Dato for udgivelse
06 dec 2017 09:46
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
12 okt 2017 09:16
SKM-nummer
SKM2017.693.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
B-1983-16 og B-1984-16
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Rådighed, bil, varsling, ansættelsesfrist, selskabsudgifter
Resumé

Appellanterne - et selskab og selskabets eneaktionær - havde anket byrettens dom angående forhøjelser af deres skattepligtige indkomster for 2007 og 2008. Sagerne blev behandlet samlet.

Sagen mod eneaktionæren handlede om, hvorvidt denne havde fået stillet en Ferrari og en Lamborghini til rådighed af selskabet og derfor skulle beskattes af værdien af rådighed over fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4. Herudover handlede sagen om, hvorvidt eneaktionæren havde dokumenteret, at en række udgifter afholdt i selskabet relaterede sig til selskabets drift, eller om udgifterne reelt var private udgifter, som skulle anses for maskeret udlodning til eneaktionæren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Køretøjerne havde været opbevaret hos et selskab i Tyskland. Det tyske selskab, der ifølge en kommissionsaftale skulle forestå salg og udlejning af køretøjerne, var beskrevet på selskabets hjemmeside som et selskab, der bistår danskere med at registrere biler på tyske plader og tilbyder at opbevare bilen for ejeren. Køretøjerne var hverken blevet afhændet eller udlejet i 2007 og 2008. Ifølge kommissionsaftalen havde selskabet - eller personer i selskabet - ingen "forhåndsråderet" over køretøjerne. Landsretten fandt, at eneaktionæren ikke ved denne kommissionsaftale havde fraskrevet sig enhver ret til at råde over køretøjerne.

Landsretten fandt, at det under disse omstændigheder påhvilede eneaktionæren at sandsynliggøre, at køretøjerne ikke havde været stillet til rådighed for, og ikke blev anvendt til privat kørsel af eneaktionæren og dennes familie. Bevisbyrden herfor var hos eneaktionæren, også selvom det var ubestridt i sagen, at køretøjerne ikke havde været parkeret ved eneaktionærens bopæl i Danmark, men under hele perioden havde befundet sig hos selskabet i Tyskland

Landsretten fandt, at eneaktionæren ikke havde sandsynliggjort, at der alene var foretaget kørsel af erhvervsmæssig karakter i køretøjerne. Landsretten henviste i den forbindelse til, at de fremlagte "mileage reporter", udarbejdet af det tyske selskab, ikke udgjorde fornøden dokumentation for, at køretøjerne ikke havde været anvendt privat i 2007 og 2008, allerede fordi "mileage reporterne" ikke stemte overens med aflæsning af kilometerstand på en værkstedsfaktura.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom vedrørende punktet om beskatning af værdien af rådighed over fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

For så vidt angår beskatning af maskerede udlodninger stadfæstede landsretten byrettens dom i henhold til grundene. Byretten havde fundet, at eneaktionæren skulle beskattes af maskerede udlodninger, da der hverken gennem bilag eller forklaringer forelå tilstrækkelig dokumentation for, at der havde været tale om anerkendelsesværdige selskabsudgifter.

Af disse grunde havde byretten også i selskabets sag nægtet selskabet ret til at forhøje saldoen på selskabets afskrivningskonto for driftsmidler.

Landsretten stadfæstede denne del af byrettens dom i henhold til byrettens grunde.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt selskabet havde modtaget et skattepligtigt tilskud, som selskabet skulle beskattes af, stadfæstede landsretten ligeledes byrettens dom i henhold til byrettens grunde. Byretten havde fundet, at afgivne forklaringer ikke på fyldestgørende vis afkræftede den formodning, der efter forskellige posteringer bestod for, at selskabet havde modtaget et skattepligtigt tilskud.

Landsretten stadfæstede således i begge sager byrettens dom, hvorved Skatteministeriet blev frifundet.

Reference(r)

Ligningslovens § 16, stk. 4.
Ligningslovens § 16 A, stk. 1.
Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-2, C.A.5.14.1.4

Den Juridiske Vejledning 2017-2, C.B.3.5.2

Den Juridiske Vejledning 2017-2, C.C.2.2.1.2

Appelliste
11-0300616 og 11-0300618

Parter

H1

(v/advokat Martin Bekker Henrichsen)   

mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen v/advokat Kirsten-Marie Fog Pedersen)

og

A

(v/advokat Martin Bekker Henrichsen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen, v/advokat Kirsten-Marie Fog Pedersen)

Afsagt af landsdommere

M. Stassen, Anne Thalbitzer og Gerd Sinding (kst.)

Påstande og ankeforhold

B-1983-16:

Glostrup Rets dom af 3. august 2016 (BS 10A-1815/2014) (SKM2017.80.BR) er anket af H1 med påstand om principalt, at Skatteministeriet skal anerkende, at H1 A/S' skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 nedsættes med 697.800 kr., og at SKAT skal anerkende, at tilgang på konto for driftsmidler/inventar for H1 for indkomståret 2008 ikke reduceres med 85.132,68 kr. Subsidiært påstås hjemvisning af sagen til SKAT til fornyet behandling.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse

Glostrup Rets dom af 3. august 2016 (BS 10A-517/2014) (SKM2017.80.BR) er ligeledes anket af A med påstand om principalt, at A’s personlige indkomst for indkomståret 2007 skal nedsættes med 788.355 kr., og at hendes aktieindkomst for indkomståret 2007 skal nedsættes med 121.460 kr., samt at A’s personlige indkomst for indkomståret 2008 nedsættes med 2.172.361 kr., og at hendes aktieindkomst for indkomståret 2008 skal nedsættes med 109.135,70 kr. Subsidiært påstås hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved SKAT.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse

Supplerende sagsfremstilling

Der har under sagen været fremlagt blandt andet et print af G22's hjemmeside, dateret den 11. november 2013, hvori G6 beskrives som "et selskab, stiftet forat kunne hjælpe danskere med at registrere et køretøj på tyske nummerplader uden registreringsafgift og kun 19% moms". G6 er et selskab, der er tilknyttet G22. Af samme hjemmeside fremgår blandt andet også, at "[b]ilentusiasten har mulighed for at købe sin drømmebil og køre overalt i Europa, undtagen i Danmark", og at der er "mulighed for at opbevare køretøjerne i aflåst hal hos os" 

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af vidnet LL, der har forklaret blandt andet, at A var med, da Lamborghinien blev bestilt.

Holdingselskabet betalte følpengene, da det svenske selskab var gået konkurs, og han vurderede, at det kunne være en god forretning. Han betalte for transporten til USA, fordi hesten var udlejet i USA, mens den deltog i løb. Dette er en normal fremgangsmåde. De penge, der blev hasteoverført den 18. juni 2008, var blevet lånt ud til et amerikansk selskab. Beløbet er tilbagebetalt.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed for så vidt angår de spørgsmål, der er omfattet af anken.

Landsrettens begrundelse og resultat

B-1983-16 (H1)

Efter de for landsretten nedlagte påstande og som sagen i øvrigt foreligger, er landsretten enig i byrettens resultat og i begrundelsen herfor.

Landsretten stadfæster derfor den del af dommen, for så vidt den er anket.

B-1984-16 (A)

Det fremgår, at begge køretøjer, henholdsvis en Ferarri og en Lamborghini, var indregistreret i Tyskland. Det er endvidere ubestridt, at begge køretøjer har befundet sig hos G6 i Tyskland, fra leveringstidspunktet.

I de kommissionsaftaler, som H1 har indgået med G6, er anført, at G6 skulle forestå salg og eventuel udlejning af de omhandlede køretøjer Efter det oplyste blev køretøjerne imidlertid hverken afhændet eller udlejet i 2007, henholdsvis 2008. Af samme kommissionsaftaler fremgår endvidere, at H1 eller personer i selskabet ikke havde "forhåndsråderet" over de respektive køretøjer. A kan herved ikke anses for at have fraskrevet sig enhver ret til at råde over køretøjerne. Endelig fremgår det af G22's hjemmeside, at G6 er et selskab, der primært bistår danskere med at registrere biler på tyske nummerplader, ligesom selskabet blandt andet tilbyder at opbevare bilen for ejeren.

Under disse omstændigheder må det påhvile A at sandsynliggøre, at køretøjerne ikke har været stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel af familien A og LL. Dette gælder også, selvom det kan lægges til grund som ubestridt, at køretøjerne i den omhandlede periode ikke har været parkeret ved familien A og LL’s bopæl i Danmark

G6 har udarbejdet en Mileage Report for begge køretøjer for de omhandlede perioder. Det fremgår heraf, at køretøjerne i det væsentlige er anvendt til "maintenance driving", uden at der er mere præcise oplysninger herom. Hertil kommer, at de oplysninger, der fremgår af rapporten vedrørende Ferrari'ens kilometerstand er uforenelige med, at det i fakturaen af 26. april 2007 fra G2 er anført, at køretøjet på dette tidspunkt havde en kilometerstand på 9.458. Mileage rapporterne udgør således allerede på denne baggrund ikke fornøden dokumentation for, at køretøjerne ikke har været anvendt privat i de omhandlede perioder Herefter og da der ikke i øvrigt er fremlagt nærmere dokumentation for den kørsel, der er foretaget i de to køretøjer, tiltræder landsretten, at A ikke har sandsynliggjort, at der alene er foretaget kørsel af erhvervsmæssig karakter i  køretøjerne.

Herefter, og af de af byretten i øvrigt anførte grunde, stadfæster landsretten byrettens dom, for så vidt den er anket. Det som er fremkommet for landsretten, herunder om pengeoverførslen den 18. juni 2008, kan ikke føre til et andet resultat.

Sagsomkostninger

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 100.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms.

Endvidere skal H1 betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 60.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand ekskl. moms.

Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagernes værdi taget hensyn til sagernes omfang og varighed samt at Skatteministeriet har været repræsenteret ved samme advokat i begge sager

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 100.000 kr. og H1 betale 60.000 kr. til Skatteministeriet

Det idømte sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.