Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger er skattemæssigt hjemmehørende i Sverige som følge af spørgers midtpunkt for livsinteresser, jf. den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel 4, stk. 2, litra a)?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger flyttede fra USA til Sverige i 1988, og har været gift med sin svenske hustru A siden 1989.

Spørger og hans ægtefælle har sammen to børn, B og C.

Spørger blev svensk statsborger i slutningen af 1990’erne, og har derudover fortsat amerikansk statsborgerskab.

Spørger boede i 10 år i x-by (Sverige), inden han og hans ægtefælle samt deres to børn i 1998 flyttede til y-by (Sverige). Familien har siden 1998 boet i det samme hjem i y-by. Spørgers børn er i denne periode blevet voksne, og er flyttet hjemmefra. Spørger og hans ægtefælle har sidenhen udvidet deres familie med en hund.

Spørger og hans ægtefælle har yderligere hjulpet spørgers svigermor med at flytte ind i en lejlighed beliggende på samme vej som deres egen bopæl i y-by (Sverige) med henblik på at kunne tage sig af hende.

Spørger og hans ægtefælle er begge medlem af lokal sportsforening og andre lokale foreninger.

Spørger og hans ægtefælle indgår i en tæt vennegruppe, der består af fem andre par, som regelmæssigt mødes til middage, udflugter og ferier. Denne relation opretholdes alene i Sverige.

Spørgers ægtefælle ejer et sommerhus på en svensk ø - sommerhuset har været i spørgers ægtefælles familie siden 1980.

Spørger blev ansat som konsulent i Danmark ved G1 den 1. november 2019 på en midlertidig ansættelseskontrakt, der løber frem til og med 30. oktober 2020. Det fremgår af kontrakten, at der er tale om et vikariat, hvor spørger ("Temp Employee") i perioden skal udføre konsulentydelser for G2 som slutkunde ("End Client"), med G1 som arbejdsgiver ("Employer").

I forbindelse med at kunne varetage sit midlertidige job i Danmark har spørger lejet et værelse i en lejlighed i x-by (Danmark), begyndende fra 1. januar 2020. Desuden gør det overnatningerne i Danmark mere behagelige fremfor at overnatte på hotel. Det lejede værelse (soveværelse) er på 25 m2, og der er adgang til lejlighedens bad, køkken, spisestue og stue. Lejemålet kan opsiges med et varsel på 60 dage fra såvel lejers som udlejers side.

Spørger arbejder som udgangspunkt fire hverdage fysisk i Danmark fra mandag til torsdag, hvor han overnatter i det lejede enkeltværelse i x-by (Danmark). Tiden i Danmark bruges kun på arbejde for G1, og overnatning i den forbindelse finder sted i værelset i x-by (Danmark). Al fritid og fritidsbeskæftigelser finder sted sammen med familien i Sverige. Tiden i Sverige er fra torsdag aften til mandag morgen, hvor han tager på arbejde i x-by (Danmark). Spørger tilbringer således flest dage med overnatning i Sverige end i Danmark målt på ugentlig basis.

Spørger tilbringer alle sine weekender og sin fritid i Sverige med venner og familie. Spørgers ægtefælle har alene været på besøg i x-by (Danmark) én enkelt gang i forbindelse med leje af værelset i x-by (Danmark). Spørger har ingen fritids- eller social aktivitet i Danmark. Opholdene i Danmark er udelukkende arbejdsmæssigt betinget.

Spørger ejer i sameje med sin ægtefælle 50 % af bopælen i y-by (Sverige). Herudover ejer spørger den samlede kapital i det svenske selskab G3, hvor han er direktør. Egenkapitalen i selskabet var x SEK pr. 31. december 2019.

Endvidere har spørger har diverse pensioner og bankkonto i Sverige.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger har været bosat i Sverige siden 1988, og er således fuldt skattepligtig til Sverige efter landets interne regler.

Spørger har lejet et enkeltværelse i Danmark, der er egnet til helårsbolig. Spørgers formål i Danmark er at udføre erhvervsmæssig beskæftigelse, og kan således ikke anses for at have taget kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende. Spørger omfattes på denne baggrund af fuld skattepligt i Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Det er vores opfattelse, henset til at der er bopæl til rådighed i begge lande, at spørger er dobbeltdomicileret, hvorfor spørgers skattemæssige hjemsted skal afgøres efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel 4, stk. 2, litra a.

Spørgers skattemæssige hjemsted skal således afgøres ud fra en samlet vurdering af spørgers personlige og økonomiske forhold (midtpunkt for livsinteresser), jf. kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst, artikel 4, punkt 15 som den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 15 følger.

Ad spørgers personlige interesser

Spørger har sit hjem og permanente bopæl i y-by (Sverige), sammen med sin ægtefælle. Spørger opholder sig hovedsageligt i Sverige, hvor han tilbringer både fritid og weekender sammen med venner og familie.

Spørger og hans ægtefælle har et tæt forhold til ægtefællens mor, der bor på samme vej som spørger i y-by (Sverige) - dette er netop sket med henblik på at kunne hjælpe spørgers svigermor i og til hverdagen.

Spørgers to sønner, bor ikke længere på adressen i y-by (Sverige), men netop denne adresse er hvor familien samles - dette er den familiære base.

Omdrejningspunktet for spørgers sociale og private aktiviteter er i Sverige, hvor spørger regelmæssigt deltager i sociale aktiviteter med sin familie og tætte vennegruppe bestående af fem svenske par - spørger er desuden aktivt medlem af lokale foreninger.

Spørgers aktiviteter i Danmark kan alene beskrives som arbejdsrelaterede - spørger er ikke medlem af nogen fritidsklub eller andre kulturelle fællesskaber i Danmark, og har derudover ingen familiær tilknytning til Danmark. Det lejede værelse i x-by (Danmark) er udelukkende til brug for overnatning i forbindelse med arbejde i Danmark.

Dermed vil spørgers sociale og familiære liv alene foregå i Sverige, hvorfor spørgers personlige forbindelse uomtvisteligt må anses for at være stærkest i netop Sverige.

Ad spørgers økonomiske interesser

Spørgers økonomiske interesser i Danmark består alene af lønindkomst fra G1. Herudover har spørger ingen økonomiske aktiver i Danmark.

Spørger har ikke lønindkomst fra Sverige, men har en række aktiver i form af fuldt ejerskab af virksomheden G3, der pr. 1. januar 2020 har været i bero, medens spørger er ansat ved G1 i Danmark - der modtages dog fortsat årligt udbytte svarende til cirka x SEK for indkomståret 2019.

Spørger ejer som nævnt ligeså 50 % af sin svenske bopæl - oplyst at svare til en værdi på x SEK, hvor hans ægtefælle ejer de resterende 50 %. Herudover har spørger optjent pension i svensk privat pensionskasse på xx SEK samt svensk folkepension på x SEK pr. 31. december 2019. Spørgers ægtefælle ejer ydermere et sommerhus på en svensk ø.

Spørger har således i altovervejende grad investeret sin formue i svenske aktiver.

Spørgers eneste tilknytningsforhold til Danmark er alene af arbejdsmæssig karakter. Han har ikke tidligere været bosat i Danmark.

Det er således vores vurdering, at spørger også har de stærkeste personlige interesser i Sverige.

Sammenfatning om centrum for livsinteresse

På ovenstående baggrund mener vi, at spørgsmålet kan besvares bekræftende; spørgers centrum for livsinteresser må anses for at være i Sverige efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel 4, stk. 2, litra a. Spørger må ud fra ovenstående forhold anses for at have sine stærkeste personlige og økonomiske forhold i Sverige, hvor den økonomiske interesse i Danmark alene består af midlertidigt arbejde.

Spørgsmålet skal derfor besvares bekræftende (’Ja’), og Danmark må som følge heraf betragtes som kildeland ved fordeling af beskatningsretten efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger er skattemæssigt hjemmehørende i Sverige som følge af spørgers midtpunkt for livsinteresser, jf. den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel 4, stk. 2, litra a.

Begrundelse

Dette spørgsmål vedrører en fortolkning af artikel 4 i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Begrundelsen indeholder Skattestyrelsens og dermed alene Danmarks vurdering af spørgers skattemæssige hjemsted. Såfremt Sverige ikke er enig i vurderingen, er det efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4 de kompetente myndigheder i henholdsvis Danmark og Sverige, der skal forhandle om dette.

Vurdering af skattemæssigt hjemsted efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande, herunder Danmark og Sverige forudsætter, at spørger er omfattet af fuld skattepligt både til Danmark og Sverige efter begge landes interne regler.

Spørger er efter det oplyste fast bosat i Sverige med sin familie, og det lægges til grund, at spørger er fuldt skattepligtig i Sverige efter svenske regler herom. Dertil kommer, at det må lægges til grund, som anført af spørger, at spørger ved at anskaffe sig fast bolig i Danmark og anvende denne bolig i forbindelse med regelmæssigt arbejde i Danmark vil blive fuldt skattepligtig i Danmark ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr.1, og § 7, stk.1.

Da spørger, efter forudsætningerne er fuldt skattepligtig i begge stater og vil have en helårsbolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser jf. artikel 4, stk. 2, litra a),  i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Artikel 4 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD modellen.

Det følger af kommentarerne til OECD modellen, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed.

Det fremgår også af kommentarerne til OECD modellens artikel 4, at omstændighederne skal bedømmes ud fra en helhed. Den omstændighed, at personen bibeholder sin bolig i det land, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele, kan sammen med andre elementer skabe en formodning for, at han har bevaret midtpunkt for sine livsinteresser i dette land.

Det er oplyst, at spørger er fast bosat i Sverige med sin familie, hvor han har boet siden 1988. Det er også her, spørger har sine fritidsinteresser og omgangskreds. Spørger har ingen personlige relationer i Danmark.

Det er endvidere oplyst, at spørger efter det oplyste vil have flere overnatninger i Sverige (torsdag til og med søndag) end i Danmark (mandag til og med onsdag). Hertil kommer, at spørger ikke vil opholde sig i Danmark, når han har ferie.

I Sverige er spørger eneejer af og direktør for G3, som har en egenkapital på ca. x SEK. Selskabets aktiviteter er sat i bero, mens spørger arbejder i Danmark, men spørger har modtaget udbytte på ca. x SEK for indkomståret 2019.

Det fremgår af kommentar 10 til OECD-modellen, artikel 4, at forrangskriteriet skal være af en sådan beskaffenhed, at der ikke kan være tvivl om, at den pågældende person kun opfylder det i én stat, og det skal samtidig afspejle en sådan tilknytning, at det opleves som naturligt, at beskatningsretten tilfalder netop denne stat.

Spørgers ansættelseskontrakt i Danmark er tidsbegrænset til perioden fra den 1. november 2019 til og med den 30. oktober 2020. Det fremgår af kontrakten, at der er tale om et vikariat. Skattestyrelsen finder derfor, at spørger ikke er ved at etablere en ny og væsentlig økonomisk forbindelse til Danmark. Der henvises i den forbindelse til SKM2019.454.SR, modsætningsvis, hvor Skatterådet fandt, at personen med hensyn til sine økonomiske forbindelser med sin stilling i Danmark etablerede en ny og væsentlig økonomisk forbindelse her i landet. Skatterådet lagde blandt andet vægt på, at der ikke var tale om et tidsbegrænset arbejdsophold.

På den baggrund er det Skattestyrelsens samlede vurdering, at spørger har midtpunkt for sine livsinteresser i Sverige. Skattestyrelsen finder derfor, at spørger må anses for skattemæssigt hjemmehørende i Sverige, og at Danmark dermed alene bliver kildeland ved fordeling af beskatningsretten efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse fra Skattestyrelsen.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Uddrag af BKI nr. 92 af 25. juni 1997 - Dobbeltbeskatningsoverenskomst for Norden

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

     1. Ved anvendelsen af denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium, og omfatter også denne stat, dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder og offentlige institutioner. Udtrykket

•   

• • a) omfatter ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue, og
  • b) omfatter personsammenslutning og dødsbo alene i det omfang deres indkomst henholdsvis formue beskattes i denne stat på tilsvarende måde som indkomst, som oppebæres, henholdsvis formue, som ejes, af en person, der er hjemmehørende der.

     2. Såfremt en fysisk person efter bestemmelserne i stykke l er hjemmehørende i flere kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

•   

• • a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i flere stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

• • b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

• • c) hvis han sædvanligvis har ophold i flere stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

• • d) er han statsborger i flere stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de pågældende kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Forarbejder

Praksis

Artikel 4, stk. 2 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst svarer til OECD’s modeloverenskomst artikel 4, stk. 2.

Uddrag af Den Juridiske Vejledning 2020-1, C.F.8.2.2.4.1.2

Hjemmehørende efter modeloverenskomsten

Modeloverenskomsten indeholder regler, der skal gøre det muligt at afgøre, hvor en fysisk person med dobbeltdomicil skal anses for hjemmehørende i overenskomstens forstand. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2.

Modeloverenskomstens regelsæt består af fire regler:

• Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed, og hvis der er fast bolig i begge lande, hvor den pågældende har stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for livsinteresser)
• Regel nr. 2: Sædvanligt ophold
• Regel nr. 3: Statsborgerskab
• Regel nr. 4: Gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder.

Reglerne anvendes sådan, at alle sager forsøges først afgjort efter regel nr. 1.

Hvis det ikke kan afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende ud fra fast bolig og centrum for livsinteresser (regel nr. 1), skal det vurderes, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig (regel nr. 2).

Kan det ikke ud fra dette afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende, træffes afgørelsen på baggrund af statsborgerskab (regel nr. 3).

Er den pågældende statsborger i begge eller ingen af de pågældende lande træffes afgørelsen efter gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder (regel nr. 4).

Se også

• C.F.8.1.1 om begreberne kilde- og bopælsland
• C.F.8.2.2.3 (artikel 3) om kompetente myndigheder.

Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed og centrum for livsinteresser

En fysisk person med dobbeltdomicil anses i modeloverenskomstens forstand for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun har en fast bolig til rådighed. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, 1. led.

En fysisk person med dobbeltdomicil, der har en fast bolig til rådighed i begge lande, anses i modeloverenskomstens forstand for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Dette kaldes også centrum for livsinteresser.

I den forbindelse lægges der vægt på:

• hvor personen har sin familie (og øvrige sociale tilknytning)
• hvor personen har sin politiske, kulturelle tilknytning eller andre aktiviteter
• hvor personen har sit forretningssted, det sted hvorfra personen administrere sine aktiviteter osv.

Omstændighederne skal bedømmes ud fra en helhed. Den omstændighed, at personen bibeholder sin bolig i det land, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele, kan sammen med andre elementer skabe en formodning for, at han har bevaret midtpunkt for sine livsinteresser i dette land.

Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, 2. led.

(…)

Modeloverenskomstens boligbegreb

Modeloverenskomsten har et andet boligbegreb end det, der anvendes i dansk ret. Efter modeloverenskomsten har en person fast bolig til rådighed, hvis personen ejer eller råder over en bolig af vedvarende karakter. Efter dansk ret vil et luksussommerhus uden tilladelse til helårsbeboelse som udgangspunkt ikke blive anset for at udgøre en fast bolig. Modeloverenskomsten lægger derimod kun vægt på, om boligen rent faktisk kan benyttes permanent. Se punkt 13 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Omvendt anses boligen ikke for at være til rådighed for personen i modeloverenskomstens forstand, hvis personen eksempelvis udlejer sin ejerbolig og effektivt overlader boligen til en uafhængig part, således at personen ikke længere har adgang til den og mulighed for at opholde sig der. Se punkt 13 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1 er bopælen derimod som udgangspunkt bevaret.

SKM2019.454.SR

Spørgeren var hollandsk statsborger og havde tiltrådt en stilling i Danmark. Spørgeren havde lejet en lejlighed i Danmark i den forbindelse. Spørgerens ægtefælle og børn boede indtil videre fortsat i Holland. Spørgeren forventede at arbejde både i Danmark, Holland og tredjelande. Skatterådet fandt, at spørgeren havde sine væsentligste personlige forbindelser til Holland og sine væsentligste økonomiske forbindelser til Danmark. Det var herefter Skatterådets opfattelse, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørgeren havde midtpunkt for sine livsinteresser. Det skattemæssige hjemsted blev afgjort efter statsborgerskabskriteriet.

SKM2019.206.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger måtte anses for skattemæssigt hjemmehørende i Sverige ifølge den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Spørger arbejdede i Danmark tre dage om ugen og to dage om ugen arbejdede han fra hjemmet i Sverige. Alle spørgers personlige forbindelser var i Sverige.