Ifølge OFL § 19, stk. 1, omfatter retten til aktindsigt ikke sager inden for strafferetsplejen. Dette gælder for både verserende og afsluttede straffesager, herunder administrative straffesager.
Med begrebet "sager inden for strafferetsplejen" forstås alle sager vedrørende gennemførelse af strafferetlige retsfølger, herunder også de sager, der efter særlig hjemmel behandles af andre forvaltningsmyndigheder end politi og anklagemyndighed.
Indgår der dokumenter fra sager inden for strafferetsplejen i andre sager i den offentlige forvaltning - fx fordi dokumenterne (også) anvendes i en fortsat tilsynssag hos en myndighed - er dokumenterne undergivet aktindsigt efter lovens almindelige regler, herunder lovens øvrige undtagelser, når der fremsættes begæringer om aktindsigt i den pågældende administrative sag. Udtrykket "i overensstemmelse med lovens almindelige regler" dækker over, at oplysningerne i dokumenterne efter en konkret vurdering vil kunne undtages efter OFL §§ 30-33.
Retsvirkningen af, at en sag er omfattet af OFL § 19, stk. 1, er, at samtlige sagens dokumenter og oplysninger er undtaget fra retten til aktindsigt. Dette gælder uanset, om der i sagen foreligger dokumenter, som hvis de havde foreligget i en anden sammenhæng, havde været undergivet aktindsigt.
OFL § 19, stk. 2, omfatter i overensstemmelse med lovens almindelige regler en ret til aktindsigt i administrative bødeforlæg, der er udstedt af almindelige forvaltningsmyndigheder og vedtaget af juridiske personer. Bestemmelsen omfatter ikke bødeforlæg hos politi eller anklagemyndighed. Se OFL § 19, stk. 3.
Efter OFL § 20 omfatter retten til aktindsigt desuden ikke sager om lovgivning, herunder bevillingslove, før lovforslag er fremsat for Folketinget. Undtagelsen er tidsbestemt og finder alene anvendelse, hvis der foreligger et lovgivningsprojekt af et bestemt, relativt præget indhold.
I en sag om aktindsigt i Nationalbankens korrespondance med Skatteministeriet og to andre ministerier om SKATs ejendomsvurderinger fandt Ombudsmanden ikke grundlag for at kritisere, at Skatteministeriet havde anset hele sagen om den strategiske arbejdsgruppe for at være en del af ministeriets overordnede lovgivningssag om en ny vurderingslov og på den baggrund havde undtaget alle sagens dokumenter og aktlisten fra aktindsigt efter OFL § 20. Ombudsmanden bemærkede bl.a., at det afgørende for anvendelsen af OFL § 20 ikke er, på hvilken sag et dokument er journaliseret, men om dokumentet rent faktisk kan henregnes til en lovgivningssag. Se FOU 2015.43.
Efter OFL § 21, stk. 1, er sager om ansættelse og forfremmelse i det offentliges tjeneste undtaget fra retten til aktindsigt. Andre sager vedrørende enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentlige, herunder om suspension og afskedigelse, er som udgangspunkt også undtaget fra aktindsigt i medfør af OFL § 21, stk. 2.
Standardprægede oplysninger, såsom ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser er dog ikke undtaget fra retten til aktindsigt. Se OFL § 21, stk. 3, 1. pkt. ►En ansats navn kan dog undtages fra retten til aktindsigt, hvis væsentlige hensyn til den ansattes tryghed taler henimod. Se OFL § 21, stk. 3, 2. pkt.◄ For så vidt angår ansatte i chefstillinger, er oplysninger om disciplinære reaktioner i form af advarsel eller derover ikke undtaget fra aktindsigt. Se OFL § 21, stk. 3, 3. pkt. Dette gælder dog kun for et tidsrum af to år efter at den endelige afgørelse herom er truffet. Se OFL § 21, stk. 3, 4. pkt.
I en sag om aktindsigt i det konkrete grundlag for tildelingen af en konkret medarbejders engangsvederlag fandt Ombudsmanden ikke, at disse oplysninger var omfattet af retten til aktindsigt efter OFL § 21, stk. 3. Se Ombudsmandens udtalelse i sag nr. 16/00541 af 10. februar 2016.
Hvis oplysninger fra konkrete personalesager også indgår i en generel sag, skal der foretages en konkret vurdering af, om der foreligger så væsentlige hensyn til offentlige og private interesser, at hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Se OFL § 33, nr. 5, og Ombudsmandens udtalelse i FOB 2015.43.
OFL § 21, stk. 4, fastslår desuden, at der i sager som nævnt i stk. 2 - ud over de oplysninger, der er nævnt i stk. 3 - i overensstemmelse med lovens almindelige regler, skal meddeles indsigt i oplysninger i den øverste ledelseskontrakt om de overordnede prioriteringer for den pågældende myndighed mv. Det er imidlertid kun kontrakter, der er udarbejdet den 1. januar 2014 og frem, som er omfattet af denne bestemmelse. Se OFL § 42, stk. 9.
Endelig følger det af OFL § 22, at retten til aktindsigt ikke gælder for sager om førelse af en kalender.
Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Skemaet viser relevante udtalelser på området:
Udtalelser fra Ombudsmanden | Udtalelsen i stikord | Kommentarer |
Udtalelse fra Ombudsmanden |
FOU 2016.42 | I en sag om aktindsigt i Nationalbankens korrespondance med Skatteministeriet og to andre ministerier om SKATs ejendomsvurderinger fandt Ombudsmanden ikke grundlag for at kritisere, at Skatteministeriet havde anset hele sagen om den strategiske arbejdsgruppe for at være en del af ministeriets overordnede lovgivningssag om en ny vurderingslov og på den baggrund havde undtaget alle sagens dokumenter og aktlisten fra aktindsigt efter OFL § 20. Ombudsmanden bemærkede bl.a., at det afgørende for anvendelsen af OFL § 20 ikke er, på hvilken sag et dokument er journaliseret, men om dokumentet rent faktisk kan henregnes til en lovgivningssag. | |
Ombudsmandens udtalelse i sag nr. 16/00541 af 10. februar 2016 | Ombudsmanden fandt ikke, at der var aktindsigt i det konkrete grundlag for tildelingen af en konkret medarbejders engangsvederlag, jf. OFL § 21, stk. 3. | |
FOB 2015.56 | I en sag om anmodning om aktindsigt i dokumenter om erfaringer med reglerne om tele- og internetlogning gik Ombudsmanden nærmere ind i, hvilke dokumenter der kan henregnes til lovgivningssagen og dermed undtages efter OFL § 20. | |
FOB 2015.43 | Hvis oplysninger fra konkrete personalesager også indgår i en generel sag, skal der foretages en konkret vurdering af, om der foreligger så væsentlige hensyn til offentlige og private interesser, at hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Se OFL § 33, nr. 5. | |