Klagen vedrører Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 22. april 2003 for så vidt angår besvarelsen af spørgsmål 4.

Landsskatterettens afgørelse

Spørgsmålet til Ligningsrådet var:

Vil indgåelse af en 30-årig lejekontrakt mellem X Havn A/S og X Lystbådehavn om leje af X Havn A/S's lystbådearealer mod et lejevederlag, beregnet med udgangspunkt i en værdi af arealet på kr. 2.021.700,00, indebære en udlodning, der er uforenelig med X Havn A/S's fritagelse for skattepligten, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 ?

Ligningsrådets besvarelse var: Ja.

Landsskatteretten afviser klagen.

Sagens oplysninger

Det er oplyst, at X Kommune sammen med Y Kommune efter ikrafttrædelsen af lov nr. 326 af 28.5.1999 om havne sammen stiftede holdingselskabet B A/S, som ejer samtlige aktier i selskaberne X Havn A/S og Y Havn A/S. X Kommune ejer på nuværende tidspunkt ca. 90 % af aktierne i holdingselskabet, Y Kommune ca. 10 % og Z Kommune ca. 0,4 %. I forbindelse med stiftelsen af disse selskaber foretog X Kommune apportindskud af X Havn, herunder af det areal, som blev anvendt til lystbådehavn. Arealet var udlejet til X Lystbådehavn.

Der blev stillet en række spørgsmål til Ligningsrådet om de skattemæssige konsekvenser af en række forskellige konstruktioner omfattende lystbådearealet. Det er alene besvarelsen af spørgsmål 4, der er påklaget til Landsskatteretten.

Ligningsrådets afgørelse

Udlejning af X Havn A/S's lystbådeareal til X Lystbådehavn må efter Ligningsrådets opfattelse betegnes som virksomhed, der ikke er foreneligt med selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Spørgsmål 4 blev derfor besvaret med ja.

Told- og Skattestyrelsens udtalelse

Told- og Skattestyrelsen har under sagens behandling bl.a. udtalt, at det som udgangspunkt er korrekt, at der i den bindende forhåndsbesked ikke svares på den skattemæssige virkning af en af forespørgeren påtænkt disposition, jf. skattestyrelseslovens § 20 a, stk. 1 og 2, men at en sådan fortolkning af bestemmelsen må anses for at være for rigoristisk. Den kan ikke tages at være i overensstemmelse med den måde, som Told- og Skattestyrelsen og Ligningsrådet i andre lignende sager har fortolket og praktiseret bestemmelsen på. I nærværende sag - hvor X Kommune ejer ca. 90 % af aktiekapitalen i B A/S, der ejer 100 % af  aktiekapitalen i X Havn A/S - har Ligningsrådet anset, at der foreligger et stiltiende fuldmagtsforhold mellem X Havn A/S og X Kommune, hvilket har den virkning, at der kan stilles spørgsmål, jf. skattestyrelseslovens § 20 a, stk. 1 og 2. Den bindende forhåndsbesked er således gyldigt afgivet, og klagen kan ikke afvises af Landsskatteretten.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at Ligningsrådets svar på spørgsmål 4 skal anses for ugyldigt i forhold til forespørgeren, idet svaret ikke relaterer sig til noget spørgsmål, som spørgeren har stillet.

Subsidiært har han nedlagt påstand om, at spørgsmål 4 i den bindende forhåndsbesked hjemvises til Ligningsrådet til fortsat behandling under henvisning til, at Ligningsrådet ikke har besvaret det stillede spørgsmål.

Baggrunden for spørgsmål 4 er nærmere den, at den offentlige ejendomsvurdering af arealet, 2.021.700 kr., afspejler den økonomiske udnyttelse af lystbådehavnearealet. Denne økonomiske udnyttelse udgør udleje af arealet til X Lystbådehavn for en årlig leje i størrelsesordenen 100.000 kr. pr. år. Da X Kommune som hovedaktionær i det holdingselskab som ejer X Havn A/S, ud over sine interesser i X Havn A/S ligeledes som et lovligt kommunalt formål skal varetage borgernes fritidsinteresser, herunder at stille faciliteter til rådighed for søsportsaktiviteter, da værdien af arealet ved en ændret økonomisk udnyttelse meget vel kan være betydelig højere end den offentlige vurdering, har klageren haft et ønske om, at Ligningsrådet tog stilling til, om det aftalte lejevederlag eventuelt af Ligningsrådet anses for at indebære en maskeret udlodning til X Kommune via B A/S, således at den samlede udlodning fra X Havn A/S til B A/S i forbindelse med en sådan eventuel maskeret udlodning måtte anses at overstige den i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, beskrevne normale forrentning af B A/S' indskudskapital i X Havn A/S.

Ligningsrådet har ikke besvaret det stillede spørgsmål 4, men har i stedet valgt at besvare et spørgsmål, som klageren ikke har stillet. Det gøres gældende, at et sådant svar ikke er et svar omfattet af skattestyrelseslovens § 20 A, og derfor blandt andet ikke er bindende for de lignende myndigheder. Sammenholdes Ligningsrådets besvarelse af spørgsmål 3 med besvarelsen af spørgsmål 4, kan det udledes, at Ligningsrådet har benyttet lejligheden til at tilkendegive, at udlejningsvirksomhed ikke er indtægter ved en havneaktivitet, der efter Ligningsrådets opfattelse er omfattet af de havneaktiviteter, der er skattefri efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Når klageren ikke fandt anledning til at spørge Ligningsrådet om udlejning af havnearealer var en aktivitet, der ville være i strid med betingelserne for skattefri havnedrift, var årsagen, at Landsskatteretten i kendelsen SKM2001.273.LSR /TfS 2001.619 har udtalt sig på en måde, så X Kommune har anset det for fastslået, at Landsskatterettens praksis indebærer, at havnens udleje af arealer til aktiviteter, der foregår i og omkring havnen, som er en integreret del af driften af en offentlig havn, må anses for aktiviteter, der falder inden for ordlyden af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Ved sin tilkendegivelse med udgangspunkt i spørgsmål 4 har Ligningsrådet tydeligvis ikke anset sig for bundet af Landsskatterettens praksis, muligvis fordi denne alene kommer til udtryk i Landsskatterettens præmisser, som gengivet i SKM2001.273.LSR /TfS 2001.619 og som ikke var bærende for sagens udfald. Der ses ikke at være forhold, der gør, at Ligningsrådet ikke skulle kunne besvare det stillede spørgsmål 4, der vedrører spørgsmålet om størrelsen af en normal forrentning af indskudskapitalen i en situation, hvor der kan foreligge risiko for, at ligningsmyndighederne vil anse en konkret lejeaftale for at indebære en maskeret udlodning. Spørgeren bør ikke tåle, at Ligningsrådet uden opfordring finder anledning til at fremsætte tilkendegivelser i form af svar på spørgsmål, der ikke er blevet stillet for her igennem at demonstrere uenighed med den af Landsskatteretten anlagte praksis vedrørende udlejningsaktiviteter, der er en normal del af sædvanlig havnedrift.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge skattestyrelseslovens § 20 A, stk. 1, kan enhver, for hvem det skønnes at være af væsentlig betydning, få et bindende svar af Ligningsrådet på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en af denne påtænkt disposition. Tilsvarende kan enhver for hvem det skønnes at være af væsentlig betydning få en bindende forhåndsbesked om de skattemæssige virkninger for andre af dispositioner, som spørgeren påtænker at foretage, jf. skattestyrelseslovens § 20 A, stk. 2.

Som spørgsmålene 2 - 5 i Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 22. april 2003 er formuleret drejer de sig om de skattemæssige konsekvenser af dispositioner, som påtænkes foretaget af X Havn A/S. Der er kun klaget til Landsskatteretten over besvarelsen af spørgsmål 4, som vedrører de skattemæssige konsekvenser af en vilkårene i en lejeaftale, hvor X Havn A/S er udlejer og X Lystbådehavn er lejer. Det må lægges til grund, at både X Havn A/S og X Lystbådehavn er selvstændige skattesubjekter.

Forespørgslen er imidlertid stillet af X Kommune, der er hovedaktionær i X Havn A/S. Den drejer sig således ikke om de skattemæssige konsekvenser af dispositioner, som spørgeren påtænker at foretage sig, idet det ikke kan antages, at der i skattemæssig henseende er identitet mellem en hovedaktionær og det selskab, som man er hovedaktionær i. Spørgsmål 4 drejer sig ikke om de skattemæssige konsekvenser af en eventuel samhandel mellem X Kommune og X Havn A/S. Forespørgslen er således ikke omfattet af skattestyrelseslovens § 20 A, stk. 1 eller stk. 2, der begge giver mulighed for at stille spørgsmål om de skattemæssige konsekvenser af dispositioner, som spørgeren påtænker at foretage.

Det forhold, at lejeaftalen med X Lystbådehavn oprindeligt er indgået med X Kommune, der efterfølgende i forbindelse med stiftelsen af X Havn A/S har indskudt både lystbådehavnearealerne og lejeaftalen i dette selskab, kan ikke gøre nogen forskel heri.

Ligningsrådets besvarelse af det stillede spørgsmål kan således ikke anses for en bindende forhåndsbesked omfattet af skattestyrelseslovens § 20 A, og klagen afvises derfor, da der ikke er tale om en klage omfattet af skattestyrelseslovens § 23, stk. 1, nr. 6.