Spørgsmål:
-
Kan Skatterådet bekræfte, at et tilskud modtaget fra Transport- og Bygningsministeriet er vederlag for en momspligtig leverance, når det modtagne tilskud i henhold til kontrakten anvendes til at nedsætte billetpriserne på godstransport på en samfundsbegrundet færgerute?
-
Hvis der svares "Ja" til spørgsmål 1, kan Skatterådet da bekræfte, at momsen skal beregnes som 25 % af det hidtil modtagne tilskud, forudsat at Spørger aftale- og obligationsretligt har ret til at efteropkræve 25 % moms hos Transport- og Bygningsministeriet, samt har gjort efterbetalingskravet gældende over for Transport- og Bygningsministeriet?
-
Hvis der svares "Ja" til spørgsmål 2, kan Skatterådet da bekræfte, at Spørger i henhold til den fremlagte hovedaftale samt tillægsaftale har ret til at efteropkræve 25 % moms hos Transport- og Bygningsministeriet?
Svar:
-
Ja
-
Ja
-
Afvises
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger driver virksomhed inden for færgefart og betjener flere samfundsbegrundede færgeruter til og fra danske ø-samfund.
Spørger har indgået en hovedkontrakt i februar 2009 med den daværende trafikstyrelse om færgebetjening af en bestemt dansk ø.
Af hovedkontrakten fremgår det, at:
"Tilskuddet er i danske kroner (DKK) og indeholder alle ved kontraktens indgåelse gældende afgifter bortset fra moms."
Videre fremgår følgende af hovedkontrakten:
"Ved ændring af gældende danske afgifter reguleres tilskuddet med den økonomiske nettoeffekt heraf, så operatøren stilles økonomisk uændret. Det samme gælder, hvis den hidtil gældende praksis om at tilskuddet til operatøren ikke skal pålægges moms ændres, således at tilskuddet skal pålægges moms. I så fald skal tilskuddet til operatøren reguleres med den økonomiske nettoeffekt heraf, så operatøren stilles økonomisk uændret. Der skal ved en sådan regulering også tages hensyn til afledte fordele ved at tilskuddet pålægges moms, herunder operatørens eventuelle adgang til at fradrage moms samt en eventuel fritagelse for lønsumsafgift, refusion af elafgifter mv."
Med vedtagelsen af vækstpakken af juni 2014 punkt 108 mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti blev der afsat midler til lavere færgetakster for godstransport til og fra øerne.
På grundlag heraf har Spørger, som agerer færgeoperatør, og det daværende Transportministerium (nuværende Transport- og Bygningsministerium) forhandlet om reduktion af billetpriser for godstransport og har herefter indgået en tillægskontrakt for en bestemt færgerute. I tillægskontrakten reduceres maksimumpriserne for gods på en bestemt færgerute, og færgeoperatørens tilskud forhøjes tilsvarende.
De nye maksimumpriser for gods trådte i kraft 1. juni 2015 og er gældende frem til 2024. De nye billetpriser er i tillægskontrakten specificeret pr. billettype og rute. Det er ligeledes nævnt i tillægskontrakten, at alle priser på Spørgers ydelser er ekskl. moms.
Endelig fremgår følgende af tillægskontrakten:
"Bestemmelserne i Kontrakten [Hovedkontrakten] om udførelse af den samfundsbegrundede færgebetjening af X, herunder bilag, appendiks og tidligere tillægskontrakter, gælder fortsat uden indskrænkninger, med undtagelse af de eksplicitte bestemmelser der følger af nærværende tillægskontrakt."
Spørgers opfattelse og begrundelse
Spørgsmål 1
I henhold til momslovens § 27, stk. 1, som svarer til Momssystemsdirektivet artikel 73, skal der betales moms af vederlag - inklusive tilskud der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris - når der sker levering mod vederlag.
I en trepartssituation, som der er tale om i Spørgers tilfælde, skal to betingelser være opfyldt, før tilskudsbeløbet skal indregnes som en del af det momspligtige vederlag for den ydelse, der leveres af tilskudsmodtageren:
-
tilskuddet skal være betinget af, at der foretages en leverance til en tredjepart eksempelvis tilskudsmodtagerens kunde, og
-
tredjeparten, dvs. aftageren af tjenesteydelsen eller varen drager fordel af tilskuddet, der er ydet til tilskudsmodtageren.
Disse betingelser i en trepartssituation fremgår bl.a. af SKATs juridisk vejledning, og er derudover yderligere behandlet i en række konkrete sager, fx fremgår første betingelse, af præmis 29 i sag C-381/01, mens anden betingelse er nævnt i præmis 30 i samme sag.
I blandt andet SKM2003.2.HR, SKM2015.30.SR og i TfS1999,33 er der lagt vægt på, at der skal være en sammenhæng mellem prisen for slutbrugeren og tilskuddet, således at den pris slutbrugeren betaler bliver reduceret som en konsekvens af det modtagne tilskud.
I C-184/00, Office des produits Wallons ASBL, anerkender EU-domstolen, at det vederlag, som tilskuddet måtte udgøre, ikke nødvendigvis skal svare til den nøjagtige reduktion i prisen, men det er tilstrækkeligt, hvis der er en klar sammenhæng mellem reduktionen i prisen og tilskuddet.
I den foreliggende sag er det indiskutabelt, at Spørger i sin egenskab af færgeoperatør yder en leverance i form af godstransport til den endelige slutbruger, og at denne leverance fra Spørger til slutkunden er en betingelse for udbetalingen af det konkrete tilskud.
Derudover er sammenhængen mellem den pris Spørger opkræver for godstransport, og det modtagne tilskud klart defineret i tillægskontrakten, nemlig ved at beregningen af tilskuddet er sket på baggrund af det forventede antal solgte billetter multipliceret med reduktionen. Det er således uomtvisteligt, at der er en tilstrækkelig klar sammenhæng mellem det modtagne tilskud, og reduktionen i billetpriserne i Spørgers situation.
For så vidt angår den anden betingelse nævnt ovenfor opfylder Spørger ligeledes denne, da tilskuddet netop er givet for, at Spørger kan nedsætte billetprisen for godstransporten til fordel for slutbrugeren. Dette formål fremgår direkte af tillægskontraktens ordlyd i afsnit 4, hvor følgende sætning er anført "Som kompensation for de reducerede maksimumpriser for gods forhøjes operatørens tilskud med følgende beløb".
Spørgsmål 2
I henhold til den indgåede hovedaftale har Spørger aftale- og obligationsretligt ret til at efteropkræve 25 pct. moms hos Transport- og Bygningsministeriet.
Det bemærkes endvidere, at Spørger har gjort efterbetalingskravet gældende over for Transport- og Bygningsministeriet.
Under denne forudsætning så er det efter Spørgers opfattelse utvivlsomt, at Spørgers efterbetalingskrav skal opgøres som 25 pct. af det hidtil modtagne tilskud (som modsætning til, at momsen udgør 20 pct. af det hidtil modtagne tilskud).
Spørgsmål 3
Det er Spørgers opfattelse, at da tillægskontrakten ikke eksplicit nævner, om tilskudsbeløbene er inkl. eller ekskl. moms, må det forstås, at tilskudsbeløbene af de to parter er forudsat som værende ekskl. moms.
Det er Spørgers opfattelse, at hovedkontrakten skal forstås således, at det overordnede mål er, at Spørger skal stilles økonomisk uændret ved at modtage tilskuddet. Videre forstår Spørger, at tilskuddet skal pålægges (tillægges) moms, hvis den hidtidige praksis mellem parterne (hvorefter tilskuddet ikke har været anset som momspligtigt) ændres. Ændringen i praksis mellem parterne opstår i kraft af, at SKAT (jf. spørgsmål 1) har vurderet, at tilskuddet er momspligtigt.
På denne baggrund mener Spørger, at aftalen mellem parterne er meget klar, således at tilskuddet skal justeres ved, at Spørger efteropkræver 25 % moms (af det hidtil modtagne tilskud) hos Transport- og Bygningsministeriet.
Spørger har herved lagt vægt på, at Spørger kun stilles økonomisk uændret, hvis tilskuddet krone for krone svarer til den betaling, som Spørger ellers ville have opnået fra de kunder (danske vognmænd), som benytter den rute/de billettyper, som tilskuddet har til mål at reducere priserne på.
I og med at Spørgers omsætning på netop denne rute/disse billettyper er pålagt 25 % moms, er der ingen afledte fordele (i form af adgang til øget momsfradrag, sparet lønsumsafgift, øget adgang til refusion af afgifter m.v.) ved, at tilskuddet pålægges moms. Tværtimod vil Spørger komme i en situation, hvor Spørgers delvise momsfradragsret falder, lønsumsafgiften stiger, og retten til refusion af afgifter mindskes, hvis ikke tilskuddet tillægges moms.
Det skyldes, at Spørgers momspligtige omsætning til brug for den delvise fradragsret (jf. momslovens § 38, stk. 1) i så fald reduceres med det modtagne tilskud.
Hvis Spørgers kunder betalte 125 kr. inkl. moms inden tilskuddet reducerede billetpriserne med 80%, så stilles Spørger økonomisk uændret ved dels at opkræve kunderne 25 kr. inkl. moms, og dels modtage et tilskud fra Transport- og Bygningsministeriet på 100 kr. inkl. moms. På denne måde opnår Spørger det samme vederlag, efter afregning af salgsmoms til SKAT, på 100 kr., både før og efter reduktionen af billetpriserne med de 80 %. Det hidtil modtagne tilskud fra Transport- og Bygningsministeriet har alene svaret til 80 kr. i dette taleksempel, hvorved Spørger først stilles økonomisk uændret, hvis Spørger modtager 25 % ekstra (svarende til 20 kr. i taleksemplet) fra Transport- og Bygningsministeriet.
SKATs indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at et tilskud modtaget fra Transport- og Bygningsministeriet er momspligtigt, når det modtagne tilskud i henhold til kontrakten anvendes til at nedsætte billetpriserne på godstransport på en samfundsbegrundet færgerute.
Begrundelse
Et offentligt tilskud omfattes af momslovens anvendelsesområde, såfremt
-
modtageren er en momspligtig person, jf. momslovens § 3
-
tilskuddet udgør et vederlag for en leverance, jf. momslovens § 4 og § 27.
Omfattes tilskuddet af momsloven er tilskuddet som udgangspunkt momspligtigt.
Afgiftspligtig person
Det er oplyst, at Spørger driver færgevirksomhed, samt at Spørger mod vederlag bl.a. fragter vogntog og løstrailere fra en dansk ø til en anden dansk ø.
Spørger må på denne baggrund anses for en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3.
Den første betingelse må på denne baggrund anses for opfyldt.
Vederlag for leverance
Tilskud skal medregnes til momsgrundlaget i det omfang tilskuddet er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, jf. momslovens § 27.
Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 73, som fastslår, at til momsgrundlaget ved levering af varer og tjenesteydelser skal medregnes den samlede modværdi, som leverandøren eller tjenesteyderen modtager eller vil modtage af køberen, aftageren eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med leverancernes pris.
Sammenfattende følger det af disse bestemmelser, at det centrale momsretlige kriterium for, hvornår et tilskud indgår i momsgrundlaget for en given leverance er, om tilskuddet efter en samlet konkret bedømmelse må anses for direkte forbundet med leverancernes pris, jf. også EU-domstolens dom i sagen C-184/00, Office des produits wallones.
For at tilskuddet kan anses for at være direkte forbundet med leverancernes pris skal tilskuddet særligt være blevet betalt til tilskudsmodtageren mod, at denne leverer en bestemt vare eller udfører en bestemt tjenesteydelse, ligesom aftageren af ydelsen eller varen skal drage fordel af tilskuddet, der er ydet til tilskudsmodtageren. Det er kun i dette tilfælde, at tilskuddet kan anses for at være et vederlag for levering af en vare eller udførelse af en tjenesteydelse, og at det dermed er omfattet af momsloven, jf. også præmis 12 i EU-domstolens dom i sagen C-184/00, Office des produits wallones.
I denne bedømmelse lægges der ifølge EU-domstolens faste praksis navnlig vægt på med hvilket formål de pågældende tilskud udbetales, jf. bl.a. EU-domstolens dom i sag C-381/01, Kommissionen mod Italien.
Det bemærkes, at Spørger på betingelse af, at Spørger sænker maksimumpriserne på fragt af vogntog, lastbiler, løstrailere mv. med 80 %, modtager et tilsvarende tilskud i 2017 på Y kr. (2015-pl) fra Transport- og Bygningsministeriet. Formålet med ydelsen af tilskuddet er ifølge den indgåede aftale, at priserne på godstransport til den pågældende ø sænkes.
Det er på denne baggrund SKATs opfattelse, at tilskuddene ydes på betingelse af, at Spørger udfører helt bestemte tjenesteydelser i form af fragt af vogntog, lastbiler, løstrailere mv.
At aftageren af ydelsen skal drage fordel af tilskuddet, der er ydet til tilskudsmodtageren, kræver, at den pris, som tredjeparten skal betale, fastsættes på en sådan måde, at den falder svarende til det tilskud, som er blevet ydet sælgeren af varen eller tjenesteyderen, og at tilskuddet dermed udgør en faktor ved fastsættelsen af den pris, som tjenesteyderen forlanger. Det skal altså undersøges, om tjenesteyderen objektivt set kan sælge varen eller udføre ydelsen til en lavere pris end den, den pågældende ville være nødt til at kræve, hvis der ikke var ydet noget tilskud. Se EU-domstolens dom i sag C-381/01, Kommissionen mod Italien.
Betingelsen om, at aftagerne af ydelsen skal drage fordel af tilskuddet, er opfyldt, hvor tilskudsmodtageren yder en billigere eller gratis vare og/eller ydelse. Se C-353/00, Keeping Newcastle Warm Ltd.
Der kan endvidere henvises til Højesterets dom i SKM2003.2.HR, hvor Højesteret fandt, at tilskud ydet til at sænke prisen på hjemmeservice var direkte forbundet med den pris, som forbrugeren selv skulle betale for ydelsen, og tilskuddet var derfor en del af vederlaget for ydelsen.
Det er SKATs opfattelse, at aftagerne af Spørgers ydelser i form af fragt af vogntog, lastbiler, løstrailere mv. drager fordel af tilskuddet, som ydes til Spørger, idet betingelsen for at yde tilskuddet netop er, at maksimumpriserne sænkes med 80 pct.
At tilskuddene, som ydes til Spørger ydes med henblik på at sænke maksimumpriserne og ikke konkrete priser på enkelte billettyper kan ikke medføre et andet resultat, idet det ikke er nødvendigt, at tilskudsbeløbet nøjagtigt svarer til faldet i prisen på den udførte tjenesteydelse. Det er tilstrækkeligt, at der er et klart forhold mellem prisfaldet og tilskuddet, som kan være et samlet beløb. Se EU-domstolens dom i sag C-381/01, Kommissionen mod Italien.
Det er på denne baggrund SKATs konklusion, at de omhandlede tilskud, som Spørger modtager af Transport- og Bygningsministeriet må anses for vederlag for Spørgers leverancer af fragtydelser til tredjemand, og tilskuddene skal derfor medregnes til Spørgers momsgrundlag, jf. momslovens § 27, stk. 1.
Der ses i øvrigt ikke at være grundlag for at antage, at ydelserne skulle være helt eller delvist momsfritagne efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 15.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".
Spørgsmål 2
Såfremt, der svares "Ja" til spørgsmål 1, ønskes det bekræftet, at momsen skal beregnes som 25 % af det hidtil modtagne tilskud, forudsat at Spørger aftale- og obligationsretligt har ret til at efteropkræve 25 % moms hos Transport- og Bygningsministeriet, samt har gjort efterbetalingskravet gældende over for Transport- og Bygningsministeriet?
Begrundelse
Spørger modtager i 2017 i henhold til tillægskontrakten Y kr. (2015-pl), såfremt Spørger opfylder de i kontrakten angivne vilkår.
Der er i kontrakten hverken direkte eller indirekte taget stilling til, hvorvidt tilskudsbeløbet indeholder moms eller ej.
Det bemærkes, at såfremt en virksomhed fejlagtigt har undladt at opkræve moms, og der efterfølgende skal ske efteropkrævning, skal der som udgangspunkt ske efteropkrævning af for lidt opkrævet moms med 20 pct., svarende til 25 pct. af 80 pct. af vederlaget, jf. momslovens § 27, stk. 1, i tilfælde, hvor betalingspligten for momsen påhviler leverandøren, og hvor leverandøren ikke har mulighed for at få tilbagebetalt momsen fra køberen. Se EU-Domstolens dom i de forenede sager C-249/12 og C-250/12, Tulicâ og Plavosin.
Det gælder i de tilfælde, hvor prisen på en vare eller ydelse er blevet fastsat af parterne uden nogen angivelse af momsen, fordi parterne har forudsat, at leverandøren ikke var en afgiftspligtig person eller ikke handlede i den egenskab, eller parterne har forudsat, at transaktionen var afgiftsfritaget efter momslovens § 13, 34 eller § 8, og det efterfølgende viser sig, at transaktionen var afgiftspligtig.
Det må efter det oplyste lægges til grund, at parterne ved indgåelsen af kontrakten har haft en forståelse af, at tilskuddet ikke omfattes af momslovens anvendelsesområde, idet der ikke var tale om et vederlag for en leverance.
Momsbeløbet udgør derfor som udgangspunkt 20 % af det faktisk modtagne tilskudsbeløb.
Såfremt Spørger retligt kan - og har mulighed for - på eget initiativ rent faktisk at efterdebitere køber momsen, udgør momsgrundlaget derimod den oprindelige pris. Det vil sige, at momsen skal beregnes som 25 pct. af den opnåede pris, jf. SKM2014.783.SKAT.
Spørger har oplyst, at i henhold til den indgåede hovedaftale har Spørger aftale- og obligationsretligt ret til at efteropkræve 25 pct. moms hos Transport- og Bygningsministeriet.
Det bemærkes endvidere, at Spørger har gjort efterbetalingskravet gældende over for Transport- og Bygningsministeriet.
Det er på denne baggrund SKATs opfattelse, at momsen skal beregnes som 25 pct. af det opnåede tilskud i 2017 på Y kr. (2015-pl).
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".
Spørgsmål 3
Såfremt, der svares "Ja" til spørgsmål 2, ønskes det bekræftet, at Spørger i henhold til den fremlagte hovedaftale samt tillægsaftale har ret til at efteropkræve 25 % moms hos Transport- og Bygningsministeriet?
Begrundelse
I henhold til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, kan bindende svar opnås på spørgsmål om den skattemæssige virkning for Spørgeren af en disposition.
Spørger ønsker bekræftet, at Spørger i henhold til den fremlagte hovedaftale samt tillægsaftale har ret til at efteropkræve 25 % moms.
Det er SKATs opfattelse, at der herved ikke er tale om et spørgsmål om den skattemæssige virkning for Spørgeren af en disposition.
Der er derimod tale om aftaleretlig vurdering af en aftale indgået mellem Spørgeren og Transport- og Bygningsministeriet, hvilket ikke falder ind under skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Afvises".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1
Lovgrundlag
Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:
"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."
Af momslovens § 27, stk. 1, fremgår følgende:
"Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb."
Af momssystemdirektivets artikel 73 fremgår følgende:
"Ved levering af varer og ydelser, bortset fra de i artikel 74 til 77 omhandlede, omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris."
Praksis
C-381/01, Kommissionen mod Italien
Tilskuddet skal for det første særligt være blevet betalt til den tilskudsmodtagende erhvervsdrivende mod, at denne har leveret en bestemt vare eller udført en bestemt tjenesteydelse. Det er kun i dette tilfælde, at tilskuddet kan anses for at være et vederlag ("modværdi") for levering af en vare eller udførelse af en tjenesteydelse, og at det dermed er momspligtigt. Det må navnlig være godtgjort, at den ret til at oppebære tilskuddet, som tilkommer modtageren, anerkendes, når denne har udført en momspligtig transaktion.
C-353/00, Keeping Newcastle Warm Ltd
En offentlig organisation EAGA´s tilskud til en virksomhed Keeping Newcastle Warm Limited (KNW), som til gengæld yder gratis energirådgivning til grupper af beboere, var momspligtigt. Det beløb, der betales af den offentlige organisation EAGA til en virksomhed såsom KNW i forbindelse med energirådgivning, som KNW leverer til visse grupper af beboere, blev anset til at udgøre et momspligtigt tilskud.
C-184/00, Office des produits Wallons ASBL
For at tilskuddet kan anses for at være direkte forbundet med transaktionernes pris i sjette direktivs artikel 11, punkt A's forstand, skal tilskuddet endvidere særligt være blevet betalt til den tilskudsmodtagende organisation mod, at den leverede en bestemt vare eller udførte en bestemt tjenesteydelse. Det påhviler således den forelæggende ret at tage stilling til, om der består en direkte forbindelse mellem tilskuddet og den pågældende vare eller tjenesteydelse. Dette indebærer i første omgang en undersøgelse af, om køberne af varen eller aftagerne af tjenesteydelsen drager fordel af tilskuddet, der ydes tilskudsmodtageren. Dette kræver, at den pris, som køberen eller aftageren skal betale, fastsættes på en sådan måde, at den falder svarende til det tilskud, som er blevet ydet sælgeren af varen eller tjenesteyderen, og at tilskuddet således udgør en faktor ved fastsættelsen af den pris, der forlanges af sælgeren eller tjenesteyderen.
SKM2003.2.HR
Statstilskud var udbetalt til den virksomhed, der havde udført husholdningsarbejdet, jf. § 4 i lov om statstilskud til hjemmeservice. Tilskuddet var beregnet efter det antal timers arbejde, der var udført. Tilskuddet blev betalt på grundlag af forbrugerens kvittering for, at arbejdet var udført. Tilskuddet skulle fradrages på virksomhedens regning til forbrugeren for det udførte arbejde.
Da tilskuddet herefter var direkte forbundet med den pris, som forbrugeren selv skulle betale for ydelsen, var tilskuddet en del af vederlaget for ydelsen. Tilskuddet skulle derfor medregnes i momsgrundlaget.
Spørgsmål 2
Lovgrundlag
Se "Lovgrundlag" under spørgsmål 1.
Praksis
C-249/12 og C-250/12, Tulicâ og Plavosin
Når prisen på en vare er blevet fastsat af parterne uden nogen angivelse af moms, og leverandøren af varen er den person, der er betalingspligtig for momsen af leveringen, skal den aftalte pris anses for allerede at omfatte momsen, når leverandøren ikke har mulighed for at få tilbagebetalt den af skatteforvaltningen krævede moms af køberen.