Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2020.338.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en klager havde fradragsret for udgifter til advokatbistand afholdt med henblik på at opnå erstatning for tab af erhvervsevne. Landsskatteretten fandt ikke, at der kunne godkendes fradrag for de af klageren afholdte advokatudgifter, jf. LL § 9, stk. 1, og SL § 6, stk. 1, litra a. Retten henså til, at erstatningen ikke vedrørte klagerens løbende indkomsterhvervelse, men derimod selve grundlaget for indkomsterhvervelsen. Det var efter Landsskatterettens opfattelse ikke afgørende, om erstatningen udbetaltes løbende eller ej.

SKM2019.466.LSR

En lønmodtager blev anset for berettiget til skattemæssigt fradrag efter SL § 6 a for udgifter til førelse af en retssag om, hvorvidt hun var bortvist med rette. Landsskatteretten lagde vægt på, at retssagen vedrørte indtægter, der trådte i stedet for løn, og som skulle medregnes ved indkomstopgørelsen. Udgifterne omfattede bistand til egen advokat, pålagte sagsomkostninger og vidnegodtgørelse. Det forhold, at en del af beskatningen i givet fald skulle ske efter LL § 7 U, og at hun i øvrigt havde tabt retssagen, kunne ikke føre til et andet resultat.

SKM2006.383.LSR

En skatteyder fik i indkomståret 2002 udbetalt en ménerstatning og erstatning for erhvervsevnetab vedrørende en ulykke, som skete i 1992.

Klageren anmodede om genoptagelse af skatteansættelsen med henblik på at få fradrag for advokatudgifter i de skattepligtige renteindtægter.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke var berettiget til fradrag for advokatudgifter i medfør af SL § 6, stk. 1, litra a. Retten lagde vægt på, at advokatudgifterne vedrørte en erstatningssum, der ikke var undergivet almindelig indkomstbeskatning.

Renterne af erstatningssummen måtte anses for et accessorium til erstatningen, og da hverken erstatningen eller renterne vedrørte indkomsterhvervelsen, kunne de omhandlede advokatudgifter ikke anses for en driftsomkostning, jf. Lsr 81.001. Der var således heller ikke fradragsret for den del af advokatudgifterne, der forholdsmæssigt kunne henføres til rentebeløbet.

SKM2003.439.LSR

En skatteyder, der var blevet tilkendt forhøjet almindelig førtidspension, påklagede afgørelsen til Det sociale Nævn med henblik på forhøjelse af førtidspensionen. Skatteyderen afholdt i den forbindelse udgifter til advokatbistand og ønskede fradrag for denne udgift med henvisning til, at de omhandlede advokatomkostninger vedrørte erhvervelse af retten til skattepligtig pension, hvorfor der var tale om en udgift, som var fradragsberettiget i medfør af SL § 6 a.

Landsskatteretten fandt at sådanne omkostninger var indkomstopgørelsen uvedkommende, da de vedrørte selve grundlaget for indkomsterhvervelsen. Omkostningerne var derfor ikke fradragsberettigede efter SL § 6.

SKM2001.473.LSR

En lønmodtager der var blevet opsagt, anlagde retssag mod arbejdsgiveren, med krav om erstatning, dels på grund af formelle mangler i forbindelse med opsigelsen og dels på grund af et krav om merløn, men fik ikke medhold på grund af passivitet.

Landsskatteretten tog stilling til spørgsmålet om fradrag for de afholdte udgifter til advokatbistand og fastslog, at der ville være fradrag såfremt bistanden vedrørte erhvervelsen af indtægter, som skulle medregnes ved indkomstopgørelsen, eller afholdelsen af udgifter, som kunne fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. SL § 6, stk. 1, litra a, men at såfremt bistanden vedrørte rene formuedispositioner eller formuesfæren/indkomstkilden, kunne udgifterne ikke fradrages.

Landsskatteretten fandt herefter ikke, at der var fradrag for den del af advokatudgifterne, der vedrørte kravet om erstatning som følge af formelle mangler ved opsigelsen, idet der var tale om en tort-lignende erstatning, der efter praksis ville være skattefri. Derimod fandt Landsskatteretten, at kravet på erstatning for merløn, ville være at anse for almindelig skattepligtig indkomst, hvorfor advokatudgifterne for så vidt angik dette beløb måtte anses for fradragsberettigede i medfør af SL § 6 a.