Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at kommunen ikke er skattepligtig af produceret energi ved solcelleanlæg på kommunens bygninger, forudsat produktionen på det enkelte anlæg ikke overstiger det samlede forbrug på afregningsstedet pr. år, og anlægget er registreret til årlig nettoafregning?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at en skole (en selvejende institution) ikke er skattepligtig af produceret energi ved solcelleanlæg på skolens bygninger, forudsat produktionen på det enkelte anlæg ikke overstiger skolens samlede forbrug på afregningsstedet pr. år, og anlægget er registreret til årlig nettoafregning?
3. Kan Skatterådet bekræfte, hvis solcelleanlæggene i spørgsmål 1 og 2 er registreret til nettoafregning på timebasis, at kommunen henholdsvis den selvejende institution alene er skattepligtig af indtægter fra salg af overskydende produktion ud over den forbrugte el på timebasis?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at hvis kommunen henholdsvis den selvejende institution vælger at forære den overskydende produktion til energiselskabet, er kommunen henholdsvis den selvejende institution ikke skattepligtig af nogen indkomst fra solcelleanlægget?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at såfremt kommunen har skattepligtig indkomst fra flere solcelleanlæg, skal den skattepligtige indkomst opgøres samlet og under ét for alle kommunens solcelleanlæg samt i øvrigt sammen med kommunens eventuelt øvrige skattepligtige aktiviteter?
6. Hvis spørgsmål 1, 2, 3 eller 5 besvares benægtende.
   Kan Skatterådet vejledende udtale, hvorledes kommunens skattepligtige indkomst fra solcelleanlæggene skal opgøres?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Ja, se begrundelse
6. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Siden 2012 har kommunen opsat 3 solcelleanlæg og er i gang med opsætning af et fjerde anlæg. Kommunen har ikke før opsættelsen af solcelleanlæg været elproducent.

De 3 allerede etablerede anlæg er hos Energinet.dk registreret som nettoafregnende.

De 2 anlæg fra 2012 er nettoafregnende på årsbasis, og det i 2014 etablerede anlæg er nettoafregnende på timebasis i henhold til nettoafregningsbekendtgørelsen (seneste bekendtgørelse nr. 1032 af 26. august 2013).

Energinet.dk har udarbejdet en pjece "Retningslinjer for nettoafregning af egenproducenter", som indeholder alle generelle og specifikke krav med nettoafregning af egenproducenter, jf. nettoafregningsbekendtgørelsen. Retningslinjerne er udstedt med hjemmel i § 11 i nettoafregningsbekendtgørelsen. Pjecen var vedlagt anmodningen.

Alle ejere af solcelleanlæg, som er tilsluttet et forbrugssted, har pligt til at få solcelleanlægget registreret hos Energinet.dk, såfremt det tilsluttes elnettet.

Det er efter bekendtgørelsens § 7 Energinet.dk, der træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at opnå nettoafregning er opfyldt.

Solcelleanlægget på a-vej, som er på årlig nettoafregning, havde i 2013 en produktion, som var væsentligt mindre end elforbruget for den skole, som har adresse på a-vej. Fremover forventes skolens årlige forbrug også at overstige solcelleanlæggets årlige produktion.

Solcelleanlægget på b-vej, som også er på årlig nettoafregning, havde i 2013 en produktion, som oversteg det årlige elforbrug, for den børnehave, som har adresse på stedet.

Solcelleanlægget på c-vej er hos Energinet.dk registreret som et "Gruppe 5"- anlæg jfr. nærmere herom nedenfor. Der forventes ingen overproduktion for dette anlæg, da det beskyttede værksted samt andre af kommunen ejede bygninger på samme matrikel forventes at kunne forbruge al den producerede strøm. Hvis der bliver overproduktion, vil kommunen ikke modtage betaling for den overskydende produktion jfr. nærmere nedenfor. Det samme antages at vil være gældende for det kommende solcelleanlæg på d-vej.

Kommunen forestiller sig, det kan blive aktuelt, at kommunale institutioner f.eks. skoler og børnehaver bliver udskilt fra kommunens økonomi som selvejende institutioner, og at disse vil etablere solcelleanlæg på institutionens bygning. Det er baggrunden for spørgsmål 2.

Det følger af Energinet.dk's "Retningslinjer for nettoafregning af egenproducenter", at hvis et solcelleanlæg registreres som omfattet af gruppe 5, så modtager producenten ikke betaling for eventuelle leverancer til nettet, jfr. følgende uddrag for retningslinjerne:

"For at minimere omkostningerne til fjernaflæste målere og administration afregnes anlæggende i grupperne 4 og 5 efter en forenklet model, hvor der ses bort fra den udligning inden for timen, der kan ske mellem leverancen til og fra det kollektive elforsyningsnet.

For at holde afregning så simpel som muligt anvendes dermed bruttoafregningsregler.

...

Anlæg i gruppe 5 omfatter egenproducenter, uanset anlæggets størrelse, der af den ene eller anden grund ikke ønsker at sælge elektricitet på markedet eller til Energinet. dk.

Måling af bruttolevering til net kan dermed undværes, og måleren for bruttolevering fra net skal være spærret for tilbageløb, idet egen produktionen pr. definition er lig hele nettoproduktionen. Eventuel faktisk levering til net leveres dermed gratis til netvirksomheden, og derudover kommer egenproducenten til at betale reduceret PSO-tarif af levering til net.

Køb og salg af el samt balanceansvar

Egenproducentens samlede køb i markedet er lig med bruttolevering fra net."

Under afregningsmodeller er gruppe 5 defineret som:

"Installationstilsluttede anlæg uanset størrelse, hvor overskudsproduktionen er 0 eller ubetydelig"

Materielle regler vedrørende elforsyning

Elforsyningsloven § 2

Stk. 1. Loven finder anvendelse på produktion, transport, handel og levering af elektricitet.

...

Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser. Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere bestemme, at adgangen til dispensation fra kravet om, at kommunal elproduktion ved solcelleanlæg skal udøves i selskaber med begrænset ansvar, begrænses eller stoppes, herunder at denne administration varetages af Energinet.dk.

Elforsyningsloven § 4

En kommune kan varetage netvirksomhed med færre end 100.000 tilsluttede forbrugere og produktion af elektricitet ved afbrænding af affald. En kommune kan deltage i selskaber med begrænset ansvar, som varetager virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1. ...

Stk. 2. En kommune kan deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, som kommunen varetager eller deltager i. Tilsvarende gælder for Energinet.dk.

Stk. 3. Virksomhed omfattet af stk. 2 skal udøves på kommercielle vilkår i selskaber med begrænset ansvar.

Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler vedrørende virksomhed omfattet af stk. 2, herunder om de aktiviteter, der kan udøves, og om regnskabs- og forretningsmæssige forhold.

Stk. 5. De bestemmelser i loven, som gælder for netvirksomheder og elproduktionsvirksomheder, gælder kun for de af en kommunes opgaver, der er en del af netvirksomhed eller elproduktionsvirksomhed efter stk. 1, 1. pkt.

Der er desuden udstedt Bekendtgørelse om undtagelse af visse kommunale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse, nr. 260 af 21. marts 2014.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Kommuner er generelt undtaget fra skattepligt jfr. selskabsskatteloven § 3 stk. 1 nr. 2.

Ligeledes er selvejende institutioner (skoler m.fl.) undtaget for skattepligt jfr. selskabsskatteloven § 3 stk. 1 nr. 5 for så vidt angår driften af den selvejende institution.

Såvel kommuner som selvejende institutioner er skattepligtige af indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Det følger dels af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 5 sidste punktum samt af selskabsskatteloven § 3 stk. 7.

Bestemmelsen i sidste punktum i selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 5 blev indsat i 2000. I det bindende svar SKM2013.842.SR er der en gennemgang af forarbejderne til denne bestemmelse. Det fremgår heraf, at

"ifølge forarbejderne til bestemmelsen er denne indsat for at undgå, at skoler mv. bliver skattepligtige af alle deres indtægter, når de sælger elektricitet til det offentlige net. Det har således ikke været forudsat, at alene skolens eget forbrug kunne udløse denne skattepligt."

Videre fremgår det af det bindende svar, at

"Efter SKATs opfattelse har det derfor heller ikke været hensigten, at bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 5, om, at selve indtægten ved produktionen skulle beskattes, skulle føre til beskatning af skolens eget forbrug.

Efter SKATs opfattelse vil skolen derfor ikke være skattepligtig af eget forbrug af el fra skolens solcelleanlæg."

I det bindende svar var der tale om et solcelleanlæg, som årligt producerer 15.000 kWh, og at skolens årlige forbrug er 35.000 kwh.

På denne baggrund fandt SKAT, at der ikke fremkommer noget nettosalg til det offentlige net og dermed ikke nogen indtægt til beskatning. Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

Det følger af selskabsskatteloven § 3 stk. 7, at

"Kommuner er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive netvirksomhed ..."

Der er fast praksis for, at en indkomstmodtager ikke er skattepligtig af indtægter, forudsat vedkommende forinden retserhvervelsen har givet et blankt afkald på indtægten overfor den, som skulle have betalt indtægten. Det fremgår f.eks. af SKATs juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.2.2.

Det er vores vurdering, at der kan svares ja til alle spørgsmål 1-5, samt at spørgsmål 6 herefter bortfalder.

Ad spørgsmål 1-3

Som beskrevet ovenfor er kommuner og selvejende institutioner skattepligtige af "indtægt" ved produktion af elektricitet.

Det er vores opfattelse, at begrebet "indtægt" skal forstås ens og har samme betydning i henholdsvis selskabsskatteloven 3, stk. 1, nr. 5 som i selskabsskatteloven § 3, stk. 7.

I det bindende svar SKM2013.842.SR fandt Skatterådet, at en selvejende institution (en skole) ikke havde skattepligtige indtægter i form af indtægter fra produktion af elektricitet, idet skolens årlige forbrug oversteg solcelleanlæggets årlige elproduktion.

Det er derfor vores vurdering, at hverken en kommune eller en selvejende institution er skattepligtig af produktion af elektricitet, forudsat forbruget på produktionsstedet overstiger produktionen efter den nettoafregningsmetode, som gælder for solcelleanlægget.

Det er derfor vores opfattelse, at der kan svares JA til spørgsmål 1-3.

Set i forhold til solcelleanlæggene i Kommunen betyder det, at solcelleanlægget på a-vej i 2013 ikke genererede skattepligtige indtægter, idet skolens forbrug oversteg den årlige produktion af elektricitet.

Solcelleanlægget på b-vej producerede i 2013 mere elektricitet, end børnehaven på adressen forbrugte. Det betyder efter vores opfattelse, at Kommunen er skattepligtig af overskudsproduktionen. Overskudsproduktionen er for de første 10 år skattepligtig med 0,60 kr. pr. kWh. Heri kan fratrækkes skattemæssige afskrivninger beregnet med indtil 25 % saldoafskrivning af den samlede anskaffelsessum for solcelleanlægget.

Ad spørgsmål 4

Solcelleanlægget på c-vej er hos Energinet.dk registreret som et "Gruppe 5" anlæg, hvor eventuel overskydende elproduktion leveres til elnettet, uden at kommunen modtager betaling for leverancerne.

Solcelleanlægget på kommunens bygning på d-vej er endnu ikke etableret og derfor endnu heller ikke registreret hos Energinet.dk. Kommunen overvejer at lade dette solcelleanlæg registrere som omfattet af gruppe 5 hos Energinet.dk.

Som beskrevet ovenfor betyder det, at en eventuel overskudsproduktion (produktion udover forbruget på produktionsstedet) ikke sælges til markedet men derimod leveres gratis til netvirksomheden.

Forudsat Kommunen for overskudsproduktion på anlæggene på henholdsvis c-vej og d-vej afgiver blanke og dermed ikke dispositive afkald på at modtage indtægter fra disse anlægs eventuelle overskudsproduktion, er det vores opfattelse, at Kommunen ikke er skattepligtig af indtægter fra overskudsproduktionen, idet kommunen netop ikke erhverver nogen indtægter.

Det er derfor vores opfattelse, at der kan svares JA til spørgsmål 4.

Ad spørgsmål 5

Kommune er én juridisk enhed, der som udgangspunkt er undtaget fra skattepligt jf. selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 2 Hvis kommunen har indkomst fra forskellige solcelleanlæg, og indkomsten er skattepligtig jf. selskabsskatteloven § 3, stk. 7, er det vores opfattelse, at der skal opgøres én samlet indkomst fra disse forskellige solcelleanlæg. Hvis Kommune har skattepligtige indtægter, skal der således kun opgøres én samlet skattepligtig indkomst for disse indtægter, ligesom kommunen kun skal indgive én selvangivelse til SKAT.

Det er derfor vores opfattelse, at der kan svares JA til spørgsmål 5.

Sammenfattende er det vores opfattelse, at kommuner og selvejende institutioner omfattet af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 5 alene er skattepligtige af indtægter ved produktion af elektricitet ved solcelleanlæg i det omfang, der sker et nettosalg til en netvirksomhed.

Videre er det vores opfattelse, at en kommune alene skal opgøre én skattepligtig indkomst forudsat kommunen har skattepligtige indtægter fra flere solcelleanlæg placeret på kommunens bygninger på forskellige adresser.

Derfor er det vores vurdering, at SKAT kan svare JA og dermed bekræfte alle ovenstående spørgsmå1 1-5, hvorefter spørgsmål 6 bortfalder.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at kommunen ikke er skattepligtig af produceret energi ved solcelleanlæg på kommunens bygninger, forudsat produktionen på det enkelte anlæg ikke overstiger det samlede forbrug på afregningsstedet pr. år, og anlægget er registreret til årlig nettoafregning.

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 1, stk. 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet

...

2f) Kommuner, der driver netvirksomhed og øvrig virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed), jf. dog § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skattepligten omfatter indtægt ved sådan virksomhed samt fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til sådan virksomhed. Hvis kommunen producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion. Indtægt ved produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald er dog undtaget fra skattepligten.

...

Selskabsskatteloven § 3

Stk. 1. Undtaget fra skattepligten er:

...

2)Regionerne og kommunerne samt ...

...

Stk.7. Kommuner er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive netvirksomhed og øvrig virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, om elforsyning eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed), jf. dog stk. 8, og § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skattepligten omfatter dog ikke indtægt ved produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald. Hvis kommuner med erhvervsmæssig virksomhed efter 1. pkt. producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion. Skattepligten omfatter tillige fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til elnæringsvirksomheden. Besiddelse af aktier m.v. i elselskaber anses ikke for elnæringsvirksomhed efter 1. pkt.

Forarbejder

L155, lov nr. 452 af 31. maj 2000, som indsatteselskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2f, og selskabsskatteloven § 3, stk. 7.

Skattepligten for kommuner med skattepligtige elaktiviteter, der ikke er udskilt i et selskab med begrænset ansvar, er efter lovforslagets § 1, nr. 4, begrænset til indtægten ved elnæringsvirksomhed. Dette svarer til, hvad der efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, gælder for foreninger m.v. ...

Foreninger er kun skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Andre indtægter omfattes ikke af skattepligten. .... Den rent passive kapitalanbringelse falder således udenfor begrebet erhvervsmæssig virksomhed og dermed udenfor skattepligten. Foreninger kan ved indkomstopgørelsen kun fratrække de udgifter, som vedrører de indtægtskilder, der skal medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 9. Desuden skal udgifterne være fradragsberettigede efter skattelovgivningens almindelige regler. Har et formuegode haft tilknytning til den indkomstskattepligtige virksomhed, medregnes den skattemæssige fortjeneste eller tab ved salg af formuegodet ved indkomstopgørelsen efter skattelovgivningens almindelige regler.

Denne lempeligere beskatning medfører, at kommunerne ikke kan anvende reglerne om sambeskatning i selskabsskattelovens § 31. Efter disse regler har kun selskaber m.v., der er undergivet aktieselskabsbeskatning, mulighed for at blive sambeskattet. Kommunerne har som en følge heraf udtrykt ønske om at blive beskattet på linje med aktieselskaber for dermed at opnå mulighed for sambeskatning.

Der er derfor i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, foreslået en bestemmelse, hvorefter kommuner, der driver elvirksomhed i kommunalt regi, kan blive skattepligtige på linje med aktieselskaber af den pågældende elvirksomhed i stedet for at blive beskattet efter den foreslåede § 3, stk. 7.

Grænsedragningen mellem indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og passiv kapitalanbringelse, som den kendes fra foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, foreslås således ikke at skulle finde tilsvarende anvendelse for disse kommuner. Eventuelle tilskud fra den øvrige del af kommunen til den regnskabsmæssigt udskilte virksomhed, som omfattes af skattepligten, vil herefter skulle medregnes til den pågældende virksomheds skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4.

For ikke at afskære kommuner, der ikke ønsker at blive sambeskattet med eventuelle underliggende datterselskaber, fra at blive lempeligere beskattet efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 7, foreslås denne mulighed opretholdt.

Som en følge heraf foreslås det, at kommunerne ved overgangen til skattepligt skal vælge, om de vil beskattes på linje med aktieselskaber efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, eller beskattes efter den lempeligere bestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 7. Kommunen skal ved indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår under skattepligt bindende tilkendegive, hvilken bestemmelse kommunen ønsker at blive skattepligtig efter.

Vælger en kommune ved overgangen til skattepligt at blive beskattet efter lovens § 3, stk. 7, kan kommunen senere vælge at overgå til aktieselskabsbeskatning, jf. den foreslåede § 3, stk. 8. Har en kommune valgt at blive beskattet på linje med aktieselskaber, kan kommunen ikke senere blive beskattet efter den foreslåede § 3, stk. 7.

...

Hvis en kommune udøver elaktiviteter, uden at disse udskilles i et selvstændigt selskab med egen økonomi og hæftelse, skal der foretages en klar regnskabsmæssig udskillelse af »elselskabets« økonomi, således at der kan ske beskatning af kommunens indtægt ved netvirksomhed eller elproduktion ved affaldsforbrænding.

...

L313 af 21. maj 2002, LFF 99 af 7. februar 2002,ændrede selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2f.

Forslaget om justering af skattepligtbestemmelserne for kommunernes elnæringsvirksomhed har til formål at fastholde at al kommunal el-aktivitet er skattepligtig, således som det var tilsigtet med elreformaftalen, jf. lov nr. 452 af 31. maj 2000. Forslaget har således ikke provenumæssige konsekvenser.

...

Kommuner er normalt undtaget fra skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2.

...

Ved lov nr. 452 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige skattelove (Elselskabers overgang til almindelig skattepligt m.v. elreformen) blev kommuner imidlertid gjort skattepligtige af el-aktiviteter, uanset om disse aktiviteter er udskilt i et selskab.

...

Øvrig elvirksomhed, dvs. produktion og levering af eller handel med elektricitet, jf. elforsyningslovens § 2, stk. 1, skal udskilles i selskaber med begrænset ansvar og bliver almindeligt selskabsbeskattet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e. Kommuner, der skal overdrage elvirksomhed, til et selskab med begrænset ansvar, og som ikke har fået overdraget denne virksomhed pr. 1. januar 2000, er dog skattepligtige af indtægt herved, jf. overgangsbestemmelsen i § 10, stk. 7, i lov nr. 452 af 31. maj 2000.

Økonomi- og erhvervsministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af elforsyningsloven, helt eller delvist skal undtages fra lovens bestemmelser, jf. elforsyningslovens § 2, stk. 4, og sådan virksomhed, der er blevet undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser, herunder kravet om udskillelse i et selskab, er ligeledes omfattet af kommunernes skattepligt.

Det har nu vist sig, at der i praksis forekommer tilfælde, hvor kommunal elaktivitet - udover netvirksomhed stadig ikke er udskilt i et selskab med begrænset ansvar og heller ikke er blevet undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser.

...

Det foreslås derfor at ændre selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, således at kommuners skattepligt omfatter indtægt ved netvirksomhed og øvrig virksomhed, som er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, eller er undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed).

Herved sikres, at en kommunes skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, ikke afhænger af, om en el-aktivitet er omfattet af eller undtaget fra elforsyningsloven, idet skattepligten omfatter såvel de aktiviteter, der ér undtaget fra elforsyningsloven, og de aktiviteter, der burde være undtaget fra elforsyningsloven. Aktivitet, der er udskilt i et aktieselskab eller anpartsselskab er fortsat omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, medens aktivitet, der er udskilt i øvrige selskaber, er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e.

Skattepligten omfatter fortsat fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til sådan virksomhed.

...

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7, er kommuner skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive netvirksomhed og virksomhed, som efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 er undtaget fra elforsyningsloven (elnæringsvirksomhed).

Skattepligtens omfang efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7, er identisk med kommuners skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, der foreslås ændret ved lovforslagets § 11, nr. 1. Det foreslås derfor tilsvarende at ændre skattepligtsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 7, og der henvises i det hele til bemærkningerne til lovforslagets § 11, nr. 1. Kommuner er fortsat skattefritaget af indtægt ved virksomhed med produktion af elektricitet og varme ved affaldsforbrænding, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 11, nr. 1

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2014-1 afsnit C.D.1.3.1.

Regionerne og kommunerne er som udgangspunkt ubetinget fritagne for skattepligt. Imidlertid er kommuner mv. skattepligtige af netvirksomhed og anden virksomhed, der er omfattet af elforsyningsloven.

SKM2013.842.SR. 

En skole, som er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, er fritaget for skattepligt. Fritagelsen gælder dog ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Sidste punktum er indsat for at undgå, at skoler mv. bliver skattepligtige af alle deres indtægter, når de sælger elektricitet til det offentlige net. Skatterådet tiltrådte, at dette måtte forstås således, ikke har været hensigten, at bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 5 om, at selve indtægten ved produktionen skulle beskattes, skulle føre til beskatning af skolens eget forbrug.

Begrundelse

Kommuner, der har elproduktion, som dette er defineret i el-forsyningsloven § 2, stk. 1, er skattepligtig af dette, jf. selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2f eller selskabsskatteloven § 3, stk. 7. Af bestemmelserne fremgår, at skattepligten omfatter indtægt ved sådan virksomhed. Af forarbejderne fremgår, at skattepligten omfatter de samme el-aktiviteter i begge bestemmelser. Det er et valg om beskatning sker efter den ene eller den anden bestemmelse.

Da der i anmodningen alene er henvist til selskabsskatteloven § 3, stk. 7 er der ved besvarelsen lagt til grund, at der er valgt beskatning efter denne bestemmelse.

Som det fremgår at forarbejderne til lov nr. 452 af 31. maj 2000 skal der foretages en klar regnskabsmæssig udskillelse af elproduktionsanlæggets økonomi.

Det fremgår af forarbejderne, at en opgørelse efter selskabsskatteloven § 3, stk. 7, skal efter samme principper, som for foreninger omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6. Skattepligten omfatter således erhvervsmæssige indtægter, som må forstås som den indtægt, der har været i årets løb ved salg af el til nettet.

Det er SKATs opfattelse, at dette må forstås således, at der ikke sker beskatning af produktionsstedets egetforbrug, men alene salget til det offentlige net, jf. også begrundelsen i SKM 2013.842.SR.

Fra indtægten kan fratrækkes de udgifter, der knytter sig til indkomsterhvervelsen, og som i øvrigt er fradragsberettigede. Det er dog kun udgifter, der knytter sig til den skattepligtige indkomst, der er fradragsberettigede. Det eventuelle overskud, der herefter fremkommer, der er skattepligtigt, jf. selskabsskatteloven § 3, stk. 7.

Når anlægget er registreret til årlig nettoafregning, og der ikke produceres mere el, end der forbruges på produktionsstedet, vil der således ikke være en indtægt til beskatning, da der ikke sker et nettosalg til det offentlige net.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Ja.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at en skole (en selvejende institution) ikke er skattepligtig af produceret energi ved solcelleanlæg på skolens bygninger, forudsat produktionen på det enkelte anlæg ikke overstiger skolens samlede forbrug på afregningsstedet pr. år, og anlægget er registreret til årlig nettoafregning.

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 5.

Skoler, hospitaler, sygehuse, statsanerkendte rekonvalescenthjem, døgninstitutioner for børn og unge og offentligt godkendte opholdssteder for børn og unge, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer, alt for så vidt de er selvejende institutioner, og indtægterne udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions formål. Skoler m.v. er fritaget for skattepligt, selv om de har aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som medfører, at betingelserne i 1. pkt. ikke er opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme.

Forarbejder

Betænkning over Forslag til L 155 til lov om ændring af forskellige skattelove. (Elselskabers overgang til almindelig skattepligt m.v. - elreformen):

"Der har været rejst tvivl om, hvorvidt almennyttige boligorganisationers salg af elektricitet til det offentlige net medfører, at den pågældende boligorganisation ikke opfylder betingelserne for skattefritagelse efter lovens § 3, stk. 1, nr. 6. Opfylder boligorganisationen ikke betingelserne vil dette betyde, at boligorganisationen efter forslaget bliver skattepligtig efter lovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller den foreslåede bestemmelse i lovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, af alle sine indtægter, herunder lejeindtægterne, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Det foreslås derfor at ændre selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6, således, at boligorganisationer med produktion af elektricitet og varme fortsat er fritaget for skattepligt af deres lejeindtægter, uanset om produktionen af elektricitet og varme efter de gældende regler må antages at ville have medført, at betingelserne for skattefrihed ikke var opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Dette gælder, uanset hvem der aftager elektriciteten eller varmen. En boligorganisations indtægt ved produktion af elektricitet og varme vil herefter blive omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e. Boligorganisationer, der udelukkende producerer varme, vil ikke være skattepligtige af indtægt ved denne produktion, når betingelserne i 1. pkt. er opfyldt.

Herudover findes der skoler m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, med kraftvarmeanlæg. Der foreslås en tilsvarende bestemmelse for sådanne skoler m.v., således at de ikke bliver skattepligtige af alle deres indtægter, når de sælger elektricitet til det offentlige net.

Såfremt organisationerne m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5 og 6, har sådan indtægt ved produktion af elektricitet m.v., skal organisationerne m.v. foretage en klar regnskabsmæssig udskillelse af indtægter og udgifter, der kan henføres til den skattepligtige virksomhed, således at der kan ske beskatning af indtægterne ved de nævnte skattepligtige aktiviteter."

Praksis

SKM2013.842.SR.

En skole, som er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, er fritaget for skattepligt. Fritagelsen gælder dog ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Skatterådet bekræftede, at en skole, som anvendte nettoafregningsordningen med årlig afregning, ikke var skattepligtig af produceret el, da der ikke skete et nettosalg til det offentlige net.

Begrundelse

Der spørges på vegne af skoler, der er selvejende institutioner.

Der er ved besvarelsen lagt til grund, at solcelleanlæggene vil være tilsluttet det offentlig elforsyningsnet.

Skoler er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, og dermed skattefritaget. Dette gælder, selv om skolen har aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som medfører, at betingelserne i bestemmelsens 1. pkt. ikke er opfyldt, dvs. selv om indtægterne fra disse aktiviteter ikke udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions formål. Skattefritagelsen gælder dog ikke for selve indtægten ved produktion af elektricitet og varme. Dette gælder ifølge forarbejderne uanset hvem, der aftager elektriciteten eller varmen.

Bestemmelsen er indsat for at undgå, at skoler mv. bliver skattepligtige af alle deres indtægter, når de sælger elektricitet til det offentlige net. Det har således ikke været forudsat, at skolens eget forbrug kunne udløse denne skattepligt. Efter SKATs opfattelse har det derfor heller ikke været hensigten, at bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 5 om, at selve indtægten ved produktionen skulle beskattes, skulle føre til beskatning af skolens eget forbrug. Det fremgår således også af forarbejderne, at skattepligten omfatter "indtægter, når de sælger elektricitet til det offentlige net".

Efter SKATs opfattelse vil skolen derfor ikke være skattepligtig af eget forbrug af el fra skolens solcelleanlæg. Hvis der ikke produceres mere energi end skolen forbruger, vil der således ikke være indkomst til beskatning.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med Ja.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at hvis solcelleanlæggene i spørgsmål 1 og 2 er registreret til nettoafregning på timebasis, at kommunen henholdsvis den selvejende institution alene er skattepligtig af indtægter fra salg af overskydende produktion ud over den forbrugte el på time-basis.

Lovgrundlag, Forarbejder og Praksis

Som spørgsmål 1 og 2.

Begrundelse

Jf. svaret på spørgsmål 1 lægges til grund ved besvarelsen, at Spørger har valgt beskatning efter selskabsskatteloven § 3, stk. 7.

Jf. svarene på spørgsmål 1 og 2 er det alene indkomst ved salg til nettet, der indgår i den skattepligtige indkomst. Det er SKATs opfattelse, at dette gælder uanset, om der sker afregning af nettosalg på årsbasis som i spørgsmål 1 og 2 eller om det sker på timebasis.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med Ja.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at hvis kommunen henholdsvis den selvejende institution vælger at forære den overskydende produktion til energiselskabet, er kommunen henholdsvis den selvejende institution ikke skattepligtig af nogen indkomst fra solcelleanlægget.

Lovgrundlag,

Statsskatteloven § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:...

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2014-1, afsnit C.C. 2.1.2.

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Det følger af, at ikke kun penge, men også "formuegoder af pengeværdi" er skattepligtige. Se Statsskatteloven § 4.

Hvis en person giver afkald på en indtægt efter den endelige retserhvervelse, er udgangspunktet, at der sker beskatning.

Hvis en person giver afkald på en indtægt før den endelige retserhvervelse, er udgangspunktet, at der ikke sker beskatning. Der sker dog beskatning, hvis personen ikke giver et blankt afkald, men laver et såkaldt dispositivt afkald.

Når en person i forbindelse med afkald på en indtægt træffer beslutning om, hvordan indtægten skal bruges, kaldes det et dispositivt afkald. Det svarer til, at personen erhverver ret til indtægten og derefter giver den videre. Ved et dispositivt afkald bliver personen, derfor beskattet af indtægten.

Eksempel på forskellen mellem blankt afkald og dispositivt afkald

Der skal ikke ske beskatning af en skuespiller, der ulønnet optræder for en velgørende forening. Derimod bliver skuespilleren beskattet, hvis han optræder "gratis" mod, at arbejdsgiveren betaler et beløb til et bestemt formål, som skuespilleren bestemmer.

Begrundelse

Det er Energinet.dk, der træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at opnå nettoafregning er opfyldt.

Ifølge definitionen af en gruppe 5-afregner i "Retningslinjer for nettoafregning af egenproducenter", er der tale om producenter, hvor der ikke forventes overskudsproduktion til nettet eller at denne vil være af ubetydelig størrelse, og der kan derfor anvendes den administrative mere enkel og mindre omkostningsfulde model betegnet "forenklet nettoafregning".

Det er ved besvarelsen lagt til grund, at registrering som gruppe 5-afregner, og dermed afkald på betaling for levering af strøm til nettet, sker inden tilslutningen til el-nettet.

Da spørger dermed forinden tilkoblingen til nettet har givet afkald på betaling for eventuel overskudsstrøm leveret til nettet, og dette er begrundet i de forhold, der er anført vedrørende gruppe 5-afregner, er det SKATs opfattelse, at der ikke skal ske beskatning af den strøm, der eventuelt bliver leveret til nettet, da spørger på forhånd har givet blank afkald på sin betaling for levering af strøm.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med ja.

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at såfremt kommunen har skattepligtig indkomst fra flere solcelleanlæg, skal den skattepligtige indkomst opgøres samlet og under ét for alle kommunens solcelleanlæg samt i øvrigt sammen med kommunens eventuelt øvrige skattepligtige aktiviteter.

Lovgrundlag, Forarbejder, Praksis

Som spørgsmål 1.

Begrundelse

Jf. forarbejderne og svaret på spørgsmål 1 skal der en særskilt opgørelse af "elselskabets" økonomi.

Der kan derfor ikke ske sammenlægning med kommunens eventuelt øvrige skattepligtige aktiviteter.

Det er SKATs opfattelse, at de kommunale el-produktionsanlæg kan opgøres som en samlet virksomhed, da de enkelte solcelleanlæg, hvis de havde været udskilt til et særskilt selskab, kunne være anset for at være forskellige produktionsenheder i samme selskab.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med Ja, se begrundelse.

Spørgsmål 6

Bortfalder, hvis spørgsmål 1, 2, 3 eller 5 besvares bekræftende.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet bortfalder, da spørgsmål 1, 2, 3 eller 5 besvares bekræftende.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet kan tiltræde SKATs indstillinger og begrundelser.