Parter

A

(v/adv. Camilla Schaumann)

mod

 Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten, v/adv. Liv Teilgård)

Afsagt af byretsdommer

Niels Østergaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører SKATs skønsmæssige ansættelse af sagsøgers skattepligtige indkomst for 2009 i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 3.

Sagsøgerens påstand er:

-   principalt at sagsøgers skatteansættelse for 2009 nedsættes med 480.000 kr.,

-   subsidiært at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2009 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Sagsøgtes påstand er frifindelse

Oplysningerne i sagen

(Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2: Landsskatterettens afgørelse, der indeholder en mere udførlig sagsfremstilling, er udeladt, ligesom parternes synspunkter, der mere detaljeret fremgår af de respektive påstandsdokumenter, alene er gengivet summarisk.)

SKAT har truffet afgørelse den 26. maj 2014 og Landsskatteretten den 28. april 2016.

Det fremgår, at sagsøger i 2009 var uden oplyst indtægt.

SKAT foretog på den baggrund en skønsmæssig ansættelse af sagsøgers indkomst ved skrivelse af 19. februar 2013.

SKAT genoptog sagen og traf ny afgørelse ved skrivelse af 28. maj 2014. Ved denne afgørelse nedsattes den tidligere skønsmæssige ansættelse til overskud af udlejningsejendom på 10.000 kr. og en honorarindtægt på 480.000 kr.

Sagsøger har fra 1. januar 2006 til 31. marts 2008 drevet firmaet G3 med salg og reparation af mobiltelefoner.

Efter det oplyste blev virksomheden pr. 31. marts 2008 overtaget af et af hans ægtefælle MV oprettet selskab G4, hvilket selskab senere er opløst ved konkurs.

Sagsøger har endvidere i 2008 stiftet selskabet G2. Der har ifølge sagsøger aldrig været aktivitet i selskabet, der er tvangsopløst.

SKAT har foretaget en såkaldt privatforbrugsberegning d.v.s. en beregning af, hvilket beløb sagsøger har haft til rådighed efter det, som er oplyst. Eksempelvis er sagsøgers bankindeståender i årets løb faldet fra ca. 49.000 kr. til ca. 1.500 kr., hvilket isoleret set har bidraget med, at sagsøger herfra har haft 47.500 kr. til rådighed. Privatforbrugsberegningen ender i et beløb på minus 33.048 kr. d.v.s. at sagsøger hvis de foreliggende oplysninger er rigtige og fuldstændige har haft et beløb på minus 33.048 kr. til at dække forbruget i husstanden, der inkluderer ægtefælle, 3 børn og hans to forældre.

Parterne er for så vidt enige i teknikken i beregningen, men sagsøger har gjort gældende, at en række forhold ikke er medtaget. De enkelte punkter er oplistet i sagsøgers påstandsdokument. Sagsøgte, SKAT, har anerkendt at sagsøger har haft yderligere 32.003 kr. til rådighed.

A har forklaret, at han bor sammen med sin ægtefælle og 3 børn. De sidste 4 år har han arbejdet med integrationsråd ellers har han arbejdet som vagt. Han har boet samme sted siden 2004. Hans forældre bor også på adressen. Det er en serbisk tradition, at han som ældste søn tager sig af forældrene. Han har derfor altid boet sammen med forældrene. Forældrene hjælper til i husholdningen, faderen køber ind, moderen laver mad og de hjælper med børnepasning. Børnene har derfor aldrig været i institution.

Familien er normalt på ferie en gang om året i Serbien, hvor de bor i et hus, som forældrene låner og hvor alting er billigere. Han har to storesøstre i Sverige, som også har børn. Det er normalt, at børnene overtager tøj fra ældre børn i familien. Han og hans ægtefælle spiser stort set aldrig på restaurant.

Han fik vist først udbetalt offentlig hjælp, efter G2 var tvangsopløst. MV fik vist udbetalt barselsdagpenge fra 2008. I 2009 var deres økonomi stram, da han ikke havde nogen indtægt.

Der er indsat penge på hans konto fra hans ven PN. PN drev et rengøringsfirma og havde problemer med at udbetale løn til sine ansatte. PN indsatte så beløb på sagsøgers konto, hvorfra sagsøger så hævede og udbetalte til PN. Der var begrænsninger på PN’s konto om, hvor meget og hvor hurtigt PN kunne hæve. PN skulle også betale noget til sin chef, KM, der var chef i G1. PN var underleverandør til G1. KM afsoner i dag men PN blev frikendt.

Da sagsøger drev firma med mobiltelefoner var det almindeligt at betale kontant, da leverandører ofte ønskede kontant betaling ved levering (Cash on Delivery). Det var derfor, sagsøger havde en kassekredit på 100.000 kr.

Han udlånte 35.000 kr. til JS og JD, der er hans gudbørn. De skulle købe hus men manglede til udbetalingen. De to fandt imidlertid et andet hus, som var billigere og han fik så de 35.000 kr. retur. Pengene blev udlånt som kontanter og tilbagebetalt som kontanter. Han har formentlig bedt sin ægtefælle om at lægge de 35.000 kr. i deres bankboks.

Der har aldrig været nogen aktivitet i G2. Han ønskede ikke at fortsætte sit firma G3, men MV ville gerne fortsætte via selskabet G4. MV blev imidlertid gravid. G4 drev virksomhed i et par år med reparation og salg af mobiler. Han har arbejdet for G4 men fik ingen løn, da der ikke var noget overskud. Han holdt op med at arbejde for G4 formentlig i 2010. MV havde også et andet selskab, G5, der vist havde et lille overskud.

Foreholdt diverse bevægelser på hans konto har sagsøger forklaret, at

• han ikke erindrer, hvordan der kom penge til at nedbringe kassekreditten i løbet at året fra ca. 106.000 kr. til ca. 90.000 kr.
• de 30.000 kr., der er indsat den 30. december formentlig er 3 checks på hver 10.000 kr., som hans forældre gav børnene i gave, da de havde fødselsdag i juni.
• indsættelsen den 6. juli på 60.000 kr. erindrer han ikke hvor kommer fra.
• indsættelse og hævning af henholdsvis 100.000 kr. og 166.000 kr. den 3. og 6. juli vedrører G4.

MV har forklaret, at hun er gift med sagsøger. Hun arbejder i G6 som bl.a. operatør. Sagsøgers forældre bor sammen med dem således som det er tradition. Svigerfaderen køber ind og svigerforældrene passer børnene, der aldrig har været i institution. De har således aldrig haft udgift til børneinstitution. Børnene har tit overtaget tøj fra nevøer.

I 2009 havde A ikke arbejde. Hun fødte sit yngste barn i juli 2008 og var på barselsdagpenge, da G4 lukkede i 2009. Foreholdt at hun så må have vidst, at hun var gravid og skulle på barsel, da hun pr. 31. marts 2018 stiftede G4, har hun ikke haft kommentarer. Hendes svigerinde overtog forretningen og stod for salg i butikken.

PN er en af A’s venner. Der var begrænsninger på PN’s konto, således at der maksimalt kunne hæves 100.000 kr. på en dag.

Hun og A er gudforældre til JS og JD's børn. De lånte 35.000 kr. til et huskøb, men betalte beløbet tilbage. Pengene blev tilbagebetalt kontant og hun har nok anbragt pengene kontant i deres bankboks. Det kan være, at de modtog pengene retur allerede sidst i 2008, men de har så været til rådighed i 2009. De fik i sin tid bankboksen, for at A kunne betale kontant i sin virksomhed.

I 2009 var der ikke penge nok til at betale regningerne. De har betalt regninger via netbank fra den konto, hvor der måtte være penge, men der er også betalt kontant til kreditorer, der rykkede, f.eks. med kontanter fra svigerforældrene.

A’s forretning gik ned, da han blev varetægtsfængslet. Da han senere blev frikendt, stod det ikke i aviserne. Kunderne ville ikke handle i G3 mere. Mens hun var på barsel, var det A, der bestilte varer på nettet og sørgede for, at der var varer i forretningen.

MA har forklaret, at hun er mor til sagsøger og bor sammen med ham. Hendes mand, der er syg og lider af parkinson, bor der også. Hun og hendes mand hjælper til i husholdningen, laver mad, passer børn og de har også i 2009 brugt kontanter til at betale regninger. "Svigerforældrene" d.v.s. MV’s forældre, der bor i Sverige, er på besøg ca. 1 gang om måneden og har ting med til husholdningen, som man ikke kan købe i Danmark d.v.s. svenske specialiteter. Ferierne tilbringer de i Serbien, hvor hun har familie, som de kan bo hos. Nogle gange kører familien derned i bil og nogle gange bruger de bussen, som er billigere.

JS har forklaret, at han er gift og har 3 børn. A er gudfar til ham og hans 3 børn. Sidst i 2007 lånte han 35.000 kr. af A til køb af hus. Han og hans ægtefælle fandt et andet og billigere hus, så efter ca. 1 år tilbagebetalte de 35.000 kr. Begge betalinger skete kontant.

PN har forklaret, at han er barndomsven med A. Han drev et rengøringsfirma, der udførte arbejde for G1. Han skulle derfor en gang imellem udbetale 3-400.000 kr. til KM hos G1. Det var, fordi han lejede personale af G1.

KM havde samtidig eget firma. På hans egen konto kunne der maksimalt hæves 50.000 kr. hver tredie dag, fordi det var en privatkonto. Han kunne ikke få en erhvervskonto. Han satte derfor pengene ind på A’s konto, hvorfra de så blev hævet igen.

Foreholdt at han i underskreven erklæring af 17. april 2013 har erklæret at have indsat ialt 855.000 kr. på A’s konto og at pengene ifølge erklæringen blev "hævet samme dag", har han ikke haft kommentarer.

Foreholdt kontoudskrift, hvorefter der på A’s konto den 8. januar skulle være indsat 300.000 kr. fra ham og den 9. januar hævet 200.000 kr. til ham, forklarer han, at han fik alle pengene igen. Han modtog pengene kontant og betalte dem til KM, der brugte pengene til at betale de medarbejdere, han havde ansat fra nye EU-lande.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje sagsøgers skatteansættelse med yderligere indkomst.

Det udøvede skøn må tilsidesættes som åbenbart urimeligt og fordi det er baseret på en række forkerte forudsætninger.

Sagsøgte har gjort gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn.

Skønnet fører ikke til et urimeligt resultat.

SKAT har efter de oplysninger, som sagsøger nu er fremkommet med under sagen, bekræftet, at der er fejl i privatforbrugsberegningen, idet der skal medtages diverse poster på yderligere 32.003 kr., som sagsøger også har haft til rådighed. Dette svarer til ca. 6,67 % af det skønnede beløb og er ikke så væsentligt, at det kan begrunde en tilsidesættelse af skønnet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ifølge statsskattelovens § 5, stk. 3, er SAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, såfremt en skatteyder ikke afleverer selvangivelse.

Sagsøger har ikke afleveret selvangivelse og efter sagen er rejst, har sagsøger oplyst, at han ikke har haft nogen indtægt.

Sagsøger må nødvendigvis have haft noget at leve for og SKAT har derfor foretaget en privatforbrugsberegning for at vurdere, hvilket beløb sagsøger har haft til rådighed. Privatforbrugsberegningen kan imidlertid ikke forklare, hvad sagsøger har levet af og sagsøger må derfor nødvendigvis have haft andre indtægter, end de oplyste.

Det er derfor med rette, at SKAT har foretaget en skønsmæssig ansættelse.

Efter praksis kan en skønsmæssig ansættelse tilsidesættes, hvis den fører til et åbenbart urimeligt resultat. Skat har selv tidligere den 26. maj 2014 frafaldet en del af en tidligere skønsmæssig ansættelse med denne begrundelse. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte den nu foretagne ansættelse på 480.000 kr. med denne begrundelse.

SKAT har foretaget en skønsmæssigt ansættelse, fordi de oplysninger, sagsøger er fremkommet med, ikke kan være rigtige/fuldstændige. Det må derfor i et vist omfang være sagsøger, der har bevisbyrden for at godtgøre, at det foretagne skøn er forkert.

SKAT har udøvet skønnet på grundlag af oplysning fra Danmarks Statistik hvorefter en gennemsnitsfamilie med børn (antal ikke specificeret) i 2009 havde et privatforbrug på 447.813 kr.

Af SKATs juridiske vejledening, der findes på Skat.dk, fremgår under pkt. A.B.5.3.3, at "SKAT skal som led i påvisningen eller sandsynliggørelsen af den skattepligtiges privatforbrug for det eller de indkomstår, hvor en ændring af indkomstansættelsen aktuelt er på tale, endvidere vise sammenhængen mellem den skattepligtiges privatforbrug for det eller de aktuelle indkomstår og størrelsen af den skattepligtiges privatforbrug for det eller de foregående indkomstår. Dog forudsat at SKAT kan fremskaffe de fornødne oplysninger..."

Retten må forstå det på den måde, at skønsudøvelsen ikke eller ikke alene skal ske på grundlag af et abstrakt gennemsnitstal, der formentlig kan dække over betydelige variationer. Skønnet bør istedet udøves på grundlag af en konkret, empirisk vurdering af, hvad den konkrete skatteyder og dennes familie faktisk har haft til rådighed/i privatforbrug i det/de foregående år. (Såfremt dette er muligt).

I det konkrete privatforbrug, som sagsøger har haft i det foregående år vil det således indgå f.eks., at sagsøger ikke har haft udgift til børneinstitution, men på den anden side, at sagsøger har 3 børn, hvor gennemsnittet formentlig er lavere. Tilsvarende har sagsøgers forældre formentlig bidraget til husholdningen, men til gengæld har der været 2 personer mere, der skulle have kost og logi.

Retten finder det herefter rigtigst, at SKAT får mulighed for at foretage denne vurdering. Sagsøgers subsidiære påstand tages derfor til følge.

Efter sagens udfald bør sagsøgte betale sagsomkostninger til sagsøger. I dette beløb indgår retsafgift 4.000 kr., udlæg til tolk 1.025 kr. og et skønsmæssigt fastsat beløb til dækning af sagsøgers udgift til advokat på 37.500 kr. incl. moms, ialt 42.525 kr.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøger, A´s skatteansættelse for indkomståret 2009 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

I sagsomkostninger skal sagsøgte, Skatteministeriet, inden 14 dage betale 42.525 kr. til sagsøger, A.