Spørgsmål

1. Er en erstatning for mistet seniornedslag, opstået som følge af rådgivers forkerte indberetning til ATP, skattefri for spørger? 
2. Er tilkendte omkostninger i forbindelse med opnåelse af erstatningen, jf. spørgsmål 1, skattefri for spørger?

Svar

1. Ja.
2. Ja.

Beskrivels af de faktiske forhold

Ved stævning af 19. marts 2013 til Retten i Glostrup har spørgers repræsentant nedlagt påstand om, Revisionsfirmaet tilpligtes at betale 80.000 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker, subsidiær betaling af et mindre beløb end det påstævnede.

Af stævningen fremgår det, at spørger har modtaget revisionsmæssig rådgivning, og været klient hos sagsøgte i en forudgående periode på ca. 10 år.

Herudover fremgår det bl.a., at sagsøgte i hele kundeperioden har forestået regnskabsudfærdigelse for spørgers anpartsselskab, herunder vejledt og rådgivet i almindelige forefaldende revisionsmæssige spørgsmål, samt foretagelse af indberetninger til SKAT samt ATP med videre.

I indkomståret 2010 foretog sagsøgte ligeledes indberetning til ATP, hvorved der indberettedes løn/indkomst med beregning af de af spørger udførte arbejdstimer.

De af sagsøgte afgivne oplysninger lagres i E-indkomstregistret hos ATP.

Den indberettede størrelse af ATP-bidraget modspejler størrelsen af løn/indkomst og antallet af arbejdstimer.

ATP beregner herefter spørgers beskæftigelsesgrad på baggrund af ATP-bidragets størrelse.

SKATs udbetaling af seniornedslag til benefice for spørger er afhængig af ATPs beregning af beskæftigelsesgraden, som skal opfylde et givet procentmål.

På baggrund af sagsøgtes forkerte indberetning til ATP, beregnede ATP i juni 2011 en beskæftigelsesgrad på 9 pct. for indkomståret 2010, hvilket ikke gav spørger ret til seniorskattenedslag, og i spørgers tilfælde ville seniornedslaget udgøre 80.000 kr.

Sagsøgtes fejlagtige indberetning til ATP var belastet med to selvstændige og af hinanden uafhængige fejl.

Forkert indberetning 1:

Sagsøgte indberettede på et forkert CVR-nr., hvilket ses at være sagsøgtes eget CVR-nr. Denne fejlagtige indberetning blev senere rettet i 2010 til indberetning med 0 kr.

Denne fejlagtige indberetning medførte også, at ATP alene beregnede fuldtidsbeskæftigelse for september måned 2010, hvilket resulterede i, at beskæftigelsesgraden kun blev ansat til 9 pct.

Forkert indberetning 2:

Sagsøgte indberettede herefter på spørgers korrekte nummer. Men ved denne indberetning blev der alene indberettet løn med videre for september måned 2010.

Denne fejlagtige indberetning medførte også, at ATP alene beregnede fuldtidsbeskæftigelse for september måned 2010, hvilket resulterede i, at beskæftigelsesgraden kun blev ansat til 9 pct.

På vegne spørger indgav spørgers repræsentant klage over ATPs afgørelse den 29. januar 2012.

Klagen blev indgivet den 31. januar 2012 til ATP, som forelagde klagen for Ankenævnet for ATP.

Ankenævnet stadfæstede ved sin afgørelse af 1. maj 2012 ATPs afgørelse af 29. januar 2012.

Spørgers repræsentant gør i stævningen gældende, at det påstævnede beløb udgør spørgers nettotab, idet de nævnte 80.000 kr. er et direkte nedslag i den i forvejen beregnede skat.

Der tages i denne forbindelse forbehold om at forhøje påstanden, såfremt SKAT finder, at en eventuel erstatningsudbetaling skal beskattes.

Det gøres videre gældende, at indberetningsfejl 1 og 2, hver for sig og uafhængige af hinanden, er særskilt ansvarspådragende, og at ansvarsgrundlaget er et skærpet culpaansvar i form af rådgiveransvar.

Sagsøgte har senest ved brev af 29. juni 2012 erkendt, at der blev foretaget fejlagtige indberetninger af sagsøgte, og at dette har medført en ansættelsesgrad på 9 pct., og at spørger ikke er fundet berettiget til seniornedslag, hvilket fremgår af spørgers årsopgørelse for 2011.

SKAT har ikke ændret spørgers årsopgørelse på baggrund af den indgivne klage.

På vegne spørger har repræsentanten fremsendt breve til sagsøgte, hvorved kravet er gjort gældende, hvilket dog ikke har medført skriftlig reaktion fra sagsøgtes side, hvorfor stævningen er nødvendiggjort.

Det gøres ex tuto gældende i stævningen, at spørger ikke har reageret på brevet af juni 2011 fra ATP, hvoraf det fremgår, at spørger ikke har ret til skattenedslag, og at spørger skal rette henvendelse til ATP inden tre måneder, hvis beskæftigelsesgraden er opgjort forkert, da spørger var af den overbevisning, at

• sagsøgte havde foretaget korrekt indberetning til ATP, 
• sagsøgte efterfølgende havde rettet indberetningen til ATP, og 
• sagsøgtes tidligere indberetning herved var blevet korrigeret uden tab for spørger. 

Spørgers repræsentant har ved en berigtigelse af stævningen fremført følgende i processkrift II af 15. august 2013:

"Med nærværende processkrift ændres sagsøger fra den juridiske person A c/o direktør B til ny sagsøger B personligt.

Sagsfremstilling og begrundelse:

Årsagen til ovennævnte ændring af sagsøgers status skal ses i følgende:

• Seniornedslagsordningen er en ordning, som medfører nedslag i skatteborgerens personlige skat. 
• Såfremt selskabet A i sin egenskab af sagsøger måtte få medhold i betalingspåstanden, vil beløbet være at betragte, som udbetaling af udbytte til selskabet, og skal som sådant formentlig beskattes. 
• Dette ville medføre en forhøjelse af det påstævnede beløb, hvorved sagsøger således ikke har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt overfor sagsøgte. 
• Da sagsøger nu er ændret til sagsøger B personligt, vil sagsøger, hvis sagsøger i øvrigt er berettiget til personligt skattenedslag, formenlig ikke blive personligt beskattet af beløbet, såfremt sagsøger måtte vinde sagen. 
• Såfremt begge sagsøgere var anført i stævningen (selskabet og personen) og sagsøger fik medhold, kunne det påregnes et efterfølgende mellemværende med SKAT. 

Herudover gøres det gældende, at der mellem den tidligere sagsøger (selskabet A), og den nuværende sagsøger (personen B) er en fuldstændig personlig interesseidentitet. 

Herudover gøres det fortsat gældende, at sagsøger forbeholder sig ret til at forhøje det påstævnede beløb, såfremt SKAT måtte finde, mod forventning, at beskatte det beløb, som sagsøger måtte få medhold i, at sagsøgte skal betale."

Af mail af 29. januar 2012 fra ATP til spørgers repræsentant fremgår det bl.a.:

"Loven om skattenedslag for seniorer tager udgangspunkt i, at sagsbehandlingen skal foretages maskinelt og baseres på de registreringer, som arbejdsgiveren indberetter til SKAT i eIndkomstregisteret.

ATP's opgave efter loven er at foretage en beregning af en persons beskæftigelsesgrad baseret på det ATP-bidrag, som arbejdsgiveren har indberettet til eIndkomstregisteret. ATP skal kun medregne perioder med fuldtidsbeskæftigelse, og derfor er det ikke tilstrækkeligt, at der for et indkomstår er indberettet et fuldt årsbidrag, hvis ikke også der er indberettet en korrekt periode. Dette vil i det konkrete tilfælde sige fra den 1. januar til den 31. december 2010. Dette er ikke sket i dette tilfælde.

Lovgiver var bekendt med, at de maskinelle registreringer kunne indeholde fejl, og derfor er der i lovens § 5, stk. 2 og 3, indsat en bestemmelse om, at den registrerede kan gøre indsigelser overfor ATP inden for 3 måneder efter modtagelsen af meddelelsen. Hvis dette ikke sker inden for fristen, betragtes beskæftigelsesprocenten som endelig fastlagt.

I den konkrete sag sendte ATP en opgørelse af beskæftigelsesgraden for indkomståret 2010 til B i juni 2011, og han reagerede først på dette brev i december 2011, dvs. efter 3-måneders fristens udløb. ATP kan derfor ikke ændre på beskæftigelsesgraden for 2010.

Hvis indsigelsen var kommet rettidig ville ATP have korrigeret beskæftigelsesprocenten."

Ankenævnet for ATP m.m. stadfæster den 1. maj 2012 ATP's afgørelse med bemærkning om, at heller ikke Ankenævnet kan dispensere fra 3 måneders fristen i skattenedslagslovens § 5, stk. 2.

Spørger har efterfølgende oplyst, at sagen er forligt mellem sagsøgeren og sagsøgte. Forliget er indgået i oktober 2013 og er tilført retsbogen i december 2013, idet sagsøgte har taget bekræftende til genmæle overfor den foreløbigt nedlagte påstand.

Sagsøgte har til sagsøgeren B personligt indbetalt, hovedstolen kr. 80.000,00 samt omkostninger med kr. 16.800,44 kr.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger finder, at en tilkendt erstatning for mistet seniornedslag og tilkendte omkostninger er skattefrie.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en erstatning for mistet seniornedslag, opstået som følge af rådgivers forkerte indberetning til ATP, er skattefri for spørger?

Lovgrundlag

Statsskatteloven

§ 4 (uddrag):

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

...

§ 5 (uddrag):

Til indkomsten henregnes ikke:

a) formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;

b) gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige;

...

§ 6 (uddrag):

Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:

a. Driftsomkostninger, d.v.s. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger;

...

Lov om skattenedslag for seniorer

§ 1:

En person, der i perioden fra og med indkomståret 2010 til og med indkomståret 2016 fylder 64 år, kan for de indkomstår, hvori personen fylder 64 år og 65 år, få et nedslag i indkomstskatten i form af tilbagebetaling af en del af det betalte arbejdsmarkedsbidrag efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Nedslagsberettigede er personer, der

1) erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i ansættelsesforhold,

2) erhverver indkomst i form af vederlag m.v. for personligt arbejde uden for ansættelsesforhold eller

3) er selvstændigt erhvervsdrivende.

Stk. 3. Hvis en person i et indkomstår i perioden fra og med det indkomstår, personen fylder 60 år, til og med det indkomstår, personen fylder 64 år, ud over at være omfattet af stk. 2, nr. 1, også er omfattet af stk. 2, nr. 2 eller 3, anses personen dog for omfattet af stk. 2, nr. 1, i det pågældende indkomstår, hvis mindst 75 pct. af personens samlede vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusive bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven i det pågældende indkomstår er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43.

Stk. 4. Personen skal for at få et nedslag

1) overholde en indkomstgrænse i de indkomstår, hvor den pågældende fylder 57 år, 58 år og 59 år efter kapitel 2,

2) opfylde et krav om fuldtidsbeskæftigelse i form af et indkomst- og arbejdstidskrav efter kapitel 3 og

3) være skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4 eller 7, eller stk. 2, i det indkomstår, hvor vedkommende fylder 64 år.

Kildeskatteloven

§ 60, stk. 1(uddrag):

I den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., modregnes nedennævnte beløb vedrørende samme år:

...

k) Nedslag efter lov om skattenedslag for seniorer.

...

Praksis

Af afsnit C.A.3.7 i Den Juridiske Vejledning, 2014-1, fremgår bl.a. følgende om erstatninger:

"Der er ikke specifikke skatteretlige regler, der generelt regulerer beskatning af erstatninger eller kompensationer. Udgangspunktet for, hvordan erstatninger er beskattet, følger derfor af de grundlæggende principper i statsskatteloven...

For at afgøre beskatningen af en erstatning, skal man skelne mellem, om erstatningen er

• en løbende ydelse eller 
• et engangsbeløb.

Hvis den, der udbetaler erstatningen, ikke er forpligtet til det, er ydelsen skattemæssigt set en gave og ikke en egentlig erstatning...

Ad a) Erstatning er en løbende ydelse

Hvis erstatningen bliver udbetalt som en løbende ydelse, er det et løbende afkast, der har karakter af indkomsterhvervelse, hvilket er skattepligtigt efter SL § 4.

Ad b) Erstatning er et engangsbeløb

Hvis erstatningen er et engangsbeløb, skal erstatningen beskattes på samme måde, som det, den træder i stedet for.

Hvis erstatningen er en kompensation for en del af indkomstgrundlaget, er den skattefri...

Hvis erstatningen derimod er en kompensation for et tab i det løbende afkast/indkomsterhvervelse, er den skattepligtig...

Erstatning for tab af erhvervsevne ydet som engangsbeløb er skattefri, fordi den træder i stedet for en del af indkomstgrundlaget. Tilsvarende gælder for erstatninger udbetalt som engangsbeløb, der kompenserer for retsstridige krænkelser af mere immateriel karakter, som fx svie og smerte, varigt mén og tort. Se SL § 5 og TfS2000, 326. Honorar til personer, der frivilligt udsætter sig for svie og smerte, som fx forsøgspersoner eller professionelle boksere, er derimod skattepligtige. En sådan betaling har ikke karakter af en erstatning for en retsstridig krænkelse.

I SKM2006.383.LSR afgjorde landsskatteretten, at advokatomkostninger i forbindelse med en retssag om erstatning for ménerstatning og erstatning for erhvervsevnetab, ikke var fradragsberettigede, fordi de vedrørte erstatningssummen, der ikke var undergivet almindelig indkomstbeskatning. Renterne af erstatningssummen blev anset for et accessorium til erstatningen.

I SKM2012.21.SR fandt skatterådet, at en godtgørelse, som spørger og arbejdsgiveren havde indgået forlig om, måtte anses for at være manglende overarbejdsbetaling og ikke en tortgodtgørelse, som anført af spørger, og den skulle derfor beskattes som løn.

Eksempel på opdelingen af erstatning

En medarbejder i en tøjbutik bliver chikaneret og siger til sidst op. Medarbejderen får en erstatning. Den del af erstatningen, der vedrører løn, er skattepligtig for medarbejderen. Den del, der må anses for at være en erstatning for tort på grund af chikanen, er skattefri for medarbejderen.

Bemærk

En engangsydelse kan ved udbetalingen blive opdelt i flere rater, uden at den i skattemæssige henseende bliver en løbende - og dermed skattepligtig - ydelse. Tilsvarende bliver en løbende ydelse, der bliver udbetalt som et samlet beløb, ikke i skattemæssig henseende et skattefrit engangsbeløb.

Eksempel på løbende ydelse betalt som engangsbeløb

En erstatning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for tab af erhvervsevne, var tilkendt som en løbende ydelse for perioden fra den 18. oktober 1996 til den 31. august 2001, men blev udbetalt som et samlet beløb i 2001. Erstatningen blev ikke anerkendt som en skattefri engangsudbetaling, men var skattepligtig for modtageren for de indkomstår, som ydelserne vedrørte. Se SKM2003.525.LSR."

Begrundelse

SKAT lægger forudsætningsvist til grund, at sagsøgte findes erstatningsansvarlig overfor spørger personligt efter dansk rets almindelige bestemmelser, herunder culpa-reglen, og at det påståede erstatningskrav på 80.000 kr. udgør det beløb, som spørger efter lov om skattenedslag for seniorer kunne opnå et nedslag med i slutskatten.

En erstatningssum skal i skattemæssig henseende behandles som det tab, erstatningen ydes for.

En eventuel erstatning for et mistet skattefrit seniornedslag vil efter SKATs opfattelse derfor være skattefri, jf. statsskattelovens § 5.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at tilkendte omkostninger i forbindelse med opnåelse af erstatningen, jf. spørgsmål 1, er skattefri for spørger.

Lovgrundlag

SKAT skal henvise til det beskrevne lovgrundlag i spørgsmål 1.

Praksis

SKAT skal henvise til den beskrevne praksis i spørgsmål 1.

Begrundelse

Omkostninger i forbindelse med erhvervelsen af en skattefri erstatning er ikke fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 og SKM2006.383.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at advokatomkostninger i forbindelse med en retssag om mén-erstatning og erstatning for erhvervsevnetab, ikke var fradragsberettigede, fordi de vedrørte erstatningssummen, der ikke var undergivet almindelig indkomstbeskatning.

Eventuelle tilkendte omkostninger vedrørende en skattefri erstatning for det mistede seniornedslag vil efter SKATs opfattelse tilsvarende være skattefri, jf. statsskattelovens § 5.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.