Spørgsmål

1. Kan Skatterådet for hvert af kommanditselskaberne H1, H2, H3, H4, H5 og H6 i den nedenfor beskrevne investeringsstruktur bekræfte, at der ikke skal ske omkvalifikation til et selvstændigt skattesubjekt ifølge selskabsskattelovens (herefter SEL) § 2 C?

Svar:

1. Nej, se dog indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Investment Manager udbyder og administrerer investeringsprodukter via K/S-strukturer.

Investment Manager har d. X. X 20XX etableret et nyt investeringsselskab, H2. De nuværende investorer er G1, G2 og G5. Disse investorer betegnes som "Corner Investors". H2 er etableret som et dansk kommanditselskab, hvor Investment Manager fungerer som managementselskab. Investment Manager forventer at udbyde H2 som et investeringsprodukt til danske investorer. Det er hensigten, at udenlandske investorer tilbydes mulighed for investering via parallelle enheder i samme investeringsstruktur.

Det er af afgørende betydning for Investment Manager at få afklaret spørgsmålet om, hvorvidt H2 eller andre skattemæssigt transparente enheder i investeringsstrukturen omfattes af selskabsskattelovens § 2 C med den konsekvens, at H2 eller andre enheder ændrer status fra skattemæssigt transparent til et selvstændigt skattesubjekt. En sådan ændring af skattemæssig status kan afholde danske og udenlandske investorer fra at investere i H2 eller andre enheder i strukturen.

Investeringsstrukturen påtænkes opbygget således, at de danske investorer investerer direkte i H2, mens de udenlandske investorer investerer gennem andre enheder, jf. den nærmere beskrivelse heraf nedenfor. De udenlandske investorer forventes tilsammen at foretage mellem 30% og 60% af de totale investeringer i strukturen.

Strukturen bliver som følger:

Vores anmodning om bindende svar vedrører "H2", "H6", "H3", "H1" samt hvert af porteføljekommanditselskaberne, "H4", "H5".

Etablering, drift og ophør af hovedfonden, H2, er nærmere beskrevet i udkast til Limited Partnership Agreement, der er vedlagt. I det følgende er væsentlige dele af strukturen nærmere beskrevet.

H2

H2 bliver organiseret som et dansk kommanditselskab undergivet dansk ret. K/S-formen er den typiske etableringsform både nationalt og internationalt for et investeringsprodukt som dette, da K/S’ets skattemæssige transparens tilgodeser, at der ikke opstår økonomisk dobbeltbeskatning af investorerne.

H2 vil ikke have ansatte, direktion eller bestyrelse og vil ikke have retlig eller faktisk rådighed over lokaler i Danmark. Generalforsamlingen er den øverste myndighed i H2, og har sædvanlige generalforsamlingsbeføjelser. Generalforsamlingen afholdes skriftligt, medmindre investorerne (også benævnt Limited Partners) ønsker generalforsamlingen afholdt fysisk. I givet fald afholdes generalforsamlingsmøderne på skiftende adresser i Danmark men aldrig hos Investment Manager. Generalforsamlingen har ingen indflydelse på den daglige drift eller investeringsbeslutningerne i H2.

Investorer i H2

Investorerne i H2 omfatter følgende:

H1

H1 er et investeringsselskab ejet af G3, samt visse medarbejdere og direktører i Investment Manager. Medarbejderne og direktørerne er alle skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

H1 er medinvestor i H2 for at demonstrere Investment Manager´s tro på investeringsproduktet. H1 medinvesterer beløbsmæssigt for XX i H2. Selskabets andel af stemmerettigheder, kapital og retten til overskud, er således under XX% set i forhold til den samlede kreds af investorer.

Danske investorer

Det er hensigten, at andele i H2 skal udbydes således, at kun investorer, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, investerer direkte i H2.

Udenlandske Investorer

G4 vil blive etableret som et selvstændigt dansk skattesubjekt. Investorerne vil alle være skattemæssigt hjemmehørende i andre lande end Danmark. Det kan imidlertid lægges til grund, at ingen af investorerne i G4 er hjemmehørende i lande, hvor selskabet skattemæssigt behandles som en transparent enhed.

Investorkredsen i H2 har kompetence til at indsætte en komplementar (General Partner) og godkende managementaftalen. Endvidere har investorerne kompetence til bl.a. at udskifte General Partner og Investment Manager, jf. nærmere bestemmelserne herom i pkt. 22 i Limited Partnership Agreement. Investorerne har derudover ingen mulighed for at påvirke investeringsstrategien i H2.

General Partner (komplementar) i H2

General Partner i H2 forventes at blive et dansk selskab, der ejes af en dansk erhvervsdrivende fond eller en tilsvarende (selvejende) udenlandsk enhed. General Partner vil ikke have medarbejdere eller selvstændig adresse i Danmark, men alene en c/o adresse hos (udeladt).

General Partner får ingen ejerandel i H2.

Ledelsen af General Partner vil blive varetaget af en bestyrelse bestående af personer, der er uafhængige af Investment Manager, herunder eksterne advokater. Medlemmerne af den første bestyrelse udpeges af Investment Manager og har til opgave at godkende alle væsentlige beslutninger i H2, herunder om investering og salg. Beslutning om investering og/eller salg sker på grundlag af indstilling herom fra Investment Manager og efter forhåndsgodkendelse af Investment Committee. Det følger af Limited Partnership Agreement, at beslutninger om investering og salg, der kræver et Cash Call fra investorerne (alle væsentlige investeringer og salg) ikke kan godkendes af General Partner uden forhåndsgodkendelse af Investment Committee. Bestemmelserne herom fremgår af Limited Partnership Agreement pkt. 12.1 og pkt. 12.2, der har følgende ordlyd:

“12.1 The Partnership is bound by the signature of the General Partner acting on behalf of the Partnership.

12.2 All proposed Investments and Realisations as well as Add-On Investments that require a cash call from the Limited Partners shall be approved by the Investment Committee.

(a) The Investment Committee shall comprise of 6 - 7 members;

1. The members of the Investment Committee shall be appointed in the following manner:
2. one (1) chairman shall be appointed by the Corner Investors and the Second Closing Corner Investor acting jointly following a recommendation by the Investment Manager
3. three (3) shall be appointed by the Investment Manager; and
4. two (2) shall be appointed by the Corner Investors (one by each Corner Investor); and
5. one (1) shall be appointed by the Second Closing Corner Investor;

(b) Members of the Investment Committee may be replaced in the same manner and by the same entities that appointed the relevant individual;

(c) Each member has one vote. A simple majority of the Investment Committee may pass a resolution, and in case of a tie the chairman shall have the casting vote. If two of the three members appointed by the Corner Investors and the Second Closing Corner Investor pursuant to clauses 12.2(b)(iii) and 12.2(b)(iv) vote against a resolution it shall be regarded as having been rejected;

(d) The Investment Committee shall convene a meeting, in person, by phone or through electronic media (including email) when is it deemed required by the Investment Manager;

(e) Any remuneration to the members of the Investment Committee is paid by the relevant appointing entity. Any fees to the Chairman shall be a Partnership expense."

Den daglige administration og drift/forvaltning er overdraget til Investment Manager. General Partner har ingen instruktionsbeføjelser og foretager ikke kontrol af arbejde udført af Investment Manager.

Investment Manager

H fungerer som Investment Manager for H2.

General Partner vil som omtalt uddelegere den daglige ledelse og drift af sin investeringsvirksomhed til Investment Manager, som varetager og udfører alle driftsmæssige og administrative opgaver for H2. Investment Manager´s opgaver er beskrevet i Limited Partnership Agreement pkt. 3, 4, 5, 7 og 13, hvoraf fremgår, at Investment Manager bl.a. har til opgave at kalde indbetalinger fra investorernes Commitments, gennemføre kapitalforhøjelser i investeringsselskabet, invitere Co-Investors til at deltage i specifikke investeringer, varetage afholdelse af årlig generalforsamling og ekstraordinære generalforsamlinger, indstille køb og salg af investeringer, indstille etablering af kreditfaciliteter og garantistillelser, indstille indgåelse af charter-aftaler og andre aftaler i relation til investeringerne, administrere investorernes investeringer mv. - alt inden for nærmere definerede rammer. Derudover er det Investment Manager´s opgave at vurdere og sammen med Investor Board håndtere potentielle interessekonflikter, der måtte kunne opstå mellem alle involverede parter som følge af kommanditselskabets investeringer. Investment Manager agerer selvstændigt og er ikke underlagt nogen form for instruktionsbeføjelse.

Investment Manager er registreret hos Finanstilsynet som forvalter af alternative investeringsfonde efter FAIF-loven. Investment Manager modtager et administrationsvederlag fra H2. Det kan lægges til grund, at Investment Manager pt. administrerer en lignende investeringsstruktur og bærer risikoen for sit arbejde i form af et sædvanligt erstatningsansvar.

Investment Committee i H2

Investment Committee har til opgave at forhåndsgodkende indstillinger vedrørende køb og salg af aktiv Y, inden endelig beslutning herom træffes af General Partner.

Investment Committee er ikke en juridisk eller fysisk person. Investment Committee nedsættes i overensstemmelse med pkt. 12.2 i Limited Partnership Agreement. Investment Committee vil således bestå af ca. 6-7 medlemmer, der vælges af Corner Investorerne (som udgangspunkt 3-4 medlemmer, herunder en formand, hvis stemme er afgørende ved stemmelighed) og Investment Manager (som udgangspunkt 3 medlemmer). Endvidere er det hensigten, at G4 udpeger et eller flere af medlemmerne. Det er endnu ikke besluttet, hvordan den præcise fordeling af medlemmer skal være eller det præcise antal medlemmer. Hensigten er dog, at medlemmer valgt af Corner Investors og G4 skal have bestemmende indflydelse i Investment Committee.

Som nævnt ovenfor kan investering og salg ikke godkendes af General Partner uden forhåndsgodkendelse fra Investment Committee.

Corner Investors i H2

Corner Investors udgør G1, G5 og G2. Corner Investors forventes at foretage de indledende og væsentligste investeringer i H2.

Investor Board i H2

Investor Board består af minimum 3 medlemmer. Det nedsættes af Investment Manager. Investment Manager skal udpege repræsentanter for Corner Investors samt repræsentanter for andre større investorer, herunder G4, som medlemmer. Investor Board har ingen beslutningskompetence i forhold til valg af investeringer eller salg af disse. Investor Board har derimod beføjelser til at godkende forlængelse af investeringsperioden og closing date, meddele samtykke til ændring af CSR politikken, vurdere eventuelle conflict of interest situationer samt meddele andre godkendelser i overensstemmelse med pkt. 12.3 i Limited Partnership Agreement.

H6

Udenlandske Investorer vil endvidere opnå mulighed for at investere direkte i porteføljeselskaber via H6, der ligesom H2 vil blive organiseret som et dansk kommanditselskab.

De udenlandske investorer i H6 vil i alle tilfælde udgøre mindre end 50% af den samlede kreds af danske og udenlandske investorer i den samlede investeringsstruktur. Heri ligger, at H6 vil eje mindre end 50% af de enkelte porteføljeselskaber, der investeres i.

H6 etableres med en Limited Partnership Agreement, der indholdsmæssigt svarer til den Limited Partnership Agreement, der regulerer etablering, drift og ophør af H2.

Dette indebærer bl.a., at investorerne i H6 har kompetence til at indsætte en General Partner og godkende managementaftalen. Derudover har investorerne kompetence til bl.a. at udskifte General Partner og Investment Manager svarende til, hvad der fremgår af ovenfor omtalte pkt. 22 i Limited Partnership Agreement. Investorerne har derudover ingen mulighed for at påvirke investeringsstrategien i H6, som fastlægges af Investment Manager.

H6 får egen Investment Committee og egen General Partner. H bliver Investment Manager for H6.

Størstedelen af medlemmerne i den parallelle Investment Committee vælges af investorerne i H6, mens få medlemmer vælges af Investment Manager. Det er endnu ikke afgjort, hvor stor en andel af medlemmerne, der udpeges af henholdsvis H6 og Investment Manager, men det kan lægges til grund, at medlemmer valgt af investorerne i H6 får den bestemmende indflydelse.

Som nævnt ovenfor kan investering og salg ikke godkendes af General Partner uden forhåndsgodkendelse fra Investment Committee.

General Partner forventes at blive et dansk selskab, der ejes af en dansk fond eller en tilsvarende (selvejende) udenlandsk enhed. H6 får som nævnt ikke samme General Partner som H2. General Partner vil ikke have medarbejdere eller selvstændig adresse i Danmark, men alene en c/o adresse hos (udeladt).

General Partner får ingen ejerandel i H6.

Ledelsen af General Partner vil blive varetaget af en bestyrelse bestående af personer, der er uafhængige af Investment Manager, herunder eksterne advokater. Medlemmerne af den første bestyrelse udpeges af Investment Manager og har til opgave at godkende alle væsentlige beslutninger i porteføljeselskaberne, herunder om investering og salg. Beslutning om investering og/eller salg sker på grundlag af indstilling herom fra Investment Manager og efter forhåndsgodkendelse af Investment Committee. Det følger af Limited Partnership Agreement for H6, at beslutninger om investering og salg, der kræver et Cash Call fra investorerne (alle væsentlige investeringer og salg), ikke kan godkendes af General Partner uden forhåndsgodkendelse af Investment Committee for H6.

Den daglige administration og drift/forvaltning er overdraget til Investment Manager. General Partner har ingen instruktionsbeføjelser og foretager ikke kontrol af arbejde udført af Investment Manager.

H2 og H6 - håndtering af fælles investeringer

Når Investment Manager udarbejder en indstilling om køb eller salg af et aktiv Y/proteføljekommanditselskab, fremsendes indstillingen til hver af de selvstændige Investment Committees i overensstemmelse med pkt. 12.2 i Limited Partnership Agreement for hhv. H2 og H6. Hver Investment Committee forhåndsgodkender eller afviser køb/salg på vegne af hhv. H2 og H6. Der foreligger ingen aftaler om/forpligtelser til, at de to Investment Committees træffer samme beslutning. Der er tale om uafhængige beslutninger. Hvis den ene Investment Committee godkender et køb, mens den anden Investment Committee afviser, vil konsekvensen enten være, at det ene investeringsselskab selv gennemfører købet, at det ene investeringsselskab gennemfører købet sammen med andre Co-Investors, eller at købet af aktiv Y ikke gennemføres.

I relation til en indstilling om salg af et aktiv Y, som H2 og H6 hver ejer en andel af, kan det tilsvarende forekomme, at den ene Investment Committee godkender et salg, mens den anden afviser. Her vil konsekvensen normalt blive, at et salg ikke gennemføres. Det kan dog komme på tale, at der generelt eller i relation til enkeltstående, fælles investeringer indgås aftaler, der under nærmere betingelser pålægger investeringsselskabet, der ikke ønsker at sælge, at afkøbe det andet investeringsselskabs andel af en investering til markedspris.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Indledende bemærkninger om selskabsskattelovens § 2 C

Ifølge selskabsskattelovens § 2 C omkvalificeres en skattemæssigt transparent enhed til et selvstændigt skattesubjekt, når betingelserne i bestemmelsen opfyldes. I givet fald omfattes enheden af skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Ved skattemæssigt transparente enheder forstås, ifølge selskabsskattelovens § 2 C, stk. 3, juridiske personer, der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt. Kommanditselskaber er skattemæssigt transparente og som udgangspunkt ikke selvstændigt skattepligtige til Danmark.

selskabsskattelovens § 2 C, som ændret ved Lov 2018-12-27 nr. 1726 (L28) gældende fra 01.01.2020, har i stk. 1 følgende ordlyd:

"Registreringspligtige filialer af udenlandske virksomheder og skattemæssigt transparente enheder, der er registreringspligtige, har vedtægtsmæssigt hjemsted eller har ledelsens sæde her i landet, beskattes efter reglerne for selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, hvis en eller flere tilknyttede personer, jf. § 8 C, stk. 1, nr. 17, som sammenlagt direkte eller indirekte ejer mindst 50 pct. af stemmerettighederne, kapitalen eller retten til andel af overskuddet,

1) er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, hvor enheden henholdsvis filialen skattemæssigt behandles som et selvstændigt skattesubjekt, eller
2) er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, der ikke udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, eller
3) er direkte ejer og er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvorefter kildeskatter på udbytter til selskaber skal frafaldes eller nedsættes, og som ikke er medlem af EU."

Med den ændrede formulering følger således, at skattemæssigt transparente enheder kan blive omfattet af bestemmelsen, når en eller flere tilknyttede personer, som sammenlagt direkte eller indirekte ejer mindst 50% af stemmerettighederne, kapitalen eller retten til andel af overskuddet, er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, hvor kommanditselskabet behandles som et selvstændigt skattesubjekt, som ikke udveksler oplysninger med danske myndigheder, eller som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvorefter kildeskatter på udbytter til selskaber skal frafaldes eller nedsættes (i forhold til en direkte ejer), og ikke er medlem af EU. Hvorvidt en eller flere personer anses som tilknyttede, afgøres ud fra definitionen i selskabsskattelovens § 8C, stk. 1, nr. 17 og forarbejderne hertil, idet yderligere fortolkningsbidrag findes i det bagvedliggende direktiv (Rådets direktiv 2017/952 om ændring af direktiv (EU) 2016/1164) og henvisningen i direktivet til relevante forklaringer og eksempler i OECD’s BEPS-rapport "Neutralising the Effects of Hybrid Mismatch Arrangements, Action 2".

Begrebet "tilknyttet person" er i selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17 defineret på følgende måde:

"Et selvstændigt skattesubjekt, hvori et andet selvstændigt skattesubjekt (subjektet) har direkte eller indirekte indflydelse i form af stemmerettigheder eller kapitalejerskab på 25 pct. eller mere, eller hvorfra subjektet har ret til at modtage 25 pct. eller mere af overskuddet. Ved tilknyttet person forstås desuden en fysisk person eller et selvstændigt skattesubjekt, som har direkte eller indirekte indflydelse i form af stemmerettigheder eller kapitalejerskab på 25 pct. eller mere i subjektet eller har ret til at modtage 25 pct. eller mere af subjektets overskud. Har en fysisk person eller et selvstændigt skattesubjekt direkte eller indirekte indflydelse i subjektet og et eller flere selvstændige skattesubjekter på 25 pct. eller mere, anses alle berørte enheder, herunder subjektet, for tilknyttede personer. Agerer en fysisk person eller et selvstændigt skattesubjekt sammen med en anden person eller et selvstændigt skattesubjekt, for så vidt angår stemmerettigheder eller kapitalejerskab af et subjekt, skal det selvstændige skattesubjekt henholdsvis personen hver især anses som indehaver af alle de berørte stemmerettigheder eller hele den berørte kapital i det pågældende subjekt. Ved en tilknyttet person forstås også et selvstændigt skattesubjekt, der er del af samme konsoliderede koncern i regnskabsmæssig henseende som subjektet, et selvstændigt skattesubjekt, hvor subjektet har en væsentlig indflydelse på ledelsen, eller et selvstændigt skattesubjekt, som har en væsentlig indflydelse på ledelsen af subjektet. Uanset 1.-3. pkt. er ejerskabskravet 50 pct. ved hybride mismatch omfattet af stk. 1, nr. 1, litra b-e og g, § 2 C, stk. 1, og § 8 D, stk. 3." (vores understregning)

Af forarbejderne til selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17 (bemærkningerne til lovforslag nr. L 28, Folketingsåret 2018/19, 1. samling) fremgår endvidere følgende om udtrykket "agerer sammen":

"Agerer sammen omfatter endvidere tilfælde, hvor fysiske personer og selvstændige skattesubjekter, der ejer en underordnet indflydelse i et selskab, indgår i et arrangement eller en aftale, som i praksis muliggør, at de agerer sammen for at indgå i et hybridt mismatch arrangement for bare én af deltagerne."

Efter selskabsskattelovens § 2 C skal både direkte og indirekte ejerandele mv. regnes med ved afgørelsen af, hvorvidt en eller flere tilknyttede personer ejer mindst 50% af stemmerettighederne, kapitalen eller retten til andel af overskuddet og samtidig opfylder kriterierne i selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, nr. 1 og 2. Behovet for at medregne indirekte ejerandele begrundes således i de særlige bemærkninger til § 1, nr. 3 i lovforslag nr. L28 (folketingsåret 2018/19, 1. samling):

"Efter forslaget udvides ejerkredsen til som udgangspunkt at omfatte både direkte og indirekte ejerskab. Herved tages der højde for, at ejerandele kan være placeret i forskellige led i koncernstrukturen og i forskellige lande, hvorved den direkte kvalificerende ejerandel kan formindskes, samtidig med at den indirekte ejerandel fastholdes."

Desuden følger det samme sted i bemærkningerne, at udvidelsen af den relevante ejerkreds er udtryk for en direktivbestemt stramning af værnsreglen.

Af disse udsagn kan udledes, at udvidelsen af ejerkredsen til også at omfatte indirekte ejere har til formål at sikre, at f.eks. en koncern med mere end 50% indflydelse via en direkte ejer, der faktisk kan skabe en omvendt hybrid mismatch-situation via den direkte ejerandel, ikke kan bringe sig under 50% indflydelse mv. og dermed omgå selskabsskattelovens § 2 C ved at placere en ejerandel i f.eks. et andet koncernforbundet selskab. Det fremgår da også af citatet fra lovbemærkningerne, at der under alle omstændigheder skal være en "direkte kvalificerende andel", hvilket er helt naturligt, idet tilknyttede personer, der ikke selv er transparente, og samlet set kun besidder indirekte ejerandele, slet ikke kan skabe en omvendt hybrid mismatch-situation, når der også henses til, at selskabsskattelovens § 2 C, stk. 9 finder anvendelse ved afgørelsen af, om der er tale om direkte eller indirekte ejerskab.

Tilsvarende konklusion kan nås ved en ordlydsfortolkning: Når ingen af de tilknyttede udenlandske ejere har en direkte kvalificerende andel i den danske transparente enhed, kan man ikke tale om, at udenlandske ejere "behandler" den danske transparente enhed som et selvstændigt skattesubjekt (hvilket er kriteriet i selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, nr. 1). De udenlandske indirekte ejere "behandler" slet ikke den danske transparente enhed, da de ikke har nogen skattemæssig relation til den. Der er heller ikke forhold vedrørende behandlingen af den danske transparente enhed i udlandet, der faktisk er relevant at udveksle skatteoplysninger om efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mv. (hvilket er kriteriet i selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, nr. 2), da ingen tilknyttede udenlandske ejere har anledning til at tage skattemæssig stilling til den transparente danske enhed, og danske skattemyndigheder ikke har interesse i oplysninger herom.

Denne fortolkning er i fuld overensstemmelse med bestemmelsens formål, med formuleringen af artikel 9a i Rådets Direktiv 2016/1164 som ændret ved Direktiv 2017/952 og med "Recommendation 5.2." i OECD´s BEPS-rapport om aktion 2, hvor det afgørende for at bringe regler om omvendte hybride mismatch i anvendelse er, hvorvidt indkomst fra en hybrid enhed beliggende i én jurisdiktion faktisk beskattes i ejerkredsens jurisdiktioner.

Af ovenstående kan udledes, at tilknyttede personers direkte og indirekte ejerandele som hovedregel sammenlægges, når de tilknyttede personer omfattes af en af de tre situationer nævnt i selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, nr. 1-3. Indirekte ejerandele skal dog kun medregnes, hvis mindst én af de tilknyttede personer har en direkte ejerandel. Det kan også udledes, at "tilknyttede personer" ikke alene skal medregne egne stemmerettigheder, kapitalandele og rettigheder til overskud, men også skal medregne andre personer og selvstændige skattesubjekters indflydelse, kapitalandele og ret til overskud, når de tilknyttede personer "agerer sammen" med andre personer og selvstændige skattesubjekter for så vidt angår stemmerettigheder eller kapitalejerskab af et subjekt, jf. selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17, 4. pkt. Personer, der agerer sammen, skal hver især anses som indehaver af alle de berørte stemmerettigheder eller hele den berørte kapital.

I et bindende svar, refereret i SKM2020.35.SR, tog Skatterådet stilling til, i hvilket omfang uafhængige investorer i en skattemæssigt transparent enhed (kommanditselskab) kunne anses for at agere sammen, og hvilken konsekvens dette havde for anvendelsen af selskabsskattelovens § 2 C. I sagen var der tale om en traditionel fondsstruktur, hvor investorerne via et dansk kommanditselskab investerede i underliggende porteføljeselskaber. Investorerne var indbyrdes uafhængige danske og udenlandske professionelle investorer, hvor mere end 50% var hjemmehørende i lande, hvor kommanditselskabet blev anset for skattemæssigt transparent, og hvor investorerne ikke i øvrigt var omfattet af selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1 nr. 2 og 3. En del af investorerne investerede sammen i kommanditselskabet via overliggende enheder, hvilket dog udgjorde langt under 10 pct. af de samlede investorer.

Skatterådet fandt, at det forhold, at flere investorer investerer i et skattemæssigt transparent selskab, ikke i sig selv kan føre til, at investorerne anses for at "agere sammen" i forhold til det pågældende transparente selskab. Skatterådet fandt i øvrigt heller ikke andre forhold i den måde, som kommanditselskabet var struktureret på, der kunne medføre, at investorerne skulle anses for at agere sammen i forhold til kommanditselskabet, idet mere end 50% af investorerne kunne anses som indbyrdes uafhængige. På den baggrund fandt Skatterådet, at kommanditselskabet ikke var omfattet af selskabsskattelovens § 2 C.       

Skattestyrelsen giver i sin begrundelse imidlertid udtryk for, at selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1 skal fortolkes således, at investorer, der investerer i et K/S (1) gennem et K/S (2) må anses for at agere sammen i forhold til K/S (1) qua deres investering i K/S (2). Blandt andet med henvisning til OECD’s BEPS-rapport "Neutralising the Effects of Hybrid Mismatch Arrangements, Action 2" redegør Skattestyrelsen således for, at hvis ti investorer eksempelvis hver ejer 10% af ejerandelene i et dansk K/S (1), hvoraf fem af investorerne har investeret via et fælles K/S (2), da vil disse fem investorer skulle anses for at agere sammen via K/S (2) i forhold til deres investering i K/S (1), idet de må anses for at have indgået i et arrangement eller en aftale, som i praksis muliggør, at de agerer sammen, jf.  selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17, 4. pkt. Hver af disse 5 investorer skal derfor anses som indehaver af alle stemmerettigheder og kapital i K/S (2). De øvrige fem investorer, der investerer direkte i K/S (1), anses ikke for at agere sammen i forhold til K/S (1), når investorerne investerer direkte og ikke i øvrigt kan anses for tilknyttede personer på grund af koncernforhold, familieforhold eller lignende.

Denne forståelse af tilknytningskriteriet i selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, pkt. 17, 4 pkt. er underbygget af eksemplerne 11.2 og 11.5 i OECD’s BEPS-rapport "Neutralising the Effects of Hybrid Mismatch Arrangements, Action 2". I begge eksempler ejer et antal investorer en andel af et selskab (A Co) via et Partnership, og i tilknytning til begge eksempler konkluderes det, at investorerne må anses for at "agere sammen" via Partnership i forhold til deres investering i A Co.

Det anføres i denne sammenhæng:

"In this case where the ownership or control of the shares in A Co are managed by the partnership and where the management or control has a connection with the arrangement that has given rise to the mismatch (because both the equity interest and the financial instrument are held by the same person), each partner will be treated as holding the shares of the other partners under the acting together test in recommendation 11.3 (d) and accordingly will be treated as holding sufficient shares in A Co to bring that partner within the scope of the related party rule"     

Det er imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at kun ejernes fælles ageren i forhold til deres stemmerettigheder og kapitalejerskab medtages i vurderingen af om en fælles indflydelse fører til, at ejerne er tilknyttede personer. Følgende fremgår således af SEL § 8 C, stk. 1, nr. 17, 4. pkt.:

"Agerer en fysisk person eller et selvstændigt skattesubjekt sammen med en anden person eller et selvstændigt skattesubjekt, for så vidt angår stemmerettigheder eller kapitalejerskab af et subjekt, skal det selvstændige skattesubjekt henholdsvis personen hver især anses som indehaver af alle de berørte stemmerettigheder eller hele den berørte kapital i det pågældende subjekt."

Formålet med denne del af SEL § 8 C, stk. 1, nr. 17 uddybes yderligere i pkt. 369, side 117 i OECD’s BEPS-rapport "Neutralising the Effects of Hybrid Mismatch Arrangements, Action 2:

"The purpose of the "acting together" requirement is to prevent tax payers from avoiding the related party or control group requirements by transferring their voting interest or equity interest to another person, who continues to act under their direction in relation to those interests. The other situation targeted by the acting together requirement is where a tax payer or a group of tax payers who individually hold minority stakes in an entity, enter into arrangements that would allow them to act together (or under the direction of a single controlling mind) to enter into a hybrid mismatch arrangement with respect to one of them."

Hensigten med 4. pkt. i SEL § 8 C, stk. 1, nr. 17 er således at imødegå situationer, hvor parterne gennem aftale mv. søger at omgå tilknytningskriterierne i pkt. 1-3, hvormed parterne i realiteten bliver stillet som var der de facto en samlet kontrol af stemmerettigheder eller ejerskab af kapital. Heraf følger, at den fælles ageren skal ske i forhold til beslutninger, der normalt udøves på ejerniveau, og ikke blot i forhold fælles administrative eller forvaltningsmæssige beslutninger, der netop ikke er kendetegnet ved at involvere stemmerettigheder og kapitalejerskab. Når investorernes således anses for at agere sammen qua deres deltagelse i et kommanditselskab, skyldes det således, at alle væsentlige beslutninger i kommanditselskabet, herunder om investering og salg, træffes via kommanditselskabet og dermed samlet.         

Dette understøttes videre i pkt. 370, side 117 i OECD’s BEPS-rapport "Neutralising the Effects of Hybrid Mismatch Arrangements, Action 2, hvoraf følgende fremgår:

“The acting together test covers voting rights or equity interest held by a single economic unit such as a family and covers the following three basic scenarios:

a) where one person is required, or can be expected to act, in accordance with the wishes of another person in respect of the voting rights or equity interests held by that first person;
b) where two or more people agree to act together in respect of voting rights or equity interests that they hold;
c) where a person (or people) agree that a third person can act on their behalf in respect of voting rights or equity interest that they hold."

Endelig fremgår det af pkt. 377 i Neutralising the Effects of Hybrid Mismatch Arrangements, Action 2, at en Investment Manager alene kan betyde, at investorer agerer sammen, hvis investorerne har givet Investment Manager et fælles investeringsmandat. En Investment Manager, der ikke har mandat til at foretage investeringer og frasælge, fører altså ikke til, at investorer agerer sammen.

Anvendelsen af selskabsskattelovens § 2 C i den foreliggende situation

I det følgende redegøres nærmere for vores vurdering af, hvorvidt de transparente enheder i den foreliggende investeringsstruktur omfattes selskabsskattelovens § 2 C.

H1, H2 og H3

H1 tegner sig for en mindre andel af den samlede investering i strukturen. Endvidere er investorerne i H1 et i Danmark skattemæssigt hjemmehørende kapitalselskab (G3) samt en række nøglemedarbejdere i Investment Manager, som alle kan forudsættes at være hjemmehørende i Danmark.

G4 etableres som et selvstændigt dansk skattesubjekt. Som omtalt vil investorerne alle være skattemæssigt hjemmehørende i andre lande end Danmark. Ingen af investorerne i G4 vil imidlertid være hjemmehørende i lande, hvor G4 skattemæssigt behandles som en transparent enhed, og investorerne i G4 vil være uafhængige af investorerne i H6.

Da den del af indkomsten i H2, der henføres til G4, undergives dansk selskabsbeskatning i dette selskab, opstår der intet hybridt mismatch, og hjemstedet for direkte og indirekte aktionærer i G4 kan derfor aldrig betyde, at selskabsskattelovens § 2 C finder anvendelse, jf. i øvrigt argumentationen ovenfor.

Den direkte investorkreds i H2 består altså udelukkende af personer og selskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, hvilket betyder, at al indkomst fra H2, der kan henføres til investorkredsen, beskattes i Danmark. Der kan med andre ord ikke opstå en mismatch-situation.

På denne baggrund er det vores opfattelse, at hverken H1, H2 eller H3 kan omfattes af selskabsskattelovens § 2 C.

H6     

Investorerne i H6 er uafhængige professionelle investorer, der investerer direkte i H6.

I forhold til H6 kan det ikke udelukkes, at kommanditselskabet får investorer, der er hjemmehørende i lande, der behandler et kommanditselskab som et selvstændigt skattesubjekt, som ikke udveksler oplysninger med danske myndigheder, eller som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvorefter kildeskatter på udbytter til selskaber skal frafaldes eller nedsættes, og som ikke er medlem af EU. Det kan dog lægges til grund, at sådanne investorer under alle omstændigheder vil udgøre under 50% af den investerede kapital i H6.

I overensstemmelse med Skatterådets bindende svar i SKM2020.35.SR er det vores vurdering, at investorerne under de foreliggende omstændigheder ikke kan anses for at "agere sammen" i forhold til H6.

På denne baggrund og under hensyn til det ovenfor forudsatte om investorkredsen er det vores opfattelse, at H6 heller ikke omfattes af selskabsskattelovens § 2 C.

Porteføljekommanditselskaber       

Som tidligere nævnt kan det lægges til grund, at H6 i hvert enkelt porteføljekommanditselskab opnår mindre end 50% af stemmerettighederne, kapitalen og retten til andel af overskuddet. Det kan også lægges til grund, at alle udenlandske investorer i H6 er uafhængige af investorerne i G4 samt H2. Dvs. ingen af investorerne i H6 er tilknyttet investorer i G4 eller H2, jf. definitionen af tilknyttede personer i selskabsskattelovens § 8C, stk. 1, nr. 17. Sammensætningen af investorerne i H6 kan derfor ikke i sig selv føre til, at et porteføljekommanditselskab omfattes af selskabsskattelovens § 2 C. Tilsvarende kan de udenlandske investorer i G4 ikke føre til, at et porteføljekommanditselskab omfattes af selskabsskattelovens § 2 C, idet ingen af de udenlandske investorer selv eller sammen med tilknyttede personer har direkte ejerandele i en dansk transparent enhed.

Der er efter vores opfattelse heller ikke grundlag for at konkludere, at investorerne i H6 "agerer sammen" med investorerne i H2.

De væsentligste beslutninger i hhv. H2 og H6, vil vedrøre godkendelse af køb og salg af aktiv Y/porteføljekommanditselskaber. Som det fremgår ovenfor, etableres H2 og H6 med hver sin Investment Comittee, der forhåndsgodkender køb og salg af investeringer, og hver sin General Partner, der træffer den endelige beslutning herom. Der er ingen aftaler, fælles fora eller lignende, der binder beslutningerne i H2 og H6 sammen.

Investment Manager udarbejder indstilling til køb og salg af et aktiv Y, som fremsendes til hver Investment Committee med henblik på en forhåndsgodkendelse heraf. Hver Investment Committee behandler forslag om køb/salg uafhængigt af hinanden, og der foreligger ikke nogen forpligtelse for de to Investment Commitees til at træffe samme beslutning. I tilfælde af at de to Investment Committees træffer forskellige beslutninger vedrørende et køb, kan investeringen afhængig af omstændighederne enten gennemføres af det ene investeringsselskab eller helt undlades gennemført af nogen af de to selskaber. I relation til indstilling om salg af et aktiv Y kan det forekomme, at den ene Investment Committee ønsker at sælge, mens den anden afviser at sælge. Dette vil ofte betyde, at et salg ikke gennemføres. Det kan dog komme på tale, at der indgås aftaler, der i sådanne situationer pålægger den afvisende part at købe det andet investeringsselskabs andel af en sådan investering til markedspris, hvilket ikke er usædvanligt, når uafhængige investorer investerer i samme aktiv Y.

Af øvrige væsentlige beslutninger, der træffes i hhv. H2 og H6 vedrørende porteføljekommanditselskaberne, kan nævnes godkendelse af managementaftalen og udskiftning af Investment Manager. Også disse beslutninger træffer de to investeringsselskaber uafhængigt af hinanden.

Endelig skal nævnes, at det ikke kan have betydning for spørgsmålet om, hvorvidt investorer "agerer sammen", jf. selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17, at H2 og H6 indgår aftale med samme Investment Manager. Dels træffer investeringsselskaberne beslutning om valg af Investment Manager uafhængigt af hinanden, dels kan investeringsselskaberne hver især og uafhængigt af hinanden beslutte af udskifte Investment Manager, dels vil den daglige ledelse og drift af porteføljekommanditselskaberne være uddelegeret til Investment Manager, der herefter selvstændigt og uden at være underlagt instruktionsbeføjelse varetager daglig ledelse og drift inden for definerede rammer, og dels ville det være meningsløst, at et aktiv Y med flere ejere ikke kunne administreres af én administrator. Investment Manager vil således fungere som en almindelig administrator/forvalter uden mulighed for selv at kunne træffe beslutninger af væsentlig betydning, herunder om køb/salg af aktiv Y, etablering af kreditfaciliteter, indgåelse af charter-aftaler mv.

Heller ikke Investment Manager´s virke kan således betyde, at H2 og H6 "agerer sammen", jf. selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17.

På baggrund af ovenstående mener vi, at vores spørgsmål kan besvares bekræftende.

Høringssvar

Vi er enige i, at det stillede spørgsmål bør besvares bekræftende i forhold til H1, H6, H2, H3 og H5. Desuden har vi ingen bemærkninger til Skattestyrelsens beskrivelse af de faktiske forhold.

Vi er imidlertid ikke enig i, at det stillede spørgsmål ikke kan besvares bekræftende i forhold til H4.

Besvarelse vedrørende H4

Afgørende for vurderingen af, om H4 skal anses som et selvstændigt skattesubjekt ifølge SEL § 2C, er i den konkrete situation, om investorerne i H2 og H6 skal anses for at "agere sammen", jf. definitionen heraf i SEL § 8C, stk. 1, nr. 17 i forhold til H4.

I sin indstilling har Skattestyrelsen medtaget en række citater fra OECD´s BEPS rapport "Neutralising the Effects of Hybrid Mismatch Arrangements" og konkluderer på grundlag heraf følgende:

"Af pkt. 5 følger, at en fælles ledelse (the joint management) i et partnerselskab vil resultere i at hver partner skal anses som indehaver af den berørte kapital.

På samme måde vil enhver investor, der deltager i selskaber med samme ledelse, anses for at agere sammen og dermed som indehaver af den berørte kapital, dvs. investeringen i underliggende transparente enheder. I dette tilfælde H4.

Det skal således ikke være muligt at etablere flere parallelle transparente selskaber med samme ledelse og dermed omgå bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2C.

H3 (der er 100% ejet af H2) og H6 ejer tilsammen 100% af andelene i H4.

Samtlige investorer i H4 anses dermed for at agere sammen via den fælles ledelse i H2 og H6 således at investorerne hver især anses som indehaver af alle de berørte stemmerettigheder eller hele den berørte kapital i det pågældende subjekt. De "dårlige" investorer, der er hjemmehørende i lande, der anser et K/S for et selvstændigt skattesubjekt, vil således "smitte" de gode investorer".

Efter vores opfattelse er Skattestyrelsens indstilling vedrørende H4 i strid med både lovtekst, forarbejder og citaterne fra OECD´s BEPS rapport "Neutralising the Effects of Hybrid Mismatch Arrangements, Action 2", ligesom indstillingen forekommer uforenelig med Skatterådets praksis på området. Desuden er vi helt uenige i, at parallelle transparente enheder i en struktur som den, vores anmodning om bindende svar vedrører, er udtryk for nogen form for omgåelse. Disse synspunkter uddybes i det følgende.

Fortolkning af selskabsskattelovens definition af tilknyttede personer

Det fremgår udtrykkeligt af selskabsskattelovens § 8C, stk. 1, nr. 17, at fysiske personer og selvstændige skattesubjekter skal agere sammen "for så vidt angår stemmerettigheder eller kapitalejerskab af et subjekt", hvis personerne/de selvstændige skattesubjekter hver især "skal anses som indehaver af alle de berørte stemmerettigheder eller hele den berørte kapital i det pågældende subjekt". (vores understregninger)

Samtlige de citater fra BEPS rapporten, som Skattestyrelsen citerer i indstillingen, giver udtryk for det samme. Således fremgår følgende af rapportens punkt 369, der fastslår selve formålet med "acting together" testen:

"The purpose of the "acting together" requirement is to prevent tax payers from avoiding the related party or control group requirements by transferring their voting interest or equity interest to another person, who continues to act under their direction in relation to those interests". (vores understregninger)

Det punkt 5, som Skattestyrelsen henviser til i sin begrundelse, er punkt 5 til eksempel 11.5 i BEPS rapporten, der har følgende ordlyd:

"Consistent with the analysis in Example 11.2, where the shares and debt are held by the same investment partnership the joint management or control of the equity interest will result in each partner being treated as holding the shares of the other partners …"(vores understregning)

Skattestyrelsen har også citeret dette punkt i sin indstilling, men har bl.a. understreget ordene "management or control", men ikke ordene "the same investment partnership", men det er netop afgørende for forståelsen af citatet, at investorernes stemmerettigheder og kapitalinteresser bindes sammen via et "investment partnership". At udlægge citatet således, at almindelige management aktiviteter binder investorer sammen, er efter vores opfattelse helt forkert.

Sammenfattende understøtter alle relevante retskilder efter vores opfattelse klart, at investorer alene bindes sammen i relation til selskabsskattelovens § 2C og 8C, stk. 1, nr. 17, hvis investorerne gennem aftale mv. i realiteten stilles som var der de facto en samlet kontrol af stemmerettigheder eller ejerskab til kapital. Det er på ingen måde tilfældet i den konkrete situation, hvor Investment Manager alene varetager den daglige ledelse af de porteføljeselskaber, som hhv. H2 og H6 begge måtte eje andele i, samt etablerer beslutningsgrundlag/foretager undersøgelser vedrørende muligheder for fremtidige køb og salg af aktiv Y. Investment Manager har således ingen beføjelser overhovedet i forhold til stemmerettigheder eller kapitalandele i porteføljeselskaber. Desuden har H2 og H6 hver sin Investment Committee og hver sin General Partner, og hver af de to enheder med hver sin investorkreds vil i sagens natur varetage egne interesser i enhver henseende, herunder i forhold til køb og salg af porteføljeselskaber, valg af Investment Manager osv.

Der er således intet, der tilsiger, at Investment Managers rolle i den konkrete struktur skulle binde investorerne i H2 og H6 sammen i forhold til et porteføljeselskab. Dette må kræve, at Investment Manager har et fælles investeringsmandat, jf. udtrykkeligt BEPS rapportens afsnit 377, som Skattestyrelsen også henviser til, og det er ikke tilfældet.

Indstillingen er uforenelig med skatterådets praksis

I Skatterådets afgørelse refereret i SKM2020.35.SR blev der taget stilling til, i hvilket omfang uafhængige investorer i et kommanditselskab kunne anses for at agere sammen. I sagen var der tale om en traditionel fondsstruktur, hvor investorerne via et dansk kommanditselskab investerede i underliggende porteføljeselskaber. Skatterådet fandt, at det forhold, at flere investorer investerer i et skattemæssigt transparent selskab, ikke i sig selv kan føre til, at investorerne anses for at "agere sammen" i forhold til det pågældende transparente selskab og fremhævede, at der heller ikke var andre forhold i den måde, som kommanditselskabet var struktureret på, der kunne medføre, at investorerne skulle anses for at agere sammen i forhold til kommanditselskabet, idet mere end 50% af investorerne kunne anses som indbyrdes uafhængige.

I sagen var der også en Investment Manager, og hvis argumentationen i Skattestyrelsens indstilling i vores sag, hvor Skattestyrelsen anser Investment Manager for at binde investorer i to kommanditselskaber sammen, skulle følges, ville Investment Manager i SKM2020.35.SR have bundet investorerne sammen uden kommanditselskabets tilstedeværelse - hvilket ikke var Skatterådets konklusion.

Skattestyrelsens indstilling i vores sag er således efter vores opfattelse uforenelig med skatterådets praksis, og i øvrigt udtryk for, at en målrettet værnsregel uden reel begrundelse fortolkes væsentligt udvidende.

Omgåelse?

Vi er overraskede over, at skattestyrelsen i sin indstilling anvender udtrykket omgåelse om en struktur, hvor der indgår flere parallelle transparente enheder.

Den konkrete struktur er opbygget med henblik på at sikre, at grænsen for "dårlige investorer" på 50% i selskabsskattelovens §2C ikke overskrides. Dette opnås ved, at H6 med sine bagvedliggende udenlandske investorer altid erhverver mindre end 50% af kapitalen og stemmerne i et porteføljeselskab.

Den parallelle fond skal således sikre overholdelse af en klar grænse i en skatteregel, og forholdet kan sammenlignes med, at et dansk selskab, der ejer 9% af aktierne i et andet dansk selskab, erhverver yderligere 1% med henblik på at opfylde betingelsen for skattefrit udbytte i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. En sådan disposition anses ikke for omgåelse, jf. bl.a. forarbejderne til ligningslovens § 3.

Hvis Skattestyrelsens indstilling følges, vil konsekvensen være, at danske management selskaber i mange tilfælde hindres i at administrere flere end ét dansk kommanditselskab, hvilket vil hindre en række management selskaber i at drive virksomhed i Danmark, medmindre danske investorer vil acceptere en dobbeltbeskatning.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Det ønskes bekræftet, at der for hvert af kommanditselskaberne H1, H2, H3, H4, H5 og H6 i den beskrevne investeringsstruktur ikke skal ske omkvalifikation til et selvstændigt skattesubjekt ifølge selskabsskattelovens § 2 C.

Begrundelse

Kommanditselskaber anses i dansk skatteret ikke som selvstændige skattesubjekter. Kommanditselskaber er skattemæssigt transparente, og som udgangspunkt ikke selvstændigt skattepligtige til Danmark.

Det følger dog af selskabsskattelovens § 1, at skattepligten også påhviler transparente selskaber, der er omfattet af selskabsskattelovens § 2 C. I visse tilfælde kan kommanditselskaber dermed blive fuldt skattepligtige til Danmark.

Af selskabsskattelovens § 2 C følger, at "Registreringspligtige filialer af udenlandske virksomheder og skattemæssigt transparente enheder, der er registreringspligtige, har vedtægtsmæssigt hjemsted eller har ledelsens sæde her i landet, beskattes efter reglerne for selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, hvis en eller flere tilknyttede personer, jf. § 8 C, stk. 1, nr. 17, som sammenlagt direkte eller indirekte ejer mindst 50 pct. af stemmerettighederne, kapitalen eller retten til andel af overskuddet,

1) er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, hvor enheden henholdsvis filialen skattemæssigt behandles som et selvstændigt skattesubjekt, eller

(…)"

Heraf følger, at skattemæssige transparente enheder, som eksempelvis kommanditselskaber, beskattes som selvstændige skattesubjekter, såfremt en eller flere tilknyttede personer, som sammenlagt direkte eller indirekte ejer mindst 50 procent af stemmerettighederne, kapitalen eller retten til andel af overskuddet, er hjemmehørende i en eller flere fremmed stater, hvor kommanditselskabet behandles som et selvstændigt skattesubjekt.

Vurderingen af om en eller flere investorer anses som "tilknyttet person" skal ske efter definitionen i selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17.

Af selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17, 6. pkt. følger, at ejerskabskravet for tilknyttede personer i forhold til selskabsskattelovens § 2 C er 50 procent eller mere.

Hvis en investor anses som "tilknyttet person" til andre investorer medregnes de tilknyttede personers ejerandele, jf. forarbejderne til selskabsskattelovens § 2 C i lov nr. 1726 af 27. december 2018, hvoraf fremgår, af bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser at "Ved opgørelsen af ejerandelene, stemmerettighederne, kapitalen og retten til overskuddet, medregnes tilknyttede personers ejerandele."

I overensstemmelse med ordlyden af selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1 skal tilknyttede personers ejerandele, som udgangspunkt kun sammenlægges med andre tilknyttede personers ejerandele, når de tilknyttede personer er hjemmehørende i lande, hvor enheden behandles som et selvstændigt skattesubjekt eller de er omfattet af nr. 2 eller 3 i selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1. Dog skal tilknyttede personers ejerandele sammenlægges, når de "agerer sammen", jf. nedenfor.

Af selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17, 4. pkt. følger, at "agerer en fysisk person eller et selvstændigt skattesubjekt sammen med en anden person eller et selvstændigt skattesubjekt, for så vidt angår stemmerettigheder eller kapitalejerskab af et subjekt, skal det selvstændige skattesubjekt henholdsvis personen hver især anses som indehaver af alle de berørte stemmerettigheder eller hele den berørte kapital i det pågældende subjekt."

"Agere sammen" omfatter bl.a. tilfælde hvor "fysiske personer og selvstændige skattesubjekter, der ejer en underordnet indflydelse i et selskab, indgår i et arrangement eller en aftale, som i praksis muliggør, at de agerer sammen for at indgå i et hybridt mismatch arrangement for bare én af deltagerne" endvidere følger det, af forarbejderne at "hvis en fysisk person eller et selvstændigt skattesubjekt agerer sammen med en anden person eller et selvstændigt skattesubjekt for så vidt angår stemmerettigheder eller kapitalejerskab af et subjekt, skal det selvstændige skattesubjekt henholdsvis personen hver især anses som indehaver af alle de berørte stemmerettigheder eller hele den berørte kapital i det pågældende subjekt."Jf. forarbejderne til § 8 C, stk. 1, nr. 17 (de almindelige bemærkninger).

Af Rådets direktiv 2017/952 af 29. maj 2017 om ændring af direktiv (EU) 2016/1164, for så vidt angår hybride mismatch med tredjelande følger af betragtning nr. 28, at "Ved gennemførelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne anvende de relevante forklaringer og eksempler i OECD's BEPS-rapport om aktion 2 som en kilde til illustration eller fortolkning, i det omfang de er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv og EU-retten."

I OECD’s BEPS rapport "Neutralising the Effects om Hybrid Mismatch Arrangements, Action 2" er givet et eksempel (11.2), hvor et partnerselskab, hjemmehørende i Land B har fire partnere A, B, C og D. Partnerselskabet ejer 40% af aktierne i A Co hjemmehørende i Land A.

Af rapporten følger, at "The partners are treated as directly related to A Co because, in this case, each partner is treated as acting together with the other partners in respect of the partnership’s substantial shareholding in A Co."

Videre følger det af pkt. 6 i samme eksempel, at “In this case where the ownership or control of the shares in A Co are managed by the partnership and where that management or control has a connection with the arrangement that has given rise to the mismatch (because both the equity interest and the financial instrument are held by the same person) each partner will be treated as holding the shares of the other partners under the acting together test in Recommendation 11.3(d) and accordingly will be treated as holding sufficient shares in A Co to bring that partner within the scope of the related party rule."

I samme rapport eksempel 11.5 ejer et partnerselskab 80% af aktierne i A Co. Partnerselskabet er ejet af en række personer ("widely-held").

Af rapporten fremgår, at "In this instance the partner that is a party to a hybrid financial instrument will be treated as related to A Co through the aggregation of interest rule in Recommendation 11.3(d). This will be the case even where it cannot be said that the partnership is acting together with all the other partners in respect of the mismatch in tax outcomes."

Af anbefaling 11.3(d), som begge eksempler henviser til ovenfor fremgår, at personer, der har aftalt, at en tredje person kan agere på deres vegne i relation til deres aktier, anses for at agere sammen.

I pkt. 377 i rapporten er det uddybet hvad der menes hermed. Heraf fremgår "This element of the acting together test treats investors as acting together if their interests are managed by the same person or group of persons. This requirement would pick up a number of investors whose investments were managed under a common investment mandate or partners in an investment partnership."

Skattestyrelsen forstår bestemmelsen og forarbejderne, herunder eksemplerne i OECD’s rapport således, at hvis eksempelvis ti investorer hver ejer 10 procent af ejerandelene i et dansk K/S (I), og fem af disse ti investorer har investeret via et fælles K/S (II), da vil disse fem investorer anses for at agere sammen (via K/S (II)) i forhold til investeringer i K/S (I), jf. selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17, 4. pkt., idet de må anses for at have indgået i et "arrangement eller en aftale, som i praksis muliggør, at de agerer sammen".

Når investorerne anses for at agere sammen skal "hver især anses som indehaver af alle de berørte stemmerettigheder eller hele den berørte kapital i det pågældende subjekt."

I relation til selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17 vil hver af de fem investorer, der agerer sammen via K/S II således blive anset for at eje "hele den berørte kapital", hvilke er de 50 procent ejerandele, som investorerne samlet ejer. Hvis én eller flere af disse investorer er hjemmehørende i en stat, der behandler K/S (I) som et selvstændigt skattesubjekt, vil K/S (I) også efter dansk ret beskattes som et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 2 C.

De øvrige fem investorer, der investerer direkte i K/S (I) kan efter Skattestyrelsens vurdering ikke anses for at "agere sammen" i forhold til det K/S (I), når investorerne investerer direkte og ikke i øvrigt kan anses for tilknyttede personer på grund af koncernforhold, familieforhold eller lign. Disse investorer skal således alene anses for at eje deres reelle ejerandele på hver 10 procent.

Denne fortolkning er i overensstemmelse med Skatterådets afgørelse, som offentliggjort i SKM 2020.35.SR og SKM2020.453.SR.

Efter ordlyden af selskabsskattelovens § 2 C følger, at der vil ske omkvalificering, "hvis en eller flere tilknyttede personer, jf. § 8 C, stk. 1, nr. 17, som sammenlagt direkte eller indirekte ejer mindst 50 pct. af stemmerettighederne, kapitalen eller retten til andel af overskuddet (…)" (Skattestyrelsens understregning).

Uanset ordlyden af selskabsskattelovens § 2 C finder Skattestyrelsen, at bestemmelsen kun er tiltænkt at finde anvendelse i de tilfælde, hvor der er en hybrid enhed. Selskabsskattelovens § 2 C skal således fortolkes i lyset af BEPS rapport action 2 “Neutralising the Effects of Hybrids Mismatch Arrangements" og skatteundgåelsesdirektiverne.

Formålet med ændringen af selskabsskattelovens § 2 C til dens nuværende formulering var at implementere Rådets direktiv 2016/1164/EU vedrørende regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse (skatteundgåelsesdirektiv I) og Rådets direktiv 2017/952/EU om ændring af direktiv 2016/1164/EU (skatteundgåelsesdirektiv II).

Baggrunden for skatteundgåelsesdirektiverne var det såkaldte BEPS projekt, der handlede om at imødegå skatteundgåelse på tværs af landegrænserne og som blev af sluttet i 2015 med offentliggørelse af rapporter omkring 15 handlingspunkter.

Af Rådets direktiv 2017/952 af 29. maj 2017 om ændring af direktiv (EU) 2016/1164, for så vidt angår hybride mismatch med tredjelande følger af betragtning nr. 28, at "Ved gennemførelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne anvende de relevante forklaringer og eksempler i OECD's BEPS-rapport om aktion 2 som en kilde til illustration eller fortolkning, i det omfang de er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv og EU-retten."

BEPS rapport action 2 har titlen “Neutralising the Effects of Hybrids Mismatch Arrangements".

Artikel 9a i skatteundgåelsesdirektiv II har overskriften "Omvendte hybride mismatch". Bestemmelsen regulerer således hybride mismatch. Af artikelteksten fremgår det også direkte, at værnsreglen finder anvendelse hvis en eller flere tilknyttede ikkehjemmehørende enheder ejer andele i "en hybrid enhed".

Af præamblens punkt 29 fremgår endvidere, at "reglerne om hybrid mismatch i artikel 9, stk. 1 og 2, finder kun anvendelse, i det omfang den situation, som involverer et skattesubjekt, giver anledning til et mismatchresultat."

Det fremgår således klart af både skatteundgåelsesdirektiverne og BEPS arbejde, at reglerne gælder for situationer, hvor der kan opstå et mismatch som følge af "hybride enheder".

Samme sondring er ikke medtaget i selskabsskattelovens § 2 C idet den efter ordlyden finder anvendelse på "registreringspligtige filialer af udenlandske virksomheder og skattemæssige transparente enheder." Det er således efter ordlyden ikke en betingelse, at der foreligger en hybrid enhed.

Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser vedrørende lov nr. 1726, af 27. december 2018 fremgår til nr. 3, at "Selskabsskattelovens § 2 C har til formål at imødegå forskelle i den danske og udenlandske skattemæssige kvalifikation af enheder, som efter danske regler anses for at være transparente. Dette om fatter de såkaldte omvendte hybrid mismatch."

I tilfælde, hvor alle direkte ejere, herunder ejere, der ejer via skattetransparente enheder, anser et dansk K/S for en transparent enhed skal bestemmelsen således ikke finde anvendelse, idet der ikke opstår et mismatch vedrørende enheden.

Der er seks kommanditselskaber i den beskrevne investeringsstuktur. Nedenfor er hvert selskab beskrevet i forhold til om der skal omkvalificering efter selskabsskattelovens § 2 C.

H1

H1 er efter det oplyste ejet af et dansk aktieselskab, samt visse medarbejdere og direktører i Investment Manager. Alle medarbejderne og direktørerne er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

De direkte investorer i Partners H1 består således af et dansk aktieselskab samt fysiske personer, der alle er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Alle de direkte ejere, anser således H1 for en transparent enhed og der skal derfor ikke ske omkvalificering til et selvstændigt skattesubjekt ifølge selskabsskattelovens § 2 C.

H6

Investorerne i H6 er efter det oplyste uafhængige professionelle investorer, der investerer direkte i H6.

Det kan efter det oplyste lægges til grund, at såfremt der er "dårlige" investorer i H6, vil disse udgøre under 50% af den investerede kapital i H6.

Med "dårlige" investorer menes investorer, der er hjemmehørende i lande, der enten behandler et kommanditselskab som et selvstændigt skattesubjekt, eller som ikke udveksler oplysninger med danske myndigheder, eller som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvorefter kildeskatter på udbytter til selskaber skal frafaldes eller nedsættes, og som ikke er medlem af EU.

Idet det er oplyst, at alle investorerne er uafhængige investorer, der investerer direkte i det danske kommanditselskab og "dårlige" investorer vil udgøre under 50% er Skattestyrelsen enig i, at H6 ikke skal omkvalificeres til et selvstændigt skattesubjekt ifølge selskabsskattelovens § 2 C.

H2

H2 er ejet af henholdsvis G4, H1 og en række danske investorer.

G4 er et dansk aktieselskab, der - ligesom de øvrige danske investorer - anser et dansk K/S for en transparent enhed.

Den sidste investor i H2 er H1. Som gennemgået ovenfor anser alle investorerne i H1 et dansk kommanditselskab for en transparent enhed.

Det kan herefter konkluderes at samtlige direkte ejere, herunder ejere, der ejer via den skattetransparente enhed, H1, anser et dansk K/S for en transparent enhed.

Som gennemgået ovenfor opstår der ikke et mismatch vedrørende enheden i tilfælde, hvor alle direkte ejere, herunder ejere, der ejer via skattetransparente enheder, anser et dansk K/S for en transparent enhed. I disse tilfælde finder selskabsskattelovens § 2 C således ikke anvendelse.

Der skal derfor ikke ske omkvalificering af H2 til et selvstændigt skattesubjekt ifølge selskabsskattelovens § 2 C.

H3

H3 er direkte ejet af H2. H2 er et dansk kommanditselskab og dermed en transparent enhed. Ejerskabet til H2 er gennemgået ovenfor.

I lighed med H2 anser samtlige direkte ejere i H3, herunder ejere, der ejer via de skattetransparente enhed, H1 og H2, et dansk K/S for en transparent enhed.

Der skal derfor ikke ske omkvalificering af H3 til et selvstændigt skattesubjekt ifølge selskabsskattelovens § 2 C, jf. argumentationen ovenfor.

H5

H5 er direkte ejet af H3. H3 er et dansk kommanditselskab og dermed en transparent enhed. Ejerskabet til H3 er gennemgået ovenfor.

I lighed med H3 anser samtlige direkte ejere i H5, herunder ejere, der ejer via de skattetransparente enhed, H1, H2 og H3, et dansk K/S for en transparent enhed.

Der skal derfor ikke ske omkvalificering af H5 til et selvstændigt skattesubjekt ifølge selskabsskattelovens § 2 C, jf. argumentationen ovenfor.

H4

H4 er direkte ejet af H6 og H3.

Det er oplyst, at H6 opnår mindre end 50 % af stemmerettighederne, kapitalen og retten til andel af overskuddet i H4. For at være omfattet af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 C skal mindst 50 % af stemmerettighederne, kapitalen eller retten til andel af overskuddet være ejet af investorer, der er hjemmehørende i "dårlige" lande. Det forhold, at der er "dårlige" investorer i H6 kan derfor ikke i sig selv føre til at der skal ske omkvalificering efter selskabsskattelovens § 2 C.

Idet H6 opnår mindre end 50 % af stemmerettighederne, kapitalen og retten til andel af overskuddet i H4, lægges det til grund, at den anden investor H3 ejer over 50 % af stemmerettighederne, kapitalen og retten til andel af overskuddet i H4.

Ved besvarelserne ovenfor, er det konkluderet at samtlige direkte ejere i H3, herunder ejere, der ejer via de skattetransparente enhed, H1 og H2, anser et dansk K/S for en transparent enhed.

Idet der ingen "dårlige" investorer er i den gren, der er ejet af H3 finder Skattestyrelsen ligeledes at H3 ejerandele ikke i sig selv kan føre til at der skal ske omkvalificering efter selskabsskattelovens § 2 C.

Det er oplyst, at H2 og H6 har samme investment manager. Om Investment Manager er det oplyst at denne udarbejder indstilling til køb og salg af et aktiv Y, som fremsendes til hver Investment Committee med henblik på en forhåndsgodkendelse heraf.

Derudover er det oplyst, at den daglige ledelse og drift af porteføljekommandit-selskaberne vil være uddelegeret til Investment Manager, der herefter selvstændigt og uden at være underlagt instruktionsbeføjelse varetager den daglige ledelse og drift inden for definerede rammer.

Det følger af OECD’s BEPS rapport action 2 “Neutralising the Effects of Hybrids Mismatch Arrangements" at ved “acting together" forstås “Two persons will be treated as acting together in respect of ownership or control of any voting rights or equity interests if:

(…)

d) the ownership or control of any such rights or interests are managed by the same person or group of persons."

Af OECD’s BEPS rapport action 2 “Neutralising the Effects of Hybrids Mismatch Arrangements" følger af afsnittet “The ownership or control of any such rights or interests are managed by the same person or group of persons" afsnit 377, at “This element of the acting together test treats investors as acting together if their interests are managed by the same person or group of persons. This requirement would pick up a number of investors whose investments were managed under a common investment mandate or partners in an investment partnership."

Rådgiver har anført, at for at være omfattet af selskabsskattelovens § 2 C skal fælles ageren ske i forhold til beslutninger, der normalt udøves på ejerniveau, og ikke blot i forhold fælles administrative eller forvaltningsmæssige beslutninger, der netop ikke er kendetegnet ved at involvere stemmerettigheder og kapitalejerskab.

Ifølge rådgiver vil en Investment Manager, der ikke har mandat til at foretage investeringer og frasælge, ikke føre ikke til, at investorer agerer sammen.

Skattestyrelsen er ikke enig i den fortolkning.

H2 og H6 har indsat samme Investment Manager, der "selvstændigt og uden nogen instruktionsbeføjelser" varetager den daglige ledelse. Det er bl.a. Investment Manager, der foretager alle undersøgelser om fremtidige køb og salg af aktiv Y og herefter sender indstilling til hver Investment Committee.

I OECD’s BEPS rapport "Neutralising the Effects om Hybrid Mismatch Arrangements, Action 2" fremgår det af pkt. 5 til eksempel 11.5, at "Consistent with the analysis in Example 11.2, where the shares and debt are held by the same investment partnership the joint management or control of the equity interest will result in each partner being treated as holding the shares of the other partners under the acting together test in Recommendation 11.3(d)." (Skattestyrelsens understregning).

I eksempel 11.2, som også er gennemgået ovenfor, investerer fire partnere i et transparent partnerselskab, der ejer 40% af aktierne i A Co.

I eksempel 11.5 ejer et partnerselskab 80% af aktierne i A Co. Partnerselskabet er ejet af en række personer ("widely-held").

Af pkt. 5 følger, at en fælles ledelse (the joint management) i et partnerselskab vil resultere i at hver partner skal anses som indehaver af den berørte kapital.

På samme måde vil enhver investor, der deltager i selskaber med samme ledelse, anses for at agere sammen og dermed som indehaver af den berørte kapital, dvs. investeringen i underliggende transparente enheder. I dette tilfælde H4.

Det skal således ikke være muligt at etablere flere parallelle transparente selskaber med samme ledelse og dermed omgå bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 C.

H3 (der er 100% ejet af H2) og H6 ejer tilsammen 100% af andelene i H4.

Samtlige investorer i H4 anses dermed for at agere sammen via den fælles ledelse i H2 og H6 således at investorerne hver især anses som indehaver af alle de berørte stemmerettigheder eller hele den berørte kapital i det pågældende subjekt. De "dårlige" investorer, der er hjemmehørende i lande, der anser et K/S for et selvstændigt skattesubjekt, vil således "smitte" de gode investorer.

Det er oplyst, at der er "dårlige" investorer i H6.

Herefter anses 100% af ejerandelene i H4 for ejet af investorer, der er hjemmehørende i lande, der anser et dansk K/S for en selvstændig skattepligtig enhed.

Idet mere end 50% af ejerandelene i H4 er ejet af "dårlige" investorer efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 C sammenholdt med selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17 anses H4 for omfattet af selskabsskattelovens § 2 C, således at selskabet skal beskattes som selvstændige skattesubjekter, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Kommentarer til rådgivers høringssvar

Det følger af anbefaling 11.3 (d) i OECD’s BEPS rapport action 2 “Neutralising the Effects of Hybrids Mismatch Arrangements", at to personer anses for at agere sammen vedrørende ejerskab, kontrol af stemmerettigheder eller kapitalandele hvis ejerskabet eller kontrollen af sådanne rettigheder eller interesser styres af den samme person eller gruppe af personer, jf. ordene “Two persons will be treated as acting together in respect of ownership or control of any voting rights or equity interests if the ownership or control of any such rights or interests are managed by the same person or group of persons."

Det er på baggrund heraf Skattestyrelsens vurdering, at enhver investor, der deltager i selskaber med samme ledelse, anses for at agere sammen. Det understøttes også af pkt. 377 I OECD’s rapport, hvoraf fremgår, at "This element of the acting together test treats investors as acting together if their interests are managed by the same person or group of persons. This requirement would pick up a number of investors whose investments were managed under a common investment mandate or partners in an investment partnership."

Skattestyrelsen har henvist til eksempel 11.5 og kommentarerne hertil. Herunder pkt. 5.

Rådgiver har anført, at det er afgørende for forståelsen af punktet, at investorernes stemmerettigheder og kapitalinteresser bindes sammen via et "investment partnership" og at almindelige management aktiviteter ikke binder investorer sammen.

Skattestyrelsen er enig i, at eksemplet vedrører en struktur, hvor investorerne investerer via et fælles partnerselskab, men Skattestyrelsen er ikke enig i, at det er afgørende for forståelsen af punktet, at dette er tilfældet.

Det afgørende for forståelsen af punktet er, at investorer, der deltager i selskaber med samme ledelse, anses for at agere sammen og dermed som indehaver af den berørte kapital. Så længe der er en fælles ledelse, er det ikke afgørende om investorerne investerer via et fælles partnerselskab eller via to eller flere parallelle selskaber.

SKM2020.35.SR

I SKM2020.35.SR blev Skatterådet spurgt om en række danske kommanditselskaber var omfattet af selskabsskattelovens § 2 C, som den er gældende fra 1. januar 2020.

I den konkrete sag fandt Skattestyrelsen, at selskaberne ikke var omfattet af bestemmelsen. Selskaberne skulle derfor ikke beskattes efter reglerne for selvstændige skattesubjekter i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Sagen drejede sig om et dansk kommanditselskab (H1). H1 var ejet af en række danske og udenlandske professionelle investorer. Det var nærmere oplyst, at investorerne overvejende bestod af pensionskasser og øvrige institutionelle og professionelle investorer og at disse var uafhængige. Derudover medinvesterede partnere og nøglemedarbejdere i managementselskabet i de underliggende porteføljeinvesteringer.

Ledelsen af K/S'et var delegeret til komplementaren og komplementaren delegerede forvaltningen af investeringerne til management selskabet.

Skattestyrelsen fandt i den konkrete sag, at der ikke var nogen forhold i den måde kommanditselskabet var struktureret på, der kunne medføre at investorerne kunne anses for at agere sammen i forhold til H1.

Der blev - i modsætning til denne anmodning - ikke spurgt til hvorvidt underliggende kommanditselskaber skulle omkvalificeres.

I lighed med SKM 2020.35.SR finder Skattestyrelsen i dette bindende svar, at hverken H1, H3, H2, H4 eller H6 er omfattet af selskabsskattelovens § 2 C.

Skattestyrelsen finder derimod, at investorer i H4 anses for at agere sammen via den fælles ledelse i H2 og H6, således at H4 skal beskattes som selvstændige skattesubjekter, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Skattestyrelsen er derfor ikke enig i, at det bindende svar er uforeneligt med Skatterådets praksis.

I SKM2020.35.SR svarede Skattestyrelsen ligeledes på, at selskabsskattelovens § 2 C ikke fandt anvendelse for parallelle kommanditselskaber etableret i tilknytning til H1. Ligeledes svarede Skattestyrelsen på, at det også var gældende for H2 og H3, der begge var etableret som H1 med enkelte justeringer.

På samme måde som ovenfor blev der ikke spurgt til hvorvidt underliggende kommanditselskaber skulle omkvalificeres.

Omgåelse

Skattestyrelsen har i indstillingen anført, at det ikke skal være muligt at etablere flere parallelle transparente selskaber med samme ledelse og dermed omgå bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 C.

Det fremgår bl.a. af pkt. 369 I OECD’ BEPS rapport action 2 “Neutralising the Effects of Hybrids Mismatch Arrangements at “The purpose of the “acting together" requirement is to prevent taxpayers from avoiding the related party or control group requirements by transferring their voting interest or equity interests to another person, who continues to act under their direction in relation to those interests."

Rådgiver har også i anmodningen henvist til at hensigten med 4. pkt. i selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17 (agere sammen) er at imødegå situationer, hvor parterne kan omgå tilknytningskriterierne i 1.-3. pkt. i bestemmelsen.

Skattestyrelsen fastholder, at såfremt kommanditselskaber med samme ledelse ikke anses for at agere sammen, ville det være muligt at omgå tilknytningskriterierne i selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17 ved at etablere flere parallelle kommanditselskaber med samme ledelse og opdele investorerne.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "nej, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

1)      indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber,

2)      andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,

(…)

Selskabsskattelovens § 2 C

Registreringspligtige filialer af udenlandske virksomheder og skattemæssigt transparente enheder, der er registreringspligtige, har vedtægtsmæssigt hjemsted eller har ledelsens sæde her i landet, beskattes efter reglerne for selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, hvis en eller flere tilknyttede personer, jf. § 8 C, stk. 1, nr. 17, som sammenlagt direkte eller indirekte ejer mindst 50 pct. af stemmerettighederne, kapitalen eller retten til andel af overskuddet,

1)      er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, hvor enheden henholdsvis filialen skattemæssigt behandles som et selvstændigt skattesubjekt, eller

2)      er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, der ikke udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, eller

3)      er direkte ejer og er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvorefter kildeskatter på udbytter til selskaber skal frafaldes eller nedsættes, og som ikke er medlem af EU.

(…)

Selskabsskattelovens § 8 C

I §§ 8 D og 8 E forstås ved: (…)

17) Tilknyttet person: Et selvstændigt skattesubjekt, hvori et andet selvstændigt skattesubjekt (subjektet) har direkte eller indirekte indflydelse i form af stemmerettigheder eller kapitalejerskab på 25 pct. eller mere, eller hvorfra subjektet har ret til at modtage 25 pct. eller mere af overskuddet. Ved tilknyttet person forstås desuden en fysisk person eller et selvstændigt skattesubjekt, som har direkte eller indirekte indflydelse i form af stemmerettigheder eller kapitalejerskab på 25 pct. eller mere i subjektet eller har ret til at modtage 25 pct. eller mere af subjektets overskud. Har en fysisk person eller et selvstændigt skattesubjekt direkte eller indirekte indflydelse i subjektet og et eller flere selvstændige skattesubjekter på 25 pct. eller mere, anses alle berørte enheder, herunder subjektet, for tilknyttede personer. Agerer en fysisk person eller et selvstændigt skattesubjekt sammen med en anden person eller et selvstændigt skattesubjekt, for så vidt angår stemmerettigheder eller kapitalejerskab af et subjekt, skal det selvstændige skattesubjekt henholdsvis personen hver især anses som indehaver af alle de berørte stemmerettigheder eller hele den berørte kapital i det pågældende subjekt. Ved en tilknyttet person forstås også et selvstændigt skattesubjekt, der er del af samme konsoliderede koncern i regnskabsmæssig henseende som subjektet, et selvstændigt skattesubjekt, hvor subjektet har en væsentlig indflydelse på ledelsen, eller et selvstændigt skattesubjekt, som har en væsentlig indflydelse på ledelsen af subjektet. Uanset 1.-3. pkt. er ejerskabskravet 50 pct. ved hybride mismatch omfattet af stk. 1, nr. 1, litra b-e og g, § 2 C, stk. 1, og § 8 D, stk. 3.

RÅDETS DIREKTIV (EU) 2017/952 af 29. maj 2017 om ændring af direktiv (EU) 2016/1164, for så vidt angår hybride mismatch med tredjelande

(28) Ved gennemførelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne anvende de relevante forklaringer og eksempler i OECD's BEPS-rapport om aktion 2 som en kilde til illustration eller fortolkning, i det omfang de er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv og EU-retten.

(29) Reglerne om hybride mismatch i artikel 9, stk. 1 og 2, finder kun anvendelse, i det omfang den situation, som involverer et skattesubjekt, giver anledning til et mismatchresultat. Der bør ikke opstå et mismatchresultat, når et arrangement er genstand for tilpasning i henhold til artikel 9, stk. 5, eller artikel 9a, og ligeledes bør arrangementer, der er underlagt tilpasninger i henhold til disse dele af dette direktiv, ikke være genstand for yderligere tilpasning i henhold til reglerne om hybride mismatch.

(…)

Hybride mismatch

1. I det omfang et hybridt mismatch fører til et dobbelt fradrag:

a) skal fradraget nægtes i den medlemsstat, der er investorens jurisdiktion, og

b) skal fradraget nægtes i den medlemsstat, der er betalerens jurisdiktion, hvis fradraget ikke nægtes i investorens jurisdiktion. Sådanne fradrag skal dog være berettiget til modregning i dobbelt medregnet indkomst, uanset om de er opstået i en løbende eller efterfølgende skatteperiode.

2. I det omfang et hybridt mismatch fører til fradrag uden medregning:

a) skal fradraget nægtes i den medlemsstat, der er betalerens jurisdiktion, og

b) skal størrelsen af den betaling, der ellers ville give anledning til et mismatchresultat, medregnes i den medlemsstat, der er betalingsmodtagerens jurisdiktion, hvis fradraget ikke nægtes i betalerens jurisdiktion. L 144/8 DA Den Europæiske Unions Tidende 7.6.2017

3. En medlemsstat skal nægte fradrag for enhver betaling fra et skattesubjekt, i det omfang en sådan betaling direkte eller indirekte finansierer fradragsberettigede udgifter, der giver anledning til et hybridt mismatch gennem en transaktion eller en række transaktioner mellem tilknyttede selskaber eller indgået som led i en struktureret arrangement, medmindre en af de jurisdiktioner, der er involveret i transaktionerne eller rækken af transaktioner, har foretaget en tilsvarende justering i forbindelse med et sådant hybridt mismatch.

4. En medlemsstat kan udelukke fra anvendelsesområdet for:

a) denne artikels stk. 2, litra

b): hybride mismatch som defineret i artikel 2, nr. 9), første afsnit, litra b), c), d) eller f) b) denne artikels stk. 2, litra a) og b): hybride mismatch som følge af betaling af renter i henhold til et finansielt instrument til et tilknyttet selskab, hvor:

i) det finansielle instrument har konverterings-, bail-in- eller nedskrivningsegenskaber

ii) det finansielle instrument er udstedt alene med det formål at opfylde de krav til tabsabsorberingsevne, der gælder for banksektoren, og det finansielle instrument er anerkendt som sådant i skattesubjektets krav til tabsabsorberingsevne

iii) det finansielle instrument er udstedt: — i forbindelse med finansielle instrumenter med konverterings-, bail-in- eller nedskrivningsegenskaber på modervirksomhedsniveau — på et niveau, som er nødvendigt for at opfylde de gældende krav til tabsabsorberingsevne — ikke som led i et struktureret arrangement, og

iv) det samlede nettofradrag for den konsoliderede koncern i arrangementet ikke overstiger det beløb, som ville have været tilfældet, hvis skattesubjektet havde udstedt et sådant finansielt instrument direkte til markedet.

Litra b) finder anvendelse indtil den 31. december 2022.

5. I det omfang et hybridt mismatch involverer indkomst fra et tilsidesat fast driftssted, som ikke er skattepligtigt i den medlemsstat, hvori skattesubjektet er skattemæssigt hjemmehørende, kræver denne medlemsstat, at skattesubjektet medregner den indkomst, der ellers ville blive henført til det tilsidesatte faste driftssted, i sit skattegrundlag. Dette gælder, medmindre medlemsstaten er forpligtet til at fritage sådan indkomst i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der er indgået af medlemsstaten med et tredjeland.

6. I det omfang en hybrid overførsel er udformet med henblik på at frembringe et nedslag for indeholdt skat på en betaling afledt af et overført finansielt instrument til mere end én af de involverede parter, begrænser skattesubjektets medlemsstat omfanget af dette nedslag i forhold til den skattepligtige nettoindkomst, der knytter sig til denne betaling.«

5) Følgende artikler indsættes:

»Artikel 9a

Omvendte hybride mismatch

1. Hvis en eller flere tilknyttede ikkehjemmehørende enheder, som sammenlagt ejer en direkte eller indirekte interesse i mindst 50 % af stemmerettighederne, kapitalen eller retten til en andel af overskuddet i en hybrid enhed, som er registreret eller etableret i en medlemsstat, er beliggende i en eller flere jurisdiktioner, der behandler den hybride enhed som en skattepligtig person, anses den hybride enhed som hjemmehørende i den pågældende medlemsstat, og dens indkomst beskattes, i det omfang den pågældende indkomst ikke beskattes på anden vis i henhold til lovgivningen i medlemsstaten eller i en anden jurisdiktion.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på et institut for kollektiv investering. I denne artikel forstås ved »institut for kollektiv investering« en investeringsfond eller et institut, der er udbredt, har en diversificeret portefølje af værdipapirer og er underlagt regler for investorbeskyttelse i det land, hvor investeringsfonden eller instituttet er etableret.

Forarbejder

Lov nr. 1726, af 27. december 2018 Lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen), momsloven og forskellige andre love

Bemærkninger til lovforslaget - ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med dette lovforslag er at implementere Rådets direktiv 2016/1164/EU vedrørende regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion, af 12. juli 2016, og Rådets direktiv 2017/952/EU om ændring af direktiv 2016/1164/EU, for så vidt angår hybride mismatch med tredjelande, af 29. maj 2017. Herefter benævnt skatteundgåelsesdirektivet, når det omtales samlet, og skatteundgåelsesdirektiv I og skatteundgåelsesdirektiv II, når de omtales enkeltvis.

(…)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

(…)

Til nr. 3

Selskabsskattelovens § 2 C har til formål at imødegå forskelle i den danske og udenlandske skattemæssige kvalifikation af enheder, som efter danske regler anses for at være transparente. Dette omfatter de såkaldte omvendt hybride mismatch. Bestemmelsen omfatter både registreringspligtige filialer af udenlandske virksomheder og skattemæssigt transparente enheder.

Forskellig skattemæssig kvalifikation kan forekomme, hvis udlandet eksempelvis anser et dansk kommanditselskab for at være et selvstændigt skattesubjekt, hvorimod kommanditselskabet efter danske regler anses for at være en skattemæssigt transparent enhed. Uden værnsreglen vil dette kunne medføre, at kommanditselskabets indkomst hverken beskattes i Danmark eller i udlandet. Udlandet vil således anse kommanditselskabets indkomst for at være skattepligtig til Danmark, mens Danmark vil anse indkomsten for at være skattepligtig i deltagernes hjemlande. Når selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, finder anvendelse, bliver den transparente enhed beskattet som et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Dette indebærer, at enheden eller filialen anses for at være fuldt skattepligtige til Danmark i lighed med f.eks. et indregistreret aktieselskab. Det er dermed ikke længere deltagerne eller ejerne af enheden eller filialen, der beskattes af indkomsten, men der opgøres i stedet et selvstændigt beskatningsgrundlag for enheden eller filialen i Danmark. En af betingelserne for omkvalificering efter selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, er, at direkte ejere med mere end 50 pct. af kapitalen eller med besiddelse af mere end 50 pct. af stemmerettighederne er hjemmehørende i udlandet. Det foreslås, at selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, nyaffattes. Det foreslås, at registreringspligtige filialer af udenlandske virksomheder og skattemæssigt transparente enheder, der er registreringspligtige, har vedtægtsmæssigt hjemsted eller har ledelsens sæde her i landet, i visse tilfælde skal beskattes efter reglerne for selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2. Efter forslaget sker der omkvalificering, hvis en eller flere tilknyttede personer, jf. selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17, som sammenlagt direkte eller indirekte ejer mindst 50 pct. af stemmerettighederne, kapitalen eller retten til andel af overskuddet, opfylder en af de tre betingelser i de foreslåede selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, nr. 1-3. Herved vil kredsen svare til den kreds, som anvendes i den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 8 D om hybride mismatch, jf. definitionen af tilknyttede personer i den foreslåede bestemmelse selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17. Efter forslaget udvides ejerkredsen til som udgangspunkt at omfatte både direkte og indirekte ejerskab. Herved tages der højde for, at ejerandele kan være placeret i forskellige led i koncernstrukturen og i forskellige lande, hvorved den direkte kvalificerende ejerandel kan formindskes, samtidig med at den indirekte ejerandel fastholdes. Det bemærkes desuden, at den foreslåede ejerandel mindst skal udgøre 50 pct. i modsætning til tidligere, hvor der var krav om en ejerandel på mere end 50 pct. Ved opgørelsen af ejerandelene, stemmerettighederne, kapitalen og retten til overskuddet, medregnes tilknyttede personers ejerandele. Dvs., at bestemmelsen finder anvendelse, når personen eller selskabet sammen med en til flere tilknyttede personer ejer mindst 50 pct. af enten stemmerettighederne, kapitalen og retten til overskuddet i enheden hen51 holdsvis filialen. Definitionen af, hvem der anses for tilknyttede personer, fremgår af den nye bestemmelse i selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Udvidelsen af definitionen af den relevante ejerkreds vil bringe bestemmelsen i overensstemmelse med de minimumskrav, der følger af skatteundgåelsesdirektivet. Der er således tale om en direktivbestemt stramning af værnsreglen. Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at der sker omkvalificering af den transparente enhed m.v., hvis den kvalificerende ejerkreds er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, hvor enheden henholdsvis filialen skattemæssigt behandles som et selvstændigt skattesubjekt. Direktivets minimumskrav vedrører kun tilfælde, hvor den direkte eller indirekte ejer er hjemmehørende i et land, hvor den danske transparente enhed anses for et selvstændigt skattesubjekt. Disse tilfælde er således omfattet af nr. 1 i den foreslåede bestemmelse. Efter forslaget vil en dansk transparent enhed således blive behandlet som et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, hvis den kvalificerende ejerkreds er hjemmehørende i et land, som behandler den transparente enhed som et selvstændigt skattesubjekt. Der sker således en tilpasning af den danske kvalifikation i henhold til den udenlandske kvalifikation. Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at der sker omkvalificering af den transparente enhed m.v., hvis den kvalificerende ejerkreds er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, der ikke udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Den nugældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, medregner også direkte ejere, der er skattemæssigt hjemmehørende i lande, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvorefter kildeskatter på udbytter til selskaber skal frafaldes eller nedsættes, og som ikke er medlem af EU. Der er to grunde hertil, nemlig dels at Danmark ikke vil kunne få verificeret, om ejernes hjemland anser kommanditselskabet for at være et selvstændigt skattesubjekt, når det andet land ikke udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder, dels at disse lande ofte vil være lavskattelande, som alligevel ikke reelt beskatter indkomsten, selv om kommanditselskabet anses for at være transparent. Det vurderes, at den danske værnsregel fortsat bør varetage disse hensyn. Når den direkte eller indirekte ejer er hjemmehørende i et land, hvor der ikke gælder en aftale om udveksling af skatteoplysninger, foreslås disse ejere medregnet ved opgørelsen af 50 pct.’s grænsen, jf. nr. 2 i den foreslåede bestemmelse. Dette skal ses i sammenhæng med, at den danske transparente enhed i sådanne tilfælde muligvis anses for et selvstændigt skattesubjekt, og at usikkerheden om, hvordan den danske enhed kvalificeres i det land, hvor den direkte eller indirekte ejer er hjemmehørende, ikke bør kunne udnyttes til at omgå værnsreglen. Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at der sker omkvalificering af den transparente enhed m.v., hvis den kvalificerende ejerkreds er direkte ejer og er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvorefter kildeskatter på udbytter til selskaber skal frafaldes eller nedsættes, og som ikke er medlem af EU. I tilfælde, hvor der gælder en aftale om udveksling af skatteoplysninger, men det pågældende land ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvorefter kildeskatter på udbytter til selskaber skal frafaldes eller nedsættes, og heller ikke er medlem af EU, vil det kun være det andet af de ovenfor omtalte hensyn - ejerens status som hjemmehørende i et lavskatteland - der vil gøre sig gældende. Hensynet bag værnsreglen kan i disse tilfælde fuldt ud varetages ved, at selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, finder anvendelse i forhold til direkte ejere i de pågældende lande. Er der tale om indirekte ejere i lavskattelande, vil der nemlig ske beskatning i det land, hvor den direkte ejer er hjemmehørende, medmindre den direkte ejer opfylder betingelserne for at skulle medregnes ved opgørelsen af 50 pct.’s grænsen. Efter forslaget til stk. 1, nr. 3 skal der ved opgørelsen af 50 pct.’s grænsen kun medregnes direkte ejere hjemmehørende i lande, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvorefter kildeskatter på udbytter til selskaber skal frafaldes eller nedsættes, og heller ikke er medlem af EU. I disse tilfælde medregnes indirekte ejere altså ikke, hvilket svarer til gældende ret. Ved vurderingen af, om der er tale om direkte eller indirekte ejerskab, finder bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 9, fortsat anvendelse. Ejer et selskab i et lavskatteland f.eks. en dansk transparent enhed via en udenlandsk enhed, der i sit hjemland anses for transparent, vil der efter denne bestemmelse være tale om et direkte ejerskab, selv om lavskattelandet anser den udenlandske enhed for et selvstændigt skattesubjekt. Forslaget har til hensigt at styrke værnet mod, at transparente enheder i Danmark udnyttes til at undgå beskatning som følge af forskelle mellem den danske og den udenlandske kvalifikation af enheden. Forslaget vil derfor medføre, at en større kreds af enheder eller filialer i Danmark vil blive omfattet af reglen, hvorefter de skal beskattes som selvstændige skattesubjekter i Danmark.

OECD’s BEPS rapport "Neutralising the Effects of Hybrid Mismatch Arrangements, Action 2"

Example 11.2

Related parties and control groups - partners in a partnership

Facts

1. In the example illustrated in the figure below A, B, C and D are four partners in a partnership resident in Country B. All the decision in the partnership require unanimous vote. All the partners have the same voting rights and equal share in the profits of the partnership. The partnership is treated as tax transparent under the laws of Country B.

2. The partnership has a substantial shareholding in a company resident in Country A (A Co). The partnership lends money to A Co. The way this loan is taxed under Country A and B laws gives rise to a mismatch in tax outcomes.

Question

3. Whether the partners are related to A Co for the purposes of Recommendation 11?

Answer

4. The partners are treated as directly related to A Co because, in this case, each partner is treated as acting together with the other partners in respect of the partnership’s substantial shareholding in A Co.

Analysis

The partner’s indirect holding in A Co is insufficient to bring that partner within the related party rule

5. Although the partnership is transparent for tax purposes, it is treated as a person under the related party rules in Recommendation 11. The partnership holds 40% of the ordinary shares in A Co which will give the partnership 40% of the voting and equity interests in the company. This holding will be attributed equally to the partners in the partnership in proportion to their voting and value interest in the partnership. In this case, however, this leaves each partner with only a 10% indirect holding in A Co which is insufficient to bring that partner within the related party rules.

Each partner is treated as having a direct holding in A Co under the acting together test

6. In this case, the shares in A Co are held by a person that is treated as transparent under Country B law so that the shares in A Co, and the payments made under the financial instrument, are treated as made directly to the partners in accordance with their interest in the partnership. In this case where the ownership or control of the shares in A Co are managed by the partnership and where that management or control has a connection with the arrangement that has given rise to the mismatch (because both the equity interest and the financial instrument are held by the same person) each partner will be treated as holding the shares of the other partners under the acting together test in Recommendation 11.3(d) and accordingly will be treated as holding sufficient shares in A Co to bring that partner within the scope of the related party rule.

The partners are not related to each other

7. Although the partners are related to the partnership and to A Co they are not related to each other. There is no third person who holds at least a 25% investment in two or more partners nor can they be said to be in the same control group within the meaning of Recommendation 11.1(b).

Example 11.5

Actingtogether - rights or interests managed together by the same person/s

Facts

1. In the example illustrated in the figure below, a widely-held investment partnership provides additional financing to A Co, a company in which it already has an 80% holding. The terms of this loan agreement result in a mismatch in tax outcomes for one investor in that partnership.

2. The terms of the partnership agreement give the general partner the primary right to decide on the investments of the partnership. The general partner when making its decisions must act in good faith and

in the best interest of all the partners.

Question

3. Whether the partner is related to A Co through the aggregation of interests rule under Recommendation 11.3?

Answer

4. In this instance the partner that is a party to a hybrid financial instrument will be treated as related to A Co through the aggregation of interest rule in Recommendation 11.3(d). This will be the case even where it cannot be said that the partnership is acting together with all the other partners in respect of the mismatch in tax outcomes.

Analysis

5. Consistent with the analysis in Example 11.2, where the shares and debt are held by the same investment partnership the joint management or control of the equity interest will result in each partner being treated as holding the shares of the other partners under the acting together test in Recommendation 11.3(d).

6. The fact that the partnership is widely-held and otherwise meets the test for a CIV does not permit the partnership to rely on the exclusion to Recommendation 11.3(d) because that exception only applies to investors that are CIVs and not investors in a CIV.

Chapter 11

Definitions of related persons, control group and acting together

(…)

The ownership or control of any such rights or interests are managed by the same person or group of persons

377.This element of the acting together test treats investors as acting together if their interests are managed by the same person or group of persons. This requirement would pick up a number of investors whose investments were managed under a common investment mandate or partners in an investment partnership.

378.This element of the acting together test contains an exception for investors that  are collective investment vehicles where the nature of the investment mandate and the investment means that two funds under the common control of the same investment manager will not be treated as acting together if the circumstances in which they make the investment (including the terms of the investment mandate) mean that the funds should

Praksis

SKM2020.453.SR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en række danske kommanditselskaber var omfattet af selskabsskattelovens § 2 C.

Investorerne i kommanditselskaberne bestod af danske og udenlandske pensionskasser og øvrige institutionelle investorer samt professionelle investorer. Skatterådet bekræftede, at ingen af de tre selskaber var omfattet af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 C.

SKM2020.35.SR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en række danske kommanditselskaber var omfattet af selskabsskattelovens § 2 C, som gældende fra 1. januar 2020.

Skatterådet fandt ikke, at der var en eller flere tilknyttede personer, som sammenlagt direkte eller indirekte ejede mindst 50 pct. af stemmerettighederne, kapitalen eller retten til andel af overskuddet i kommanditselskaberne, og som var hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, hvor kommanditselskaberne skattemæssigt behandles som et selvstændigt skattesubjekt.

Skatterådet bekræftede herefter i overensstemmelse med Spørgers ønske, at selskaberne ikke var omfattet af bestemmelsen. Selskaberne skulle derfor ikke beskattes efter reglerne for selvstændige skattesubjekter i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.