Spørgsmål

1. Kan interessenterne i I/S benytte kursen på Bitcoins fra hjemmesiden Mt. GOX i den skattepligtige indkomstopgørelse? 
2. Vil et realiseret kurstab og gevinster, som I/S har på sine Bitcoins, skulle medregnes til den skattepligtige indkomst for interessenterne i I/S? 
3. Hvis "ja" til spørgsmål 2, skal der så medregnes en kursgevinst/tab hver gang, der købes ydelser? 
4. Hvis "ja" til spørgsmål 3, skal der så medregnes en kursgevinst/tab, hvis regningen, som I/S betaler, er opgjort i Bitcoin-valutaen? 
5. Vil vederlaget til Bitcoin-exchangeren være fradragsberettiget for I/S (ved køb af ydelser)? 

Svar

1. Nej
2. Nej
3. Bortfalder
4. Bortfalder
5. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

I/S beskæftiger sig med juridisk rådgivning indenfor:

• Informationsteknologi til betalingssystemer 
• Rådgivning om betalingssurogater 
• Rådgivning om elektroniske penge 
• Rådgivning om Bitcoins 
• Rådgivning om udvalgte områder indenfor skatteret og selskabsret. 

I/S har to ejere, et selskab og spørger. Sidstnævnte udtræder snart til fordel for andre.

I/S påtænker at drive virksomheden helt uden brug af bankkonto og kontanter, men alene ved brug af Bitcoins.

Da de fleste kunder ikke har en Bitcoin-konto, vil betalingerne som oftest køre igennem en Schweizisk Bitcoin-exchanger.

D.v.s., at når kunden får fakturaen opgjort i Bitcoins, så køber kunden disse Bitcoins hos Bitcoin-exchangeren, der videresender de købte Bitcoins til I/S' Bitcoin-konto.

Der vil ikke være nogen kroneværdi på fakturaen, men alene en Bitcoin-værdi.

Når I/S skal købe ydelser, går processen modsat. Bitcoins fremsendes til exchangeren, der konverterer Bitcoins til almindelig valuta og foretager varekøbs-betalingen på vegne af I/S.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger finder, at Bitcoins skal betragtes som en valuta på linje med dollars og EURO, hvorfor det skattemæssigt er helt ukompliceret. 

Indhentede oplysninger

Til brug for den nærmere forståelse af den virtuelle valuta "Bitcoin" har SKAT indhentet flere oplysninger fra internettet, hvorfra nedenstående beskrivelse er sammensat.

Den Europæiske Centralbank har udarbejdet en rapport af oktober 2012, "Virtual Currency Schemes" (virtuelle valuta-systemer).

Indledningsvist inddeler centralbanken i sin rapport de virtuelle valuta-systemer i 3 typer:

Type 1: Lukkede virtuelle valuta-systemer

Disse systemer har næsten intet link til den reale økonomi og kaldes ofte spillesystemer. Brugerne betaler almindeligvis et deltagergebyr og tjener derefter virtuel valuta på deres online-præstationer. Den virtuelle valuta kan kun bruges til at købe virtuel service/goder, som tilbydes indenfor det virtuelle fællesskab, dvs. i det pågældende spil, og den virtuelle valuta kan derfor ikke handles udenfor det virtuelle fællesskab.

Som eksempel inden for type 1 kan nævnes computerspillet World of Warcraft (WoW). Den virtuelle valuta i dette spil (WoW Gold) er nødvendigt som et betalingsmiddel i spillet til fx at blive indrangeret på et højere niveau. Spillerne har flere muligheder for at tjene WOW Gold i spillet. WoW Gold kan og må ikke anvendes uden for spillet.

Type 2: Virtuelt valuta-system med envejs pengestrøm

Den virtuelle valuta kan købes direkte ved at anvende en officiel valuta til en bestemt ombytningskurs, men kan ikke veksles tilbage til almindelig valuta. Ombytningskursen og betingelserne herfor er etableret af systemejeren. I disse systemer tillades den virtuelle valuta anvendt til at købe virtuelle service/goder, men nogle systemer tillader også, at den virtuelle valuta kan anvendes til at købe service/goder, som ikke er virtuelle, altså reale goder.

Et eksempel er flyselskabers bonusprogrammer, hvor optjent eller købt bonus kan anvendes til frirejser mv.

Type 3: Virtuelt valuta-system med tovejs pengestrømme

Brugerne kan købe og sælge virtuel valuta svarende til kursværdien af brugernes almindelige valuta. Den virtuelle valuta i disse systemer kan anvendes til køb af både virtuelle og reale service/goder.

Som eksempel inden for type 3 kan nævnes programmet "Second Life". Det er gratis at oprette en bruger og kræver, at brugeren downloader et lille program for at kunne logge ind med sin karakter, også kaldet en avatar. Brugerne bliver kaldt beboere i en verden, der omtales som "metaverse". Dette system anvender Linden-Dollars som virtuel valuta, og brugerne har mulighed for både at købe og sælge Linden-Dollars mod almindelig officiel valuta.

Til type 3 hører også Bitcoin-systemet, der ligesom andre virtuelle valutaer kun findes virtuelt og ikke i nogen fysisk form.

Bitcoin-systemet

Den Europæiske Centralbank har i sin rapport omtalt Bitcoin-systemet indgående. Således fremgår det, at Bitcoin-systemet måske er det mest succesfulde - og måske mest kontroversielle - virtuelle valuta-system til dato.

Systemet er designet og implementeret af den japanske programmør Satoshi Nakamoto i 2009 og er baseret på en direkte handel mellem to parter tilknyttet et netværk (peer-to-peer netværk), hvilket svarer til fildeling over internettet, så som film, spil og musik.

Bitcoin-systemet opererer på et globalt niveau og kan bruges som valuta for alle typer af købs- og salgstransaktioner, dvs. til både virtuelle og ikke-virtuelle goder og serviceydelser, og konkurrerer derfor med officielle valutaer som fx US-dollars og euro.

Systemet indeholder en database, som opsamler produkt- og serviceudbydere, som accepterer Bitcoins. Disse produkter og serviceydelser dækker fra internetservice og online-produkter til materielle goder, både meget store og små, som fx fast ejendom, biler, tøj, elektronik, bøger, og professionel serviceydelse.

Ved opslag på Bitcoin-hjemmesider findes link til en lang række udbyderes hjemmesider, der modtager betaling i Bitcoins. Priserne på hjemmesiderne er angivet i såvel pågældende udbyders officielle valuta som i Bitcoins.

Bitcoins er ikke knyttet til nogen officiel valuta. Ombytningskursen eller prisen for en Bitcoin afgøres af markedets udbud og efterspørgsel efter Bitcoins.

Der er flere hjemmesider, som sælger og køber Bitcoins. Mt. GOX er den mest almindeligt brugte og tillader brugere at købe Bitcoins med officielle valutaer og vice versa.

Ifølge Den Europæiske Centralbanks rapport har brugerne flere incitamenter til at bruge Bitcoins:

• For det første er transaktionerne anonyme, ligesom konti ikke er registreret, og Bitcoins sendes direkte fra en computer til en anden. Brugerne har også mulighed for at generere flere Bitcoin-adresser til at differentiere eller isolere transaktioner. Intet pengeinstitut er involveret, og derved er der ikke mulighed for at få oplysninger om beholdninger, transaktioner, m.m. 
• For det andet gennemføres transaktioner hurtigere og billigere end ved traditionel betalingsmåde. Transaktionsomkostningerne er meget lave, og der opkræves intet bankgebyr. Dog fremgår det af flere Bitcoin-hjemmesider, at der skal der betales et gebyr, hvis man ønsker at købe Bitcoins. 

Teknikken bag Bitcoin-systemet

Som anført er Bitcoin-systemet baseret på et decentraliseret peer-to-peer netværk (P2P). Dvs., at systemet ikke har noget centralt mellemled. Ligeledes er der ikke nogen finansiel eller anden institution involveret i købs- og salgstransaktionerne. Brugerne udfører disse opgaver selv. På samme måde er der heller ikke nogen central autoritet, der regulerer udbuddet af Bitcoins.

For at kunne bruge Bitcoin-systemet skal brugerne downloade et gratis og åbent software-program. Indkøbte Bitcoins bliver lagret i en digital "wallet" på brugerens computer, hvilket vil sige, at Bitcoins udgøres af en almindelig fil. Som følge heraf risikerer brugerne at miste deres Bitcoins, hvis de ikke etablerer betryggende antivirus og back-up systemer.

Hver Bitcoin-fil i den nævnte "wallet" indeholder et sæt nøgler/koder, en offentlig og en privat, som kun den enkelte bruger har adgang til. Der er ingen andre, der har kendskab til de købte Bitcoins, og sælgeren af Bitcoins har endvidere ikke kendskab til de med salget af Bitcoins etablerede nøgler/koder, da disse genereres at netværket. Derfor vil et tab eller en sletning af filen medføre, at alle Bitcoins, der er tilknyttet dette sæt nøgler/koder, er tabt.

Bitcoin-systemet er, som nævnt, designet som et decentraliseret system uden nogen monetær autoritet involveret. Bitcoins kan købes på forskellige hjemmesider, men nye Bitcoins skabes og introduceres i systemet via en såkaldt "mining"-aktivitet.

Denne "mining"-aktivitet går ud på, at P2P-netværket har fået deltagernes tilladelse til at anvende de tilsluttede computeres ressourcer mod til gengæld at vederlægge computerens ejer ("miner") med nye Bitcoins. Der er således intet centralt element i netværket, da det alene er netværket som lukket system, der styrer tildelingen af nye Bitcoins.

Tildelingen af Bitcoins til den enkelte "miner" sker på baggrund af en teknisk genereret kombination mellem efterspørgslen på Bitcoins og anvendt computerkraft. Lidt forenklet sagt vil den "miner", der stiller den største computerkraft til rådighed, få tildelt flest Bitcoins.

En "miner" udfører den væsentlige rolle med at validere alle skabte systemtransaktioner med Bitcoins. Hvornår, eller efter hvilken indsats en vederlæggelse med nye Bitcoins udløses, er uoplyst.

Efter oplysningerne på flere chat-sider på internettet om "mining" kan enhver deltage i "mining"-aktiviteten. Der er dog en del tekniske problemer med det tilhørende programmel og computerudstyr, som den meget store skare af interesserede "minere" søger afklaret på chat-siderne. Sammenfattende giver alle på chat-siderne udtryk for, at de har en stor interesse i at tjene Bitcoins.

Antallet af Bitcoins

Bitcoin-systemet er teknisk designet på en sådan måde, at udbuddet af Bitcoins vil udvikle sig efter en forudsigelig hastighed.

Resultatet bliver, at der senest i 2040 vil være 21 millioner Bitcoins. Det vil efter den i systemet indbyggede teknik herefter ikke være muligt at udbyde flere Bitcoins. Antallet af Bitcoins bliver således fixeret, modsat almindelig officiel valuta.

Det faktum, at udbuddet af Bitcoins er klart bestemt, implicerer, at udstedelse af Bitcoins ikke kan ændres af nogen centralbank, som almindeligvis ændrer i en stats pengepolitik med det formål at påvirke den makroøkonomiske situation, som fx inflation, beskæftigelse, produktion og valutakurs.

Bitcoin-systemet antages at være inflationsneutralt, ligesom konjunkturer, hidrørende fra forøget pengemængde mv., heller ikke antages at påvirke Bitcoins. Derfor kan Bitcoins anvendes som betalingsmiddel i lande, der er præget af høj inflation.

Køb og salg af Bitcoins

Af de forskellige hjemmesider, hvor der kan købes eller sælges Bitcoins, fremgår det, at købet eller salget af Bitcoins kun kan gennemføres via netbank. Det er således ikke muligt at bruge kreditkort. Der vil derfor altid skulle bruges en konto i et almindeligt pengeinstitut til købs- og salgstransaktioner.

Køb af Bitcoins sker ved at overføre penge direkte fra egen bankkonto via en Bitcoin-hjemmeside. Når overførslen er verificeret og godkendt, overfører Bitcoin-hjemmesiden Bitcoins til købers computer. Herved er handlen afsluttet og køber er fyldestgjort.

Fyldestgørelsen sker nærmere ved, at køber fra Bitcoin-hjemmesiden modtager et sæt nøgler/koder i en eller flere filer, hvilket er udtryk for, at Bitcoins er købt og nu befinder sig på købers computer.

Kun køber kender disse nøgler/koder, som genereres automatisk af Bitcoin-netværket. Disse nøgler/koder repræsenterer netop den værdi, som køber har betalt hjemmesiden.

Når køber efterfølgende ønsker at anvende sine Bitcoins, fx til køb af en vare, sender køber Bitcoins (fil med nøgler/koder) videre til samhandelspartneren.

De nøgler/koder, som samhandelspartneren modtager, er ikke identiske med de oprindelige nøgler/koder, idet Bitcoin-netværket ved hver eneste samhandel i Bitcoins ændrer nøgler/koder, således at det kun er den til en hver tid værende indehaver af Bitcoins, som kan anvende disse Bitcoins, idet kun denne indehaver kender de tilknyttede nøgler/koder.

Systemet styrer således selv, at enhver enhed af Bitcoins (nøgle/kode) kun kan oprettes én gang og kun kan ejes af én person ad gangen.

Prisen for Bitcoins

Prisen for en Bitcoin var i begyndelsen af september 2013 på 768,37 danske kroner hos Bitcoin Nordic. I slutningen af november 2013 toppede prisen med en værdi på 6.616,50 danske kroner.

Nedenstående graf fra Blockchain.info viser værdiudviklingen på Bitcoins målt i US-dollars for perioden fra begyndelsen i 2009 frem til udgangen af 2013:

Som det fremgår, har udviklingen været meget lidt svingende i perioden fra januar 2009 til maj 2011, men fra januar 2013 begynder værdien at stige meget kraftigt for derefter at falde forholdsvist meget ved udgangen af 2013.

Værdistigningen på Bitcoins er bemærkelsesværdigt sammenfaldende med tidspunktet for den markante interesse i at deltage i "mining"-aktiviteten, som efter chat-siderne tiltager i juni 2011.

Udviklingen i prisen på Bitcoins frem til udgangen af november 2013 har således været generelt stigende. Ses derimod på de seneste 30 dage, dvs. december måned 2013, har der været et markant værdifald:

Som det ses, udgjorde værdien den 1. december 2013 1203 $ mod 786 $ den 28. december 2013, eller et fald i december måned 2013 på 35 pct.

Derudover ses det, at værdien har været endnu lavere i løbet af december 2013, dvs. 584 $ den 19. december 2013, hvilket svarer til et fald på 51 pct. på 19 dage.

Tabel vedrørende kursudviklingen, målt i US-dollars og omregnet til danske kroner efter en gennemsnitskurs på 5,50 DKK:

Bitcoin	Værdi i DKK
September 2010	0,4230
Januar 2011	1,5450
Juni 2011	154,7541
September 2012	72,1683
Maj 2013	947,3145
Juli 2013	416,7581
September 2013	768,3700
Oktober 2013	1.174,5272
November 2013	6.616,5000
December 2013	4.323,0000

Det ses heraf, at værdien har været meget svingende i 2013, og at værdien alene i løbet af november måned 2013 er steget med 463 pct.

Efter det oplyste skyldes denne udvikling udelukkende forholdet mellem udbud og efterspørgsel efter Bitcoins.

Der er ingen traditionelle pengeinstitutter, der køber eller sælger Bitcoins. Dette kan kun ske gennem en Bitcoin-hjemmeside, som fx Mt. GOX. Heraf fremgår det bl.a., at hjemmesiden er den eneste multi-valuta-Bitcoin-hjemmeside, hvor der kan handles med hele verden.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger har præciseret spørgsmål 1 således, at det der ønskes bekræftet er, om interessenterne i I/S kan benytte kursen på Bitcoins fra hjemmesiden Mt. GOX i den skattepligtige indkomstopgørelse.

Lovgrundlag

Skattekontrollovens § 3 C, stk. 1 til 7:

"§ 3 C. Den regnskabsføring, der skal lægges til grund for en skattemæssig opgørelse og opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag, kan foretages i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og årsregnskabsloven.

Stk. 2.

Pligtmæssige meddelelser til danske skattemyndigheder skal foretages i dansk mønt. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og pligtmæssige oplysninger i dansk mønt.

Stk. 3.

Uanset stk. 1 og bestemmelser udstedt efter stk. 2, 2. pkt., kan skattepligtige som nævnt i stk. 6 udarbejde det skattemæssige årsregnskab i én fremmed valuta og omregne resultatet til dansk mønt, jf. stk. 7. Opgørelser m.v. af betydning for skatteansættelsen foretages i den valgte fremmede valuta inden omregningen af resultatet til dansk mønt. Det er en betingelse, at den skattepligtige inden begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket der vælges en anden valuta end dansk mønt, har indgivet meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, hvilken valuta der ønskes anvendt, og om, hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, jf. stk. 7. Told- og skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 3. pkt.

Stk. 4.

Den skattepligtige skal bogføre i den pågældende valuta eller sørge for, at bogføringen indeholder oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne til den pågældende valuta. En skattepligtig, der aflægger årsrapport efter International Accounting Standards (IAS) eller International Financial Reporting Standards (IFRS), kan alene vælge at udarbejde skattemæssigt årsregnskab i sin funktionelle valuta eller dansk mønt.

Stk. 5.

Den skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår vælge, at det skattemæssige årsregnskab skal udarbejdes i anden valuta end den, der tidligere er valgt, hvis ændringen er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold. Det er en betingelse, at den skattepligtige inden begyndelsen af det indkomstår, for hvilket der ønskes anvendt en anden valuta end den, der tidligere er valgt, har indgivet meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, hvilken ny valuta der ønskes anvendt, og om, hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, jf. stk. 7. Det er endvidere en betingelse, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 2. pkt.

Stk. 6.

Følgende skattepligtige har adgang til omregning som nævnt i stk. 3:

1) Juridiske personer omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a eller b.

2) Juridiske personer omfattet af fondsbeskatningslovens § 1.

3) Fysiske personer omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, og dødsboer omfattet af dødsboskatteloven, dog alle alene for så vidt angår opgørelsen af indkomst fra selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 7.

Omregningen af resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3, 1. pkt., skal ske til en gennemsnitskurs for indkomståret. Ved omregning af resultatet skal der anvendes en af en centralbank fastsat valutakurs. Valget af, hvilken centralbanks valutakurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, skal anmeldes i forbindelse med meddelelsen til told- og skatteforvaltningen efter stk. 3, 3. pkt., eller stk. 5, 2. pkt. Den skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår vælge en anden centralbanks valutakurs end den, der er valgt efter 2. pkt. Det er en betingelse, at der er indgivet meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen inden indkomstårets begyndelse. Ved omregning af indkomstårets transaktioner anvendes den efter 2. pkt. valgte centralbanks valutakurser. Hvis denne centralbank ikke offentliggør valutakurser på den valuta, som transaktionen er foretaget i, kan der anvendes en valutakurs fastsat af en anden centralbank. Udarbejder den skattepligtige skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, skal den skattepligtige tillige omregne uudnyttede tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9 og 13 A, ejendomsavancebeskatningslovens § 6 og kursgevinstlovens §§ 31, 31 A og 32 efter 1.-7. pkt."

Forarbejder

Skattekontrollovens § 3 C, stk. 1 og 2, blev indsat ved lov nr. 1056 af 23. december 1998.

Ved L 422 af 6. juni 2005 (LF 129 2004/2005 om udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta) blev stk. 3 - 14 indsat i skattekontrollovens § 3 C.

Af bemærkningerne til LF 129 fremgår InvesteringsForeningsRådets høringssvar:

"Regnskabsbekendtgørelsen giver mulighed for anvendelse af valutakurser GMT 16.00. Af hensyn til ensartethed og sammenlignelighed anvender alle foreninger disse valutakurser ved opgørelse af årsresultatet. Såfremt der i skatteregnskab er krav om anvendelse af valutakurser fra Danmarks Nationalbank eller Den europæiske Centralbank giver det derfor anledning til dobbelt regnskab.

Samtidig vil krav om brug af valutakurser fra Danmarks Nationalbank betyde, at der aldrig vil være kurser pr. 31. december, hvilket er tilfældet ved 16.00 GMT fra valutamarkedet.

Alternativ kan der anvendes kurser fra Den Europæiske Centralbank, men opgjort kl. 14.15, men investeringsforeninger bruger også slutkurser GMT 16.00 af hensyn til performanceregnskaber, idet alle internationale benchmarkafkast beregnes ud fra 16.00 GMT.

Der er ikke noget krav om, at der anvendes de samme valutakurser regnskabsmæssigt og skattemæssigt, men det vil være en administrativ byrde, hvis der skal være forskel på den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi.

InvesteringsForeningsRådet vil derfor opfordre til, at der for foreninger gives mulighed for brug af 16.00 GMT og vi uddyber naturligvis gerne vores synspunkt."

Høringssvaret er i bemærkningerne kommenteret således:

"Allerede på nuværende tidspunkt adskiller det skattemæssige årsregnskab sig fra det regnskabsmæssige regnskab/årsrapporten. Dette medfører, at en omregning af det regnskabsmæssige resultat og det skattemæssige resultat også afviger fra hinanden, uanset om der anvendes samme omregningskurs eller ej.

Lovforslaget tilsigter dog at være så enkelt og praktisk anvendeligt som muligt for såvel virksomhederne som skattemyndighederne. Dette medfører, at der ikke bør indføres særlige omregningsregler for bestemte virksomhedstyper eller brancher, ligesom omregningskurserne bør baseres på centralbankers valutakurser frem for private virksomheders m.v. valutakurser, da centralbankers valutakurser kan efterses af alle, og da grundlaget for udregningen af valutakurserne kendes.

Det er derfor foreslået, at virksomhederne selv kan vælge hvilken centralbankkurs der anvendes, idet dette valg dog skal meddeles skattemyndigheden samtidig med meddelelsen om at det skattemæssige årsregnskab ønskes udarbejdet i en ny valuta."

Af samme lovforslags bemærkninger til de enkelte bestemmelser fremgår det:

"Efter det foreslåede stk. 7 skal omregningen af resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3, 1. pkt., ske til en gennemsnitskurs for indkomståret. Ved brug af en gennemsnitskurs kan det forekomme, at der ikke er en officiel gennemsnitskurs for netop den pågældende virksomheds indkomstår. I så fald må gennemsnitskursen udregnes som et gennemsnit af de officielle månedsgennemsnitskurser for hver måned i virksomhedens indkomstår.

Den kurs, der anvendes ved "engangsomregningen", skal være en officiel valutakurs, dvs. en af en centralbank fastsat valutakurs. Valget af, hvilken centralbanks valutakurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, skal anmeldes i forbindelse med meddelelsen til skattemyndigheden efter stk. 3, 3. pkt., eller stk. 5, 2. pkt. Da valget af centralbankkurs kan have stor betydning for det endelige resultat og dermed den endelige skattebetaling, er det nødvendigt at indføre en bestemmelse, hvorefter den skattepligtige skal træffe valget af centralbankkurs i forbindelse med valget af udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, således at skattemyndigheden modtager anmeldelse af såvel den valuta, som den skattepligtige ønsker at anvende, som hvilken centralbanks valutakurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet inden indkomstårets begyndelse."

Begrundelse

Det forudsættes indledningsvist, at I/S ikke driver næring eller spekulation med Bitcoins.

Efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, jf. stk. 6, kan en juridisk person og en fysisk persons erhvervs- og skattemæssige årsregnskab udarbejdes i én fremmed valuta, og resultatet skal herefter omregnes til dansk mønt. Det er dog en betingelse, at der indgives meddelelse til SKAT inden indkomstårets begyndelse med oplysning om, hvilken valuta og hvilken centralbanks kurs, der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet.

Skattekontrollovens § 3 C, stk. 7, regulerer nærmere omregningsmetoden, herunder bl.a. at gennemsnitskursen fastsættes af en valgt centralbank.

Bitcoins er ikke en valuta, som:

• Reguleres af de globale valutamarkeders aktører, 
• Undergives regulering af en centralbank, 
• Kan fordres indfriet, eller 
• Er tilknyttet en stat eller et valutaområde. 

Efter SKATs opfattelse er Bitcoin-systemet alene et betalings-system, der gør det muligt at gennemføre transaktioner i en virtuel valuta, som ikke reguleres af nogen central bank, og hvor dagskursen ved den enkelte transaktion fastsættes på baggrund af udbud og efterspørgsel efter Bitcoins.

SKAT finder på den baggrund, at Bitcoins ikke kan anses for en officiel valuta omfattet af skattekontrollovens § 3 C, og at Bitcoin-kursen derfor ikke kan anvendes som grundlag for udarbejdelse af et skattemæssigt årsregnskab.

Hvis I/S' skatteregnskab udarbejdes i dansk mønt eller i en officiel fremmed valuta, og der i skatteregnskabet indgår transaktioner gennemført i Bitcoins, da kan dagskursen på Bitcoins efter SKATs opfattelse heller ikke bruges som omregningskurs.

Baggrunden herfor er, at SKAT finder, at Bitcoins ikke kan anses for en officiel valuta, som anført ovenfor.

Alene den værdi, der fremgår af købs- eller salgsfakturaen for den pågældende handel, herunder eventuelt i fremmed valuta, kan indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se også begrundelsen til spørgsmål 2.

Af § 98, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013, "Momsbekendtgørelsen", fremgår:

"En virksomhed kan angive fakturabeløb inkl. afgiftsbeløb i en hvilken som helst valuta, hvis afgiftsbeløbet angives i danske kroner eller i euro. Reglerne i stk. 4 gælder for omregning til og fra danske kroner."

Af § 98, stk. 4, i samme bekendtgørelse fremgår det:

"Virksomheden skal anvende den senest offentliggjorte valutakurs på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden efter momslovens kapitel 5 som omregningskurs. Ved omregning mellem danske kroner og euro efter 1. pkt. kan virksomheden dog anvende Den Europæiske Centralbanks (ECB) kurs mellem danske kroner og euro, og ved omregning mellem danske kroner og et tredjelands valuta efter 1. pkt. kan virksomheden anvende ECBs kurser mellem danske kroner og euro, henholdsvis mellem euro og tredjelandets valuta. I stedet for dagskurserne efter 1. eller 2. pkt. kan virksomheden anvende toldkursen, jf. dog stk. 7. Virksomhedens valg mellem de nævnte omregningskurser skal fremgå af en note til virksomhedens regnskab og er bindende for en periode på mindst 2 år. SKAT kan under ganske særlige omstændigheder give tilladelse til, at virksomheden ændrer omregningsmetoden, selv om 2-års-perioden ikke er udløbet."

Kravene til en faktura er omfattet af momsbekendtgørelsens kapitel 12, eller §§ 61 - 73. Heraf fremgår det, at en faktura uden moms skal opfylde samme krav som en faktura med moms. Ligeledes skal fakturaer med omvendt betalingspligt (køber betaler/afregner moms) opfylde samme krav.

Der kan efter SKATs opfattelse derfor ikke udstedes en faktura i Bitcoins, da fakturaen skal udstedes enten i danske kroner eller i en officiel fremmed valuta, og i sidstnævnte tilfælde endvidere med oplysning om afgiftsbeløbets størrelse i danske kroner eller euro.

Efter spørgers oplysning vil der udelukkende fremgå en Bitcoin-værdi på virksomhedens fakturaer.

Efter skattekontrollovens § 3 C og momsbekendtgørelsens § 98 kan Bitcoins efter SKATs opfattelse ikke anvendes som en officiel valuta eller blive reguleret efter hjemmesiden MT. GOX i opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller blive anvendt som faktureringsgrundlag.

Spørgsmålet om kursregulering af en beholdning af Bitcoins ultimo året er behandlet i begrundelsen til spørgsmål 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej". 

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at et realiseret kurstab og gevinster, som I/S har på sine Bitcoins, skal medregnes til den skattepligtige indkomst for interessenterne i I/S.

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 1, stk. 1:

"§ 1. Denne lov omfatter

1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og

3) gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

..."

Statsskattelovens §§ 4, 5 og 6:

"§ 4. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks.

a. af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabriksdrift, søfart, fiskeri eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;

..."

"§ 5. Til indkomst henregnes ikke:

a. Formueforøgelse, der fremkommer ved at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi - eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. ..."

"§ 6. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a. Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger;

..."

Praksis

Ad kursgevinstloven

Den juridiske vejledning, afsnit C.B.1.2.1, beskriver, hvilke fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven, og hvilke der falder uden for kursgevinstloven.

Kursgevinstloven gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset art, fx obligationer, pantebreve og gældsbreve. Også de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse er omfattet.

Kontantbeholdninger er ikke i sig selv en pengefordring, hvorfor gevinst og tab på kontantbeholdninger ikke er omfattet af kursgevinstlovens regler.

Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

Både pengefordringer og gæld i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta er omfattet af kursgevinstloven.

Det er skatteyderen, der skal godtgøre, at der foreligger en pengefordring eller et gældsforhold, hvor beskatning af tab og gevinst er omfattet af kursgevinstloven.

Gevinst og tab på finansielle kontrakter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv, skal beskattes efter kursgevinstloven.

SKM2009.204.BR

Byretten anser ikke et deponeret beløb på sælgers bankkonto for at være en pengefordring på køberen. Beløbet blev som betaling overført til sælger og deponeret i sælgers bank. Beløbet skulle frigives, når betingelserne herfor var opfyldte. Som følge af deponeringen var sælger fyldestgjort med kontanter som aftalt, og sælger havde derfor ikke et retligt krav på køberen om betaling af et pengebeløb som følge af handlen.

SKM2004.210.HR

Højesteret fandt, at et indskud, som blev foretaget i overensstemmelse med en aftale og overført til modtager som aftalt, ikke kunne sidestilles med en fordring. Der var tale om køb af en andel i et joint venture, som senere gik tabt, uden at årsagen hertil var oplyst. Højesteret fandt det ikke godtgjort, at indskyderen fik en fordring i form af krav på erstatning eller tilbagebetaling af indskuddet eller som følge af berigelse, ligesom det ikke fandtes godtgjort, at indskyderen efter aftalen erhvervede en fordring på udbetaling af overskud.

Ad statsskatteloven

Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.1.1 beskriver statsskattelovens § 6 som den grundlæggende hovedregel for, hvilke driftsomkostninger der kan trækkes fra ved beregningen af den skattepligtige nettoindkomst.

De fradragsberettigede driftsomkostninger er de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger.

Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

SKM2012.13.HR

Højesteret fandt, at der ved ordet "indkomsten" i statsskattelovens § 6 a forstås den skattepligtige indkomst. Udgifter kan derfor trækkes fra i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst.

Driftsomkostningsbegrebet forudsætter, at udgiften er afholdt i en erhvervsmæssig virksomhed, dvs. en virksomhed, der drives for egen regning og risiko med det formål at opnå et økonomisk nettooverskud.

Hvis der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde en udgift, vil der normalt ikke være grundlag for at kritisere størrelsen eller den mere eller mindre rimelige begrundelse for at afholde udgiften.

Noget andet er, at en udgifts sædvanlighed ofte indgår i overvejelserne over, om der overhovedet er tale om en erhvervsmæssig udgift.

Udgifter, der optræder sædvanligt i en erhvervsvirksomhed, fx lønudgifter eller lejeudgifter i erhvervslejemål, kan derfor normalt trækkes fra.

Der kan ikke lægges afgørende vægt på, om en udgift er nødvendig. Nødvendighed, fx i form af et lovkrav om at afholde udgiften, kan dog i visse tilfælde være af betydning for bevisbedømmelsen af, om der foreligger en driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

SKM2012.11.VLR

Vestre Landsret fandt, at en udgift ikke var driftsmæssigt begrundet. Sagen drejede sig om en virksomheds udgifter til flybilletter til to litaueres hjemrejse, hvilket Landsretten ikke fandt som en pligtmæssig handling for virksomheden, og udgifterne kunne derfor ikke trækkes fra som en driftsomkostning efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Begrundelse

Det forudsættes, at I/S ikke driver næring eller spekulation med Bitcoins.

Ad kursgevinstloven

Som udgangspunkt er alle gevinster, tab og valutakursreguleringer på alle pengefordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven.

Det er derfor afgørende, at der foreligger enten en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt, for at valutakursreguleringer kan blive omfattet af kursgevinstloven.

Efter beskrivelsen af Bitcoin-systemet indebærer det at købe eller eje Bitcoins ikke, at der er tale om en kreditor og en debitor, og der opstår således ikke en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt.

Der gennemføres blot et køb eller et salg i Bitcoins omregnet fra priser i en officiel valuta via en hjemmeside, som fx Bitcoin Nordic og Mt. GOX.

Der er derfor ikke tale om en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt.

Kursgevinstloven regulerer efter SKATs opfattelse derfor ikke kurssvingninger ved samhandel i Bitcoins.

Dette gælder også, selv om Bitcoins skulle anses for en officiel valuta, idet forudsætningen for at anvende kursgevinstlovens muligheder for at medregne valutakursreguleringer i indkomstopgørelsen er, at der er etableret en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt, jf. kursgevinstlovens § 1.

Ad statsskattelovens § 4 og § 6

Efter statsskattelovens § 4 medregnes som udgangspunkt alle indtægter til den skattepligtige indkomst, og efter statsskattelovens § 6 fradrages bl.a. de udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Statsskattelovens § 4 indebærer et retserhvervelsesprincip, hvorefter en indtægt skal medregnes til den skattepligtige indkomst på det tidspunkt, hvor der erhverves ret til indtægten.

Statsskattelovens § 6 indebærer et pligtpådragelsesprincip, hvorefter en udgift kan fradrages i den skattepligtige indkomst på det tidspunkt, hvor der pådrages pligt til at betale udgiften.

For både statsskattelovens §§ 4 og 6 gælder det almindelige udgangspunkt, at det beløb eller den værdi, der skal indgå i den skattepligtige indkomst, skal udgøre værdien for den solgte eller købte vare eller ydelse på handelstidspunktet. Denne værdi må derfor ikke være påvirket af, at Bitcoin-systemet anvendes.

Dette gælder både ved køb og salg i danske kroner og i fremmed valuta.

Værdien for en vare eller ydelse for den enkelte virksomhed må derfor ikke være påvirket af kursregulering på Bitcoins i en betalingstransaktion.

De værdier, der skal indgå i den skattepligtige indkomstopgørelse, skal derfor være i overensstemmelse med fakturaprisen for den vare eller ydelse, der enten købes eller sælges, hvad enten fakturaen er udstedt i danske kroner eller i fremmed valuta.

Det er SKATs opfattelse, at Bitcoin-systemet alene er et betalingssystem, som der efter det oplyste ikke er en erhvervsmæssig begrundelse for at anvende.

Kursreguleringer ved I/S' anvendelse af Bitcoin-systemet til at gennemføre en betalingstransaktion, for en købt eller solgt vare eller ydelse, er efter SKATs opfattelse derfor virksomhedens indkomstopgørelse uvedkommende.

Tilsvarende gælder kursregulering ved indkomstårets udgang af tilgodehavender og gæld i Bitcoins hidrørende fra sådan samhandel.

Det skal fremhæves, at alle køb og salg af Bitcoins kun kan foretages ved brug af egen computer og dermed via egen net-bankkonto, hvorfor en betaling kan gennemføres direkte med handelsparten i en officiel valuta. Herved bliver anvendelsen af Bitcoin-systemet efter SKATs opfattelse et forretningsmæssigt overflødigt og unødvendigt led i at få gennemført en pengetransaktion på.

Ad handelsnæring

Handelsnæring foreligger i de tilfælde, hvor der handles med pågældende genstande. Efter det oplyste er dette ikke tilfældet for I/S, som handler med rådgivning. Derimod foreligger der efter SKATs opfattelse handelsnæring med Bitcoins for virksomheder som fx Mt. GOX.

Ad vederlagsnæring

Vederlagsnæring foreligger i tilfælde, hvor erhvervsdrivende modtager usædvanlige betalingsmidler. Dette vederlag skal værdiansættes på salgstidspunktet og medregnes i den skattepligtige indkomst. Dernæst skal tab eller gevinst ved en efterfølgende realisation eller afståelse af det usædvanlige betalingsmiddel medregnes i den skattepligtige indkomst.

Typisk udgør det usædvanlige betalingsmiddel en fordring, som ved en efterfølgende afståelse medfører en gevinst eller et tab, hvilket skal medregnes i indkomstopgørelsen.

Efter det oplyste er der ingen erhvervsmæssig begrundelse for I/S til at anvende Bitcoin-systemet, ligesom enhver betalingsforpligtelse kan opfyldes ved anvendelse af lovligt betalingsmiddel, hvilket i Danmark udgøres af danske sedler og mønter.

Som anført, kan alle køb og salg af Bitcoins kun foretages ved brug af egen computer og dermed via egen net-bankkonto, hvorfor anvendelse af Bitcoin-systemet efter SKATs opfattelse er en overflødig og unødvendig metode til at få gennemført en pengetransaktion på.

Eksempel på køb af vare eller ydelse til 1.000 kr.:

I/S kontakter en Bitcoin-hjemmeside og betaler 1.000 kr. for at få Bitcoins overført til egen computer. Herefter sendes de modtagne Bitcoins videre til sælger, og handlen er afsluttet.

Eksempel på salg af vare eller ydelse til 1.000 kr.:

Køber anskaffer Bitcoins til en værdi på 1.000 kr., som anført ovenfor, og overfører disse til I/S, og handlen er afsluttet.

Efter SKATs opfattelse er der ingen erhvervsmæssig begrundelse for at anvende Bitcoin-systemet, idet betalingen i en samhandel kan gennemføres direkte på traditionel vis mellem samhandelsparternes pengeinstitutter uden anvendelse af Bitcoins.

På baggrund heraf finder SKAT, at den værdi, der skal indgå i den skattepligtige indkomst for I/S, skal udgøre værdien for den solgte eller købte vare eller ydelse på handelstidspunktet, som anført ovenfor, og at efterfølgende tab eller gevinst på Bitcoins er næringsomsætningen i I/S uvedkommende.

Da der ikke ses at være nogen erhvervsmæssig begrundelse for I/S til at anvende Bitcoins, anser SKAT på det foreliggende grundlag modtagne Bitcoins for erhvervet som led i spørgers personlige interesse i Bitcoins. Se hertil side 196f i "Skatteretten 1", 2013, af Jan Pedersen m.fl.: "Modtages vederlagsnæringsaktivet derimod som en del af modtagerens anlægsformue f.eks. til privat brug, vil senere avancer eller tab ikke være en del af næringsomsætningen."

TfS 2001.586 H har følgende resume: "Et selskab, der drev næring ved køb og salg af fast ejendom, nedlagde påstand om fradrag for tabet ved salg af en båd. Ifølge et betinget skøde udgjorde båden en del af købesummen for 3 ejerlejligheder. Højesteret fandt ikke, at der forelå markedsforhold, som gav grundlag for at anse modkøbet for et led i udøvelsen af selskabets næringsvirksomhed. Tabsfradraget blev herefter nægtet."

Højesterets flertal lagde vægt på, at selskabets næringsvirksomhed ikke omfattede køb og salg af både.

Med henvisning til Højesterets dom skal det bemærkes, at modtagne Bitcoins for den af I/S udførte rådgivningsvirksomhed efter SKATs opfattelse ikke kan anses for et modkøb i udøvelsen af næringsvirksomheden i I/S, men derimod et udslag af spørgers personlige interesse.

Som følge heraf finder SKAT, at anvendelsen af Bitcoins, fremfor danske kroner eller officiel fremmed valuta til en almindelig samhandel, er udtryk for spørgers personlige interesse i Bitcoins, og at der derfor ikke er tale om vederlagsnæring for I/S' vedkommende.

SKAT finder efter de foreliggende oplysninger, at anvendelsen af Bitcoins i I/S ikke er erhvervsmæssigt begrundet, og at en udelukkende anvendelse af Bitcoins i virksomheden I/S må anses for et udslag af spørgers personlige interesse i Bitcoins.

På den baggrund anser SKAT ikke anvendelsen af Bitcoin-systemet for vedrørende I/S, men derimod spørgers privatsfære. I hvilket omfang spørgers anvendelse af Bitcoin-systemet er omfattet af statsskattelovens § 5, må afgøres efter en konkret vurdering.

Ad statsskattelovens § 5

Efter statsskattelovens § 5 a medregnes formueforøgelse og -tab eller indtægter ved salg af formuegenstande som udgangspunkt ikke til den skattepligtige indkomst. Disse formuegenstande omfatter efter SKATs opfattelse også eventuelle beholdninger af Bitcoins.

Dette gælder dog ikke afståelse af formuegenstande omfattet af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven eller kursgevinstbeskatningsloven, ligesom det heller ikke gælder formuegenstande erhvervet som led i næring eller spekulation.

Endvidere er nettogevinster på formuegenstande, som afhændes som led i ejerens hobbyvirksomhed eller ikke-erhvervsmæssige virksomhed, heller ikke omfattet af skattefritagelsen i statsskattelovens § 5 a, men derimod af statsskattelovens § 4, og skal som sådan medregnes til den skattepligtige indkomst.

Hvorvidt spørgers anvendelse af Bitcoin-systemet i sig selv kan anses for en eventuel hobbyvirksomhed eller anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed, eller andet, må efter SKATs opfattelse afgøres efter en konkret vurdering.

Såfremt virksomheden anses for en hobbyvirksomhed eller anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed omfattes indkomstårets realiserede nettogevinster ved anvendelse af Bitcoins efter SKATs opfattelse af statsskattelovens § 4 som skattepligtig indkomst for spørger personligt.

Det bemærkes herved, at et indkomstårs nettotab ikke er fradragsberettiget i anden indkomst, heller ikke hos en eventuel samlevende ægtefælle, ligesom et nettotab ikke er fremførselsberettiget til senere indkomstår.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at hvis der svares ja til spørgsmål 2, at der så skal medregnes en kursgevinst/tab hver gang, der købes ydelser.

Begrundelse

Som følge af svarene på spørgsmål 1 og 2 bortfalder spørgsmål 3.

Indstilling

Skat indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at hvis der svares ja til spørgsmål 3, at der så skal medregnes en kursgevinst/tab, hvis regningen, som I/S betaler, er opgjort i Bitcoin-valutaen.

Begrundelse

Som følge af svarene på spørgsmål 1, 2 og 3 bortfalder spørgsmål 4.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at vederlaget til Bitcoin-exchangeren er fradragsberettiget for I/S (ved køb af ydelser).

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 5:

"§ 5. Til indkomst henregnes ikke:

a. Formueforøgelse, der fremkommer ved at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi - eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. ..."

Begrundelse

Der handles mellem to parter ved hjælp af en hjemmeside, som for sin deltagelse modtager et vederlag herfor. Parternes handel tager afsæt i et grundlag opgjort i enten danske kroner eller fremmed valuta, som herefter omregnes til Bitcoins, hvilke skal købes via en hjemmeside.

Omkostningerne, der knytter sig til erhvervelse af Bitcoins, afholdes efter SKATs opfattelse ikke som et led i at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten for I/S' virksomhed og er derfor indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. statsskattelovens § 6 a.

Det bemærkes, at der ikke herved er taget stilling til nærings- eller spekulationstilfælde i Bitcoins omfattet af statsskattelovens § 5 a.

Derimod finder SKAT, at omkostningerne ved erhvervelse af Bitcoins kan udgøre et led i spørgers eventuelle hobbyvirksomhed eller anden ikke-erhvervsmæssige virksomhed omfattende anvendelse af Bitcoin-systemet, som anført under SKATs begrundelse til spørgsmål 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.