Spørgsmål

1. Kan spørger, uden at blive beskattet efter bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, stille selvskyldnerkaution for et realkreditlån i et selskab, hvor spørger ejer 100 % af aktiekapitalen

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger ejer personligt 100% af kapitalen i selskabet X A/S.

Selskabet har indtil 2014, været ejer af en landbrugsvirksomhed i udlandet. Herefter var selskabet uden egentlig aktivitet frem til oktober 2014.

Selskabet har pr. 1. oktober 2014 købt en landbrugsejendom nær spørgers egen landbrugsejendom.

Selskabet driver selv jorden til ejendommen. Dette foregår med maskinstation, maskiner og management fra spørger. Den daglige administration varetages fra spørgers egen ejendom.

Købsprisen for ejendommen udgjorde 30 millioner kroner.

Købesummen blev berigtiget med 3.000.000 kr. i kontant udbetaling.  Restbeløbet på 27.000.000 kr. finansieres ved realkreditlån.

Der er ingen yderligere gæld i selskabet.

Realkreditinstituttet har ønsket selvskyldnerkaution fra spørger.

Ved en selvskyldner kaution stilles ikke sikkerhed/pant i særskilte aktiver. 

Spørger har ikke sparet overskud op i virksomhedsordningen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ønsket svar: Ja

Ifølge virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6 sker der fra og med den 11. juni 2014 beskatning i de situationer, hvor virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen.

Det fremgår ikke klart af lovteksten, om påtagelse af en personlig kaution medfører beskatning efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6. Spørgsmålet har været behandlet i spørgsmål 247 af 5. december 2014, hvor følgende fremgår:

"Spørgsmål:

Vil ministeren oplyse, om personlig kautionsstillelse skal anses som sikkerhedsstillelse i

relation til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6?

Svar:

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, at "Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige, jf. dog stk. 7-9. ..."

Det er udgangspunktet, at det forhold, at der er stillet en personlig kaution, i sig selv ikke er nok til, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, anses for at være stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen.

Det er dog opfattelsen, at ud fra en konkret vurdering vil en kaution i særlige tilfælde kunne indebære, at virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Dette følger af en fortolkning virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, som den er gengivet oven for, og formålet med lovgivningen, som er at hindre en utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen.

Der kan således være tale om et arrangement i et pengeinstitut, der har en karakter, hvor der efter en konkret vurdering er en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren og indestående på virksomhedens driftskonto eller lignende. Fx kan kreditten være opnået ved at stille krydsende kautioner. I sådan en situation vil kautionerne kunne anses for at udgøre en sikkerhedsstillelse, hvis der ikke er stillet særskilt privat sikkerhed for den gæld, der kautioneres for."

Det er således en konkret vurdering, om en kautionsforpligtelse medfører beskatning.

Det fremgår af skatteministeriets svar til FSR i høringsskemaet, at der ikke sker beskatning af en sikkerhedsstillelse, hvis der er stillet særskilt privat sikkerhed for de aktiver, der stilles sikkerhed for med virksomhedens aktiver. Tilsvarende fremgår af spørgsmål 247 SAU 2014/15.

Særskilt privat sikkerhed må i denne situation betyde, at der skal være stillet særskilt sikkerhed for gælden med andre aktiver end virksomhedens aktiver.

I Spørgsmål 250 SAU 2014/15 Det blev Skatteministeren bedt om at besvare følgende

Spørgsmål:

Der skal ikke ske beskatning ved optagelse af privat gæld, hvor der stilles sikkerhed for gælden med virksomhedspant, hvis der er stillet særskilt sikkerhed for gælden i private aktiver. Betyder det, at der skal være stillet særskilt privat sikkerhed for et beløb svarende til gældens kursværdi, for at man kan undgå beskatning?

Svar

Ja, det skal der.

Dette følger af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, hvorefter beløbet, der anses for overført til den skattepligtige, opgøres som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse.

Stilles der ikke særskilt privat sikkerhed svarende til den private gælds kursværdi, vil en del af virksomhedspantet, og dermed aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, reelt være stillet til sikkerhed for den private gæld.

I forlængelse af ovenstående skal det desuden bemærkes, at privat sikkerhed for privat gæld skal udgøre en reel værdi. Udgør en privat sikkerhed ingen reel værdi, fordi det private aktiv f.eks. allerede er pantsat, vil virksomhedspantet alligevel udløse beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, fordi aktiverne, der indgår i virksomhedsordningen, i denne situation også reelt må betragtes som værende stillet til sikkerhed for den private gæld.

I denne konkrete situation, vil der også blive stillet særskilt sikkerhed for gælden til realkreditinstituttet i form af tinglyst pant i ejendommen.

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, at det beløb, der beskattes er det laveste beløb af gældens kursværdi og sikkerhedsstillelsen opgjort på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen.

På det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed i form af kaution, er ejendommens handelsværdi 30.000.000 kr. Der er gæld i den faste ejendom på 27. millioner kr. Der er således stillet særskilt sikkerhed for gælden i ejendommen svarende til gældens kursværdi, idet der er reel dækning for gælden i ejendommen i ejendommens handelsværdi. 

Der er herefter ikke grundlag for at beskatte kautionsforpligtelsen efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 10.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger uden at blive beskattet efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, kan stille selvskyldnerkaution for et realkreditlån i et selskab, hvor spørger ejer 100 % af aktiekapitalen.

Lovgrundlag

Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6 til 7:

»Stk. 6. Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige, jf. dog stk. 7-9. Opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed.

Stk. 7. Stk. 6 finder ikke anvendelse, hvis sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.«

Forarbejder

Af forarbejderne til L 200 2013/2014 fremgår følgende af pkt. 4.2 om sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen:

"Det foreslås, at den selvstændige skal anses for at have overført værdier fra virksomhedsordningen til privatøkonomien, hvis aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, fra og med lovforslagets fremsættelse stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Herved sikres det, at selvstændige ikke kan omgå hæverækkefølgen og overføre værdier, uden at der sker endelig beskatning.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i forhold til de regler, der gælder for aktie- og anpartsselskaber. Ifølge ligningslovens § 16 E anses en hovedaktionær for at have foretaget en hævning uden tilbagebetalingspligt fra et aktie- eller anpartsselskaber til sig selv, hvis selskabets aktiver stilles til sikkerhed for hovedaktionærens private gæld. Grundlæggende er der tale om den samme situation, og den foreslåede bestemmelse sikrer, at den selvstændige ikke stilles anderledes, end hvis vedkommende havde drevet sin virksomhed i selskabsform.

Det foreslås endvidere, at muligheden for at lade virksomhedens overskud blive opsparet i virksomhedsordningen mod betaling af en foreløbig virksomhedsskat begrænses, hvis selvstændige ved lovforslagets fremsættelse har stillet aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Herved sikres det, at selvstændige, der har stillet virksomhedens overskud til sikkerhed for privat gæld, ikke bliver stillet anderledes end selvstændige, der har indskudt privat gæld i virksomhedsordningen.

De foreslåede bestemmelser forhindrer ikke den selvstændige i at stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der også indgår i virksomhedsordningen. Når gælden betragtes som erhvervsgæld og anvendes til anskaffelse af et erhvervsaktiv, påvirker transaktionen ikke indskudskontoen, da der ikke sker overførsler mellem virksomhedsordningen og den skattepligtiges privatøkonomi. Den selvstændiges mulighed for at optage erhvervsmæssig gæld til f.eks. finansiering af virksomheden og stille virksomhedens aktiver til sikkerhed begrænses derfor ikke. "

Spørgsmål nr. 247 - fra Torsten Schack Pedersen (V) - af 5. december 2014 vedrørende L 200, jf. SAU 2014-1, alm. del.

Optrykt ovenfor under Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål nr. 250 - fra Torsten Schack Pedersen (V) - af 5. december 2014 vedrørende L 200, jf. SAU 2014-1, alm. del.

Optrykt ovenfor under Spørgers opfattelse og begrundelse

Praksis

I SKM2015.502.SR fandt Skatterådet, at det ikke ville medføre beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, hvis der blev etableret en privat kassekredit uden sikkerhedsstillelse på 200.000 kr., idet spørgeren kunne stille betryggende sikkerhed i ubehæftede aktiver uden for virksomhedsordningen.

Begrundelse

Et af spørger ejet selskab X A/S erhverver en ejendom for en anskaffelsessum på 30 mio. kr., hvoraf 27 mio. kr. finansieres ved lån i et realkreditinstitut.

Købet er sket af en ikke interesseforbunden part, hvorfor det umiddelbart lægges til grund, at den aftalte købesum afspejler ejendommens værdi i handel og vandel.

Lånet i realkreditinstituttet sikres dels ved pant i ejendommen, dels ved at spørger påtager sig en selvskyldnerkaution for lånet.

Spørgsmålet i sagen er om en sådan kaution udløser beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6.

Formålet med indførelsen af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, var at hindre, at skatteydere der anvendte virksomhedsordningen, i stedet for at hæve overskud i virksomheden til privatforbrug, lod dette indestå i virksomheden til lav virksomhedsbeskatning, og i stedet etablerede en gæld i privatsfæren med sikkerhed i virksomhedsaktiverne. Skatteyderne kunne på denne baggrund opretholde overskud i virksomhedsordningen, uagtet at de reelt var anvendt til privatforbrug.

I spørgers tilfælde er der ikke stillet direkte sikkerhed i aktiver i virksomhedsordningen, for gæld i privatsfæren, men stillet personlig kaution for en gæld i et af spørger ejet selskab.

Som det fremgår af svaret på spørgsmål nr. 247 til Skatteudvalget er "udgangspunktet, at det forhold, at der er stillet en personlig kaution, i sig selv ikke er nok til, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, anses for at være stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen. "

Når en kaution alligevel efter en konkret vurdering i visse tilfælde kan udløse beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, vil dette typisk skyldes, at der er sammenhæng mellem den stillede kaution og muligheden for kredit i privatsfæren. I svaret på spørgsmål 247 er beskrevet et eksempel på en sådan sammenhæng.

Lånet på 27.000.000 kr. er udelukkende anvendt til delvis finansiering af købet af en ejendom på markedsvilkår. Ejendommen er stillet til sikkerhed for lånet.

Henset til det oplyste forudsætter SKAT, at den stillede kaution ikke indgår som led i et arrangement, der helt eller delvist har som formål at skaffe kredit for spørger i privatsfæren. 

SKAT kan herefter bekræfte at spørger kan stille selvskyldnerkaution i det angivne omfang, uden at det udløser beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6.

Det bemærkes, at SKAT ikke herved har taget stilling til markedsværdien af et løbende vederlag for at stille selvskyldnerkaution til rådighed for selskabet, jf. ligningslovens § 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.