Indhold

Dette afsnit beskriver de regler, der gælder for fysiske personers udlejning af visse biler, campingvogne, påhængsvogne og lystbåde.

I afsnittet beskrives først de regler, der er indarbejdet i Den juridiske vejledning som følge af det tidligere styresignal SKM2016.536.SKAT - Lejlighedsvis biludlejning og samkørsel mv.

Derefter beskrives de regler om bl.a. bundfradrag, der følger af LL § 15 R om dele- og platformsøkonomi, og som den skattepligtige kan vælge at anvende i stedet for den regnskabsmæssige opgørelse.

 Afsnittet indeholder:

  • Lejlighedsvis biludlejning
  • Lejlighedsvis udlejning af lystbåde og campingvogne mv.
  • LL § 15 R om dele-og platformsøkonomi
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også:

Se også:

Lejlighedsvis biludlejning

Bilejere, der lejlighedsvist udlejer deres private bil, anses ikke for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Den indtægt, der opnås ved denne form for virksomhed, er skattepligtig og opgøres efter de regler, der gælder for hobby og anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Ved indkomstopgørelsen kan bilejeren fradrage de faktiske udgifter, der knytter sig til udlejning af bilen, jf. nettoindkomstprincippet i SL § 4. Ved opgørelse af kørselsudgifterne kan satsen for skattefri befordringsgodtgørelse, LL § 9 B, stk. 4, ikke anvendes. Udgifterne skal opgøres efter nedenstående retningslinjer (regnskabsmæssig opgørelse):

Ved opgørelsen af indkomsten fra udlejningen af bilen kan bilejeren højst fratrække den del af årets biludgifter, som svarer til udlejningskørslens del af den samlede kørsel opgjort på grundlag af antallet af kørte kilometer. Dette gælder både med hensyn til faste udgifter som fx grøn ejerafgift, lovpligtig ansvarsforsikring og eventuel kaskoforsikring og med hensyn til variable udgifter som fx brændstof, løbende vedligeholdelse, slid på dæk og serviceeftersyn.

Der kan ikke afskrives på bilen efter reglerne i afskrivningsloven, men der kan foretages fradrag for en forholdsmæssig del af det skønnede værditab, som bilen udsættes for i løbet af indkomståret. Den forholdsmæssige del opgøres som udlejningskørslens andel af den samlede kørsel i indkomståret.

Det er en forudsætning for, at bilejeren ved opgørelsen af indkomsten ved udlejning kan fratrække en forholdsmæssig del af sine kørselsudgifter, at udgifterne i rimelig grad dokumenteres eller sandsynliggøres. Den forholdsmæssige del kan fx dokumenteres ved, at bilejeren fører et kilometerregnskab, hvoraf bilens kilometerstand ved indkomstårets begyndelse og indkomstårets ophør fremgår, og hvori kilometerstanden før og efter hver udlejning er anført.

Udgifter, som bilejeren alene afholder, fordi han eller hun udlejer sin bil, kan fratrækkes fuldt ud i lejeindtægten. Dette gælder fx det beløb, som bilejeren betaler til et selskab, der formidler udlejningen, og en eventuel ekstra forsikring, der særskilt knytter sig til udlejningen.

Skader, som pådrages under udlejningen, vil oftest være dækket af enten en forsikring eller lejeren. Hvis skaden er sket under udlejningen, og udlejeren selv afholder udgiften til udbedring af skaden, kan denne udgift fratrækkes fuldt ud.

Der kan ikke foretages fradrag for udgifter, der alene knytter sig til ejerens private brug af bilen.

Hvis årets fradragsberettigede udgifter overstiger årets lejeindtægter, er det skattemæssige resultat 0 kr. Et evt. underskud fra udlejningen kan således ikke modregnes i anden indkomst. Endvidere kan et underskud ikke fremføres til modregning i overskud fra senere indkomstår. Dette gælder også med hensyn til overskud fra biludlejning i senere indkomstår.

Indkomsten fra lejlighedsvis biludlejning er skattepligtig som personlig indkomst. Da indkomsten fra lejlighedsvis biludlejning ikke anses for erhvervsmæssig, skal bilejeren ikke betale arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten.

Bemærk

Den skattepligtige kan vælge i stedet at anvende reglerne i LL § 15 R, hvis betingelserne efter bestemmelsen er opfyldt. Se nedenfor.

Bemærk

De skattemæssige forhold vedrørende samkørsel er beskrevet i afsnit C.A.4.3.3.1.3, og de momsmæssige forhold beskrives i afsnit D.A.11.6.2 og afsnit D.A.11.4.3.1.

Reglerne omhandler ikke taxi- og vognmandslignende kørsel, jf. det ophævede styresignal.

Lejlighedsvis udlejning af lystbåde og campingvogne mv.

For privates udlejning af lystbåde og campingvogne mv. kan der ligeledes fratrækkes de faktiske udgifter, der knytter sig til udlejning af aktivet, jf. nettoindkomstprincippet i SL § 4.

Her kan den forholdsmæssige andel fx fastsættes i henhold til antal dage eller eventuelt timer, som aktivet har været udlejet.

Det gælder fx udgifter til vedligeholdelse, forsikring, strømforbrug og havneplads/campingplads.

Bemærk

Den skattepligtige kan vælge i stedet at anvende reglerne i LL § 15 R, hvis betingelserne efter bestemmelsen er opfyldt.

LL § 15 R om privatpersoners udlejning af biler, både og campingvogne mv.

Virkningstidspunkt

LL § 15 R er indført ved lov nr. 1727 af 27. december 2018 § 1, nr. 3. Bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 2018. Se ændringslovens § 6, stk. 3.

Se dog nedenfor om det særlige virkningstidspunkt for betingelsen om indberetning, jf. LL § 15 R, stk. 4.

Bestemmelsen er ændret ved Lov nr. 203 af 13. februar 2021, § 4, nr. 1-6. Loven indsætter et nyt stk. 3 om nul- og lavemmissionsbiler, samt indfører en ny bundgrænse for biler omfattet af det nye stk. 3. Den nye bundgrænse indsættes i forbindelse med en nyaffattelse af LL § 15 R, stk. 1. Ændringerne har virkning fra og med indkomståret 2021, jf. § 9, stk. 5.

Regel

Fysiske personer, der udlejer visse aktiver, kan fradrage et grundbeløb i bruttolejeindtægten fra udlejningen af aktiverne ved indkomstopgørelsen for indkomståret. Se LL § 15 R, stk. 1.

Bundfradragets grundbeløb er på 9.100 kr. (2010-niveau) for aktiver omfattet af stk. 2. Ved udlejning af aktiver som nævnt i stk. 3 kan fradrages et grundbeløb på 17.100 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten fra udlejning af disse aktiver. Aktiver omfattet af stk. 3 er biler og varebiler, som nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, der udleder 0 g CO2 pr. km, eller der udleder mere end 0 g CO2, men under 50 g CO2 pr. km (lavemissionsbiler). Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20. Bundfradraget udgør 10.800 kr. for indkomståret 2022, 11.100 kr. for indkomståret 2023 og 11.500 kr. for indkomståret 2024 for aktiver omfattet af stk. 2. For lavemissionsbiler, jf. stk. 3, udgør bundfradraget 20.300 kr. for indkomståret 2022, 20.900 kr. for indkomståret 2023 og 21.600 kr. for indkomståret 2024, jf. LL § 15R, stk. 1.

Se også nedenfor om hvilke aktiver.

Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten.

Der kan desuden fradrages 40 pct. af den del af lejeindtægten, der overstiger bundfradraget.

Fradraget er fra indkomståret 2021 betinget af, at der sker indberetning fra tredjepart.

Bruttolejeindtægten

Ved bruttolejeindtægten forstås den betaling, som udlejeren modtager for at udleje aktivet. Hvis udlejeren betaler gebyr til en formidler af lejeaftalen, indgår dette gebyr ikke i bruttolejeindtægten.

Erhvervsmæssig udlejning er ikke omfattet

Fradragsreglerne i LL § 15 R gælder for den del af bruttolejeindtægten, der ikke er erhvervet som led i erhvervsmæssig virksomhed. Se LL § 15 R, stk. 1. Fradragene er altså målrettet privatpersoners lejlighedsvise udlejning.

Vurderingen af, om en udlejning sker som led i erhvervsmæssig virksomhed, sker efter den gældende praksis for vurdering af, hvornår der foreligger erhvervsmæssig virksomhed.

Hvis den samlede indkomst fra udlejningen af de aktiver, der er omfattet af stk. 2, ikke overstiger bundfradraget på 11.500 kr. (for indkomståret 2024) og udlejningen ikke har sammenhæng med anden erhvervsmæssig virksomhed, vil der ikke være tale om erhvervsmæssig virksomhed. Tilsvarende gælder for lavemissionsbiler, der er omfattet af stk. 3, hvis den samlede indkomst fra udlejningen af disse aktiver ikke overstiger bundfradraget på 21.600 kr. (for indkomståret 2024).

Ikke yderligere fradrag for faktiske udgifter og værditab

Hvis regler om fradrag efter LL § 15 R, stk. 1-3, benyttes i et indkomstår, kan der ikke foretages yderligere fradrag for udgifter og værditab forbundet med udlejningen af de omfattede aktiver i det relevante indkomstår. Der skal altså for indkomståret vælges mellem regnskabsmæssig opgørelse og anvendelse af LL § 15 R.

Bundfradraget dækker alle de udgifter mv., som ellers ville være fradragsberettigede ved udlejningen. Se LL § 15 R, stk. 1.

Bundfradrag er fælles for de aktiver, der er omfattet af samme stykke. Det betyder, at den skattepligtige ikke kan foretages en opdeling pr. aktiv, fx ved at benytte fradragsreglerne i LL § 15 R for lejeindtægt fra udlejning af campingvogn og/eller lystbåd omfattet af stk. 2 og samtidig foretage en regnskabsmæssig opgørelse for lejeindtægt fra biludlejning omfattet af stk. 2.

Hvilke aktiver

Aktiver omfattet af LL § 15 R, stk. 2, og bundfradraget i stk. 1, 1. pkt. 

1) Personbiler, M1, jf. bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, der ikke er omfattet af stk. 3.

Omfatter biler, der er indrettet til at benyttes til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet, herunder almindelige personbiler og campingbiler (autocampere), der må køres af personer med lille kørekort.

2) Varebiler, N1, jf. bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, omfattet af

  • VÆGTAL (lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.) § 4, stk. 1, II, A. (Omfatter varebiler indtil 4.000 kg tilladt totalvægt),

       eller

  • BRÆNDAL (brændstofforbrugsafgiftslovens) § 1, stk. 1, nr. 2, når de er registreret til hel eller delvis privat benyttelse, og ikke er omfattet af nyt stk. 3. (Omfatter varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg).

3) Campingvogne

Omfatter

  • påhængsredskaber, der er indrettet til beboelse, og
  • påhængsredskaber, der har opholds- og overnatningsfaciliteter.

4) Påhængskøretøjer, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse.

Omfatter fx Camp-Let og Combi-Camp.

5) Lystbåde.

Omfatter ligesom i LL § 16, stk. 6, enhver form for båd, der kan anvendes i fritidsøjemed.

Se LL § 15 R, stk. 2.

Aktiver omfattet af LL § 15 R, nyt stk. 3, og det nye bundfradrag i stk. 1

Biler og varebiler som nævnt i LL § 15, stk. 2, nr. 1 og 2, der udleder 0 g CO2 pr. km, eller der udleder mere end 0 g CO2, men under 50 g CO2 pr. km.

Se LL § 15 R, stk. 3.

Hvis samme person udlejer flere aktiver

Der vil fremover være 2 bundfradrag. Et bundfradrag, der gælder aktiver omfattet af stk. 2, og et bundfradrag, der gælder aktiver omfattet af stk. 3.

Det betyder, at en person vil kunne opnå et bundfradrag på 11.500 kr. (for 2024) for udlejning af en benzin- eller dieseldrevet bil og et bundfradrag på 21.600 kr. (for 2024) for udlejning af en nul- eller lavemissionsbil, f.eks. en elbil.

Bundfradraget gælder for den fysiske person. Udlejer den samme person flere aktiver omfattet af samme stykke, herunder flere af samme slags aktiv, kan der derfor kun opnås ét bundfradrag for den samlede indkomst fra alle aktiverne omfattet af samme stykke.

Der er tale om to forskellige bundfradrag, der vil skulle opgøres hver for sig. Der vil således skulle foretages en særskilt opgørelse af de samlede bruttolejeindtægter fra privat udlejning af aktiver som nævnt i stk. 2, hvori bundfradraget i 1. pkt. kan fradrages. På tilsvarende måde vil der skulle foretages en særskilt opgørelse af bruttolejeindtægterne fra udlejning af aktiver som nævnt i stk. 3, hvori det forhøjede bundfradrag i 2. pkt. kan fradrages. Der vil ikke kunne overføres et uudnyttet bundfradrag fra den ene indkomstkategori til den anden.

Hvis flere personer udlejer samme aktiv

Hvis flere personer udlejer det samme aktiv, har de hver især ét bundfradrag på 11.500 kr. (for 2024) for aktiver omfattet af stk. 2 og 21.600 kr. (for 2024) for aktiver omfattet af stk. 3, der kan benyttes ved opgørelsen af deres respektive skattepligtige indkomst fra udlejningen, og som også omfatter deres skattepligtige indkomst fra eventuelle andre omfattede aktiver, som de udlejer.

Hver udlejer kan for et givent indkomstår vælge mellem at benytte bundfradrag eller foretage en regnskabsmæssig opgørelse. Det gælder også, når flere udlejer det samme aktiv.

Hvis én udlejer vælger at foretage en regnskabsmæssig opgørelse af den skattepligtige indkomst af et aktiv, som også udlejes af en anden, kan den pågældende kun fratrække en forholdsmæssig del af udgifterne mv. til udlejningen svarende til vedkommendes faktiske andel af udlejningen.

Ikke krav om ejerskab - lånte aktiver

Der stilles ikke krav om, at den enkelte udlejer ejer det udlejede aktiv eller afholder bestemte udgifter i forbindelse med udlejningen. Det afgørende for, om en udlejer kan gøre brug af fradraget, er kun, at den pågældende er skattepligtig af indkomsten fra udlejningen af et eller flere af de aktiver, der omfattes af bestemmelsen.

Det betyder, at hvis en person udlejer to personbiler, fx den pågældendes egen bil og et familiemedlems bil, gælder bundfradraget på de 11.500 kr. (for 2024), hvis bilerne begge er omfattet af stk. 2, for den samlede bruttolejeindtægt fra begge biler. Tilsvarende gælder, hvis den pågældende udlejer en bil, der er omfattet af stk. 2, og en lystbåd og/eller andre af de omfattede aktiver i stk. 2.

Hvis både den pågældende selv og fx et familiemedlem udlejer det samme aktiv, fx en bil omfattet af stk. 2, kan de hver især fratrække bundfradraget på 11.500 kr. (for 2024) i den bruttolejeindtægt, de hver især er skattepligtige af. Det bemærkes, at lån af en bil eller et andet aktiv kan udgøre en skatte- eller afgiftspligtig gave for modtageren.

Hvis udlånet af aktivet sker med henblik på, at låneren videreudlejer det, må hele arrangementet ses i sammenhæng. Det betyder, at udlåneren (og ikke udlejeren) vil blive beskattet af lejeindtægten, ligesom det var tilfældet i TfS 1990, 293H, (hvor en person blev beskattet af renteafkastet fra obligationer, som en anden person havde købt for penge, der var lånt rentefrit af den første person).

Da udlåneren vil blive skattepligtig af indtægten, vil udlåneren være afskåret fra at benytte fradrag efter LL § 15 R i det omfang, fradraget er betinget af, at der foretages indberetning, medmindre lejeindtægten bliver indberettet for udlåneren (se dog nedenfor under indberetningsreglerne, der har virkning for indkomståret 2021 og senere indkomstår).

Betingelse om indberetning.

Den skattepligtige skal for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 selv oplyse indkomsten fra udlejningen på årsopgørelsen til Skattestyrelsen.

For 2021 og senere indkomstår er det en betingelse for fradrag efter LL § 15 R, stk. 1, at der sker indberetning jf. SIL (skatteindberetningslovens) § 43 til indkomstregisteret af indkomstårets samlede lejeindtægter fra de omfattede aktiver. Se LL § 15 R, stk. 4.

Betingelsen om indberetning gælder ikke for indkomstårene 2018, 2019 og 2020. Det skyldes, at SIL § 43, som bestemmelsen blev affattet ved lov nr. 1727 af 27. december 2018, § 5, først har virkning fra indkomståret 2021. Se lovens § 6, stk. 4.

For 2021 og senere indkomstår vil bundfradraget være betinget af, at en virksomhed formidler udlejningen og indberetter de fulde udlejningsindtægter.

Hvis udlejeren også udlejer det samme aktiv eller andre aktiver omfattet af fradrag jf. LL § 15 R på en måde, hvorpå der ikke foretages indberetning efter SIL § 43, kan udlejeren ikke foretage fradrag efter LL § 15 R, men må i stedet foretage en regnskabsmæssig opgørelse. Det kan fx være tilfældet, hvor en bil udlejes både gennem en digital platform og privat gennem opslag på Facebook eller i det lokale supermarked.

Når der sker indberetningen jf. SIL § 43, vil udlejere automatisk få indberettet deres indkomst og vil derfor ikke skulle oplyse den skattepligtige indkomst på årsopgørelsen.

Udlejere kan altså til og med december måned 2020 benytte reglerne i LL § 15 R, selv om der ikke foretages indberetning af indkomsten.

For personer med bagudforskudt indkomstår vil det derfor for indkomståret 2021 kun være den del af udlejningsindtægterne, der udbetales fra og med den 1. januar 2021, der skal indberettes efter SIL § 43, for at den pågældende har ret til det fulde bundfradrag.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2020.20.SR

Spørger ApS fungerede som formidler af leasingbiler til private. Når en leasingaftale var formidlet gennem Spørger ApS, havde den private leasingtager mulighed for at videreudleje bilen via Spørger.

Spørgsmålet var, om leasingtageren, hvis denne ønskede at anvende den regnskabsmæssige opgørelsesmetode, dvs. fratrække de faktiske udgifter forbundet med udlejningen, kunne opgøre disse udgifter med 1/3 af udgifterne i forhold til udlejningsperioden og 2/3 af udgifterne i forhold til antal kørte kilometer.

Skatterådet svarede nej til dette. Skatterådet lagde vægt på, at der hverken i styresignalet SKM2016.536.SKAT, der nu var indarbejdet i Den juridiske vejledning, afsnit C.C.1.1.3, i LL § 15 R eller i bemærkningerne til den ændringslov, hvorved § 15 R blev indsat i ligningsloven, er holdepunkter for, at de krav, der stilles til dokumentation eller sandsynliggørelse af størrelsen og fordelingen af de afholdte biludgifter, kan opfyldes på den skematiske måde, som der blev spurgt til.