Parter

A

(v/Adv. Simon B. Clark)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/ Adv.fm. Okan Olgun)

Afsagt af byretsdommer

Niels Juhl de Neergaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er anlagt den 23. december 2016 og angår spørgsmålet, om sagsøger, A, handlede groft uagtsomt ved ikke at selvangive sine indtægter fra sin ansættelse i udlandet i perioden 2007-2009, og om sagsøgte, Skatteministeriet, derfor var berettiget til ekstraordinært at genoptage indkomstansættelsen for A for denne periode i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, 5. pkt.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 nedsættes med henholdsvis 144.681 kr., 248.223 kr. og 315.977 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 26. september 2016 følgende kendelse:

"Sagens emne

SKAT har fundet, at betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, og har som følge heraf ændret klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007-2009 vedrørende udenlandsk indkomst med henholdsvis 176.483 kr., 305.123 kr. og 187.616 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Sagen er startet i Projekt Money Transfer på grundlag af overførsler fra Schweiz til Danmark:

År	Euro	Kr.
2007	23.690	176.483
2008	40.923	305.123
1.januar - 30. Juni 2009	24.184	187.616

Den første udenlandske indtægt er fra ultimo juni 2007 til primo juli 2007. Bankoverførslen skete fra F1-bank i Zürich til F2-bank. Der er anført "Salary Transfer" på overførslerne.

Klageren har bopæl i Danmark, og det er ubestridt, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Klageren blev den 10. juni 2007 ansat hos G1 som geolog/fysiker. Ansættelseskontrakten er indgået den 11. maj 2007 med G1., Geneve, Schweiz med en årlig garanteret løn på 48.456 euro.

Klageren har oplyst, at arbejdet er blevet udført på skibe indregistreret under andre nationaliteter end dansk, og i internationalt farvand eller farvand tilhørende andre nationaliteter end Danmark. Klageren har endvidere udført arbejde fra selskabets kontor i Houston, USA.

Der er ikke medregnet nogen indkomst fra selskabet.

Der er fremlagt en erklæring fra selskabet, underskrevet den 10. september 2012 og tidligere sendt til SKAT, hvoraf følgende fremgår:

"To whom it may concern:

We, G1, as employer of Mr. A since 10[th] of June 2007, certify that we are responsible of the income tax declaration of our employees in the countries where they are assigned to work and that we are paying such taxes on their behalf whenever they are due."

Forslag er fremsendt 28. maj 2013, og SKATs afgørelse er fremsendt den 16. august 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har fundet, at betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, og har som følge heraf ændret klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007-2009 således:

2007:

Anden udenlandsk personlig indkomst	16.437 kr.
Ligningsmæssige fradrag i forbindelse med anden udenlandsk personlig indkomst	-2.962 kr.
Løn fra Egypten, jf. ligningslovens § 4, stk. 1, c, og ligningslovens § 33 A, stk. 1	25.953 kr.
Udenlandsk indkomst; halv lempelse, jf. ligningslovens § 33 A, stk. 3	134.093 kr.
Ligningsmæssige fradrag for udenlandsk indkomst: Den del af fradraget, som kan henføres til hel lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1	-4.677 kr.
Ligningsmæssige fradrag i forbindelse med udenlandsk indkomst - halv lempelse	-24.163 kr.

2008

Anden udenlandsk personlig indkomst	1.667 kr.
Ligningsmæssige fradrag i forbindelse med anden udenlandsk indkomst	-7.795 kr.
Udenlandsk indkomst; halv lempelse, jf. ligningslovens § 33 A, stk. 3	303.456 kr.
Ligningsmæssige fradrag i forbindelse med udenlandsk indkomst - halv lempelse	-56.588 kr.

2009

Anden udenlandsk personlig indkomst	49.315 kr.
Ligningsmæssige fradrag i forbindelse med anden udenlandsk personlig indkomst	-7.795 kr.
Løn fra USA, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1., c, og ligningslovens § 33 A, stk. 1.	119.191 kr.
Udenlandsk indkomst; halv lempelse, jf. ligningslovens § 33 A, stk. 3.	204.371 kr.
Ligningsmæssige fradrag for udenlandsk lønindkomst: Den del af fradraget, som kan henføres til hel lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1.	-14.263 kr.
Ligningsmæssige fradrag i forbindelse med udenlandsk indkomst - halv lempelse	-34.842 kr.

Der godskrives betalt skat i Tunesien, jf. ligningslovens § 33.

SKAT har som begrundelse blandt andet anført følgende:

"Du har bopæl i Danmark og er fuldt skattepligtig til Danmark, jfr. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Lønindkomst, som erhverves ved arbejde om bord på skibe m.v., beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der følger af sømandsbeskatningsloven. Her er der eksempelvis tale om arbejde om bord på dansk skib registreret i Dansk International Skibsregister (§5) eller som stenfisker (§ 10). Du anses derfor ikke for at være omfattet af undtagelsesbestemmelserne i SØBL.

Det betyder, at du skal medregne din indkomst om bord på skibe uden for Danmark efter globalindkomstprincippet, og indkomsten er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1 litra c.

Du kan fratrække 56.900 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jfr. lov om beskatning af søfolk § 3, stk. 1. Når der foretages sømandsfradrag, må der ikke samtidig tages fradrag for bl.a. fagforeningskontingent, A-kassebidrag, befordring og øvrige lønmodtagerudgifter, jfr. SØBL § 4. Der er dog fradrag for eventuelt efterlønskontingent efter Pensionsbeskatningslovens § 49 A.

Artikel 15, stk. 3 i dobbeltbeskatningsaftalen med Schweiz siger, at vederlag for personligt arbejde, der udføres om bord på et skib i international fart beskattes i Schweiz, hvor ledelsen har sit sæde. Beskattes vederlaget ikke i Schweiz, kan det beskattes i Danmark. (subsidiær beskatningsret)

Artikel 23, stk. 1 (i) hvis indkomsten kan beskattes i Schweiz, skal Danmark give fradrag i personens indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt i Schweiz.

Vi har bedt om en opgørelse af dine indtægter og betalt skat fra G1, men har ikke modtaget noget, bortset fra 2011.

Du har oplyst, at du ikke har betalt skat i udlandet.

Skat har oplysninger om, at du har overført penge til Danmark fra G1 benævnt "Salary Transfer", hvorfor vi anser det for at være din løn.

[…]

FRISTER

Ifølge skattekontrollovens § 26 stk. 1 kan der ifølge den ordinære frist ikke fremsendes forslag til ændring af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det vil sige for indkomståret 2010 og frem.

Ifølge skattekontrollovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan der dog foretages en ekstraordinær ansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skat vurderer, at du har handlet mindst groft uagtsom ved ikke at medtage din indkomst optjent i udlandet på din selvangivelse i Danmark. Vi kan derfor foretage ekstraordinær ansættelse af indkomstårene 2007-2009.

Vi har bedt om oplysninger til opgørel[se] af din indkomst og dine betalte skatter. Vi har ikke modtaget materialet, men har dog for 2011 modtaget en opgørelse over din indtjening, men ikke dine betalte skatter."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse er ugyldig for så vidt angår indkomstårene 2007-2009.

Repræsentanten har i klagen anført følgende:

"Vi har modtaget SKAT’s afgørelse dateret 16. august 2013 med korrektion af den skattepligtige indkomst for årene 2007-2011 for A. På vegne af A skal jeg herved klage over den modtagne afgørelse.

Klagen

SKAT anfører, at det er deres vurdering, at A har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at medtage indkomst optjent i udlandet i den danske selvangivelse. Under henvisning til skattekontrollovens § 27 Stk. 1 nr. 5 foretager SKAT derfor en ekstraordinær ansættelse for indkomstårene 2007-2009.

Vi er ikke enige i denne vurdering. Efter vores vurdering har A ikke handlet groft uagtsomt i forbindelse med den manglende selvangivelse af indkomst optjent i udlandet. Der er derfor ikke det retslige grundlag for den ekstraordinære ansættelse for indkomstårene 2007-2009.

Baggrund

A er geolog/geofysiker og arbejder for et fransk/norsk/amerikansk firma som hedder G1. Selskabet har hovedsæde i Frankrig, mens selskabets HR-afdeling er beliggende i Schweitz. Ansættelseskontrakten er indgået med virkning fra 10. juni 2007 med HR-afdeling i Schweitz og er dermed underlagt lovgivning i Schweitz.

Det arbejde A har udført, er blevet udført på norsk indregistrerede skibe eller på skibe indregistreret under andre nationaliteter end dansk. Arbejdet er udført i internationalt farvand eller i farvand tilhørende andre nationer end Danmark. A har endvidere udført arbejde fra selskabets kontor i USA.

Ageren under sagens forløb

Det vores opfattelse at A i hele forløbet omkring denne sag har været meget positiv og åben overfor SKAT og han har beredvilligt medvirket til fremskaffelse af alle nødvendige og ønskede oplysninger. A har i øvrigt først 3 måneder inde i sagsforløbet henvendt sig til mig, fordi han var kommet i tvivl om hvad SKAT’s forespørgsler egentlig gik ud på, og hvad de økonomiske konsekvenser heraf ville være.

A har bl.a. fremlagt

• Kontoudtog fra banken
• Søfartsbog
• Rejseopgørelser
• Ansættelseskontrakt
• Årsopgørelser
• Lønsedler

Til uddybning og nærmere forståelse af de forelagte lønsedler har jeg på A vegne bl.a. sendt følgende redegørelse til SKAT:

"Omkring lønopgørelserne har jeg fået forelagt alle lønsedler for 2010. På basis heraf kan det oplyses, at;

• "assignment allowance" dækker forskellige lønmæssige tillæg bl.a. honorering af merarbejde og honorering af udvidet ansvar i konkrete situationer.
• forskellen mellem brutto og netto lønnen dækker fradrag til pensionsordning, sundhedsforsikring samt dødsfalds- og invaliditetsforsikring."

Det er vores opfattelse at A loyalt og beredvilligt har medvirket til fremskaffelse af alle nødvendige oplysninger og dokumentation til belysning og sagen og sagsforløbet.

Grov uagtsomhed

Når A ikke har selvangivet den indkomst han har optjent under sit arbejde på skiber der har sejlet i udenlandske farvande, skyldes det, at han var oprigtigt overbevist om, at han ikke var skattepligtig til Danmark af denne indkomst og dermed ikke skulle betale skat heraf til Danmark.

A arbejdsgiver G1 har påtaget sig ansvaret for at afregne skatten af den indkomst der er optjent under arbejde for selskabet, om bord på skibe der opererede i udenlandske farvande. G1 har på given foranledning afgivet en erklæring om, at G1 forestår afregning af al skat på medarbejdernes vegne.

Af de modtagne lønsedler og årsopgørelser (som også SKAT har fået forelagt) fremgår ikke, hvad der er betalt i skat til de forskellige lande hvor A ifølge lokale skatteregler eller overenskomster har været skattepligtig af den optjente indkomst til de pågældende lande. A har derfor ikke været bekendt med hvad der har været afregnet af skat til de forskellige lande.

Det har i øvrigt været meget besværligt at fremskaffe dokumentation for de betalte skatter i udlandet, selv om A arbejdsgiver G1 har været meget samarbejdsvillig. Selv efter at G1 havde oplyst at vi nu havde fået alle oplysninger, blev vi ved et tilfælde opmærksom på yderligere betalte skatte i et land mere.

A har herudover været overbevist om, at han ikke var skattepligtig i Danmark af den indkomst har optjente under sejlads i udenlandske farvande, når blot han arbejdede og opholdt sig mere end 180 dag om året i udlandet. Han har siden han startede sin ansættelse hos G1 arbejdet og opholdt sig mere end 180 dage om året i udlandet i alle årene.

Det skal medgå i bedømmelsen af A ageren i denne sag, at dette job er det første rigtige job han har haft som geolog/geofysiker. Han har aldrig tidligere haft job til søs og der har ikke været andre danskere ombord på skibene som kunne hjælpe eller vejlede omkring de skattemæssige forhold.

Som det fremgå af sagen har A ikke selvangivet den indkomst som er optjent på skibe under sejlads i internationale farvande til Danmark, men som det fremgår lige så klart, har dette ikke har været for at unddrage sig skat til Danmark. A var bekendt med at hans arbejdsgiver G1 havde påtaget sig ansvaret for at afregne skatten af den optjente indkomst, og var derfor [overbevist] om, at indkomsten var selvangivet som den skulle til de respektive lande, og at skatten heraf var afregnet korrekt. A har gennem årene fået forelagt og underskrevet selvangivelser og erklæringer som skulle bruges i forhold til beskatningen i de pågældende lande. Da han herudover opfyldte 180 dages reglen mente han i øvrigt ikke han var skattepligtigt til Danmark.

Afsluttende kommentarer

Som det klart fremgår af den foranstående redegørelse, har A ikke handlet groft uagtsomt, ved ikke at selvangive sin lønindkomst optjent i udlandet i årene 2007-2011. A har hele tiden været af den opfattelse at hans arbejdsgiver G1 havde selvangivet indkomsten til de respektive lande og afregnet skatten heraf korrekt. Vi medgiver at A ikke har haft fuld indsigt og forståelse af de danske skatteregler på dette område, men mener han har handlet i god tro da hans arbejdsgiver jo har haft ansvaret for afregning af skatten på denne indkomst. Da der således ikke kan blive tale om grov uagtsomhed, vi mener heller ikke der er grundlag for den ekstraordinære ansættelse for indkomstårene 2007-2009."

SKATs udtalelse til klagen

SKAT har udtalt følgende til klagen:

"SKATs vurdering af klagen

Det er fortsat SKATs opfattelse, at det er skatteyders pligt at selvangive korrekt og holde sig orienteret om de regler, der gælder. Dette gælder også, selvom reglerne er komplicerede. Det kunne også være en mulighed, at have søgt om et bindende svar.

SKAT fastholder derfor, at der er handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at medtage den udenlandske indkomst på selvangivelsen for indkomstårene 2007-2011. Der henvises til afgørelsens punkt 1.2. og 1.4."

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

SKAT har udtalt følgende:

"SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Klager er enig i den materielle del af SKATs afgørelse den 16. august 2013. Der er således enighed om at klager er skattepligtig til Danmark i klageårene af de i afgørelsen opgjorte indkomster og fradrag.

Klagen omhandler derfor udelukkende, hvorvidt SKAT var berettiget til at foretage en skatteansættelse efter reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det fremgår af bestemmelsen, at SKAT kan ændre klagers skatteansættelse efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, hvis klager forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at hans skatteansættelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Der er SKATs opfattelse, at klager ved ikke at selvangive sin lønindtægt har handlet mindst groft uagtsomt, og at SKAT derfor var berettiget til at foretage ekstraordinær ansættelse.

Grov uagtsomhed foreligger, når klager i kvalificeret grad har undladt at udvise den påkrævede omhu. Det er SKATs opfattelse, at det er tilfældet i denne sag.

Det kan ikke i sig selv føre til en mildere vurdering end grov uagtsomhed, at klager oplyser ikke at have haft indsigt og forståelse i de danske skatteregler. Se fx Landsskatterettens afgørelse i SKM2004.450.LSR, hvor Landsskatteretten bemærker, at ukendskab til relevante skatteregler ikke i sig selv kan medføre, at handlingen anses for simpelt uagtsom.

Det forhold at klager har betalt skat i udlandet, kan heller ikke alene føre til at forholdet ikke anses for groft uagtsomt, se fx Landsskatterettens afgørelse i SKM2015.501.LSR.

Klager, der havde bopæl i Danmark, har haft en lønindtægt fra en schweizisk arbejdsgiver, som må anses at have en vis størrelse. Der er ikke andre indtægter i samme periode. Klager må derfor have vidst, at hverken lønnen eller de betalte skatter var med på årsopgørelserne.

På den baggrund må det karakteriseres som mindst groft uagtsomt, at klager, som det foreligger oplyst, har forladt sig på sin opfattelse af, at han ikke var skattepligtig af lønnen i Danmark, og at hans arbejdsgiver selvangav og afregnede skatten korrekt.

Det bemærkes hertil, at selvangivelsespligten påhviler klager og ikke en arbejdsgiver, se skattekontrollovens § 1. Det påhviler endvidere klager og ikke en arbejdsgiver at reagere på en ansættelse af indkomst, som er for lav, jf. skattekontrollovens § 16.

SKAT er derfor enig i Skatteankestyrelsens indstilling til Landsskatteretten om at stadfæste vores afgørelse."

Landsskatterettens afgørelse

Det er ubestridt, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da han har bopæl her i landet. Det er endvidere ubestridt, at klageren er skattepligtig til Danmark af løn optjent i udlandet i henhold til statsskattelovens § 4, med de af SKAT foretagne lempelser for skat betalt i udlandet.

Spørgsmålet er herefter alene, om SKATs afgørelse er ugyldig for så vidt angår indkomstårene 2007-2009 som følge af forældelse.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan der ifølge den ordinære frist ikke fremsendes forslag til ændring af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

SKAT har fremsendt forslag den 28. maj 2013. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er dermed overskredet for så vidt angår indkomstårene 2007-2009.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan der dog foretages en ekstraordinær ansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Landsskatteretten vurderer, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive sin indkomst optjent i udlandet. Det forhold, at klagerens arbejdsgiver har sørget for at afregne skat i udlandet, ændrer ikke herpå, da det må anses for klagerens eget ansvar at afklare, hvorvidt han var skattepligtig til Danmark af lønnen optjent i udlandet.

Manglende kendskab til de relevante skatteregler medfører ikke i sig selv, at der alene er handlet simpelt uagtsomt.

Det er derfor med rette, at SKAT har genoptaget klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2007-2009 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKATs afgørelse stadfæstes. "

Af en fakturakladde af 30. juni 2007, der er udstedt af R1 til A på et beløb på 4.600 kr., fremgår under overskriften "Tekst:" følgende:

"Honorar for assistance i forbindelse med gennemgang og vurdering af kontrakt om ansættelse i Schweitz med arbejdssted i udlandet, herunder vurdering af de skattemæssige konsekvenser ved fast bopæl i Danmark."

Af et udateret notat fra R1, der efter det oplyste blev udarbejdet af revisor JJ ved A’s henvendelse til R1 forud for hans ansættelse hos G1, fremgår blandt andet

"der foreligge[r] kontrakt med G1, Schweitz

der er tale om en Offshore kontrakt

arbejde er 5 uge[r] om bord og 5 uger fri

der sejles med udenlandsk indregistrerede skibe i internationalt farvand

opgaverne de første år vil være i Asien og ved Vest Afrikas kyst

han forventer at være ude ca. 200 dage på et år

arbejdsgiver betaler for transport fra Danmark til skibet og retur

der er fri kost og logi når man er på skibet

arbejdsgiver i Schweitz trækker ikke skat

der er aftalt pensionsordning med AXA Assurance Luxembourg - 8 + 8 % af brutto løn

Hvordan vil han blive beskattet ?"

Forklaringer

Der er afgivet partsforklaring af A og forklaring af revisor JJ.

A har forklaret blandt andet, at han er uddannet geolog. Han har ingen særlig viden om skat eller revision.

I 2007 blev han tilbudt ansættelse som geolog hos virksomheden G1 på et af deres skibe. Ansættelsen ville indebære, at han ville være hjemmefra en stor del af tiden. Han havde dengang to små børn og var gift. Derfor overvejede han, om det kunne svare sig at tage imod jobtilbuddet, og han tillagde det blandt andet betydning, om han skulle betale skat i Danmark. Inden han skrev under på ansættelseskontrakten, tog han derfor kontakt til sine forældres mangeårige revisor, JJ, for at få rådgivning om, hvordan han skulle forholde sig skattemæssigt. JJ henviste ham til at kontakte IJ. Hun rådgav ham om, at han kunne undgå at betale indkomstskat i Danmark, hvis han undgik at opholde sig mere end 42 dage i Danmark pr. halvår. Han kontaktede ikke andre skatterådgivere i den forbindelse. Han tog imod tilbuddet om blive ansat hos G1. Han fik lønnen udbetalt til sin konto i F2-bank.

Han har ikke før under sagen set det udaterede arbejdsnotat fra R1. Han var nok nærmere væk 6 uger ad gangen, end de 5 uger der fremgår af notatet.

Udover de lande, der fremgår af SKATs afgørelse, var han også i Libyen, Italien og Australien. Hans arbejdsgiver sørgede for at betale skat til de forskellige lande, han rejste til og i, sådan som det fremgår af udtalelsen fra hans arbejdsgiver. Han ved ikke, om hans arbejdsgiver har indeholdt indkomstskat til flere lande end anført i opgørelsen. Han er ikke klar over, hvordan hans arbejdsgiver indeholdt indkomstskat. Han fik blot udbetalt sin løn. I USA krævede IRS, at han skrev under på, at hans arbejdsgiver sørgede for at indeholde skat. Han hørte ikke fra SKAT i de pågældende år.

Han husker, at han modtog en regning fra sin revisor, JJ. Han har ikke længere regningen, da han rutinemæssigt smider fakturaer m.v. ud efter 5 år.

Han stoppede hos G1 i 2016, da det var vanskeligt familiemæssigt at få det til at hænge sammen, herunder når han alene måtte være i Danmark i 42 dage pr. halvår.

JJ har forklaret blandt andet, at han har været statsautoriseret revisor siden 1986. I begyndelsen af 2007, hvor han arbejdede i revisionsfirmaet R1, rettede A henvendelse til ham for at få rådgivning om sin ansættelse i udlandet. Han ville vide, hvordan han ville være stillet skattemæssigt. Han formidlede et møde med IJ i firmaets skatteafdeling. I den forbindelse udfærdigede han notatet om A's personlige forhold. Han havde derefter ikke mere med sagen at gøre, og han har ikke ydet rådgivning om skattemæssige forhold. Han deltog ikke i mødet mellem IJ og A. Han hørte ikke yderligere om sagen. Det er ham, der har udarbejdet fakturakladden. Den endelige faktura er formentlig destrueret. Fakturakladden er først tilvejebragt efter SKATs afgørelse, da A gjorde opmærksom på, at han havde været i kontakt med IJ.

Han har haft telefonisk kontakt med IJ, der til ham har oplyst, at hun ikke kan huske noget om sagen.

Han har bistået A med skattesagen, senest under Landsskatterettens behandling af sagen. Det har været vanskeligt at fremskaffe de relevante oplysninger. Lønsedlerne var f.eks. ret summariske. Han har derfor haft kontakt til G1 for at få oplyst, i hvilke lande der er betalt skat. Når det af SKATs afgørelse fremgår, at der ikke er dokumentation for, at der er indeholdt skat i 2008, kan det skyldes, at der ikke er indeholdt skat, men det kan også skyldes, at skatten er indeholdt på en anden måde. Erklæringen fra G1 er indhentet til brug for skattesagen.

Parternes synspunkter

A har gjort gældende, at han ikke har handlet groft uagtsomt angående de omhandlende år, og der derfor ikke efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af hans skatteansættelser i disse år.

Han har handlet i tillid til den rådgivning, han har modtaget, og som han forstod således, at han ikke skulle indgive selvangivelse for sin indtægter fra udlandet disse år, idet han ikke skulle betale skat til Danmark. I en dom af 25. april 2017 fra Østre Landsret, trykt i SKM2017.357.ØLR, blev det navnlig tillagt betydning, at de pågældende skatteydere havde forholdt sig i overensstemmelse med deres advokats rådgivning.

Desuden har hans arbejdsgiver G1 bekræftet at ville håndtere alle forhold vedrørende selvangivelser og indkomstskat for ham. Alle skattemæssige forhold er således varetaget af arbejdsgiveren.

Regelgrundlaget er endvidere vanskeligt, og han har ingen indsigt i reglerne om hel eller halv lempelse efter de forskellige bestemmelser i ligningsloven, i hvordan lempelsen afhænger af, i hvilke lande man måtte arbejde, eller i om der var indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med de pågældende lande.

Der foreligger i øvrigt ikke grov uagtsomhed alene ved, at han ved en fejl har undladt at selvangive sin indkomst.

Skatteministeriet har gjort gældende blandt andet, at A i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne foretog skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2009 (begge inkl.) på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er ubestridt, at forhøjelserne af hans skatteansættelser er materielt rigtige. Ved således ikke at have selvangivet skattepligtig indkomst har han handlet mindst groft uagtsomt.

Det er endvidere store beløb, som han ikke har selvangivet. Han har desuden ikke eller næsten ikke betalt skat af sin indkomst, hvilket skærper kravene til hans opmærksomhed.

Ukendskab til de relevante skatteregler hos skatteyderen eller dennes rådgiver medfører ikke, at der ikke er handlet groft uagtsomt. Bestemmelsen i skattekontrollovens § 27, stk. 1, nr. 5, finder i øvrigt også anvendelse, hvis nogen på skatteyderens vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. At han søgte rådgivning viser, at han var i tvivl om skattepligten, hvilket skærper uagtsomhedsbedømmelsen. Han kunne have anmodet om et bindende svar fra skattemyndighederne om, hvordan hans indtægt skulle beskattes. A har ikke fremlagt dokumentation for, at han har modtaget skatterådgivning, eller for indholdet af en eventuel skatterådgivning, trods opfordret hertil. Der er alene fremlagt en fakturakladde ligesom revisor JJ under hovedforhandlingen skal forklare om den rådgivning, A modtog, selvom det angiveligt var IJ, der rådgav A.

Den fremlagte erklæring fra G1 om, hvorledes skatteforholdene blev håndteret, er udarbejdet til brug for sagen og har derfor ringe bevisværdi. Ifølge erklæringen havde arbejdsgiveren i øvrigt kun forpligtelser over for lande, hvor han arbejdede, og han arbejdede ikke i Danmark. Selvom arbejdsgiveren havde påtaget sig at varetage A’s skatteforhold, medfører det ikke, at A ikke har handlet groft uagtsomt, da han selv har pligt til at selvangive sin indkomst efter skattekontrollovens § 1.

Retsgrundlaget er ikke vanskeligt, idet han med bopæl i Danmark åbenbart var fuldt skattepligtig til Danmark. En eventuel lempelse efter reglerne i blandt andet ligningsloven er først aktuelt, når en indkomst, der er skattepligtig til Danmark, også beskattes i et andet land. Men selvom regelgrundlaget måtte være vanskeligt at forstå, udelukker det ikke grov uagtsomhed.

Parterne har procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at A var skattepligtig i Danmark i årene 2007-2009, men at han ikke selvangav sin indkomst fra udlandet i denne perioder, og at han heller ikke betalte indkomstskat i Danmark af denne indkomst. Sagen angår derfor alene, om A handlede groft uagtsomt ved ikke at selvangive sine indtægter fra udlandet i denne periode.

Til støtte for sin opfattelse af, at han ikke handlede groft uagtsomt, har A blandt andet henvist til, at der er tale om komplicerede skatteregler, som han ikke har indsigt i, at hans arbejdsgiver havde påtaget sig ansvaret for at betale indkomstskat, og at han forinden havde modtaget rådgivning fra IJ fra revisionsfirmaet R1, som havde oplyst ham om, at han kunne undgå at betale skat til Danmark, hvis han undgik at opholde sig mere end 42 dage om året i Danmark. A har i den forbindelse fremlagt et arbejdsnotat og en fakturakladde, der understøtter, at han har rettet henvendelse til R1 for at få rådgivning om de skattemæssige forhold ved en ansættelse i udlandet. Han har endvidere fremlagt en udtalelse fra sin nu tidligere arbejdsgiver om, at denne sørgede for at betale indkomstskat til de lande, hvor de ansatte udførte arbejde.

Der findes, som det fremgår af Landsskatterettens kendelse, en række særregler for beskatning af indkomst fra udlandet, herunder for søfolk. Der er imidlertid tale om undtagelser fra hovedreglen om, at man med bopæl i Danmark er skattepligtig af sin indkomst til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, og at man har pligt til at selvangive denne indkomst til de danske told- og skattemyndigheder medfør af skattekontrollovens § 1. Der er således i udgangspunktet tale om forholdsvis enkle regler, der alene kompliceres, hvis man ønsker at begrænse den indkomstskat, man ellers skal betale i Danmark.

På baggrund af forklaringerne fra A og revisor JJ samt fakturakladden og arbejdsnotatet lægger retten til grund, at A for at få nærmere rådgivning om de skattemæssige konsekvenser af at tage ansættelse i udlandet rettede henvendelse til revisor JJ, der formidlede kontakt til IJ i revisionsfirmaets skatteafdeling. Der er imidlertid ikke fremlagt oplysninger, der nærmere viser, hvilken rådgivning A modtog, herunder har IJ ikke afgivet forklaring herom. Under disse omstændigheder finder retten, at det ikke er tilstrækkelig godtgjort, at A er blevet rådgivet om, at han ikke skulle betale indkomstskat i Danmark, hvis han alene opholdt sig i Danmark i op til 42 dage om året.

Efter A’s ansættelseskontrakt og efter hans egen forklaring arbejdede han ikke i Danmark i forbindelse med sin ansættelse hos G1, men ombord på et skib eller på et kontor i udlandet. Retten finder på denne baggrund, at A ikke har haft grund til at antage, at hans arbejdsgiver betalte indkomstskat til Danmark. Ifølge revisor JJ’s forklaring var de lønsedler, som A modtog, summariske, og det var alene ved indhentelse af yderligere oplysninger fra hans arbejdsgiver, at det var muligt at opgøre, i hvilket omfang arbejdsgiveren havde betalt indkomstskat i udlandet af A’s indtægt. Disse oplysninger viste i øvrigt, at det kun var i et begrænset omfang, at G1 havde betalt indkomstskat til andre lande af A’s indtægter.

Under disse omstændigheder finder retten, at A ved ikke at have selvangivet sin indtægt i udlandet til de danske told- og skattemyndigheder har handlet groft uagtsomt, og Skatteministeriet var derfor berettiget til ekstraordinært at genoptage skatteansættelsen i medfør af skattekontrollovens § 27, stk. 1, 5. pkt.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger betale 45.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand og er inklusive moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Retten har ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens værdi og omfang.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes

A skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 45.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.