr i øvrigt, som af repræsentanten er oplyst relaterer sig til posten: Besætning, er registreret salg af 13 heste, 513.000 kr., erstatning føl, 38.000 kr. og kasserede heste/føl, i alt 11 heste. Under denne post er hestene ikke anført med navn.

Klageren er ejer af private heste, der ikke indgår i virksomheden, og som ikke er opstaldet på hans ejendom, men enten hos faderen eller lånt ud til træning og opstaldning andre steder.

Klageren har den 2. september 2011 stiftet selskabet: G1 ApS, hvis formål er at eje anparter i andre helt eller delvist ejede kapitalselskaber. Dette selskab har samme dag stiftet datterselskabet:

G2 ApS, hvis formål er køb og salg af heste. Klageren er helejer af G1 ApS.

I 2012 solgte klageren 2 private heste, "Hest 1" og "Hest 2", til G2 ApS for i alt 670.000 kr. (inkl. moms), 536.000 kr. (ekskl. moms). Beløbet, der blev indsat på klagerens konto for salg af private heste, er ikke indtægtsført. Hestene er ikke blandt de i regnskabet anførte heste. .

Om hestene "Hest 1" og "Hest 2" er oplyst, at disse har været opstaldet dels på et ridecenter på Y2-sted, dels på faderens ejendom i Y1-landsby.

Omkostninger vedrørende hestene har været afholdt privat og har ikke påvirket virksomheden.

Som dokumentation for det oplyste er fremsendt 3 stk. vidneerklæringer:

En erklæring af 15. marts 2014 fra IJ, som bevidner at have lånt hesten "hest 1 " i perioden marts 2011 til juni 2012. "Hest 1" var i den periode opstaldet på G3 i Y3-by, hvor alle udgifter blev betalt af hende.

En erklæring af 15. marts 2014 fra JK, som bevidner at have haft hesten "Hest 2" stående i ca. 5—6 måneder, som øvelseshest, hvor hun har afholdt udgifterne til foder og diverse.

Og en erklæring af 1. december 2002 fra NL, som erklærer at have sønnens og hans egne heste stående i Y1-landsby på adressen Y4-adresse, Y5-by. Hestene er private og er derfor ikke en del af de heste, der indgår i virksomheden i Y6-by.

Overfor SKAT er oplyst, at der ikke er dokumentation for køb af "Hest 1" og "Hest 2", da hestene sandsynligvis er byttet med andre heste. Endvidere er der ikke dokumentation for afholdte udgifter mv.

Overfor Skatteankestyrelsen er oplyst, at det ikke er muligt at oplyse nærmere om hestenes alder, men hestene var anskaffet før 2002. Det har ikke været muligt at dokumentere dette.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst i 2012 med de 536.000 kr.

Som begrundelse er anført:

"Det er korrekt at virksomhedens heste er opført og ajourført i regnskabet hvert år. På yderligere spørgsmål omkring køb af Hest 1 og Hest 2 har din revisor svaret, at der ikke er nogen form for dokumentation for købet, da de sandsynligvis er byttet med andre heste. Der er heller ikke nogen konkret forklaring på, hvor disse 2 heste har været opstaldet, eller dokumentation på privat afholdte udgifter på disse.

Da man erhvervsmæssigt ernærer sig ved stutterivirksomhed, avl, køb og salg af heste, er der absolut en skærpet bevisbyrde for, at et evt. salg af heste skulle være af privat karakter.

Denne bevisbyrde er ikke løftet, hvorfor salget anses for at være erhvervsmæssigt.

Til trods for de tilsendte 3 vidneerklæringer fastholdes punktet uændret. Vi anser ikke de tilgåede oplysninger for at være væsentlige nye oplysninger."

Der er henvist til statsskattelovens § 4.

SKAT har supplerende anført, at der ikke er givet fradrag for køb af hestene, da det er uklart om, der er tale om føl fra heste, som er registreret i regnskabet, eller tale om tilkøbte heste, ombyttede heste mv. Ifølge revisor er der tale om ombyttede heste.

Klageren blev under en gennemgang i 2004 af de eksisterende heste gjort opmærksom på, at der er en skærpet bevisbyrde for privat hestehold. Derfor er han klar over, at der også burde være listeført private heste. I det mindste hvor eventuelle private heste kommer fra.

Endvidere er bemærket, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort at de omhandlede heste har været opstaldet andre steder end på G2 ApS. A bortset fra nogle måneder, jf. de fremlagte 2 vidneudsagn. Endvidere er det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort at der har været private udgifter til hestene.

Til klagerens bemærkninger om kontrol i relation til salg af hesten "Hest 1", bemærkes, at der formentlig tænkes på en sag i selskabsregi vedrørende G2 ApS omkring videresalget af hesten. Denne sag er uden betydning for nærværende sag.

SKAT har herefter fastholdt sin afgørelse.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har påstået klagerens skatteansættelse for 2012 nedsat med 536.000 kr.

Det er oplyst, at klageren sammen med sin far, dyrlæge NL, Y1-landsby, har haft heste siden han var barn.

I klagen er bl.a. anført:

"…

A påbegynder erhvervsmæssigt hestestutteri i 2002, hvor han i samråd med den kommunale skatteforvaltning værdiansætter de heste som overgår fra privat hestehold til erhvervsmæssigt hestehold.

De heste som overføres til erhvervsmæssigt hestehold optages med navn og værdi og der holdes nøje kontrol med disse heste og de føl som kommer herfra. Der opføres hvert år en besætningsopgørelse med navn og værdi på alle de heste som indgår i virksomheden.

Det forekommer derfor meget besynderligt, at SKAT pludselig beskatter om beregner moms på salg af 2 private heste.

De 2 heste har aldrig været en del af den erhvervsmæssige virksomhed, hvilket klart fremgår af regnskaberne siden opstarten af virksomheden.

Hestene har været holdt udenfor virksomheden og der er ikke afholdt udgifter i virksomheden som kan relatere sig til disse heste. Det vil sige: Der er IKKE fratrukket udgifter til disse private heste.

Det kan yderligere oplyses, at SKAT (Y7-by) tidligere har kontrolleret salget af den ene af hestene nemlig "Hest 1". Her afsluttede SKAT sagen den 9. august 2013 uden bemærkninger udover at oplyse op reglerne for brugtmoms.

Jeg er ikke overbevist om, at den nye sagsbehandler i SKAT er opmærksom med den tidligere behandling af den private hest - det fremgår ikke af sagsfremstillingen.

Som det fremgår af sagsfremstillingen side 5, er der tale om salg af 2 private heste, og de har altid været behandlet som private heste. Derfor er salget ikke indtægtsført eller der er beregnet moms.

Det er helt klart som SKAT anfører, "der er tale om en skærpet bevisbyrde" når der er heste både privat og erhvervsmæssigt. Særligt når der sælges af de private heste. Denne bevisbyrde har A løftet, ved at føre nøje regnskab over virksomhedens heste lige siden opstart i 2002 (i samråd med den kommunale skatteforvaltning), og ikke fratrække udgifter til de private heste i regnskabet.

SKAT fremfører, "Der er heller ikke nogen konkret forklaring på, hvor disse 2 heste har været opstaldet, eller dokumentation for privat afholdte udgifter på disse".

Der er fremsendt 3 vidneerklæringer netop vedr. dette forhold, hvilket SKAT også bemærker.

SKAT kommer herefter meget overraskende frem til, "vi anser ikke de tilgåede oplysninger for at være væsentlige nye oplysninger".

Det er jo netop disse oplysninger som SKAT efterlyser!!

A har foreslået SKAT, for at få sagen lukket - at de private heste bliver overført til erhvervsvirksomheden umiddelbart før salget til værdien i handel og vandet, og herefter solgt efter reglerne om brugtmoms (som SKAT selv vejleder om i den tidligere sag vedr. samme hest)."

Klagerens repræsentant har med brev af 19. maj 2014 uddybet sine bemærkninger.

Under møde i Skatteankestyrelsen har repræsentanten anført, at klageren siden overgangen i 2002 til erhvervsmæssig anvendelse af heste, ved adskillelsen af disse heste fra de private heste, har forholdt sig som meddelt af SKAT, og har herefter efter SKATS praksis alene holdt styr på de erhvervsmæssige heste. Repræsentanten har herved henvist til SKATS interne notater fra 2003 og 2004. Heraf fremgår, at værdiansættelsen af hestene ved overgangen blev drøftet. Af notatet fremgår under den 26. februar 2004:

"…

Værdiansættelsen af hestene ved overgang fra privat til erhverv var noget landbocenteret havde klaret — han mente de var for lave.

Han oplyste at han havde haft heste siden sin konfirmation — hestene havde hidtil været opstaldet hos forældrene."

Repræsentanten har med brev af 18. december 2018 til Skatteankestyrelsen fremsendt bemærkninger mv. til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling. Der er heri henvist til brev af 3. marts 2018 til Skatteankestyrelsen. Af dette brev fremgår:

"Iflg. Aftale indsendes ønskede oplysninger omkring registrering af føl i EU og kopi af gamle regnskaber vedr. hestehold.

Reglerne i hele EU er således, at alle føl/heste skal registreres og chippes. Der er styr på alle føl med hensyn til fødselssted og hvem moderen og faderen er.

Som det tydeligt ses af fremsendte info om de 2 omtalte heste HEST 1og HEST 2 er de født i henholdsvis Y9-land og Y8-land.

SKAT's teori om, at de kunne være avl af heste som indgår i virksomheden skulle dermed være dokumenteret at det kan de ikke være. De er født i henholdsvis 2001 og 2002.

De 2 heste er modtaget i byttehandler med private heste. De heste som fra starten af virksomheden IKKE blev flyttet ind i virksomheden.

Der blev holdt ca. 10 heste som private - da de umiddelbart ikke var salgsklare. Disse heste har ikke haft ophold på ejendommen, og der er dermed ikke fratrukket udgifter vedr. disse heste.

Vi kan derudover redegøre for handlen med Hest 1. I første omgang blev den handlet moms men dette blev rettet, da virksomheden fra SKAT i Y7-by blev gjort opmærksom på, at dette var forkert. Der blev derfor lavet k-nota og korrigeret for dette.

Købers revisor havde et møde med JM SKAT Y7-by, da købers revisor mente der skulle moms på handlen. JM SKAT Y7-by fik redegjort for at forholdet ikke var momspligtigt. Derfor blev handlen foretaget uden moms.

A er derfor meget uforstående overfor den af SKAT fremførte påstand om moms og skat efterfølgende.

Det er derfor vores klare opfattelse, at der ikke skal beregnes moms af salget, og indtægten skal ikke medregnes i virksomhedens indkomstopgørelse."

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes med visse undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formueværdi.

Klageren driver et ikke ubetydeligt erhvervsmæssigt stutteri i enkeltmandsvirksomhed, hvorfor der er en formodning for, at køb og salg af heste vedrører stutteriet og ikke klageren personligt. Ved salg af private heste er det derfor klageren, der skal godtgøre, at hestene har tilhørt ham personligt. Dette er ikke godtgjort i sagen.

Klageren må herefter anses for skattepligtig af avancen fra salget af hestene på i alt 536.000 kr., hvorved bemærkes, at evt. købspris ikke er dokumenteret.

Det bemærkes, at der ikke er grundlag for at antage, at klageren i en situation som i sagen har haft en retsbeskyttet forventning om ikke at blive beskattet af avancen.

SKATS afgørelse stadfæstes derfor.

…"

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A og af vidnerne KN fra R1, samt IJ, SL og JK.

Forklaringerne gengives ikke i denne dom.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

I det følgende fremføres anbringender for, at Sagsøger ikke skal have forhøjet sin skattepligtige indkomst i indkomståret 2012, på baggrund af salget af hestene "Hest 1" og "Hest 2", idet det, som det fremgår af ovenstående, er dokumenteret, at der har været tale om salg af private heste med en anskaffelsessum på kr. 600.000.

Principal påstand

Det gøres gældende, at forhøjelsen Sagsøgerens skattepligtige indkomst skal nedsættes til kr. 0.

Idet	der ikke er hjemmel til at beskatte sagsøgeren af en avance på de omhandlede heste, idet salget ikke er skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4, men fritaget for skattepligt i henhold til statsskattelovens § 5,
idet	det fremgår af statsskattelovens § 4, at der er skattepligt for erhvervsmæssige indkomster, der fremkommer som led i den skattepligtiges næring eller som led i skattemæssig spekulation, og
idet	det følger af fast praksis, at der alene kan indtræde skattepligt, hvis der er hjemmel dertil i statsskattelovens § 4, eller anden speciallovgivning. For så vidt angår speciallovgivningen er der tale om aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningsloven. Salg af heste er ikke omfattet af nogen af disse speciallove, hvorfor disse skal vurderes efter statsskattelovens §§ 4 - 6.

Det gøres gældende, at der ikke er tale om salg i næring eller spekulation omfattet af statsskattelovens § 4 - 6, idet næringsbeskatningen og spekulationsbeskatningen ligger i Sagsøgerens erhvervsmæssige virksomhed, og Sagsøgerens selskab, og ikke i privat regi, hvilket Sagsøgeren, efter den kommunale skatteforvaltningsanvisning i 2002 har opdelt via den erhvervsmæssige liste over erhvervsmæssige heste.

Det gøres gældende, at Sagsøgeren, ved salg af de private heste, handler i egenskab af privatperson, og derfor sælger ud af sine anlægsaktiver, og ikke af omsætningsaktiver, hvorfor der ikke er tale om salg af skattepligtige aktiver;

Idet	det fremgår af praksis, at statsskattelovens § 4 - 6 bygger på det bærende princip om, at skatteyderens økonomi skal deles op i en indkomstsfære omfattet af statsskattelovens § 4 og en formuesfære omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1 litra a og
at	hovedprincippet bag statsskattelovens § 4 - 6 er, at salg henhørende under formuesfæren er fritaget for skattepligt, mens salg fra indkomstsfæren er omfattet af skattepligt.

For at en indkomst skal være skattepligtig, når der er tale om salg af aktiver, skal der for det første være tale om salg af aktiver tilhørende indkomstsfæren, og for det andet salg af aktiver, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næring eller i spekulation.

Det gøres gældende, at Sagsøgeren netop har opdelt sin økonomi i en formuesfære og en indkomstsfære, hvorfor der kun er skattepligt for salg fra indkomstsfæren;

Idet	Sagsøgeren i 2002 opretter en virksomhed med stutteri (køb og salg af heste), og efter den kommunale skatteforvaltnings anvisning, laver en liste over de heste, der skal indgå i virksomheden, altså i indkomstsfæren, hvorved resten af hestene ligger i privatsfæren (formuesfæren), hvor der er skattefrihed ved salg.
Idet	Sagsøgeren efterfølgende opretter selskabet G2 ApS, hvor Sagsøgeren overdrager noget fra indkomstsfæren til, for virkelig at lave en adskillelse fra hestevirksomheden, og det private hestehold.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er hjemmel til at beskatte Sagsøger af salget af Hest 1 eller Hest 2, idet disse heste er private heste, der er fritaget for beskatning i henhold til statsskattelovens § 5.

Det gøres gældende, at der tillige ikke er hjemmel til at betragte Sagsøgerens private heste som anskaffet i spekulations- eller næringsøjemed, når Sagsøgeren har opdelt sin økonomi i formuesfære og en indkomstskabende

sfære;

Idet	der ikke er et almindeligt princip om smitte mellem aktivitet i selskab/anden erhvervsmæssig aktivitet og til aktivitet i privat regi, jf. UfR 1996.641 H, hvor Højesteret afviste, at der kunne ske smitte mellem en hovedaktionær og dennes selskab.
Hvorfor	der ikke findes noget generelt skatteretligt smittebegreb hvorved, at en aktivitet hos en person, skal næringssmitte eller smitte med spekulation, til personens lignende aktiviteter i andet regi - det være sig mellem selskab og hovedaktionær eller mellem virksomhed drevet i privat regi og private aktiviteter af samme art, blot der er sket en konkret opdeling af aktiverne, som er tilfældet i denne sag.
Hvorfor	der ikke er hjemmel til at antage, at Sagsøgeren driver nærings- eller spekulationsvirksomhed i privat regi, idet sagsøgeren netop har foretage den opdeling som statsskattelovens § 4 - 6 foreskriver, hvorved det skal synliggøres, hvilke aktiver, der er anskaffet med videresalg for øje, hvorved der er tale om skattepligtige salg, men omvendt også fradrag for tab, og hvilke aktiver, der er indkomst uden for næring eller spekulation, hvor der ved salg ikke er tale om nogen skattepligt, idet disse salg er fritaget for beskatning, samtidig med at tab ikke er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6.
Dette	underbygges yderligere for så vidt angår Sagsøgeren ved, at Sagsøgeren ikke har afholdt omkostninger og taget fradrag herfor i den erhvervsmæssige virksomhed, og at Sagsøgeren aldrig har taget fradrag for tabet på salg af de private heste. Her skal mindes om, at hestene indkøbes via byttehandel for 600.000 fra SI, jf. bilag 9, men sælges til selskabet for 536.000 kr. ekskl. moms til selskabet. Der konstateres således et tab hos Sagsøgeren på 64.000 kr., som Sagsøgeren ikke har selvangivet, idet der netop er tale om salg fra formuesfæren, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Hertil	skal bemærkes, at Sagsøgeren under hele tidsperioden fra opstart af virksomhed i 2002, til stiftelse af selskab og til i dag, har haft revisor tilknyttet. Der netop skulle holde styr på adskillelsen mellem private og erhvervsmæssig hestehold.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er hjemmel til at beskatte Sagsøgeren af salget af Hest 1 og Hest 2, idet der beviseligt er tale om salg af heste, der indgår i Sagsøgerens formuesfære, og som derved ikke er skattepligtige af en eventuel avance jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

¨¨¨¨

Finder Retten, at der er tale om salg som led i Sagsøgerens erhvervsmæssige virksomhed gøres det gældende, at der trods dette salg foregår som led i Sagsøgerens erhvervsmæssige virksomhed, sker dette fortsat skattefrit i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, idet det er salg af heste, der ikke er indkøbt som led i næring eller spekulation.

Idet

statsskattelovens § 4 betinger for skattepligt af aktiver, at disse er erhvervet eller fremstillet med videresalg for øje. Kun hvis dette er tilfældet, er der skattepligt ved salg af en virksomheds aktiver. Det fremgår eksempelvis af skatteretten 1, 6. udgave 2015, side 236 "Det fremgår af næringsbegrebet, at beskatningen forudsætter, at det pågældende aktiv er produceret eller erhvervet med henblik videresalg med fortjeneste. Det er derfor en betingelse, at aktivet er erhvervet på et tidspunkt, hvor hoved eller binæringen allerede er etableret." Tilsvarende fremgår det af samme bogs side 223 "indtægter, der hidrører fra salg af ejendele, medregnes derfor som hovedregel ikke til den skattepligtige indkomst." videre fremgår det "Dette gæler i princippet, uanset om de pågældende aktiver udgør privat anvendte aktiver, eller om disse f.eks. som driftsaktiv indgår i en indkomstskabende aktivitet." I skatteretten skelnes der derfor ikke mellem ejerskabet til aktiverne, altså om disse er privat ejede eller ejet af en virksomhed. Det afgørende er, om der er næring med salget.

Det gøres i den sammenhæng gældende, at de heste, som Sagsøgeren ikke har oplistet som tilhørende virksomheden/selskabet, ikke er omfattet af nogen form for nærings- eller spekulationsvirksomhed

Idet	disse heste, som allerede anført, bliver specifik udskilt til den erhvervsmæssig virksomhed, og senere indgår i selskabets aktivbeholdning, da de bliver solgt privat fra Sagsøgeren til selskabet, der kort efter videresælger disse heste.
Dette	underbygges yderligere af bilag 10 - 12
Idet	bilag 10 underbygger, at Sagsøgeren holdt de erhvervsmæssige heste og de private heste adskilt, idet de private heste, der kunne sælges skattefrit, var opstaldet hos faderen, og omkostningerne hertil afholdt Sagsøgeren af private midler
Idet	bilag 11 og 12 viser, at Sagsøgeren, for netop at spare på de private midler til de private heste, med mellemrum udlånte disse heste over kortere eller længere perioder, hvorved låntageren afholdt udgifterne til hestene, og dermed friholdt Sagsøgeren for denne udgift
Idet	som det vil blive forklaret af Sagsøgerens revisor, aldrig har været afholdt udgifter til heste, der ikke har været anført på den erhvervsmæssige virksomheds liste over omsætningsaktiver (salgsheste/næringsheste)
Hvilket	yderligere underbygger, at Sagsøgeren, helt i overensstemmelse med skatterettens krav og praksis, har foretaget en konkret adskillelse af aktiverne, for at afkræfte formodningen for næring for så vidt angår de heste, der har været opstaldet hos faderen, og som ikke har været afhold udgifter til igennem virksomheden.

Det gøres derfor samlet gældende, at i tilfælde af, at retten ikke finder, at Sagsøgerens heste ikke er private, men indgår i en erhvervsmæssig virksomhed, vil der fortsat ikke være grundlag for at beskatte Sagsøgeren af en avance opnå disse heste, idet Sagsøgeren alene erhverver heste i næring/spekulation igennem den erhvervsmæssige virksomhed og igennem Sagsøgerens selskab G2 ApS, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte Sagsøgeren i henhold til statsskattelovens § 4, idet afståelsen er fritaget for skattepligt i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

¨¨¨¨

Finder retten at Sagsøgeren, for det første er næringsdrivende eller har erhvervet de omhandlede heste i spekulationsøjemed, selv om disse ikke fremgår af virksomhedens liste, gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte Sagsøgeren af en avance,

Idet	det er dokumenteret, at Sagsøgeren erhvervede hestene i en privat byttehandel, hvor Sagsøger byttede fire privat ejede heste til en samlet værdi på kr. 600.000,00. mod at få "Hest 1" og "Hest 2", jf. bilag 9. Der var således tale om at bytte private heste for private heste, hvor to ikke interesseforbundne parter værdiansatte hesten Hest 1og Hest 2 til en værdi på samlet 600.000.
Idet	der ikke af bilag 9 fremgår hverken den erhvervsmæssige virksomheds CVR nummer eller selskabets CVR nummer, hvorfor der, som det fremgår af bilag 9 er en privat byttehandel med private heste.
Idet	de to heste sælges ind til selskabet for en pris på 536.000 kr. ekskl. moms, hvorved der realiseres et tab på kr. 64.000 og altså ikke som gjort gældende af den Sagsøgte, en avance på 536.000 kr.
Idet	det er en grundlæggende betingelse i henhold til statsskattelovens § 4 - 6, at der alene kan gennemføres en beskatning, hvis der kan konstateres en avance. Det er ikke fra Skattestyrelsen, Landsskatteretten eller den sagsøgtes side dokumenteret en avance, idet det fremgår meget tydeligt af bilag 9
Dels	at Sagsøgeren måtte betale 600.000 kr. for de to heste, som et led i en fri byttehandel mellem uafhængige parter   og Dels at Sagsøgerens anskaffelsessum udgør den indbyttede pris på 600.000 kr.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er noget grundlag for at beskatte Sagsøgeren af 536.000 kr., idet Sagsøgeren ikke har konstateret en avance på 536.000 kr., men et tab, som Sagsøgeren ikke har selvangivet, på 64.000 kr., hvorfor forhøjelsen af Sagsøgerens indkomst alene af den grund skal nedsættes til kr. 0.

Subsidiær påstand

Såfremt retten ikke kan tage Sagsøgerens principale påstand til følge, hvorved Sagsøgerens skattepligtige indkomst skal nedsættes til kr. 0, gøres det subsidiært gældende, at Landsskatterettens afgørelse af 4. oktober 2019 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, idet afgørelsen er truffet på et ufuldstændigt grundlag, idet der på tidspunktet for Landsskatterettens afgørelse ikke var fremfundet dokumentation for, at Sagsøgeren

Dels	kunne dokumentere, at Sagsøgeren havde opdelt sin økonomi i en indkomstsfære og en formuesfære.
Dels	at de to omhandlede heste, var en del af formuesfæren, der blandt andet er underbygget af udlånet til IJ og JK, jf. bilag 11 og 12, hvilke personer også afgiver forklaring for retten.
Dels	at Sagsøgeren havde en anskaffelsessum for hestene "Hest 1" og Hest 2".
Idet	disse to heste var erhvervet, som Sagsøgeren har gjort gældende under hele den administrative proces, ved en byttehandel med SI, jf. bilag 9.
Dels	at Sagsøgeren, ved hjælp af det fremlagte bilag 9 nu kan dokumentere, at Sagsøgeren havde en anskaffelsesum på de to heste, der var højere end salgssummen, hvorfor Sagsøgeren ikke realiserede nogen avance ved salget i 2012, men et tab.

Såfremt Retten ikke finder grundlag for at give Sagsøgeren medhold i den principale påstand gøres det derfor gældende, at der er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, til opgørelse af avancen/tabet på salget af de to heste i 2012, ud fra de faktuelle forhold der gør sig gældende efter hovedforhandlingen.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Det gøres overordnet gældende, at A er skattepligtig af de 536.000 kr., som han personligt har modtaget i forbindelse med salgene af hestene Hest 2 og Hest 1, jf. statsskattelovens § 4.

A driver et omfattende erhvervsmæssigt stutteri i enkeltmandsvirksomhed, ligesom han driver og ejer selskabet G2 ApS, som ligeledes driver erhvervsmæssig virksomhed med køb, salg og opdræt af heste (bilag B).

Der er derfor en klar formodning for, at As køb og salg af heste vedrører stutteriet og dermed ikke ham privat. Under disse omstændigheder påhviler der A en skærpet bevisbyrde for, at Hest 2 og Hest 1 tilhørte ham privat, og at der derfor var tale om private salg, jf. f.eks. TfS 1990,236 Ø (vedrørende tæpper) og SKM2005.338.VLR (vedrørende fast ejendom).

Den bevisbyrde har A ikke løftet. Han har dermed heller ikke løftet bevisbyrden for, at salgssummen for hestene på 536.000 kr. er undtaget fra beskatning, jf. statsskattelovens § 5, litra a.

4.1 De faktiske oplysninger om den påståede byttehandel er uoverensstemmende og udokumenteret

A har for byretten gjort gældende, at hestene er erhvervet som led i en privat byttehandel med SI i 2011, jf. bilag 9.

Oplysningen herom er i direkte modstrid med de oplysninger, som A tidligere har angivet til skattemyndighederne. Under den administrative sag gjorde A nemlig gældende, at hestene var erhvervet før 2002.

Således oplyste As repræsentant, registeret revisor NK, til skattemyndighederne under den sideløbende momssag (bilag J):

"A har endvidere oplyst, at de 2 heste (Hest 1 og Hest 2) er anskaffet før 2002 (hvor han startede erhvervsmæssig stutteri) og hestene aldrig opholdt sig på stutteriet i Y6-by - da de Altid har været private heste." (min understregning)

Det er således ikke korrekt, når A anfører, at skattemyndighederne lægger vægt på et forkert faktum, når det anføres, at A tidligere skulle have oplyst, at hestene var anskaffet før 2002 (replikken, side 4, 3. afsnit - 9. afsnit). A anfører endvidere i replikken, Side 4, at:

"Sagsøger har endvidere slet ikke oplyst, at Hest 2 og Hest 1skulle være erhvervet før 2011."

As far, NL, har imidlertid allerede den 1. december 2002 erklæret, at de omtalte heste er private (bilag 10). Erklæringen er fremlagt for skattemyndighederne, og A oplyste under den administrative sag (bilag K, Side 2, 5. afsnit), at:

"SKAT fremfører, at "Der er heller ikke nogen konkret forklaring på, hvor disse 2 heste har været opstaldet, eller dokumentation for privat afholdte udgifter på disse". Der er fremsendt 3 vidneerklæringer vedr. dette forhold, hvilket SKAT også bemærker."

Med henvisning til bl.a. erklæringen fra sin far gjorde A således gældende under den administrative sag, at hestene var anskaffet før 2002, og at hestene herefter havde været opstaldet ved hans far. Det kommer A bevismæssigt til skade, at han under retssagen indtager et standpunkt, som er uforeneligt med sit tidligere standpunkt, og som ikke kan indeholdes i hans tidligere forklaring, jf. f.eks. UfR 2011.1114 H og UfR 2009.230 H.

A har ikke løftet bevisbyrden for, at hestene - i modstrid med hans egen oprindelige forklaring - blev anskaffet ved en byttehandel i 2011.

A har end ikke forsøgt at løfte sin bevisbyrde i overensstemmelse med det almindelige skatteretlige dokumentationskrav. Det følger af fast højesteretspraksis, at en skatteyders oplysninger om de faktiske forhold skal være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H og UfR 2009.476/2 H. Det bemærkes, at denne højesteretspraksis selvfølgelig ikke er i strid med retsplejelovens § 344, jf. omvendt As anbringender om den frie bevisbedømmelse (replikken, side 7, sidste afsnit - side 9, 5. afsnit).

Aftalen (bilag 9) er ikke understøttet af nogen som helst objektive kendsgerninger.

Tværtimod har A værget sig imod at belyse sagens faktiske omstændigheder, og hans påstand om, at hestene var private, er da også generelt karakteriseret ved en bemærkelsesværdig mangel på dokumentation.

Det fremgår af oplysninger fra Landbrug & Fødevare (SEGES), at det er lovpligtigt at registrere et ejerskifte senest 30 dage efter, at en hest er handlet (bilag I, side 2). A har dog ikke fremlagt dokumentation for det lovpligtige ejerskifte til trods for Skatteministeriets opfordring herom (svarskriftet, side 3, opfordring 2).

A har heller ikke fremlagt dokumentation for, hvilken forudgående kontakt han havde med SI vedrørende hestehandlen (svarskriftet, side 3, opfordring 1), ligesom der ingen som helst dokumentation er fremlagt fra SI.

Hertil kommer, at salgsaftalen med SI først er fremkommet meget sent i sagen og efter, at SI var afgået ved døden (bilag G og bilag H). Som årsag til, at aftalen ikke tidligere er fremlagt, har A anført (replikken, side 2, 4. afsnit), at:

"Sagsøger har derfor ikke tidligere i forløbet kunnet komme i tanke om, hvor sagsøgers dokumentation for byttehandlen med SI var."

A tillægger aftalen i bilag 9 helt afgørende betydning. Hvis aftalen i bilag 9 var blevet væk, er det derfor besynderligt, at A ikke i løbet af den administrative klagebehandling har søgt aftalens eksistens og indhold bekræftet af SI, f.eks. ved at bede hende om en kopi af aftalen.

På den baggrund gør Skatteministeriet samlet gældende, at bilag 9 ikke dokumenterer, at A har erhvervet Hest 2 og Hest 1 ved en privat byttehandel og i øvrigt ikke kan tillægges nogen bevismæssig betydning.

Under alle omstændigheder har A også værget sig imod at dokumentere, at de fire heste afgivet i bytte for Hest 2 og Hest 1 var private (svarskriftet, side 3, opfordring 3). Der foreligger således ingen som helst dokumentation for, at de fire heste var private, herunder at han f.eks. har haft afholdt udgifter vedrørende hestene.

Det er en grundlæggende forudsætning for at betragte Hest 2 og Hest 1 som private, at de er byttet/ betalt med As private midler. Allerede fordi A ikke har dokumenteret det, dokumenterer bilag 9 heller ikke det, som A påstår.

4.2 Det er ikke dokumenteret, at Hest 2 og Hest 1 var private

A har gjort gældende, at hestene Hest 2 og Hest 1 var private.

A har dog ikke fremlagt dokumentation til støtte herfor. Der foreligger således hverken dokumentation for ejerforholdene over hestene eller et eneste bilag, som dokumenterer, at A privat har afholdt udgifter vedrørende hestene. Det til trods for, at han påstår at have været ejer af hestene i flere år. Der er dermed en grundlæggende mangel på dokumentation vedrørende de faktiske forhold, som A påberåber sig.

A anfører da også selv, at han har svært ved at dokumentere, at hestene er private (replikken, side 5, 9. afsnit). Dette beror dog alene på As egne forhold. For så vidt angår udgiftsafholdelsen, har A som forklaring på den manglende dokumentation henvist dels til erklæringerne for IJ og JK (bilag 11 og bilag 12), og dels til at skattemyndigheder ikke har dokumenteret, at hans erhvervsmæssige virksomhed har afholdt udgifter til hestene (replikken, side 6, 1. afsnit - 4. afsnit).

Hertil bemærkes for det første, at selv hvis A i overensstemmelse med erklæringerne fra IJ og JK (bilag 11 og bilag 12) har haft udlånt hestene, ændrer det ikke ved, at han stadigvæk for denne periode må kunne dokumentere, at han har afholdt de almindelige ejerudgifter til hestene såsom forsikringer og dyrlæge m.v. De fremlagte erklæringer kan dog under alle omstændigheder ikke lægges til grund i sagen, idet de ikke er understøttet af objektive kendsgerninger, jf. UfR 2011.1599 H, UfR 2009.476/2 H og SKM2018.315.ØLR. Det ændrer vidneforklaringerne fra IJ og JK ikke på.

For det andet bemærkes, at A ikke kan løfte sin bevisbyrde blot ved at påstå, at det i stedet er skattemyndighederne, som bærer bevisbyrden. As anbringende strider imod det almindelige skatteretlige dokumentationskrav, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H. I sagen påhviler der tilmed A en skærpet bevisbyrde for, at hestene er private, herunder at udgifterne til hestene er afholdt privat, jf. TfS 1990,236 Ø og SKM2005.338.VLR. Det er i øvrigt også uklart, hvorledes skattemyndighederne skulle have konstateret, at eksempelvis foder købt til hestene i den erhvervsmæssige virksomhed ligeledes var blevet anvendt til Hest 2 og Hest 1.

For så vidt angår ejerforholdene, har A gjort gældende, at "Herudover har de fremlagte hestepas tydeligt dokumenteret, at hestene "Hest 1" og "Hest 2" har været sagsøgerens private heste." (stævningen, side 6, 2. sidste afsnit).

A har dog ikke fremlagt hestepas, som viser ejerforholdene, eller oplysninger fra SEGES i øvrigt til trods for Skatteministeriet opfordring herom (duplikken, side 4, opfordring 7). A har alene fremlagt "stamdata" for de to heste (bilag 13 og bilag 14), og af disse bilag kan det ikke udledes, at hestene var private.

A har gjort gældende, at hestene ved ankomst til Danmark blev registreret hos SEGES hestedata med henvisning til bilag 13 og bilag 14 (replikken, side 7, 6. afsnit). Det fremgår dog ikke af bilag 13 og bilag 14, hvornår dette skulle være sket. Bilag 13 og bilag 14 dokumenterer derfor ikke de faktiske forhold, som A påberåber sig.

Endvidere har A gjort gældende, at hestene var private, idet de ikke fremgår af stutteriets liste over erhvervsmæssige heste (stævningen, side 7, 3. afsnit).

Det blotte forhold, at A ikke selv har anført hestene i regnskabet (bilag C, side 16 - 21, afsnit 420 Besætning) medfører selvsagt ikke, at indtægter fra salg af hestene er undtaget beskatning. Regnskabet er ikke revideret, og der er således heller ikke foretaget en ekstern kontrol af oplysningerne i regnskabet (bilag C, side 3, 4. afsnit). Desuden er der ikke grundlag for at udelukke, at hestene rent faktisk var en del af den erhvervsmæssige virksomhed. I regnskabet var der udover de navngivne heste henholdsvis 15 og 13 unavngivne heste i virksomheden i 2012 og 2011, jf. bilag C, side 9, under "126 Husdyr i øvrigt, 3561 00 Heste". Deres værdi var opgjort til 513.000 kr. i 2012 og 582.593 kr. i 2011. A er naturligvis nærmest til at dokumentere, at Hest 2 og Hest 1 ikke var en del af disse heste, men det har han ikke gjort.

Det er i øvrigt uklart, hvorfor A hverken har angivet samtlige af hestene i virksomheden eller har ført en liste over hans private heste. Det er under alle omstændigheder et forhold, som må komme ham bevismæssigt til skade.

4.3 Anskaffelsessum

Med henvisning til bilag 9 har A som et nyt synspunkt for byretten gjort gældende, at der ikke foreligger grundlag for beskatning, idet der ikke foreligger en avance (stævningen, side 7, 6. afsnit - side 8, 4. afsnit).

Dette bestrides.

Som anført i det ovenstående er bilag 9 først fremlagt meget sent i sagen, ligesom bilaget ikke er understøttet af objektiv dokumentation. Bilaget kan derfor ikke tillægges nogen bevismæssig betydning. Det er desuden udokumenteret, at de 4 heste, som skulle have afgivet i bytte til IJ, havde en værdi som angivet i bilag 9.

A har desuden ingen dokumentation fremlagt til støtte for de påståede anskaffelsessummer, ligesom det i det hele er udokumenteret, hvad sådanne anskaffelsessummer måtte have været, og om der overhovedet har været nogen.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Efter sagens oplysninger lægges til grund, at A siden 2002 har drevet enkeltmandsvirksomhed med erhvervsmæssigt køb og salg af heste. Herudover stiftede han den 2. september 2011 selskabet G2 ApS, hvis formål er køb, salg og opdræt af heste.

Der er derfor en formodning for, at erhvervelsen af de omhandlede heste, Hest 2 og Hest 1, er sket som led i denne næringsvirksomhed.

I regnskabet for enkeltmandsvirksomheden vedrørende 2012 fremgår det, at besætningen bestod af en større mængde navngivne heste til en samlet værdi af 3.856.192 kr. Hestene Hest 2 og Hest 1 fremgår ikke af denne liste. I regnskabet er der desuden en post vedrørende "Husdyr i øvrigt". Heraf fremgår under "126 Husdyr i øvrigt, 3561 00 Heste", at der udover de navngivne heste ligeledes indgik henholdsvis 15 og 13 unavngivne heste i virksomheden, og at deres værdi var opgjort til 513.000 kr. i 2012 og 582.593 kr. i 2011.

A har forklaret, at han indtil 2002 som hobby havde en del heste, som han havde stående hos sine forældre i Y1-landsby men at han ønskede at forsøge at gøre hestene til sin levevej, hvorfor han etablerede selvstændig virksomhed. De heste, som overgik til virksomheden, hvilket var alle hans heste med undtagelse af ti heste, blev optaget på en liste. Han har herom forklaret, at det skete i samråd med skatteforvaltningen i Y5-by. Han har videre forklaret, at denne liste stringent er videreført, ligesom hesteholdene i henholdsvis erhvervsmæssigt og privat regi har været fuldstændigt adskilt. De heste, der indgik i virksomheden, blev placeret på hans ejendom i Y6-by, mens de ti tilbageværende heste blev stående i Y1-landsby. Af disse blev fire i 2011 byttet med SI for de i sagen omhandlede heste, Hest 1og Hest 2.

A har videre forklaret, at han i 2011 stiftede selskabet G2 ApS med det formål at handle sine heste gennem dette selskab, navnlig til udlandet af hensyn til at begrænse sin risiko til selskabshæftelsen. Han solgte efterfølgende Hest 1 og Hest 2 til selskabet ved udaterede aftaler, i hvad der blev betegnet som "privatsalg" for henholdsvis 375.000 kr. ekskl. moms og 295.000 kr. ekskl. moms.

As nu afdøde far, NL, har den 1. december 2002 overfor Skat til brug for As selvangivelse 2002 erklæret, at A på farens adresse Y4-adresse, Y1-landsby, Y5-by, havde nogle heste stående, der var private heste, som ikke indgik i As virksomhed i Y6-by.

Det fremgår af sagens oplysninger om Hest 1, at den skimmelfarvede vallak er født den 7. juni 2002 i Y8-land, og om Hest 2, at den mørkebrune hoppe er født den 8. februar 2001 i Y9-land.

Der er under sagen fremlagt et dokument af 11. januar 2011, hvoraf fremgår, at der blev indgået en byttehandel mellem SI og A, hvorefter A erhvervede hestene Hest 1 og Hest 2 til værdierne 350.000 kr. og 250.000 kr., mens SI til gengæld modtog de fire heste Hest 3, Hest 4, Hest 5 og Hest 6, der hver havde en værdi på 150.000 kr. Det er i dokumentet anført, at hestene blev byttet som "privatheste".

SI afgik ved døden i 2019, men hendes mor, SL, har under sagen som vidnet forklaret, at både hun og hendes datter har handlet heste med A, og at underskriften på dokumentet af 11. januar 2011 efter hendes bedste overbevisning er hendes datters. Hun har endvidere forklaret, at hun kunne huske, at Hest 1 havde været datterens hest, og at hun også vidste, at A på et tidspunkt fik overdraget en rigtig god brun hoppe fra datteren, ligesom hun kan huske, at datteren havde ejet hesten Hest 6, som SI ifølge dokumentet overtog fra A i forbindelse med byttehandlen.

IJ har forklaret, at hun i perioden marts 2011 til juni 2012 mod at afholde alle udgifter lånte Hest 1 af A, som hun ikke havde en erhvervsmæssig relation til, med henblik på, at hendes datter skulle dygtiggøre sig som rytter. JK har forklaret, at hun med samme formål og på samme vilkår i en periode på 5-6 måneder lånte Hest 2 af A, som heller ikke hun havde en erhvervsmæssig relation til. Dette er i overensstemmelse med det, som A har forklaret.

Herudover har KN forklaret, at hun er konsulent hos R1, og at hun har lavet regnskab for As enkeltmandsvirksomhed, men at hun ikke har foretaget revision. Hun har forklaret, at hun har fulgt op på, at listen over enkeltmandsvirksomhedens heste hele tiden har været ajourført, uden at hun dog har været på As ejendom. Hun har i den forbindelse forklaret, at hun aldrig er stødt på navnene Hest 1 og Hest 2. Hun har videre forklaret, at hun derudover har krydstjekket, at de anførte udgifter har kunnet passe med antallet af hestene på listen.

Værdien af de omhandlede heste taler imod, at de var en del af de henholdsvis 15 og 13 unavngivne heste i virksomheden, hvis værdier var opgjort til 513.000 kr. i 2012 og 582.593 kr. i 2011.

Retten bemærker endvidere, at det henset til det oplyste om de omhandlede hestes fødselstidspunkter må have beroet på en misforståelse hos sagsøgerens rådgiver NK, at han under en sideløbende momssag oplyste, at hestene var anskaffet før 2002.

På den således anførte baggrund finder retten, at A har godtgjort, at de omhandlede heste, Hest 1og Hest 2, er erhvervet i privat regi, således at salgssummen på 536.000 kr. er undtaget fra beskatning, jf. statsskattelovens § 5, litra a.

Med disse bemærkninger tager retten As principale påstand til følge.

Efter sagens udfald skal Skatteministeriet betale sagsomkostninger til A med 44.000 kr. Heraf udgør udgiften til retsafgift 4.000 kr., mens det resterende beløb, 40.000 kr., er til dækning af As advokatudgift. Der er ved fastsættelsen af det sidstnævnte beløb henset til sagens værdi, der er oplyst at være 273.360 kr., og til sagens forløb samt udfald. Der er herved henset til, at A ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgeren, As indkomst for indkomståret 2012, skal nedsættes med 536.000 kr.

Skatteministeriet skal til A betale sagsomkostninger med 44.000 kr.

Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.