Parter 

A

(v/advokat Troels Troldtoft Henriksen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Mattias Chor)

Afsagt af byretsdommer

Marie Louise Boel Ubbesen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 6. december 2019, drejer sig om, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje As skattepligtige indkomst i indkomstårene 2012 og 2013 i anledning af en række indsætninger på bankkonti, hvor A var kontohaver, herunder medkontohaver, herunder om indsætningerne har karakter af skattepligtig indkomst for A.

Derudover drejer sagen sig om, hvorvidt Skattestyrelsen har overholdt fristerne for, hvornår en skatteansættelse kan ændres.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

Der nedlægges principalt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at As skatteansættelser nedsættes med kr. 563.880 for indkomståret 2012 og kr. 1.092.207 for indkomståret 2013.

Der nedlægges subsidiært påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at As skatteansættelser for indkomstårene 2012-2013 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Den 6. september 2019 afsagde Skatteankestyrelsen afgørelse. Det fremgår blandt andet af afgørelsen:

"…

Klager:       A

Klage over:  SKATs afgørelser af 28-06-2016

Cpr-nr.: 000000-0001

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Skatteankenævn Y1-Bys afgørelse
Forhøjelse af skattepligtig indkomst for indkomståret 2012	563.880 kr.	Mindre	563.880 kr.
Forhøjelse af skattepligtig indkomst for indkomståret 2013	1.092.207 kr.	Mindre	1.092.207 kr.

Faktiske oplysninger

Klagerens ægtefælle var i indkomstårene 2012 og 2013 direktør og anpartshaver i selskabet G1 ApS, CVR-nr. …11. Ifølge oplysninger fra SKAT var klageren ikke ansat i virksomheden, ligesom klageren ikke fik udbetalt løn derfra.

Selskabet G1 ApS blev taget under konkursbehandling den 2. juni 2015.

Klageren har haft konti i F1-bank A/S og F2-bank. Det fremgår af kontoudtog for kontoen i F2-bank, at klagerens ægtefælle var medkontohaver af denne konto.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret indsætninger på klagerens bankkonti, som efter SKATs opfattelse ikke var lønindtægt, honorarer eller anden beskattet indtægt. De konkrete indsætninger udgjorde 563.880 kr. i indkomståret 2012 og 1.092.207 kr. i indkomståret 2013.

Ved en gennemgang af kontoudtogene kan det konstateres, at der for en del af indbetalingerne er henvist til konkrete fakturanumre. Ligeledes kan det konstateres, at en del af indbetalinger er sket via checks samt ved overførsler uden reference.

SKAT anmodede klageren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger.

Klagerens ægtefælle har på vegne af klageren oplyst, at klagerens konti er anvendt som mellemfinanseringskonto for ægtefællens virksomhed samt at samtlige virksomhedsrelaterede indtægter og udgifter er bogført i virksomheden.

I forbindelse med klagesagen har klageren fremlagt oversigt over foretagne kontanthævninger på klagerens konto i 2013, som ifølge klageren vedrører ægtefællens virksomhed. Ifølge klageren er pengene anvendt til køb hos tømmerhandler, benzin mv. Endvidere er fremlagt posteringsbilag.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 563.880 kr. i indkomståret 2012 og 1.092.207 kr. i indkomståret 2013.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen vedrørende indkomståret 2012 anført følgende:

" (…)

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Som det fremgår af punktet "faktiske forhold", har du ikke indsendt de ønskede redegørelser samt materiale, som vi har indkaldt.

Det fremgår af modtaget kontoudtog på konto nr. 0001 fra F1-bank A/S, at du har en del indsætninger indeholdende teksten "faktura". Din ægtefælle har oplyst, at selskabet G1 ApS, hvor han er anpartshaver og direktør, har brugt jeres private konti som mellemfinansiering. Han har oplyst, at samtlige virksomhedsrelaterede indtægter og udgifter er bogført i virksomheden. Vi har oplyst, at vi skal have dokumentation for at beløbene er indtægtsført i virksomheden. Vi har ikke modtaget nogen dokumentation for at indsætningeme vedrører selskabet G1 ApS ligesom vi ikke har modtaget dokumentation for at beløbene er indtægtsført i selskabet.

Vi mener således ud fra det foreliggende, at vi ikke har modtaget dokumentation for at indsætningerne kommer fra beskattede midler.

Anden personlig indkomst er opgjort ud fra indsætninger på konto nr. 0001 i F1-bank A/S, i alt 563.880 kr., jf. talmæssig opgørelse under de faktiske forhold. Vi har anmodet om at redegøre for indsætningerne, men har intet modtaget. Vi anser indsætningerne for skattepligtige indtægter, jf. statsskatteloven § 4.

(…)*

SKAT har som begrundelse for afgørelsen vedrørende indkomståret 2013 anført følgende:

"(…) 1.4

SKATs bemærkninger og begrundelse

Som det fremgår af punktet "faktiske forhold", har du ikke indsendt de ønskede redegørelser samt materiale, som vi har indkaldt.

Det fremgår af modtaget kontoudtog på konto nr. 0001 fra F1-bank A/S , at du har en del indsætninger indeholdende teksten "faktura". Derudover er der på konto nr. 0002 i F3-bank indsætninger indeholdende eventuelle kundenavne eller "faktura". Din ægtefælle har oplyst, at selskabet G1 ApS, hvor han er anpartshaver og direktør, har brugt jeres private konti som mellemfinansiering. Han har oplyst, at samtlige virksomhedsrelaterede indtægter og udgifter er bogført i virksomheden. Vi har oplyst, at vi skal have dokumentation for at beløbene er indtægtsført i virksomheden. Vi har ikke modtaget nogen dokumentation for at indsætningerne vedrører selskabet ApS ligesom vi ikke har modtaget dokumentation for at beløbene er indtægtsført i selskabet.

Vi mener således ud fra det foreliggende, at vi ikke har modtaget dokumentation for at indsætningerne kommer fra beskattede midler.

Anden personlig indkomst er opgjort ud fra indsætninger på konto nr. 0001 i F1-bank A/S i alt 135.531 kr. og indsætninger på konto nr. 0002 i F3-bank A/S, i alt 956.676 kr., jf. de talmæssige opgørelser under de faktiske forhold. Vi har anmodet om at redegøre for indsætningerne, men har intet modtaget. Vi anser indsætningeme i alt 1.092.207 kr. for skattepligtige indtægter. jf. statsskatteloven § 4.

(…)*

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

"(…)

Indledningsvis

A mener ikke at have modtaget nogle af de indgåede beløb. Beløbene er indbetalt til fælleskonto med ægtefælle OK. OK har drevet virksomhed og kontoen er brugt som virksomhedskonto, idet virksomhedens konto var i overtræk.

Dette forhold har vi forholdt os til i afgørelsen, jf. sagens faktiske forhold "Din ægtefælle har den 14. september 2015 telefonisk oplyst, at han har drevet virksomhed og har brugt jeres private konti som mellemfinansiering. Han har oplyst, at samtlige virksomhedsrelaterede indtægter og udgifter er bogført i virksomheden.

Vi har oplyst, at vi skal have dokumentation for at beløbene er indtægtsført i virksomheden." Vi har ikke fået dokumentation for at beløbene er indtægtsført i virksomheden.

Vi har følgende kommentarer til de nve oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen

De bilag som er vedlagt klagen er "nye oplysninger". Som det fremgår af klagen er der hævet beløb på de konti som indsætningerne er tilgået til:

- div. entreprenører, bilag er vedlagt

- kontante køb hos div. tømmerhandler, benzin, udlæg for lønning

Div. Entreprenører, bilag er vedlagt

Bilagene består dels af 11 fakturaer fra entreprenører og dels af pengeinstituttets posterings bilag på de 11 fakturaer samt yderligere 41 posterings bilag fra pengeinstitutter. Posterings bilagene er fra F2-bank, F3-bank og F4-bank og de er posteret i 2013, 2014 og 2015. Vi har listet bilagene i et bilag "Bilag til klagen". Disse bilag er tilgået efter der er sendt afgørelser i 2012, 2013 og 2014.

De 11 bilag, hvor der ligger faktura fra en entreprenør/leverandør, er alle stilet til G1 ApS. Fakturaerne er betalt og hævet på As konto i F2-bank konto nr. 0002.

De resterende 41 bilag er betalingsbilag. Der foreligger ikke grundbilag, så det er ikke muligt at se hvad betalingen dækker. Det fremgår ikke af materialet, om fakturakøbene/ betalingsbilagene er fratrukket i selskabet G1 ApS. Der er den 13. og 14. februar 2014 lønudlæg til 5 ansatte i G1 ApS. Disse 5 lønudlæg er af G1 ApS lønangivet til SKAT.

Ud fra dette materiale fremgår det, at de 11 dokumenterede fakturaer samt de 5 lønudlæg er blevet brugt til at betalte køb/løn for G1 ApS. Men vi har ikke modtaget dokumentation for, hvorledes transaktionerne er behandlet i selskabet.

Kontante køb hos div. Tømmerhandler, benzin, udlæg for lønninger:

Der er til klagen vedlagt en opgørelse vedrørende 2013 og 2014 med overskriften "Div. private udlæg og private indskud til G1 ApS bl.a. kontant betaling for handel af materialer og udlæg for div faktura." Der foreligger ikke grundbilag eller redegørelse for, hvorfor udgiften evt. skulle vedrøre selskabet G1 ApS.

Konklusion

Vi mener ikke ud fra det foreliggende at vi har fået dokumentation for at de ved A beskattede indsætninger, er indtægtsført i selskabet G1 ApS.

Der er ved klagen fremsendt bilag, som efter klagers mening skal dokumentere, at der på A's konti er hævet beløb som vedrører G1 ApS. Der foreligger ikke, for de fleste posteringer grundbilag der dokumentere at de reelt vedrører G1 ApS og vi har ikke modtaget dokumentation for, hvorledes transaktionerne er behandlet i selskabet.

Hævningerne kan være bogført på en mellemregning med A og hun har således med disse posteringer et tilgodehavende ved selskabet. Vi har ikke modtaget dokumentation for A's mellemregningskonto i selskabet, herunder andre posteringer end de til klagen foreliggende, herunder om hun har et tilgodehavende eller en gæld til selskabet.

Såfremt det vurderes ud fra det foreliggende, at der skal fortages en beskatning af nettoindsætninger, således at der i indsætningerne kan modregnes beløb svarende til hævninger vedrørende udgifter i G1 ApS, er det vores opfattelse at det alene er de dokumenterede udgifter der skal modregnes. De dokumenterede udgifter, hvor der foreligger grundbilag, er de 11 fakturaer samt de 5 lønudlæg, hvor der kan konstateres at de er lønangivet til SKAT.

(…)"

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af indkomsten skal tilsidesættes.

Til støtte for påstanden har klageren anført:

(…)

vi har anket skats afgørelse om anden personlig indkomst A har ikke modtaget nogle af de indgåede beløb samtlige beløb som er indgået mrk erhverv er OK som har modtaget disse beløb på vores fælles kontoer grunden til indbetalingerne var at vi var nødsaget til kører driften delvis uden om OKs erhvervs bank G1 ApS bank grundet der var overtræk på kontoen og der IKKE kunne ydes nogen form for kredit overhovedet derfor er der betalt hovedsageligt til F2-bank hvor vi har betalt div entreprenører for at kunne få leverancer "bilag er vedlagt" der er også en del hævninger på kontoen som er brugt til kontant køb hos div tømmerhandler benzin forbrug osv. da vi ikke havde nogle kontoer hos tank stationerne vi har vedlagt en oversigt over de udlæg / hævninger til kontant køb samt de indskud som er fortaget til firmaets bank og udlæg for lønninger osv. vi håber dette rækker hele sagen beror jo på en misforståelse vi har fremskaffet de bilag der var muligt igennem bankerne F1-bank A/S har vi mere så det strækker max tilbage til 1/8 2013 yderlig har vi været hos den tidligere revisor uden særlig meget held vi har også haft kontakt til kurator for at hjælp til adgang for yderlig bilag vi har fået lovning på nogle bilag hvor der betalt kontant fra egen lomme

(…)"

I forlængelse af SKATs udtalelse af 26. oktober 2016 er klageren fremkommet med følgende yderligere bemærkninger:

"(…)

Svar på Skats udtalelse fra 27 /10 til ankestyrelsen.

Vi er ikke enige med SKAT (…)

Vi har forsøgt på bedste vis at gøre rede for hvad de beløb som er indgået på vores fælles konto er blevet brugt til.

A har intet med de beløb at gøre, det er OK som ene og alene har formidlet samtlige indgående beløb og brugt A og OK’s fælles private konto i yderste nødstilfælde til at betale udgifter for den murerfirma som OK ejede på tidspunktet.

Vi har fremsendt nogle bilag som SKAT vil godkende 11 fakturaer samt 5 udlæg til løn, dette er bare nogle af de betalinger som har fundet sted.

Vi kan jo desværre ikke dokumentere eller gøre rede for at beløbene er indført i G1 ApS, da der ikke er blevet udført regnskab det sidste år inden konkursen af firmaet. Vi forsøger stadig at få udleveret en del kopier af de mange fakturaer og køb som er foregået med kontant betaling.

Vi ser os nødsaget til at afvise SKATS påstand.

(…)"

Skatteankenævn Y1-Bys afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 5 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Det fremgår af kontoudtog over klagerens konti, at der er indsat pengebeløb på i alt 563.880 kr. i indkomståret 2012 og 1.092.207 kr. i indkomståret 2013. Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Nævnet finder det derfor berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er lagt vægt på, at det af kontoudtogene fremgår, at en del af indsætningerne vedrører konkrete fakturanumre, ligesom nævnet har henset til beløbenes størrelse.

Det er oplyst af klageren, at indsætningerne vedrører klagerens ægtefælles selskab. Endvidere har klageren oplyst, at klagerens konti er anvendt som mellemfinanseringskonto, samt at alle indsætningerne er bogført i ægtefællens selskab.

Denne forklaring er imidlertid ikke understøttet ved objektive konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at pengene ikke skal henføres til klagerens skattepligtige indkomst.

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at indtægterne og udgifterne er bogført i ægtefællens selskab, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation, hvoraf pengestrømmen kan følges fra klagerens konti til selskabet.

Da pengene således er indgået på klagerens konto og dermed er til rådighed for klageren, anses pengene for at være indkomst for klageren, og da denne indkomst ikke ses at være undtaget fra beskatning, anses SKAT for berettiget til at forhøje klagerens skattepligtige indkomst hermed.

Klageren har fremlagt oversigt over udlæg afholdt for ægtefællens selskab fra klagerens konti, samt posteringbilag.

Nævnet bemærker, at de fremlagte udgiftsbilag alene vedrører indkomståret 2014. Der er således ikke fremlagt udgiftsbilag for de påståede betalinger i indkomstårene 2012 og 2013, og det er derfor nævnets opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren har afholdt fradragsberettigede udgifter i 2012 og 2013.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse.

VN                                                              NS

 Formand                                                    Sagsbehandler

…"

Det er under sagen oplyst, at de i afgørelsen anførte indbetalinger til F3-bank A/S i realiteten vedrører indbetalinger foretaget på kontoen i F2-bank.

Den 3. september 2015 indkaldte SKAT diverse oplysninger hos A til brug for opgørelsen af hendes skat og moms i perioden 2012 - 2014.

Den 13. januar 2016 rykkede SKAT A for oplysningerne.

SKAT fremsendte henholdsvis den 26. april 2016 og den 27. april 2016 forslag til ændring af As skatteopgørelse for årene 2012 og 2013.

Den 28. juni 2016 traf SKAT afgørelser vedrørende skatteårene 2012, 2013 og 2014. I afgørelserne er de rykkerprocedurer, som SKAT har foretaget, As telefoniske oplysninger og de oplysninger som SKAT selv har måtte indhente, beskrevet. Afgørelserne indeholder ikke en vejledning om fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26 og ligningslovens § 1.

Den 18. august 2016 traf SKAT afgørelse vedrørende skatteåret 2014. Denne afgørelse var også indbragt på Skatteankenævnet, der den 6. september 2019 hjemviste til SKAT til fornyet behandling vedrørende mulige fradrag.

Den 29. november 2019 meddelte Skattestyrelsen A, at styrelsen ikke fandt grundlag for at rejse en straffesag mod hende for at lade omsætning vedrørende G1 ApS indgå på sine private konti.

Af udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende G1 ApS fremgår blandt andet, at JM udtrådte af direktionen den 25. september 2012, og at OK samtidig blev indsat som direktør i selskabet.

Af udskrifter fra Erhvervsstyrelsen vedrørende G2 ApS og G3 ApS fremgår blandt andet, at A er reelle ejer og direktør i selskaberne.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og OK.

A har forklaret, at hun har været gift med OK i 18 år. Hun er uddannet industrioperatør i 2004 og køkkenassistent. Hun har i en årrække været kontraktansat på konkrete opgaver ved G4 A/S, hvor hun lavede ledningsnet til tog. Hun var arbejdsløs i perioden 1. januar til 1. juni 2012. Hun blev på ny ansat hos G4 A/S fra den 1. juni 2012 til den 31. december 2012. Hun havde en sygemelding fra den 22. oktober 2012 og ind i 2013 i forbindelse med en operation af sit knæ. Hun var på ny arbejdsløs i starten af 2013. Hun brugte tiden på at passe sin mor, der havde terminal kræft. Hun havde derefter flere forskellige ansættelser, indtil hun den 1. maj 2014 blev ansat i Y1-By Kommune som køkkenassistent, hvor hun fortsat er ansat. Hun drev ikke virksomhed i 2012 til 2013. Hun kunne ikke hjælpe i OKs virksomhed, fordi der ikke var nok arbejde indenfor hendes kompetencer. Hun var ikke involveret i OKs forretning og havde ikke kendskab til hans opgaver. Hun er i dag registreret som hovedanpartshaver i OKs to selskaber, G2 ApS og G3 ApS. I starten var det en anden person, I, som stod for firmaerne, men han fik en depression og måtte trække sig ud af selskaberne. OK arbejdede dengang i firmaerne og fik sin løn derfra. Firmaerne måtte lukke, hvis ikke hun trådte ind som direktør. Hun var derfor nødt til at indtræde for at undgå, at de mistede OKs indtægt. Begge firmaer er murerfirmaer. Det er hende, som står som direktør, men det er OK som sørger for den daglige drift. OK kan ikke selv blive direktør, fordi han står i RKI.

Hun er registreret som kontohaver på kontoen, konto nr. 0001 i F1-bank. Hun foretog kontante hævninger i automaten. Hun vil altid have kontanter på sig. Det var OK, som brugte kontoen. Hun ved ikke, hvad indsætningerne drejer sig om, men hun går ud fra, at det er indbetalinger fra kunder. Hun holdt ikke øje med kontoen.

Hendes konto i F2-bank, konto nr. 0002, er hendes lønkonto. Hun havde et hævekort til kontoen. Hun ved ikke, hvad netbank overførslen den 28. februar 2013, vedrører, men går ud fra, at det vedrører OKs forretninger. Hun fulgte ikke med i bevægelserne på kontoen. Hun var chokeret, da hun fik brevet fra SKAT om skatteansættelserne, da hun troede, at alt kørte, som det skulle.

Hun var registreret som direktør G5 A/S. Firmaet måtte lukke på grund af finanskrisen. Hun stod for selskabet, som var et murerfirma. OK brugte hendes navn. Hun stod som ejer, men havde ikke noget med driften, at gøre. Hun sad i bestyrelsen og hjalp med at gøre skurvogne rent, pakke biler og lignende. Hun er i tvivl om, hvorvidt hun var med til bestyrelsesmøderne. Hun skrev under som bestyrelsesmedlem og som dirigent. Hun var ikke involveret i OKs arbejde efter konkursen. Han overtog et firma, der hed G1 byg ApS. Hun kan ikke huske, hvornår han overtog selskabet. Foreholdt sin skatteindberetning for 2013 "biler", forklarede hun, at bilerne stod i hendes navn. OK kørte i varebilen. Personbilerne blev benyttet af hende og deres børn. Hun ved ikke, hvorfor varebilen ikke var registreret i firmaet.

Foreholdt konto fra F2-bank, konto nr. 0002, forklarede hun, at hun fik sin løn udbetalt på kontoen. Hun ved ikke, om OK fik løn på kontoen. Det var OK, som styrede deres bankforretninger. Hun afholdte deres faste udgifter over betalingsservice. Hun ved ikke, hvilken konto betalingerne blev foretaget fra, da det var OK, som stod herfor. Hun foretog alle indkøb med kontanter. Hun havde hævekort til alle de konti, som de havde. Hun købte et sommerhus i 2012. Det var kun hende, som ejede sommerhuset. Hun formoder, at betalingerne "budget sommerhus" vedrører sommerhuset, og at alle betalinger blev foretaget fra kontoen i F2-bank. Der var lån i sommerhuset. Hun husker ikke, hvor pengene til lånet kom fra, men mener, at det var F2-bank. Hendes konti var de facto fælles konti. De konti, hvor hun stod som kontohaver havde OK fuldmagt til. Hun har ikke spurgt OK, hvorfor han brugte hendes konti, men han gør det aldrig igen.

De har haft flere forskellige banker, dels fordi de flyttede til deres tidligere bankrådgiver, men også fordi OK ville have en bank lige ved siden af, hvor de boede. Hun var bekendt med bankrådgivernes navne, men havde ikke kontakt med dem ud over, når de oprettede kontiene. Hun var ikke involvere i de økonomiske dispositioner med bankerne.

Hun mener, at de svarede SKAT på deres henvendelser. Hun ved ikke, hvorfor SKAT ikke har fået den dokumentation, som de bad om. OK varetog kontakten til SKAT. Hun har ikke selv forsøgt at besvare skattemyndighedernes henvendelser. Det var OK, som forsøgte at finde de oplysninger, som SKAT bad om. De har forsøgt at finde fakturaerne og gøre alt det, som SKAT bad om.

Hun var aldrig inde at kigge på sin netbank og vidste ikke, hvor mange penge, der var på kontiene. Hun ved ikke hvordan man gør. Når hun hævede i automaten, fandt hun ud af, om der var penge eller ej. De kunne ikke lave overtræk på kontiene. Hun kan ikke afvise, at man kan se indestående, når man hæver i en automat, men hun har aldrig set, at der var indbetalinger på over 100.000 kr. på hendes konti.

Hun overvejede ikke, at der var et problem i forhold skattemyndighederne og denne sag, at hun blev direktør i G3 ApS og G2 ApS, for hun troede, at der kom styr på det. Hun er kun registreret som direktør og udføre kun arbejde med rengøring af skurvogne og frokoststue og lignende. Hun er ikke med til bestyrelsesmøder.

OK har forklaret, at han er uddannet maskinarbejder for mange år siden. Han er selvoplært murer. I 2012 -2013 drev han G6 ApS, der var en murerforretning, som byggede og renoverede huse. Han havde forinden drevet murervirksomhed i andre selskaber, blandt andet G5 A/S i årene 2004 -2009, hvor han stod for den daglige drift. A stod som direktør i dette selskab. Han kunne ikke selv stå som direktør, fordi han havde været nede at vende med et andet firma. Selskabet gik konkurs under finanskrisen. Han var derefter med til at starte G1 ApS i 2011-2012 sammen med JM. JM var direktør i selskabet, og han var selv ansat i firmaet. Han var ikke medejer af selskabet før JM i omkring 2012-2014 trådte ud af selskabet. Det kan godt passe, at han overtog selskabet den 25. september 2012, hvor han blev indsat som direktør. Han stod derefter alene for driften frem til 2014, hvor de tabte en masse penge på en sag, som dødsdømte selskabet.

Foreholdt kontoudtog på konto nr. 0001 i F1-bank, forklarede vidnet, at de med rød markerede indsætninger på kontoen vedrører arbejde, som er udført af G1 ApS. Han har undersøgt, hvor pengene kommer fra, men har haft store problemer med det, da det ligger 10 år tilbage. Han kan ikke huske, hvem der foretog indbetalingen med check med en pålydende på 60.000 kr. Det kan også vedrøre forsikringspenge eller lån, som også vedrøre firmaet. Når der står "faktura" ved indbetalinger på kontoudskriften, vedrører indbetalingen firmaet. Det samme gør sig gældende, når der er anført et navn på den, som foretager indbetalingen. Der er tale om penge, som han har tjent i firmaet. Han kan ikke redegøre for alle indbetalingerne. Der kan også være tale om penge, som han har lånt af sin mor. Han fik også et privat lån hos en god ven, JP, på i alt 700.000 kr. Han har betalt lånet tilbage. Han kan ikke umiddelbart finde indbetalingerne af lånebeløbet blandt de beløb, som SKAT har valgt at beskatte. Selskabet havde forskellige bankforbindelser. Han skiftede bank, da JM trådte ud af selskabet. Han kendte ikke bankfolkene i F5-bank, hvorfor firmaet mistede sin kassekredit. Banken disponerede over indeståendet på kontoen, og han kunne derfor ikke være sikker på, at der var penge til lønninger og lignede, selvom han havde indbetalinger til at dække udgifterne. Han flyttede indbetalingerne til andre banker for at sikre, at han havde penge til at betale regningerne i firmaet. De fik aldrig lavet et regnskab over posteringerne færdig. Han er ikke beskattet af indbetalingerne.

Både han og A er kontohavere af kontoen i F2-bank. Han er heller ikke beskattet af indbetalingerne på kontoen i F2-bank. De har haft korrespondance med SKAT, hvor han redegjorde for virksomhedens økonomi. Han sendte et budget til SKAT i 2015-2016. Der var en periode derefter, hvor der ikke skete noget, og han mener, at de oplysninger, som de tidligere havde sendt, er blevet ignoreret. A har intet haft med G1 ApS eller indsætningerne at gøre.

Foreholdt oversigt over indbetalinger i SKATS afgørelser vedrørende 2012 og 2013 af 28. juni 2016, bekræftede vidnet, at der var indbetalinger på As konti, inden han blev medejer i firmaet i september 2012. Han havde fuldmagt til at styre ind- og udbetalinger i firmaet, mens JM var direktør. Han styrede derfor allerede økonomien, inden han blev medejer. De havde en kassekredit på 15.000 kr. i F5-bank, som ikke duede til noget. Banken afviste at foretage betalinger, hvis der bare manglede 1 kr. Firmaet mistede kassekreditten, da JM udtrådte af selskabet. Han havde derfor ikke likvider til at betale sine medarbejder og materialer, medmindre han holdt fast i indbetalingerne til firmaet. G1 ApS gik konkurs i 2015 og havde problemer med banken helt fra stiftelsen af selskabet. I murerbranchen kommer pengene aldrig ind til tiden. Han kan ikke sige, hvor stor en andel af selskabets omsætning, der gik omkring de private konti. Han kan ikke huske, hvor stor omsætningen i firmaet var, men vil tro, at de omsatte for 5-6 mio. kr. De indbetalte penge er gået ud fra kontoen samme uge, som de gik ind. Han havde fuldmagt til As konti og kunne derfor benytte kontiene, så han selv havde kontrol med betaling af firmaets regninger. Hans revisor fandt i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab i 2013 ud af, at han brugte deres private konti. Revisoren stoppede med at lave regnskaber efter de tabte en sag i 2014, der medførte selskabets konkurs. SKAT spurgte i 2015, hvad indbetalingerne gik ud på, og han svarede herpå. Han har sendt opgørelser, kvitteringer og købsfakturaer til SKAT. Flere af oplysningerne er gået tabt gennem årene på grund af udskiftning af computere og lignende. SKAT har ignoreret det, som han har fremsendt til dem. Han forsøgt i at skaffe oplysningerne til SKAT. Han har ikke spurgt kurator og måtte ikke komme ind i firmaets lokaler efter konkursen. Deres nuværende revisor har forsøgt at få oplysninger fra deres tidligere revisor og kurator. De bilag der var på firmaet ved konkursen, fik kurator.

A var direktør i G5 A/S. A var direktør og hjalp med at gøre skurvogne og lignende rent. Hun hjalp også med tilbudsgivningen. Han havde ledelsen af selskabet. Han havde ikke bankkonti i 2012 og 2013, som A ikke var medkontohaver af. Foreholdt sine skatteoplysninger for 2013, forklarede vidnet, at han havde 3 konti i F2-bank. Det var konti, som han havde med A. Han vidste ikke, at kontiene kun var oprettet i hans navn. De flyttede hele deres private engagement til F2-bank i 2012-13. Han ved ikke, hvorfor han ikke brugte sine egne konti, men i stedet brugte As konti. F1-bank kontoen stod gabende tom, og det var derfor, at han valgte at bruge den. Han ville undgå, at F2-bank blev involveret i betalingerne.

Foreholdt kontoen i F2-bank, forklarede vidnet, at han var medkontohaver på kontoen. Han benyttede kontoen til firmaets drift. Han kan ikke redegøre for de konkrete indbetalinger, men det fremgår af kontoen, at der er foretaget betalinger af firmaets udgifter på kontoen, herunder blandt andet til G7, G8 og G9. Han brugte også kontoen til privatforbrug, og der blev foretaget kontante hævninger til privatforbrug.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

HOVEDANBRINGENDER

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det i første række helt overordnet gældende, at de omtvistede forhøjelser af As skatteansættelser for indkomstårene 2012-2013 skal bortfalde som følge af, at indsætningerne på de omtvistede bankkonti vedrørte As ægtefælle OK virksomhed.

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det i anden række helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for de omtvistede forhøjelser af As skatteansættelser for indkomstårene 2012-2013 allerede som følge af det forhold, at A ikke var involveret i driften af ægtefællen OKs virksomhed.

Allerede derfor er de omtvistede beløb, der vedrører ægtefællens virksomhed, As indkomstopgørelse for indkomstårene 2012-2013 uvedkommende, og de omtvistede forhøjelser af hendes skatteansættelser skal derfor bortfalde.

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det i tredje række helt overordnet gældende, at de af SKAT gennemførte forhøjelser af As skatteansættelser for indkomstårene 2012-2013 under alle omstændigheder skal bortfalde som for sent foretaget, idet SKATs forhøjelser er varslet og gennemført efter udløbet af den korte ligningsfrist, jf. § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1305 af den 14. november 2018, og idet A hverken forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at hendes skatteansættelser for disse indkomstår er foretaget på et forkert grundlag, jf. skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5.

Vi vil nedenfor uddybe ovennævnte anbringender.

INDSÆTNINGERNE PÅ OMHANDLENDE BANKKONTI

Retsgrundlag

Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig:

"Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks: ...

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Dette følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Nærværende sag

Det fastholdes som anført i sagsfremstillingen og i stævningen, at de i sagen omhandlede beløb vedrører OKs virksomhed, således at beløbene er As skatteansættelser uvedkommende.

RETTE INDKOMSTMODTAGER

I dansk ret er hovedreglen, at en indkomst skal beskattes hos den skatteyder, som har "ret" til indkomsten, ligesom udgifter kan fratrækkes hos den, der har en retlig forpligtelse til at afholde udgiften.

Ifølge læren om "rette indkomstmodtager" er det skattesubjekt, der har den retlige adkomst til indkomstgrundlaget, også den rette indkomstmodtager til afkastet af indkomstgrundlaget, jf. statsskattelovens §§ 4-6.

Hjemlen til i dansk ret at håndhæve synspunktet om, at beskatningen skal ske hos den, der har retlig adkomst til indkomstgrundlaget, findes i statsskattelovens § 4, der fastslår, at den skattepligtige indkomst omfatter "den skattepligtiges samlede årsindtægter". Af denne formulering kan der udledes det princip, som vel umiddelbart forekommer åbenbart, at det er skatteyderens egne indtægter, der skal beskattes hos ham eller hende, og ikke andre skatteyderes indkomst. Jf. Lærebog om indkomstskat, 18. udgave, DJØF Forlag 2019, side 712.

Hvem der har retlig adkomst til indkomsten, følger af de obligationsretlige regler. I nærværende sag er der tale om, at G1 ApS (opløst ved konkurs) på baggrund af en af selskabet leveret ydelse har modtaget betaling for denne ydelse. Det er således også selskabet der er retligt forpligtet i henhold til aftalen om arbejdets udførelse, og dermed også kan ifalde erstatningskrav.

Til illustration af hvornår der er tale om retlig adkomst kan nævnes følgende to Højesteretsafgørelser:

I SKM2005.493H fastslog Højesteret, at fordringer mod en række kommanditister og derfor også renterne i civilretlig henseende tilkom kommanditselskabet, og ikke banken, der havde fået transport i fordringerne, hvorved beskatningen af kommanditselskabets renteindtægter påhvilede de enkelte kommanditister.

I SKM2008.994H drejede sagen sig om, hvorvidt aktieavancer og udbytter var hovedanpartshaverens eller selskabets indkomst. Højesteret lagde vægt på, at aktiekøbene var finansieret af hovedanparthaverens kredit, at aktierne var noteret og lagt i depot i hovedanpartshaverens navn, samt at avancen blev godskrevet hovedanpartshaverens bankkonto. Højesteret fandt herefter, at hovedanpartshaveren var rette indkomstmodtager af de omhandlede avancer og udbytte.

Hvis der derimod er tale om vilkårlige indkomstfordelinger, der savner forretningsmæssig baggrund - altså tilfælde hvor skatteyder har forsøgt at opnå fordel ved at henføre indkomsten til et andet skattesubjekt, da er der tale om, at fordelingen er sket i strid med princippet om rette indkomstmodtager. I disse tilfælde, er det i praksis godkendt, at skattemyndighederne kan gribe korrigerende ind, jf. Havnemølledommen gengivet i UfR 1960.535 H.

Fra praksis skal endvidere henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM2014.254ØLR og Landsskatterettens afgørelse af den 27. september 2018 (j.nr. 13-6724132).

I SKM2014.254ØLR drejede sagen sig om, hvorvidt skatteyder skulle beskattes af en række indsætninger på dennes erhvervskonto, der stammede fra skatteyders gudfar, der havde lånt skatteyders konto. Landsretten fandt, at skatteyder havde godtgjort, at han ikke havde erhvervet ret i statsskattelovens § 4’s forstand til beløb på i alt kr. 505.007, som skatteyders gudfar over ti gange havde overført til erhvervskontoen.

I Landsskatterettens afgørelse af den 27. september 2018 (j.nr. 136724132) havde SKAT forhøjet klagerens indkomstansættelser med udgangspunkt i meget store indbetalinger på klagerens 100 procent ejede bankkonto. Klager forklarede, at pengene stammede fra ægtefællens låneforhold blandt andet i forbindelse med ægtefællens investeringer i ejendomsselskaber m.v. Landsskatteretten lagde til grund, at der ikke var konkrete forhold der tydede på, at klageren havde haft en aktiv rolle i forbindelse med den tidligere ægtefælles erhvervsmæssige aktiviteter. Under hensyn dertil og henset til forklaringerne fra skatteyder og den tidligere ægtefælle om, at beløbene vedrørte den tidligere ægtefælle og ikke klageren, fandt Landsskatteretten, at klageren ikke var rette indkomstmodtager af alle de omhandlende bankindsætninger på klagerens konto.

Nærværende sag

Det gøres som anført i anden række helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for de omtvistede forhøjelser af As skatteansættelser for indkomstårene 2012-2013 allerede som følge af det forhold, at A ikke var involveret i driften af ægtefællen OKs virksomhed.

De omhandlede beløb vedrører som anført alene driften af OKs virksomhed, hvorfor beløbene er As skatteansættelser uvedkommende.

For det tilfælde at Retten ikke finder, at det kan lægges til grund, at de omtvistede indsætninger vedrører OKs virksomhed, må indsætningerne i givet fald beskattes hos OK. Indtægterne hidrører således fra OKs aktiviteter.

A har intet haft med OKs virksomhed eller aktiviteter at gøre, hvorfor det er forkert at foretage beskatningen hos hende.

Det er OK, der i givet fald var rette indkomstmodtager i skattemæssig henseende. Det forhold, at A delte konti med OK medfører således, ikke, at der skal foretages en beskatning. Som anført i sagsfremstillingen har A ingen indsigt haft i driften af ægtefællen OKs virksomhed.

ANSÆTTELSEN IKKE SKET RETTIDIGT

Retsgrundlag

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 følger:

"Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i§ 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlænge/se imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt."

Det fremgår således af bestemmelsens sidste punktum, at Skatteministeren kan fastsætte kortere frister for grupper af skattepligtige end de ordinære varslings - og ansættelsesfrister.

Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 (indkomståret 2012) henholdsvis bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (indkomståret 2013), om en kort frist for fysiske personers skatteansættelse for personer med enkle økonomiske forhold.

Af bekendtgørelsernes §§ 1-5 fremgår:

"§ 1. Uanset fristen i skatteforvaltningslovens§ 26, stk. 1, 1. pkt., skal told- og skatteforvaltningen [SKAT i bkg. 534 af 22. maj 2014] afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer inden den 1. Juli [senest den 30. Juni i bkg. 534 af 22. maj 2013] i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Dog gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., i følgende tilfælde:

1) Når den skattepligtige ikke anses for at have enkle økonomiskeforhold, jf. § 2.

2) ...

3) ...

4) Når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår.

Stk. 2. Når fristen i stk. 1, 1. pkt., gælder, skal den varslede ansættelse foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen forlænges, skal told- og skatteforvaltningen dog imødekomme en anmodning om en rimelig fristforlænge/se."

Personer, der ikke har enkle økonomiske forhold

§ 2. En skattepligtig anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis den pågældende [den skattepligtige i bkg. 534 af 22. maj 2013]

1)har indkomst eller fradrag af en sådan art, at den/det ikke er dækket af rubrikkerne på den fortrykte selvangivelsesblanket {blanket 04. 048) for det pågældende indkomstår, [ikke modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse i bkg. 534 af 22. maj 2013],

2) har deltaget i et anpartsprojekt som nævnt i personskattelovens

§ 4, stk. 1, nr. 10 eller 12, eller i et anpartsprojekt som nævnt i personskattelovens§ 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, [er omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, eller§ 2 a, stk. 1, i bekendtgørelsen om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse i bkg. 534 af 22. maj 2013],

3) har status som hovedaktionær efter aktieavancebeskatningsloven,eller ['eller" er udeladt i bkg. 534 af 22. maj 2013]

4) har indkomst fra eller fradrag vedrørende aktiver eller passiveri udlandet, Færøerne eller Grønland. [har aktiver eller passiver af betydning for skatteansættelsen i udlandet, Færøerne eller Grønland, eller i bkg. 534 af 22. maj 2013]

I bkg. 534 af 22. maj 2013 gælder endvidere følgende:

5) har valgt at blive beskattet efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit I A.

Stk. 2. Hvis den skattepligtige er omfattet af nr. 1, 2, 3, 4 eller 5, er ingen del af ansættelsen omfattet af den korte ligningsfrist.

Ekstraordinær ansættelse

§ 3. Fristerne i§ 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

I bkg. 534 af 22. maj 2013 gælder endvidere følgende af bestemmelsen i § 3:

"Skatteforvaltningslovens § 27 gælder i så fald for de punkter i ansættelsen, der omfattes heraf. For de øvrige gælder den korte ligningsfrist."

Som anført henvises i bekendtgørelsens § 3 til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

"Stk. 1 Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

[ . .]

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag."

Nærværende sag

A er omfattet af den korte ligningsfrist, idet hun ubestridt havde enkle økonomiske forhold i den i sagen omhandlede periode og på tidspunktet for ansættelsesændringerne, jf. de oplistede betingelser i bekendtgørelsernes § 2, nr. 1 - 4 og 5 i bkg. 534 af 22. maj 2013.

Når A således er omfattet af den korte ligningsfrist, skulle skattemyndighederne for at overholde varslingsfristen i henhold til bekendtgørelsernes § 1, stk. 1 inden den 1. juli 2014 have afsendt varsel med forslag til afgørelse om ændring af ansættelse for indkomståret 2012, og senest den 30. juni 2015 have afsendt varsel med forslag til afgørelse om ændring af ansættelse for indkomståret 2013.

SKAT fremsendte agterskrivelse af den 26. april 2016 for indkomståret 2012 og agterskrivelse af den 27. april 2016 for indkomståret 2013.

Da SKATs forhøjelser således er varslet og gennemført efter udløbet af den korte ligningsfrist, jf. bekendtgørelsernes § 1, stk. 1 og 2 har det den konsekvens, at de af SKAT gennemførte forhøjelser af sagsøgerens skatteansættelser for 2012 og 2013 er ugyldige og derfor skal bortfalde.

Skatteministeriet gør i svarskriftet gældende, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt finder anvendelse for ændringen af skatteansættelserne for 2012 og 2013, da afgørelsen om 2014 ligeledes omhandlede indsætninger på sagsøgerens konti og således angik helt tilsvarende forhold, som begrunder genoptagelsen af skatteansættelsen for 2012 og 2013, jf. bekendtgørelsernes§ 1, stk. 1, nr. 4.

Herover gøres gældende, at det med bestemmelsen sigtes på det forhold, at skattemyndighederne i forbindelse med en ændring af en skatteyders skatteansættelse bliver opmærksom på, at der for tidligere indkomstår gør sig tilsvarende forhold gældende, som det forhold, der har begrundet ændringen.

"Når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår". (min understregning)

I det tilfælde har skattemyndighederne hjemmel til at genoptage tidligere indkornstår således, at skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, nr. 1 finder anvendelse for tidligere indkomstår.

I denne sag gør det omvendte forhold sig gældende. Først efter SKAT har varslet og gennemført forhøjelserne for 2012 og 2013, varslede SKAT forhøjelsen for 2014.

Der er således ikke i bekendtgørelserne hjemmel til, at SKAT således kan "reparere" den overskredne korte ligningsfrist ved efterfølgende at varsle genoptagelse af et senere indkomstår, som er inden for den korte ligningsfrist.

• • • • ••

Skatteministeriet gør yderligere gældende, at sagsøgeren ved i hvert fald grov uagtsomhed har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelserne for 2012 og 2013 på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag, hvorfor skattemyndighederne derfor har været berettigede til at foretage ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. bekendtgørelsernes § 3.

Heroverfor gøres det gældende, at A hverken forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at hendes skatteansættelser for 2012 og 2013 er foretaget på et forkert grundlag.

A har som anført i sagsfremstillingen ikke været involveret i driften af den omhandlede virksomhed, ligesom hun ikke på anden måde har haft indsigt i virksomheden.

Dertil kommer, at A under ingen omstændigheder kan anses at have erhvervet ret til de indsatte beløb, hvorfor hun heller ikke af denne grund kan anses for at have handlet forsætligt eller uagtsomt i relation til den manglende selvangivelse af de indsatte beløb.

Der er allerede derfor ikke grundlag for at forhøje sagsøgerens skatteansættelser ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5, hvorfor forhøjelserne skal bortfalde.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

3. ANBRINGENDER

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet overordnet gældende, at SKAT har været berettiget til at forhøje As skattepligtige indkomst i 2012 og 2013 som følge af de omhandlede indsætninger, idet A ikke har løftet sin bevisbyrde for, at indsætningerne ikke var skattepligtig indkomst for hende. Endvidere gør Skatteministeriet gældende, at fristerne for ændring af As indkomst i 2012 og 2013 er overholdt. Skatteankenævn Y1-Bys afgørelse af 6. september 2019 (bilag 1) er derfor rigtig.

3.1 Indsætningerne er skattepligtig indkomst for A

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler en skattepligtig at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens dagældende § 1.

Såfremt en skattepligtig har modtaget beløb, påhviler det den skattepligtige ved henvisning til objektive kendsgerninger at godtgøre, at beløbene ikke udgør skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4, jf. eksempelvis UfR 2011.1599 H og UfR 2009.163 H.

SKAT har efter en gennemgang af konti, hvorpå A var kontohaver, herunder medkontohaver, beskattet A af indsætninger på i alt kr. 563.880,- i 2012 og i alt kr. 1.092.207,- i 2013.

Af indsætningerne på F1-bank A/S-kontoen 0001 anså SKAT et beløb på kr. 563.880,- i 2012 og kr. 135.531,- i 2013 for skattepligtig indkomst, jf. den nærmere specificering af beløbene i SKATs afgørelser af 28. juni 2016 (bilag A, s. 1, andet afsnit under "faktiske forhold", og bilag B, s. 1, andet afsnit under "faktiske forhold"). Indsætningerne består ifølge posteringsteksterne af fakturabetalinger, bankoverførsler samt indsatte checks og kontanter, jf. kontoudskrift fra 2012 (bilag C) og 2013 (bilag D).

Af indsætningerne på F2-bank-kontoen 0002, der udelukkende vedrørte indkomståret 2013, anså SKAT et beløb på kr. 956.676 for skattepligtig indkomst, jf. den nærmere specificering af beløbene i SKATs afgørelse af 28. juni 2016 (bilag B, s. 2, 4. afsnit). Indsætningerne består ifølge posteringsteksterne hovedsageligt af bankoverførsler uden nærmere beskrivelse, men også enkelte fakturabetalinger og overførsler, jf. kontoudskrift fra 2013 (bilag E).

Som fastslået ved de ovennævnte højesteretsdomme påhviler det under disse omstændigheder A at bevise, at indsætningerne ikke udgør skattepligtig indkomst for hende. Det gælder også for så vidt angår kontoen, hvor A alene var medkontoindehaver - ikke mindst fordi indbetalingsmønsteret på denne konto svarer til kontoen, hvor A alene var registreret som kontohaver.

A har ikke løftet bevisbyrden ved sine i det hele udokumenterede betragtninger, og særligt ikke når henses til den manglende opfyldelse af de mange og gentagne opfordringer til at fremlægge dokumentation, der er fremsat både under den forudgående administrative sag og nærværende retssag.

Under sagens administrative behandling anmodede SKAT flere gange A om en redegørelse for en række forhold vedrørende hendes konti, herunder kontoudtog, om andre havde adgang, hvilke betalingskort der var tilknyttet og samtlige større hævninger, jf. bl.a. materialeindkaldelser af 3. september 2015 (bilag F) og den 13. januar 2016 (bilag G). A undlod imidlertid at fremkomme med den ønskede redegørelse, jf. SKATs afgørelser af 28. juni 2016 (bilag A, s. 2, 1. hele afsnit ff., og bilag B, s. 1, sidste afsnit ff., og s. 2, tredjesidste afsnit f.).

Idet A således ikke var fremkommet med de efterspurgte oplysninger, opfordrede Skatteministeriet hende på ny til at redegøre og fremlægge dokumentation for dispositionerne på sine konti, herunder at redegøre for og dokumentere

(A) hvor de omtvistede indsætninger stammer fra,

(B) hvordan indsætningerne relaterer sig til selskabet, herunder om de (oprindeligt) er bogført i selskabet og blev angivet som skattepligtig indkomst af selskabet samt i bekræftende fald dokumentere dette,

(C) hvem der havde adgang til kontiene,

(D) hvilke betalingskort der var udstedt til kontiene, og

(E) hvem der foretog hævninger/overførsler på kontiene på over kr. 10.000 (og egentlig for så vidt alle kontante hævninger og overførsler, der ikke lader sig forklare ud fra beløbsstørrelse og den tilhørende tekst).

I sin replik af 4. juni 2020 besvarede A alene Skatteministeriets opfordringer (C) og (D) ved at anføre, at både A og hendes ægtefælle havde adgang og kort til begge konti (replikken, s. 2, sidste afsnit, og s. 3, 3. afsnit), men forholdt sig hverken til de øvrige opfordringer eller fremlagde dokumentation for rigtigheden af besvarelserne af opfordring (C) og (D).

På den baggrund, og idet omstændighederne omhandlet af opfordringerne efter Skatteministeriets opfattelse er af central betydning for sagen, genfremsatte Skatteministeriet opfordringerne i processkrift af 22. juni 2020 og igen i processkrift af 24. september 2020, hvor Skatteministeriet samtidigt anmodede retten om at fastsætte en frist for As stillingtagen til Skatteministeriets opfordringer.

Ved retsbog af 5. oktober 2020 fastsatte retten herefter frist for As stillingtagen til de fremsatte opfordringer, herunder at tilkendegive overfor retten og Skatteministeriet, om opfordringerne anses som opfyldt eller eventuelt ikke agtes opfyldt, til den 19. oktober 2020.

A anførte i sit processkrift af 19. oktober 2020, at det "til trods for ihærdige forsøg herpå" ikke har været muligt at fremskaffe yderligere dokumentation, og at der derfor ikke vil blive fremlagt yderligere dokumentation. A har således end ikke forholdt sig til Skatteministeriets opfordring (A), (B) og (E) og har ikke fremlagt nogen dokumentation i anledning af Skatteministeriets opfordringer.

As manglende opfyldelse af Skatteministeriets opfordringer, må herefter tillægges processuel skadesvirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, således at det lægges til grund:

at de omhandlede indsætninger ikke stammer fra As ægtefælles virksomhed eller relaterer sig hertil i øvrigt, jf. herved Skatteministeriets opfordring (A) og (B), samt

at det alene var A, der havde adgang til kontiene og foretog hævninger herfra, jf. herved Skatteministeriets opfordring (C-E).

Det bemærkes i den forbindelse yderligere, at det må lægges til grund, at A end ikke har forsøgt at opfylde Skatteministeriets opfordringer. Skatteministeriet har således opfordret (duplikken, s. 2, 7. afsnit) A til at dokumentere de "ihærdige forsøg", hun havde gjort sig på at fremskaffe dokumentation, men A har heller ikke forholdt sig til denne opfordring, hvilket derfor også skal komme hende bevismæssigt til skade.

Det kan herefter ikke lægges til grund, at de indsatte og hævede beløb vedrørte selskabet. Som følge af sammenblandingen af midlerne på As konto påhviler der endvidere A en skærpet bevisbyrde for, at beløbene faktisk vedrørte selskabet, jf. UfR 2002.2633 H, UfR 2010.415/2 H og SKM 2013.696 Ø.

I stedet skal det lægges til grund, at de indsatte beløb tilkommer A og udgør skattepligtig indkomst for hende, hvilket også underbygges af forbruget af de indsatte midler, jf. afsnit 3.2 nedenfor. 3.2

Imødegåelse af As synspunkter

A har anført (stævningen, s. 3, 2. afsnit), at "beløbene ikke er tilgået A eller medgået til betaling af hendes private udgifter". Hævningerne på kontiene stemmer ikke overens med dette synspunkt. Tværtimod er hævningerne på kontoen i F2-bank kontante udbetalinger, overførsler og diverse personlige udgifter såsom "G10", "G11" og lignende, jf. kontoudskrift fra F2-bank (bilag E), mens hævningerne på kontoen i F1-bank næsten udelukkende er kontante udbetalinger, jf. kontoudskrift fra F1-bank A/S (bilag C og D).

Endvidere er flere større hævninger på kontoen i F1-bank A/S overførsler med teksten "sommerhus", hvorved bemærkes, at alene A i 2013 ejede et sommerhus, jf. As R75 for 2013 (bilag H, s. 6) og OKs R75 for 2013 (bilag I). Eksempelvis kan nævnes overførsler den 28. februar 2013 på kr. 27.000,- (bilag E, s. 2), den 17. maj 2013 på kr. 26.000,- (bilag E, s. 7) og den 3. oktober 2013 på kr. 25.600,-, alle påført teksten "Overførsel budget sommerhus".

A har videre anført (replikken, s. 2, 3. sidste afsnit), at kontiene blev brugt af OK som driftskonti for hans selskab, idet selskabets bankforbindelse ikke ville yde yderligere kredit, og indsætninger på selskabets bankkonto derfor ville gå til nedbringelse af mellemværendet med banken.

OKs selskab gik imidlertid konkurs den 2. juni 2015, jf. skatteankenævnets afgørelse (bilag 1, s. 1, 3. sidste afsnit). Det har derfor formodningen imod sig, at As konti blev anvendt som mellemregningskonti for selskabet i mere end 3 år inden konkursen, da selskabet ikke kunne opnå yderligere kredit. Det gælder så meget desto mere, når henses til, at OK først blev indsat som direktør i selskabet den 25. september 2012, jf. fuldstændig rapport fra Erhvervsstyrelsen for G1 ApS (bilag M). Den første indbetaling til As konto i F1-bank blev foretaget den 23. juli 2012 og dermed 2 måneder inden, OK blev direktør for selskabet.

A har også anført (replikken, s. 1, 2. nederste afsnit), at hun ikke har deltaget i driften af virksomheden, ligesom hun heller ikke på anden måde var involveret i virksomheden, samt at hun ikke havde nogen særlige forudsætninger for at gennemskue, hvorledes OK har drevet virksomheden (replikken, s. 2, 4. afsnit).

A var tidligere hovedaktionær i selskabet "G5 A/S" med CVR-nr. …12 og var i 2008 ansat i selskabet og fik udbetalt løn fra selskabet, jf. As R75 for 2008 (bilag N, s. 8, midten, under “Hovedaktionæroplysninger" og s. 10, midten, under "G5 A/S"). A underskrev således også selskabets seneste årsrapport for 2006/2007 som dirigent og be-styrelsesmedlem, jf. G5 A/S’ årsrapport for 2006/2007 (bilag O, s. 1 og s. 3). Endelig har A siden 3. juli 2018 været reel ejer og direktør i selskaberne G2 ApS og G3 ApS, jf. fuldstændig rapporter fra Erhvervsstyrelsen for selskaberne (bilag P og Q, begge s. 2).

Det kan på den baggrund ikke lægges til grund, at A ikke var involveret i G1 ApS og ikke havde forudsætninger for at gennemskue, hvorledes virksomheden blev drevet.

A har endelig anført (replikken, s. 3, 4. afsnit), at A og OK har modtaget private lån i perioden, som er deres indkomstopgørelser uvedkommende, samt at As skatteansættelser for indkomstårene skal nedsættes i et omfang svarende til udgifter, OKs selskab havde i den omhandlede periode (replikken, s. 5, 6. afsnit). A har ikke redegjort nærmere for synspunkterne eller fremlagt noget i anledning heraf og har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at der foreligger lån, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H og UfR 2009.476/2 H, eller at der har været fradragsberettigede udgifter, jf. f.eks. UfR 2016.3592 H.

3.3 SKATs iagttagelse af fristreglerne

Efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 (indkomståret 2012) og bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (indkomståret 2013) skulle SKAT uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdi-skat for A senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

3.3.1 Tilsvarende forhold

Ifølge bekendtgørelsernes § 1, stk. 1, nr. 4, er det dog fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., der gælder, "når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår".

SKAT fremsendte forslag til ændring af skatteansættelsen for 2012-2014 hhv. den 26. april (bilag J), den 27. april (bilag K) og den 30. juni 2016 (bilag L) og altså for så vidt angår indkomståret 2014 inden for fristen i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Afgørelsen om 2014, som ikke er en del af nærværende sag, omhandlede ligeledes indsætninger på As konti og angik således helt tilsvarende forhold, som begrunder genoptagelsen af skatteansættelse for 2012 og 2013, jf. agterskrivelsen af 30. juni 2016 (bilag L). Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., finder derfor anvendelse for ændringen af skatteansættelsen i 2012 og 2013, jf. bekendtgørelsens § 1, stk., 1, nr. 4 og SKM 2009.477 V.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., kan der ikke afsendes varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Denne frist udløb for indkomstårene 2012 og 2013 henholdsvis den 1. maj 2016 og 1. maj 2017, hvorfor SKATs varsel med forslag til afgørelse om 2012 og 2013 af hhv. 26. og 27. april 2016 blev fremsendt inden for denne frist.

SKAT var altså berettiget til at genoptage As skatteansættelse efter bekendtgørelsernes § 1.

3.3.2 Grov uagtsomhed

Efter § 3 i de nævnte bekendtgørelser gælder den forkortede ligningsfrist heller ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at der kan ske ekstraordinær ansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

A var som skattepligtig pålagt at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens dagældende § 1.

Såfremt retten kommer frem til, at A er indkomstskattepligtig af de omhandlede beløb, har A undladt at selvangive betydelige skattepligtige indsætninger på sine konti.

Ved ikke at selvangive de modtagne beløb har A ved i hvert fald ved grov uagtsomhed bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelserne for indkomstårene 2012 og 2013 på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag, jf. UfR 2018.3603 H, UfR 2011.1458 H og SKM 2017.82 ØLR.

Det er ubestridt, at fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er iagttaget.

Skattemyndighederne har derfor været berettigede til at foretage ekstraordinær ansættelse af A indkomst for indkomstårene 2012 og 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

De omhandlede indtægter er indsat på As konto i F1-bank A/S med konto nr. 0001, hvor hun er registreret som kontohaver, og på konto i F2-bank med konto nr. 0002, hvor hun er registreret som medkontohaver sammen med OK. Det påhviler herefter A at godtgøre, at disse indtægter ikke tilhører hende.

Der er for en del af indbetalingerne på As konti henvist til konkrete fakturanumre, mens andre indbetalinger er sket ved bankoverførsler, indsatte checks og kontanter uden reference. Indbetalingsmønsteret på den konto, hvor A er medkontoindehaver svarer til mønsteret på den konto, hvor hun alene er kontoindehaver.

Retten finder ikke, at A ved sin egen og OKs forklaring alene har løftet sin bevisbyrde, og forklaringerne er ikke i øvrigt støttet af andre beviser. A har således ikke godtgjort, at indsætningerne er betalinger, der vedrører G1 ApS, og ikke tilhører hende.

A har ikke under sagen fremlagt dokumentation for, at de fakturaer, der er henvist til, vedrører G1ApS eller for at beløbene er indtægtsført i G1 ApS. A har herefter ikke godtgjort, at indsættelserne på hendes konti ikke var skattepligtig indkomst.

På grundlag af det anførte har der været grundlag for at forhøje As skatteansættelse med 563.880 kr. i indkomståret 2012 og 1.092.207 kr. i indkomståret 2013. På baggrund af de omstændigheder, der har ført til at indbetalingerne er skattepligtige, må A anses for at have handlet groft uagtsomt ved ikke at sikre sig, at indbetalingerne på sine konti blev angivet til SKAT. Det forhold, at hun ikke gjorde sig bekendt med de beløb, der blev indsat og trukket på hendes konti, kan ikke føre til et andet resultat.

Skatteministeriet har således været berettiget til at foretage en ekstraordinær skatteansættelse vedrørende indkomstårene 2012 og 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Da Skatteministeriet har fået medhold i sagen, A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 65.000 kr. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 65.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. 32