I SEL § 8 C, stk. 1, nr. 15, defineres begrebet konsolideret koncern i regnskabsmæssig henseende.
Ved konsolideret koncern i regnskabsmæssig henseende forstås en koncern bestående af alle enheder, der fuldt ud indgår i de konsoliderede regnskaber, som udarbejdes i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS), årsregnskabsloven eller en anden medlemsstats nationale regnskabssystem.
Vedrørende begrebet konsolideret koncern i regnskabsmæssig henseende henvises desuden til årsregnskabslovens kapitel 14 og § 112, stk. 2, nr. 2.
Begrebet konsolideret koncern i regnskabsmæssig henseende skal ses i sammenhæng med begrebet tilknyttet person, som er defineret i SEL § 8 C, stk. 1, nr. 17. Heraf følger, at et selvstændigt skattesubjekt, der er del af samme konsoliderede koncern i regnskabsmæssig henseende som selskabet, ligeledes anses for at være en tilknyttet person.
Se også