1. Sammenfatning
I styresignalet beskrives, at værdipapirfonde fremover skal anses for selvstændige skattesubjekter, som omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1.

Tilsvarende vil en udenlandsk værdipapirfond være omfattet af reglerne om begrænset skattepligt, hvis den pågældende værdipapirfond skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, og den oppebærer indkomst som nævnt i reglerne om begrænset skattepligt i selskabsskattelovens § 2, jf. § 1, stk. 1.

Derudover beskrives, at en udenlandsk registreret værdipapirfond, der administreres fra Danmark af et dansk investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, som udgangspunkt vil få ledelsens sæde i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6.

2. Baggrund og problemstilling
Med virkning fra 1. juli 2012 blev der indført mulighed for at oprette værdipapirfonde i Danmark. Civilretligt er en værdipapirfond ikke en selvstændig juridisk person. Det fremgår af § 8 i lov om investeringsfonde.

Skatterådet fandt i SKM 2016.6.SR, at en svensk registreret værdipapirfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt svarende til en dansk enhed omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Danske investorer i værdipapirfonden skulle beskattes efter aktieavancebeskatningslovens § 19. Den pågældende værdipapirfond svarede organisatorisk til en dansk værdipapirfond.

Afgørelsen indebærer en ændring i forhold til Den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.10.1 og C.D.1.1.10.12, hvoraf det fremgår, at værdipapirfonde skal anses for at være skattemæssigt transparente.

3. Regelgrundlaget

Retsregler

Aktieavancebeskatningsloven § 19

Stk. 1. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:

Nr. 1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1. (...)

Aktieavancebeskatningslovens § 33

Stk. 1. Hvis en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, eller et investeringsselskab, jf. § 19, skifter skattemæssig status, uden at selskabet m.v. opløses, skal deltagernes andele af selskabet m.v. anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, jf. dog § 23, stk. 8. Ved skift af skattemæssig status forstås, at gevinst og tab på den skattepligtiges aktier og andele m.v. i selskabet m.v. efter det tidspunkt, hvor skiftet har virkning fra, beskattes efter andre regler end de regler, der fandt anvendelse indtil dette tidspunkt, jf. dog stk. 3. (...)

Stk. 7. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår til beskatning som medlemmer af en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller et investeringsselskab, jf. § 19, anses overgangen som afståelse af interessentskabets aktier til handelsværdien på det pågældende tidspunkt.

Stk. 8. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår til beskatning som deltagere i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, eller som medlemmer af en kontoførende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, anses overgangen ikke som en afståelse af interessentskabets aktier.

Ligningslovens § 16 C

Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Investeringsinstituttet skal opgøre en minimumsindkomst efter reglerne i stk. 3-8. (...)

Selskabsskatteloven § 1

Stk. 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

(...)

Nr. 2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar, (...)

Nr. 5c. investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, hvor skattepligten alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.28)

(...)

Stk. 6. Selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis selskabet eller foreningen m.v. er registreret her i landet eller har ledelsens sæde her i landet. (...)

Selskabsskattelovens § 3

Stk. 1. Undtaget fra skattepligten er: (...)

Nr. 19) Investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, bortset fra kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, og bortset fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. (...)

Skattekontrollovens § 10 E

Stk. 1. Administratorer af værdipapirfonde skal årligt indberette oplysninger, som skal indberettes efter §§ 8 H, 8 Q, 8 X, 9 B, 10 og 10 A, og oplysninger, som i medfør af § 10 B, stk. 1-4, er gjort indberetningspligtige, om de enkelte deltageres andele af værdipapirfondens aktiver og afkast heraf.

Lov om investeringsforeninger § 8

Stk. 1. Værdipapirfonde skal bestå af en eller flere afdelinger, der er særskilte økonomiske enheder. Værdipapirfonde og disses afdelinger er ikke selvstændige juridiske personer. Værdipapirfonde kan alene etableres og administreres af investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 10 i lov om finansiel virksomhed, eller administrationsselskaber. Enhver, der ejer en andel i en afdeling i en værdipapirfond, er investor i værdipapirfonden. (...)

Praksis

Den juridiske vejledning, 2016-1, C.B.4.7 Den skattemæssige behandling, når investeringsselskabet, investeringsforeningen eller SIKAV'et ændrer skattemæssig status

(...) For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår til beskatning som medlemmer af en akkumulerende investeringsforening, der ikke er et investeringsselskab, eller et investeringsselskab, anses overgangen som afståelse af interessentskabets aktier til handelsværdien på det pågældende tidspunkt. Se ABL § 33, stk. 7. Reglen finder tilsvarende anvendelse på interessentskabets fordringer, gæld og finansielle kontrakter. Se KGL § 34 A, stk. 2.

For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår til beskatning som deltagere i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en kontoførende investeringsforening, anses overgangen ikke som en afståelse af interessentskabets aktier. Se ABL § 33, stk. 8, LL § 16 C og SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Reglen finder tilsvarende anvendelse på interessentskabets fordringer, gæld og finansielle kontrakter. Se KGL § 34 A, stk. 3.

Den juridiske vejledning 2016-1, C.D.1.1.3 Andre selskaber

Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2: 

• ingen af deltagerne hæfter personligt

• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital

• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse

• selvstændige vedtægter

• særskilt regnskab

• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen

• mulighed for udvidelse af medlemskredsen

• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning

• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Den juridiske vejledning 2016-1 C.D.1.1.10.2 Investeringsselskaber - ABL § 19

Det er en forudsætning for, at investering i en enhed kan blive omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, at enheden er et selvstændigt retssubjekt. Det gælder også for ABL § 19, stk. 2, litra 1). Er enheden en transparent enhed, kan reglerne i ABL § 19 og SEL § 3, stk. 1, nr. 19, ikke finde anvendelse, hvilket bevirker, at investorerne vil blive beskattet efter de regler, som gælder for transparente enheder. (...)

Den juridiske vejledning 2016-1, C.D.1.1.10.12 Værdipapirfonde

Værdipapirfonde er særskilte økonomiske, men ikke juridiske, enheder.

Værdipapirfonde etableres og administreres af investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber. Beslutninger vedrørende en værdipapirfond træffes af det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden.

Værdipapirfonde organiseres med en eller flere afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne.

Skattemæssigt er værdipapirfonde transparente.

At værdipapirfonde er transparente betyder, at deltagerne hver især beskattes af deres andel af værdipapirfondens gevinster, tab, udbytter, renter m.v.

Ved lov nr. 557 af 18. juni 2012 blev der, som følge af at værdipapirfonde er transparente enheder, foretaget ændringer i skattekontrolloven, så administrator af værdipapirfonde skal indberette om de enkelte deltageres andele af fondens aktiver og afkast heraf. Indberetning skal ske efter de samme regler, som pengeinstitutter og andre foretager indberetning af aktiver og afkast efter. (...)

SKM2016.6.SR

Skatterådet fandt, at en svensk værdipapirfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, der svarer til en dansk enhed omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Da værdipapirfonden herefter skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, skulle gevinst og tab beskattes hos de danske investorer efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

SKM2012.142.SR

Skatterådet bekræftede, at den italienske X-fond på baggrund af en samlet konkret vurdering var transparent i skattemæssig forstand. Der blev bl.a. lagt vægt på, at overskuddet skulle udbetales til investorerne i henhold til vedtægterne samt at fondens investeringer blev foretaget af et administrationsselskab.

SKM2010.316.SR

Skatterådet fandt, at to ETF fonde (exchange trade fundes) kunne anses for selvstændige skattesubjekter, der var omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 19. En tredje ETF fond var en UCITS-fond omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Med hensyn til sidstnævnte tiltrådte Skatterådet SKATs indstilling, hvoraf bl.a. fremgår, at fonden ansås for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, allerede fordi der var tale om en UCITS-fond omfattet af UCITS-direktivet, Rådets direktiv 85/611/EØF (dagældende).

SKM2007.317.SR

Skatterådet fandt, at et fransk FCPR skulle anses for skattemæssigt transparent. Af begrundelsen fremgår, at der ved afgørelsen blev henset til, at det franske FCPR ikke havde selvstændige ledelsesorganer.

4. SKATs opfattelse

SKAT har ændret sin opfattelse af den skattemæssige behandling af værdipapirfonde, således at disse fremover i udgangspunktet skal anses for selvstændige skattesubjekter. 

Værdipapirfonde er den danske betegnelse for institutter for kollektiv investering i værdipapirer, der benævnes investeringsfonde i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (herefter UCITS IV-direktivet).

Det følger af den civilretlige lovgivning, at UCITS etableret som værdipapirfonde ikke kan anses for selvstændige juridiske personer, jf. investeringsforeningslovens § 8, stk.1, 2. pkt. SKAT har som følge af den civilretlige kvalifikation af værdipapirfonde hidtil antaget, at værdipapirfonde tillige er skattemæssigt transparente enheder, se C.D.1.1.10.12.

Der skal efter SKATs opfattelse foretages en vurdering efter de almindelige praksisskabte kriterier for, hvornår der er tale om et selskab eller forening mv., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, se ovenfor Den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.3. Listen er ikke udtømmende.

SKAT finder herefter på baggrund af en fornyet overvejelse, at denne vurdering medfører, at danske værdipapirfonde i udgangspunktet vil være selvstændige skattesubjekter, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Dette skyldes, at ingen af investorerne hæfter personligt, at fordeling af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital, at værdipapirfonden har selvstændige vedtægter (fondsbestemmelser), at der foreligger særskilte regnskaber, at der er mulighed for udvidelse af kredsen af investorer, at det er bestemt, hvad der sker med formuen ved den enkelte investors udtræden/opløsning, og at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen.

Det er herefter SKATs opfattelse, at en dansk værdipapirfond fremover skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, der kan anses for et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.  SKAT bemærker, at værdipapirfonde også vil kunne vælge at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter, jf. ligningslovens § 16 C og selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c.

Indberetningen efter skattekontrollovens § 10 E vil herefter ikke kunne opretholdes.

I forbindelse med at værdipapirfonden skifter status fra transparent til et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, skal investors andele i værdipapirfonden anses for afstået til handelsværdien, jf. aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 7, jf. stk. 1, på tidspunktet for virkningen af praksisændringen, se nedenfor. Der skal således ske en opgørelse af genvist og tab på investors andel af de underliggende aktiver, og der skal ansættes nye indgangsværdier på investors investeringsbeviser.

For så vidt angår udenlandske enheder bemærkes, at den skattemæssige kvalifikation af en enhed i henhold til dansk ret, skal afgøres efter dansk ret. I det omfang der er tale om en udenlandsk værdipapirfond, der organisatorisk svarer til en dansk værdipapirfond, vil der dermed være tale om en enhed, der er begrænset skattepligtig til Danmark af de indkomstarter, der er nævnt i selskabsskattelovens § 2.

Vælger værdipapirfonden beskatning efter reglerne for minimumsbeskattede investeringsinstitutter, jf. ligningslovens § 16 C og selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, anses overgangen ikke for en afståelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 8.

Derudover vil der for danske investorer skulle ske beskatning efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19 af investeringer i en udenlandsk værdipapirfond, der er et selvstændigt skattesubjekt, jf. SKM 2016.6.SR, med mindre der er tale om et minimumsbeskattet investeringsinstitut.

Endvidere er det SKATs opfattelse, at værdipapirfonde, der er selvstændige skattesubjekter, som udgangspunkt vil få ledelsens sæde i Danmark, hvis de administreres af et dansk investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6. Dette er en følge af, at en værdipapirfond ikke selv har ledelsesorganer, og at alle dispositioner derfor træffes af et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.

5. Gyldighed
Styresignalet vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2016-2, som offentliggøres i juli 2016.

Styresignalet bortfalder derfor med offentliggørelse af Den juridiske vejledning 2016-2 på SKATs hjemmeside http:// www.skat.dk/.

Praksisændringen vedrørende værdipapirfonde, der anses for selvstændige skattesubjekter, finder anvendelse fra datoen for Skatterådets afgørelse den 15. december 2015, SKM 2016.6.SR. Dette gælder alene, såfremt der er tale om en ændring i begunstigende retning. I disse tilfælde anses overgang efter aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 7, for at være sket pr. 15. december 2015. Hvis der er tale om en ændring i bebyrdende retning, har ændringen virkning fra tidspunktet for offentliggørelsen af dette styresignal. I disse tilfælde anses overgang efter aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 7, for at være sket på datoen for offentliggørelse af styresignalet.

For så vidt angår udenlandsk registrerede værdipapirfonde, der fremover får ledelsens sæde i Danmark, som følge af at disse administreres af et dansk investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, får ændringen virkning fra tidspunktet for offentliggørelsen af dette styresignal.