Parter

A

(Advokat Jan Børjesson)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten ved advokat Mikkel Isager-Sally)

Afsagt af landsretsdommere:

Louise Saul, Katja Høegh og Carsten Kristian Vollmer.

Sagens oplysninger og parternes påstand

Byrettens dom af 9. april 2014 (BS 41B-2441/2013, SKM2014.452.BR) er anket af A med påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende og foranledige, at As skatteansættelse for indkomståret 2005 genoptages.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Parterne er enige om, at sagsgenstandens værdi er ca. 1,6 mio. kr. Skatteministeriet har fremlagt et notat af 24. juni 2014 om postgangen hos SKAT.

Forklaringer

A har for landsretten supplerende forklaret blandt andet, at han fortsat bor i udlandet. I perioden 2005 - 2009 boede han med familien i Y1-by. Han modtog ikke andet end reklamer i postkassen. Alle andre henvendte sig til ham pr. e-mail. Det gjaldt også de udenlandske skattemyndigheder. Han har haft IT-virksomheder i mange år og kommunikerer kun via e-mails og telefon. Han var ikke klar over, at der var noget, som hed en skattemappe. Det fandtes ikke, da han flyttede fra Danmark. Han fik først kendskab hertil, da han i forbindelse med salget af huset på Y2-adresse oprettede Nem-id i foråret 2010. Han reagerede, straks han fik kendskab til oplysningerne i skattemappen. Revisor kan ikke have været i hans skattemappe forud herfor. Det ville have krævet hans tilladelse.

Han modtog udbyttet af aktiesalget i 2005, men avanceopgørelsen foretaget af SKAT er ikke rigtig, således som hans revisor også har anført over for SKAT. Han skal kun betale fraflytningsbeskatning for den del af ejertiden vedrørende aktierne, som lå forud for, at han fraflyttede Danmark; det vil sige i ca. 14 dage. Det var en start-up virksomhed, hvor der altid er en betydelig konkursrisiko i starten. Selskabet var da også lige ved at gå konkurs kort før, det blev solgt. Han fik en pæn avance, fordi køberne kunne bruge platformen.

Han havde ikke indgået aftale med udlejers administrator om at tømme postkassen i Y1-by, medens han og familien var i udlandet fra april til september 2009. Han forventede ikke at modtage post, og slet ikke fra de danske skattemyndigheder. Det er dog rigtigt, at han har modtaget SKATs brev af 13. maj 2008. Det eneste, han fik at vide af administrator, da de kom tilbage til Y1-by, var, at hun havde fjernet en masse reklamer. Der var ikke post til ham. Når administrator i e-mailen af 5. november 2012 omtaler "letters and post", må hun sigte til reklamer. Det var ikke en aflåst postkasse. Han kan ikke udelukke, at post fra SKAT er røget ud sammen med reklamer.

Huset på Y3-adresse havde en meget stor grund, som skulle holdes. Det var væsentligt, for at huset kunne præsentere sig godt for potentielle købere. Det var derfor fornuftigt at leje huset billigt ud til IC, mod at IC holdt hus og grund.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har supplerende gjort gældende, at SKAT ved afgørelse af 20. december 2011 imødekom hans anmodning om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, vedrørende ejendomsværdiskatten af ejendommen på Y2-adresse for indkomståret 2007-2009, uagtet at der ikke forelå yderligere momenter vedrørende sagens "særlige omstændigheder" end i denne sag. SKAT lagde i afgørelsen af 20. december 2011 således blot til grund, at skatteansættelsen for indkomståret 2007-2009 vedrørende ejendomsværdiskatten var materielt forkert. Sagen var ydermere af mindre økonomisk betydning for ham.

Sagsomkostningerne for byretten bør, uanset udfaldet af sagen, nedsættes betragteligt, da de ligger langt uden for rammerne i de vejledende takster.

Skatteministeriet har supplerende gjort gældende, at klage over SKAT's afgørelse af 8. juli 2009 ikke har været suspenderet, indtil A blev opmærksom på afgørelsen. I så fald kunne A omgå klagefristen ved at holde sig i uvidenhed om afgørelsens indhold, f.eks. ved at få andre til at tømme sin postkasse eller ved at rejse 6 måneder til udlandet uden at træffe nogen aftaler vedrørende sin post i den pågældende periode.

SKAT's agterskrivelse af 29. april 2009 og SKATs afgørelse af 8. juli 2009 er sendt til As korrekte adresse i udlandet, og SKAT har ikke modtaget brevene retur. Det er endvidere ubestridt, at SKATs brev af 13. maj 2008 er kommet frem til samme adresse i udlandet. Det må derfor - og i øvrigt efter det oplyste om postgangen i SKAT - lægges til grund, at også SKAT's afgørelse af 8. juli 2008 er kommet frem til As adresse i udlandet, idet han hverken har godtgjort eller sandsynliggjort, at det ikke er tilfældet, jf. f.eks. U2000.1771 H og U2007.2791 H. A bærer selv ansvar og risiko for tømning af sin postkasse. Det gælder så meget desto mere, når han tog ophold i udlandet i 6 måneder uden at træffe nogen aftaler vedrørende sin post i den pågældende periode, herunder ved f.eks. at foranledige - ved kontakt til postvæsenet eller SKAT - at hans post blev sendt til udlandet. Der er enighed om, at As årsopgørelse nr. 2 for 2005 kunne udskrives fra hans skattemappe den 7. september 2009. Opgørelsen må dermed anses for at være kommet frem til ham senest på dette tidspunkt. Det fremgår udtrykkeligt af årsopgørelsen, at den kan påklages inden for 3 måneder fra modtagelsen.

Landsrettens begrundelse og resultat

A har først ved revisor LBs brev af 30. april 2010 kontaktet SKAT om ændring af grundlaget for skatteansættelsen for 2005, hvilket er efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Anmodningen er derfor med rette behandlet som en anmodning om ekstraordinær genoptagelse efter lovens § 27.

A, som SKAT tidligere havde tilsendt en "fraflytterpakke" af 11. oktober 2005 stilet til hans adresse i udlandet, har ubestridt modtaget SKATs brev af 13. maj 2008 sendt til samme adresse. I sidstnævnte brev erindres A om SKATs anmodning om fremsendelse af dokumentation for fuld skattepligt til udlandet og for udlejning af Y3-adresse, jf. STs e-mail af 18. januar 2008. I brevet anføres afslutningsvis: "Hvis du ikke sender materialet, vil vi antage dig for fuldt skattepligtig i Danmark og hjemmehørende til Danmark". Efter indholdet af brevet måtte det stå A klart, at manglende fremsendelse af den ønskede dokumentation ville føre til, at SKAT ville anse ham for fortsat skattepligtig i Danmark. Det er ubestridt, at A ikke herefter har sendt den efterspurgte dokumentation eller i øvrigt henvendt sig til SKAT i anledning af brevet. A har heller ikke godtgjort, at han tidligere har sendt det efterspurgte materiale til SKAT.

Brevet af 13. maj 2008 er sendt til samme adresse i udlandet som SKATs efterfølgende breve af 29. april, 8. juli og 22. september 2009 om skattepligt i Danmark. SKAT har ikke modtaget disse breve retur. Efter As forklaring har han ikke været opmærksom på, hvad der blev modtaget i postkassen i udlandet, da han kun forventede at modtage reklamer. Han har endvidere efter sin egen forklaring været bortrejst fra adressen i udlandet i seks måneder fra april til september 2009 uden at sikre sig, at postkassen blev tømt og post eftersendt til ham eller gemt. Under disse omstændigheder og henset til oplysningerne om postgangen i SKAT og til, at der ikke er oplysninger om uregelmæssigheder i postleverancerne til As udenlandske adresse, finder landsretten, at der er formodning for, at brevene af 29. april, 8. juli og 22. september 2009 er sendt til og også modtaget i As postkasse i udlandet. Denne formodning er ikke afkræftet. Risikoen for den manglende kontrol med, hvad der blev modtaget i og fjernet fra postkassen under de seks måneders fravær fra adressen i udlandet, må påhvile A.

Ved Skatteankenævnets afgørelse af 25. oktober 2011 blev der givet tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, af den del af skatteansættelsen for 2005, som vedrørte ejendomsværdibeskatningen af ejendommen på Y2-adresse, idet A først var blevet ejer af ejendommen i 2006. SKAT genoptog endvidere den 20. december 2011 ekstraordinært skatteansættelsen for indkomstårene 2007-2009, således at der ikke skulle betales ejendomsværdibeskatning af ejendommen på Y2-adresse, idet ejendommen var købt pr. 15. januar 2006, havde været udlejet i 2006 og fra 1. januar 2007 til 31. december 2009 havde været sat til salg, hvilket var bekræftet af ejendomsmægler WM.

Det forhold, som begrundede tilladelsen til genoptagelse af den del af skatteansættelsen for 2005, der vedrører ejendomsværdibeskatningen af ejendommen på Y2-adresse, adskiller sig væsentligt fra de faktiske omstændigheder, som A har påberåbt i denne sag. Oplysningerne om As faktiske råden over ejendommen på Y2-adresse og ejendommen på Y3-adresse er heller ikke af samme karakter. Den bevisførelse i form af lejekontrakt og forklaringer fra A og IC, der har været om As angivelige manglende adgang til at anvende familiens hidtidige bopæl på Y3-adresse fra lejemålets opstart den 1. juni 2005 og frem til salget af ejendommen i oktober 2006, indebærer herved ikke, at der er ført et sikkert bevis for, at A ikke fortsat havde bopæl i Danmark i 2005 i skattemæssig forstand, og at der dermed ikke var grundlag for skatteansættelsen for 2005 for så vidt angår aktieavancebeskatningen. Hertil kommer, at A ville have kunnet fremkomme med de pågældende oplysninger efter modtagelsen af SKAT's brev af 13. maj 2008. Der foreligger dermed ikke sådanne særlige omstændigheder, som gør det urimeligt at opretholde ansættelsen, jf. herved forarbejderne til den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8 (Folketingstidende 2002-03, tillæg A, lovforslag nr. L 175, side 4597 og side 4609), hvilken bestemmelse er videreført med skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 (Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, lovforslag nr. L 110, side 4277). Den omstændighed, at SKAT har givet tilladelse til delvis ekstraordinær genoptagelse vedrørende indkomståret 2005 og vedrørende indkomstårene 2007-2009, kan heller ikke føre til, at SKAT er forpligtet til at genoptage den del af skatteansættelsen for indkomståret 2005, som denne sag vedrører.

Begrundelsen i SKAT's breve af 29. april og 8. juli 2009 for skattepligten i Danmark var, at A "stadig [er] fuld skattepligtig til DK, jf. da du fortsat har bolig til rådighed her i landet". Det må efter det anførte sammenholdt med den forudgående korrespondance, herunder SKATs brev af 13. maj 2008, have stået A klart, at begrundelsen for SKATs afgørelse var, at SKAT fandt, at han fortsat havde haft rådighed over ejendommen på Y3-adresse efter det tidspunkt den 24. april 2005, hvor han havde meddelt, at han flyttede til udlandet, jf. herved også revisors bemærkninger i brevet af 30. april 2010 til støtte for anmodningen om ekstraordinær genoptagelse. Der foreligger dermed ikke sagsbehandlingsfejl, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Heller ikke tidsforløbet eller SKAT's fremsendelse af den yderligere agterskrivelse af 22. september 2009, der ville føre til samme resultat af årsopgørelsen som den allerede trufne afgørelse af 8. juli 2009, udgør "særlige omstændigheder", som kan føre til ekstraordinær genoptagelse.

Herefter og af de af byretten i øvrigt anførte grunde stadfæster landsretten byrettens dom. De af byretten tilkendte sagsomkostninger nedsættes dog efter sagens værdi, varighed og omfang til 100.000 kr.

Efter ankesagens udfald, skal A betale sagsomkostninger for landsretten med 100.000 kr. til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til dens omfang, varighed og forløb, herunder den omstændighed, at en tidligere berammede hovedforhandling måtte omberammes med kort varsel som følge af As forhold.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at de tilkendte sagsomkostninger nedsættes til 100.000 kr.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 100.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.