Spørgsmål

1. Er der fradrag for mit spekulationstab på transaktioner med bitcoins?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger købte bitcoins for at spille på priserne, men var ikke heldig nok og tabte

23.941 kr.

Bitcoins blev købt og solgt via en dansk vekslingstjenestes hjemmeside.

Der er tale om 3 indkøb i 2017:

• 1. december for 7.000 kr.
• 6. december for 23.200 kr.
• 18. december for 15.000 kr.

Således er i alt indkøbt for 45.200 kr.

Transaktionerne fremgår af de af spørger med anmodningen fremsendte bankkontoudskifter og kvitteringsskrivelser fra vekslingstjenesten.

De anskaffede bitcoins blev den 6. februar 2018 alle solgt tilbage via samme vekslingstjeneste for 21.258,54 kr. Herved realiseredes et tab på 23.941,46 kr.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Det ønskes bekræftet, at der er fradrag for spørgers spekulationstab ved handel med bitcoins.

Begrundelse

Indledningsvist skal det bemærkes, at det for at opnå fradrag for spekulationstab ved handel med bitcoins er en forudsætning, at der er ejerskab til de omhandlede bitcoins, og at de omhandlede bitcoins er anskaffet med spekulationshensigt, jf. ordlyden af statsskattelovens § 5.

Ad ejerskab

Af den fremsendte dokumentation fremgår det således, at der ved tre overførsler er overført de i anmodningen nævnte beløb fra spørgers danske pengeinstitut til den anførte danske vekslingstjeneste.

Vekslingstjenesten har for hver overførsel endvidere bekræftet de gennemførte køb ved fremsendelse af nummererede afregningsnotaer.

Ligeledes fremgår det tilsvarende for det gennemførte salg, at beløbet er indsat på spørgers konto i pengeinstituttet, og at vekslingstjenesten har kvitteret for det gennemførte salg ved fremsendelse af afregningsnota.

De tilsvarende oplysninger om antal bitcoins, beløbsstørrelser og tidspunkter fremgår endvidere af den wallet, hvor de omhandlede bitcoins henholdsvis er indlagt og udtaget. Wallet-saldoen udgør således efter salget 0,0 bitcoins.

På denne baggrund finder Skattestyrelsen, at ejerskabet er tilstrækkeligt sandsynliggjort, og at det således kan lægges til grund, at ejerskabet har været opfyldt for de omhandlede bitcoins.

Ad spekulation

På baggrund af det oplyste forudsætter Skattestyrelsen i denne indstilling og begrundelse, at spørger ikke er næringsdrivende med bitcoins eller anden kryptovaluta, og at spørger ikke i øvrigt har handlet yderligere hermed.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse knytter sig således udelukkende til de i anmodningen anførte tre køb og det efterfølgende salg.

Tabet ved de nævnte handler kan opgøres til 23.941,46 kr. inkl. omkostninger. Det bemærkes i denne forbindelse, at købskursen for bitcoins ved de tre køb i alle tilfælde har været højere end salgskursen. Der er således ved salget den 6. februar 2018 realiseret tab ved hver enkelt af de tre køb.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at anskaffelsen af bitcoins er et formuegode og omfattet af statsskattelovens § 5, jf. Skatterådets offentliggjorte afgørelser, SKM2014.226.SR, SKM2018.104.SR, SKM2018.130.SR og SKM2018.288.SR.

Heraf fremgår det, at anskaffelse af bitcoins er et formuegode, som ikke er omfattet af kursgevinstloven, eller af nogen anden lov, hvorfor det rejste spørgsmål i udgangspunktet skal afgøres efter hovedreglen i statsskattelovens § 5. Efter denne bestemmelse er afståelse af egne formuegoder uden for næring indkomstopgørelsen uvedkommende.

Dette udgangspunkt gælder imidlertid ikke i tilfælde, hvor erhvervelsen af et formuegode er sket med spekulationshensigt, hvorved såvel gevinst som tab ikke er indkomstopgørelsen uvedkommende, men skal medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og som anført i de ovenfor tre sidstnævnte skatterådsafgørelser, hvor Skatterådet fandt, at der skulle ske spekulationsbeskatning efter statsskattelovens § 5, litra a, af gevinster opnået ved handel med bl.a. bitcoins.

De fire nævnte afgørelser fra Skatterådet er alle resumeret nedenfor under "Praksis".

Spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er i praksis administreret således, at spekulationshensigten antages at foreligge, når et formuegode er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg.

Generelt er det efter domspraksis ikke en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede en erhvervelse af et formuegode. Det er end ikke en betingelse, at spekulation var hovedsigtet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen.

Da det kan være meget vanskeligt at bedømme, hvorvidt en erhverver af et formuegode har haft den fornødne subjektive spekulationshensigt ved erhvervelsen, har domspraksis derfor lagt vægt på de objektive omstændigheder ved købet, herunder arten af det erhvervede gode, idet omstændighederne kan give indikationer af, hvad hensigten med anskaffelsen har været.

Således kan anskaffelsen af let omsættelige formuegoder, hvortil der ikke knytter sig nogen særlig veneration, føre til antagelse om spekulation.

Ved køb af fx guldbarrer vil det forhold, at de købte formuegoder som udgangspunkt ikke har en praktisk anvendelsesmulighed eller har samlerværdi, være meget stærke bevisdata for, at anskaffelsen er sket med spekulationshensigt. Sådanne bevisdata vil i udgangspunktet typisk ikke foreligge ved køb af fx sølvbestik og kunstgenstande, da sådanne formuegoder kan have en anvendelsesmulighed. Se blandt andet Skd. 1984.71.717(ØLR-dom), UfR 1984.433 Ø og TfS 1985, 739 Ø.  Nævnte domme er resumeret nedenfor under “Praksis".

Omstændighederne efter køb af et formuegode kan også sige noget om hensigten ved købet, som fx at godet sælges hurtigt efter købet, eller at der sælges med betydelig fortjeneste. Se blandt andet Skd. 1984.71.717 (ØLR-dom), som resumeret nedenfor under “Praksis".

I spørgsmålet om hvorvidt spørger ved erhvervelse af bitcoins har haft den fornødne subjektive spekulationshensigt, kan der således lægges vægt på sandsynligheden for fortjeneste, objektive omstændigheder, eller omstændighederne efter køb.

Ejertiden kan ligeledes indgå som forhold, der skal medtages i afvejningen af, om spekulation har indgået som et moment ved beslutningen om erhvervelsen af bitcoins.

Spørger har om hensigten med købet af bitcoins oplyst, at disse er anskaffet for at spille på priserne, hvilket Skattestyrelsen anser som udtryk for en erhvervelseshensigt med det formål at opnå fortjeneste ved et videresalg.

Det fremgår af www.blockchain.info den 20. juni 2018, som flere gange dagligt måler den gennemsnitlige kurs fra de største bitcoinbørser, at bitcoins har været gennemsnitligt stigende siden introduktionen af bitcoins i 2009 frem til spørgers første køb den 1. december 2017.

Den gennemsnitlige kursstigning har i stort omfang været omtalt i flere globale medier, ligesom der har været omfattende pressedækning af tilfælde, hvor personer er blevet mangemillionærer ved handel med bitcoins.

Den 16. december 2017 nåede bitcoins efter www.blockchain.info sin hidtil højeste kursværdi på 19.499 USD. Efterfølgende er kursen faldet.

Den 19 juni 2018 udgjorde kursen for én Bitcoin efter www.blockchain.info 6.737 USD.

Henset til kursudviklingen før spørgers første køb den 1. december 2017 og den omfangsrige medieomtale af bitcoins må forventningen til en eventuel gevinst efter Skattestyrelsens opfattelse også have spillet en væsentlig rolle ved spørgers køb af bitcoins.

Bitcoins forefindes alene elektronisk og har derfor ikke en praktisk anvendelsesmulighed, som andre formuegoder, fx et maleri. Bitcoins kan end ikke fremvises som et fysisk aktiv eller lægges i en bankboks og kan som udgangspunkt omsættes meget hurtigt.

Spørgers samlede salg af bitcoins sker efter en ejertid på under tre måneder den 6. februar 2018 til en samlet salgssum på 21.258,54 kr., hvilket i forhold til købsprisen på 45.200 kr. svarer til et samlet tab på 23.941,46 kr.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ved spørgers køb af bitcoins må have indgået en ikke uvæsentlig hensigt om muligheden for en fortjeneste ved et videresalg, hvorfor købet må anses for foretaget med spekulationshensigt, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Fradrag for tab

Hvis der ved et samlet salg af de med spekulationshensigt købte bitcoins bliver realiseret et tab, er dette spekulationstab fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Af personskattelovens § 3, stk. 1, fremgår det, at al indkomst, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke udgør kapitalindkomst efter personskattelo-vens § 4, er personlig indkomst.

Af personskattelovens § 3, stk. 2, fremgår udtømmende, hvad der kan fratrækkes i den personlige indkomst.

Personskattelovens § 4 angiver udtømmende, hvad der anses for kapitalindkomst, og hvad der kan fratrækkes i denne.

Da spekulationstab ikke er omfattet af hverken personskattelovens § 3, stk. 2, eller af personskattelovens § 4, skal et spekulationstab, ligesom andre fradragsberettigede udgifter der ikke er omfattet af personskattelovens § 3, stk. 2, eller af § 4, fx udgifter til faglige kontingenter, fratrækkes i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag.

I opgørelsen af tabet medregnes de ved handlerne direkte afholdte købs- og salgsomkostninger, kommission og netværksgebyr (miner-fee), vedrørende bitcoins erhvervet med spekulationshensigt til anskaffelsessummen henholdsvis fradrages i afståelsessummen.

I spørgers tilfælde finder Skattestyrelsens, at der kan opnås fradrag for tabet ved salget af bitcoins, idet købene anses for foretaget med spekulationshensigt. Opgørelsen af det fradragsberettigede tab kan efter medregning af de ved handlerne direkte afholdte omkostninger opgøres til 23.941 kr.

Spekulationstabet kan fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag, jf. personskattelovens § 3, stk. 2 og § 4, modsætningsvis.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a (LOV nr. 149 af 10/04/1922, Gældende)

Til Indkomst henregnes ikke:

a. Formueforøgelse, der fremkommer ved, at de Formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i Værdi - medens der paa den anden Side ikke gives Fradrag i Indkomsten for deres Synken i Værdi -, eller Indtægter, som hidrører fra Salg af den skattepligtiges Ejendele (herunder indbefattet Værdipapirer), for saa vidt disse Salg ikke henhører til vedkommendes Næringsvej, for Eksempel Handelsvirksomhed med faste Ejendomme, eller er foretaget i Spekulationsøjemed, i hvilke Tilfælde den derved indvundne Handelsfortjeneste henregnes til Indkomsten, ligesom ogsaa eventuelt Tab kan fradrages i denne. Ved Salg af fast Ejendom samt Aktier og lignende offentlige Værdipapirer, der er indkøbt efter 1. Januar 1922, anses Spekulationshensigt at have foreligget, naar Salget sker inden 2 Aar efter Erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være Tilfældet;

Personskattelovens §§ 1 - 4 (LBK nr. 1163 af 08/10/2015, Gældende)

§ 1.

For personer, der er skattepligtige her til landet, opgøres den skattepligtige almindelige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af denne lov.

§ 2.

Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst.

§ 3.

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages

1) udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og ligningslovens §§ 9 G og 13 nævnte udgifter,

2) udgifter, som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 8 K, 8 L, 8 N, 14, stk. 1, 14 F og 30 A, og overført indkomst efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

3) bidrag og præmier til pensionsordninger mv. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52, jf. dog § 4 a, stk. 3,

4) henlæggelser efter investeringsfondsloven,

5) forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger §§ 2 og 8,

6) nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4,

7) arbejdsmarkedsbidrag og obligatoriske udenlandske sociale bidrag i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 M,

8) henlæggelser efter § 22 b og § 22 d i virksomhedsskatteloven,

9) udgifter, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 9 B,

10) tilbagebetalt skattepligtig kontanthjælp i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 O,

11) skattemæssige afskrivninger, tab og fradrag efter afskrivningsloven og statsskatteloven for selvstændige erhvervsdrivende og

12) indskud på iværksætterkonto efter lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto

§ 4.

Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens § 6 og § 6 A,

2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,

3) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7, som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a,

3a) beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a, samt beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 c,

4) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 4, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,

5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens § 18, § 19 og § 22 eller ligningslovens § 16 B, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,

5a) skattepligtig gevinst, fradragsberettiget tab samt skattepligtige afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B ved afståelse af medlemsbeviser i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, bortset fra investeringsforeninger,

6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse mv., fritidshuse, ejerlejligheder og lignende, som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11,

7) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner mv.,

8) rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3,

9) indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, samt indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, når antallet af personlige ejere er større end 2 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

10) indbetalinger som nævnt i ligningslovens § 14 A, stk. 1,

11) indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

12) vederlag, der omfattes af ligningslovens § 5 C,

13) afkast efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3,

14) fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler,

15) beløb, der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter ligningslovens § 12 B, stk. 4-7 eller stk. 9,

16) beløb, der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter afskrivningslovens § 40 C, og

Stk. 2. Fradragsberettigede omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, fradrages ved opgørelsen af denne.

Stk. 3. Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i stk. 1 og 2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af fordringer eller finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Endvidere medregnes i den personlige indkomst tab på fordringer, som omfattes af kursgevinstlovens § 17.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra andelsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 18 dog til den personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital.

Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 17, dog til den personlige indkomst. Det samme gælder udlodninger, fortjenester og tab samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, såfremt de ville være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, hvis de ikke var omfattet af samme lovs § 19.

Stk. 6. Uanset stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udbetalinger og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende andele i medarbejderinvesteringsselskaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 1, og andele i medarbejderinvesteringsselskabslignende selskaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 3, til den personlige indkomst.

Stk. 7. Skatterådet kan tillade, at reglen i stk. 1, nr. 11, ikke skal anvendes for indkomst ved udlejning af aktiver, som er anskaffet inden den 19. maj 1993, når det efter rådets skøn må anses som godtgjort, at udlejningen indgår i et generationsskifte, eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Stk. 8. Ejere af vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, der anvender reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1, nr. 9.

Praksis

UfR 1984, 433 Ø

T købte i 1978 17 sølvbarrer for et købesum af 24.612,10 kr., hvoraf 20.000 kr. hidrørte fra et sparekasselån. Han solgte barrerne igen i januar 1980 med en fortjeneste på 69.501 kr., men undlod at medtage fortjenesten i sin selvangivelse for 1980. Fortjenesten ved salget ansås skattepligtig efter statsskattelovens § 5 a, og T, som i februar 1980 overfor skattevæsenet urigtigt havde oplyst, at købet i 1978 var gået tilbage, blev for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1 straffet med en bøde på 80.000 kr. med forvandlingsstraf af hæfte i 20 dage.

Skd. 1984.71.717 (ØLR 13. april 1984)

Landsretten fandt, at skattemyndighederne havde bevist, at nogle sølvbarrer var erhvervet i spekulationshensigt efter SL § 5, stk. 1, litra a. Fortjenesten skulle derfor medregnes til den skattepligtige indkomst. Landsretten lagde vægt på aktivernes karakter, det aftalte engagements korte løbetid og den hurtige faktiske afvikling.

TfS 1985, 739 Ø

En skatteyder købte i august 1978 fra Scandinavian Capital Exchange ApS (SCE) 20 sølvbarrer og 16 platinbarrer og en måned senere 28 sølvbarrer. I januar 1980 solgte han de sidst købte sølvbarrer tilbage til SCE med en fortjeneste på 108.000 kr. De først købte barrer nåede han ikke at få udleveret, inden SCE gik konkurs i begyndelsen af 1980, og han led herved et tab på 90.000 kr. Der var ikke grundlag for at betragte de 2 køb som en samlet aftale. Fortjenesten på 108.000 kr. var indkomstskattepligtig som spekulation efter statsskattelovens § 5a, mens tabet på 90.000 kr. ikke kunne fratrækkes, da det ikke var et handelstab eller et tab, der ganske kan sidestilles dermed.

SKM2014.226.SR (påklaget til Landsskatteretten)

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at bitcoins var omfattet af kursgevinstloven, eller at en udelukkende anvendelse af bitcoins som betalingsmiddel kunne anses for erhvervsmæssigt begrundet og dermed indgå i virksomhedens indkomstopgørelse, men at anvendelsen af bitcoins måtte anses for et formuegode omfattet af virksomhedsindehaverens privatsfære.

SKM2018.104.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at gevinst ved afståelse af bitcoins var indkomstopgørelsen uvedkommende, idet erhvervelsen ansås for sket med spekulationshensigt. Skatterådet kunne bekræfte, at tab ved afståelse af bitcoins erhvervet med spekulationshensigt var fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.

SKM2018.130.SR

Skatterådet fandt, at gevinst og tab ved afståelse af bitcoins og ether skulle medregnes til den skattepligtige indkomst i situationer, hvor køb og salg var foretaget med spekulationshensigt, og hvor bitcoins og ether var handlet på termin. Skatterådet fandt også, at der ikke ved disse handler kunne fradrages yderligere omkostninger i indkomstopgørelsen end de i forbindelse med handlerne direkte afholdte omkostninger. Skatterådet fandt endvidere, at spørgers anvendelse af et computerprogram til automatisk eksekvering af handlerne ikke kunne medføre et andet resultat.

SKM2018.288.SR (påklaget til Landsskatteretten)

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at gevinst ved afståelse af bitcoins var indkomstopgørelsen uvedkommende, idet erhvervelsen ansås for sket med spekulationshensigt.