I TPG kap. VI, afsnit D, er indeholdt supplerende vejledning til, hvordan de generelle principper i TPG kap. I-III i vejledningen skal anvendes i forhold til transaktioner, der involverer immaterielle aktiver.

I afsnit D.1 er indeholdt lidt generel beskrivelse vedrørende alle transaktioner, der involverer immaterielle aktiver, herunder at begge parters realistiske alternativer skal vurderes, jf. TPG 6.110-6.114.                      

I afsnit D.2. er indeholdt vejledning til transaktioner, der vedrører overdragelse af immaterielle aktiver eller rettigheder til immaterielle aktiver. Se TPG 6.115-6.180.

TPG 6.116-6.127 indeholder en ikke-udtømmende liste over faktorer, som kan være vigtige i en sammenlignelighedsanalyse ved transaktioner vedrørende immaterielle aktiver, herunder eksklusivitet, omfang og varighed af en eventuel retmæssig beskyttelse, geografisk udstrækning, faktisk levetid, udviklingsstadie, ret til videreudvikling samt forventet niveau af fremtidig indtjening.

TPG 6.128-6.135 indeholder kort vejledning til, hvordan risici (udviklingsrisici, risiko for at produktet bliver udkonkurreret, immaterielretskrænkelser eller produktansvar), sammenlignelighedsjusteringer, brug af sammenlignelige fra databasesøgninger og valg af den mest hensigtsmæssige metode skal håndteres i relation til transaktioner vedrørende immaterielle aktiver.

I relation til valg af den mest hensigtsmæssige metode er det i TPG 6.133 fremhævet, at den residuale profit ikke automatisk skal tilgå ejeren af det immaterielle aktiv. Det er nødvendigt at lave en tilbundsgående analyse af, hvilke selskaber i koncernen, som skal have del i indtjeningen ved det immaterielle aktiv.

TPG 6.136-6.145 indeholder supplerende vejledning til anvendelsen af de fem transfer pricing-metoder i TPG kap. II samt øvrige metoder for transaktioner vedrørende immaterielle aktiver. Det er anført, at det ofte er svært at finde sammenlignelige transaktioner mellem uafhængige parter, men at det fortsat er muligt at finde armslængde vilkår og pris for sådanne transaktioner. Se TPG 6.138.

I TPG 6.139 er opregnet nogle forhold, som det er væsentligt at overveje i forbindelse med fastsættelse af vilkår og priser, hvor der ikke kan findes egnede sammenlignelige transaktioner mellem uafhængige:

• Funktioner, aktiver og risici hos hver af de respektive parter.
• Forretningsmæssige begrundelser for at gennemføre transaktionen.
• Perspektiver og realistiske alternative muligheder for hver af parterne.
• De konkurrerende fordele, som det immaterielle aktiv indebærer, herunder særligt den yderligere fortjeneste på produkter og serviceydelser eller potentielle produkter og serviceydelser relateret til det immaterielle aktiv.
• De forventede fremtidige økonomiske fordele af transaktionen.
• Andre sammenlignelighedsfaktorer såsom karakteristika ved lokale markeder, lokale omkostningsbesparelser, samlet arbejdsstyrke og koncernsynergier, jf. C.D.11.3.

I TPG 6.140 bemærkes, at det ikke er et krav at forbundne parter strukturerer deres transaktioner på helt samme måde, som uafhængige ville have gjort. Der skal imidlertid tages hensyn til betydningen af denne forskel på priser og vilkår ved fordeling af den fortjeneste, som skal tilkomme hver af parterne i overensstemmelse med armslængde princippet.

I TPG 6.141 bemærkes, at ensidige metoder, herunder videresalgsprismetoden og TNM-metoden, ofte ikke er anvendelige til værdiansættelse af immaterielle aktiver. Disse metoder kan dog anvendes til værdiansættelse af funktioner ydet i forbindelse med immaterielle aktiver.

I TPG 6.142-6.143 er det anført, at en metode, hvorefter der tages udgangspunkt i omkostningerne ved udviklingen af et immaterielt aktiv normalt ikke er hensigtsmæssig. Dog kan der være særlige situationer, hvor de kan anvendes som vejledning.

I TPG 6.144 er beskrevet, at TPG 2.9A, hvorefter "tommelfinger"-regler ikke kan anvendes til at vise at priser eller fordeling af indkomst er fastsat på armslængdeniveau, heller ikke kan anvendes i forbindelse med immaterielle aktiver.

I TPG 6.145 er det anført, at ved transaktioner, der involverer immaterielle aktiver, er CUP-metoden (den fri markedspris-metode) og profit split-metoden ofte de mest anvendelige, jf. nærmere om disse metoder i TPG 6.146-6.152, jf. også til illustration eksemplerne 23 og 26 i anneks I til TPG kap. VI. Endvidere anføres, at værdiansættelsesmetoder også kan være nyttige værktøjer. Det er første gang, at værdiansættelsesmetoder omtales direkte i TPG, jf. nærmere herom i TPG 6.153-6.178.